Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Skilsmisse - Polen

Den originale sprogudgave af denne side polsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Hvad er betingelserne for at opnå skilsmisse?

Retten afsiger en skilsmissedom, hvor det afgøres, om en af ægtefællerne er ansvarlig for ægteskabets sammenbrud, og i givet fald hvilken af ægtefællerne. Hvis begge ægtefæller anmoder om det, træffer retten ikke afgørelse om ansvarsfordelingen.

En skilsmisse er ikke betinget af en tidligere separation.

2 Hvad anses for skilsmissegrund?

Grundene til skilsmisse er, at et ægteskab er brudt fuldstændigt og uigenkaldeligt sammen. Begge betingelser skal være opfyldt (artikel 56, stk. 1, i loven om familie og værgemål).

3 Hvilke retlige følger har en skilsmisse med hensyn til:

3.1 de personlige relationer mellem ægtefællerne (f.eks. efternavn)?

Senest tre måneder efter at en skilsmissedom bliver endelig, kan en fraskilt ægtefælle, der i forbindelse ægteskabets indgåelse har ændret efternavn, ved at indsende en erklæring herom til registreringsmyndigheden genantage det efternavn, vedkommende havde før ægteskabets indgåelse.

En fraskilt ægtefælle kan frit gifte sig igen.

3.2 deling af ægtefællernes formue?

Ægtefællernes fælles formue, der omfatter den formue, de erhverver, er fra ægteskabets indgåelse omfattet af loven om fælleseje (lovbestemt formuefællesskab). Det lovbestemte formuefællesskab ophører, når et ægteskab opløses, dvs. når dommen om opløsning af ægteskabet får retskraft.

Efter anmodning fra en af ægtefællerne kan retten foretage en bodeling i forbindelse med skilsmissedommen. Ægtefællernes erhvervede formue består af de formuegoder, den ene eller begge ægtefæller har erhvervet i hele det lovfæstede formuefællesskabs varighed.

Ægtefællerne har ret til lige store andele af den fælles formue.

Når der foreligger tungtvejende grunde hertil, kan en ægtefælle fremsætte en begæring til retten om at forestå delingen af den fælles formue, efter hvor meget hver ægtefælle har bidraget til erhvervelsen af denne.

Såfremt ægtefællerne har fælles bolig, tager retten i sin skilsmissedom desuden stilling til, hvordan boligen skal anvendes, mens de fraskilte parter stadig bor sammen i den. På anmodning fra begge parter kan retten træffe afgørelse om deling af den fælles bolig eller tildele boligen til den ene af ægtefællerne, hvis den anden part indvilger i at forlade den uden at få anvist en erstatningsbolig.

3.3 ægtefællernes mindreårige børn?

I skilsmissedommen træffer retten afgørelse om forældremyndigheden over ægtefællernes eventuelt mindreårige børn og om samvær mellem forældre og børn. Retten fastsætter også det beløb, hver ægtefælle skal betale for at dække børnenes underhold og uddannelse, jf. artikel 56, stk. 1, i loven om familie og værgemål.

Retten kan tildele den ene af forældrene forældremyndigheden og dermed begrænse den anden forælders rettigheder og pligter over for barnet/børnene.

3.4 forpligtelsen til at betale underholdsbidrag til den anden ægtefælle?

En fraskilt part, som ikke er kendt eneansvarlig for ægteskabets opløsning, og som er økonomisk dårligt stillet, kan anmode om, at den anden ægtefælle tilpligtes at betale underholdsbidrag på grundlag af sine rimelige behov og den anden parts indtjeningsformåen og økonomiske situation, jf. artikel 60, stk. 1, i loven om familie og værgemål.

Hvis skilsmissen medfører en væsentlig nedgang i levestandarden hos en ægtefælle, der ikke er ansvarlig for ægteskabets opløsning, er den ægtefælle, der er kendt eneansvarlig for ægteskabets opløsning, forpligtet til at tilvejebringe midler til dækning af behovene hos den anden ægtefælle, også selv om denne ikke er økonomisk dårligt stillet, jf. artikel 60, stk. 2, i loven om familie og værgemål.

Underholdspligten ophører, hvis den ægtefælle, der modtager underholdsbidrag, gifter sig igen. Hvis den ægtefælle, som skal betale underholdsbidrag, ikke er fundet eneansvarlig for ægteskabets sammenbrud, ophører den pågældendes underholdspligt fem år efter skilsmissen, jf. artikel 60, stk. 3, i loven om familie og værgemål.

4 Hvad betyder det retlige begreb "separation" i praksis?

Der er tale om en formel separation, dvs. en separation ved retsafgørelse i henhold til artikel 61, stk. 1-6, i loven om familie og værgemål.

5 Hvad er betingelserne for at opnå separation?

Betingelsen for separation er, at det kan fastslås, at ægteskabet er brudt helt sammen.

6 Hvilke retlige følger har en separation?

En separation har samme retsvirkninger som en skilsmisse. En frasepareret ægtefælle kan dog ikke gifte sig igen.

7 Hvad betyder det retlige begreb "omstødelse af ægteskab" i praksis?

Ved "omstødelse af ægteskab" forstås annullation med tilbagevirkende kraft af alle virkninger af et ægteskab, undtagen når det gælder børn født under det omstødte ægteskab, idet disse beholder deres status som børn født inden for ægteskab.

8 Hvad er betingelserne for at få omstødt et ægteskab?

Grundene til at omstøde et ægteskab er anført i loven om familie og værgemål:

  • Den ene ægtefælle har ikke minimumsalderen for indgåelse af ægteskab, jf. artikel 10 i loven om familie og værgemål.
  • Den ene ægtefælle er fuldt umyndiggjort, jf. artikel 11 i loven om familie og værgemål.
  • Den ene ægtefælle er psykisk syg eller udviklingshæmmet, jf. artikel 12 i loven om familie og værgemål.
  • Den ene ægtefælle er allerede gift, jf. artikel 13 i loven om familie og værgemål.
  • Ægtefællerne er beslægtede i lige linje, er søskende (herunder stedsøskende samt søskende født uden for ægteskab) eller er beslægtede i nedstigende linje, jf. artikel 14 i loven om familie og værgemål.
  • Den ene ægtefælle har adopteret den anden, jf. artikel 15 i loven om familie og værgemål.
  • Der er indgivet en erklæring om, at den ene ægtefælle, da vedkommende indgik ægteskab, uanset af hvilken grund var ude af stand til at give udtryk for sin frie vilje, svævede i en vildfarelse med hensyn til den anden parts identitet eller var udsat for en ulovlig trussel, jf. artikel 15, stk. 1, i loven om familie og værgemål.

Hver af ovennævnte grunde skal have været gældende på tidspunktet for ægteskabets indgåelse.

9 Hvilke retlige følger har omstødelsen af et ægteskab?

En retsafgørelse om omstødelse af et ægteskab har virkninger for tredjemand (over for alle). Der er tale om to slags virkninger:

  • ex tunc (med tilbagevirkende kraft), dvs. virkninger, der går tilbage til datoen for indgåelsen af ægteskabet, f.eks. vender ægtefællerne tilbage til deres civilstand før ægteskabet, og de får deres tidligere efternavne tilbage; desuden ophæves familieforholdet mellem den ene ægtefælle og den andens familie og omvendt, og den legale arveret ophører
  • ex nunc (fremover), dvs. virkninger, der først opstår på det tidspunkt, hvor omstødelsesafgørelsen får retskraft, f.eks. vedrørende formueforhold.

Følgerne af omstødelsen af et ægteskab, for så vidt angår ægtefællernes forhold til fælles børn og ægtefællernes formueforhold, reguleres af de relevante bestemmelser om skilsmisse. Vigtigt er det, at en person, der indgår ægteskab i ond tro, skal anses for at være ansvarlig for ægteskabets sammenbrud.

10 Findes der udenretslige alternativer til løsning af spørgsmål vedrørende skilsmisse?

I Polen har ægtefæller adgang til familiemægling. Det grundlæggende formål med familiemægling er at løse konflikter mellem ægtefæller, således at skilsmisse eller separation kan undgås, og at fastlægge betingelserne for en skilsmisse (bodeling, børnepasning) i mindelighed. Det er hovedsagelig ikkestatslige organisationer, stiftelser og kirken, der tilbyder mægling.

Ægtefæller, der befinder sig i en ægteskabelig konflikt, har også adgang til forskellige former for familieterapi, psykologbistand, psykoterapi, støttegrupper osv.

11 Til hvilken instans skal jeg indgive min ansøgning (begæring) om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min ansøgning?

Begæringer om skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskab indgives til den regionale domstol (sąd okręgowy) på det sted, hvor ægtefællerne havde deres seneste fælles bopæl. I mangel heraf indgives begæringerne til den regionale domstol i den retskreds, hvor sagsøgeren har bopæl.

Der opkræves en retsafgift for sådanne begæringer. Hvis en part som følge af sin økonomiske situation ikke kan betale afgiften, kan han/hun ansøge om hel eller delvis fritagelse for betaling af sagsomkostninger og kan desuden anmode retten om at beskikke en advokat.

Begæringen vedlægges følgende dokumenter: kopier af dokumenter vedrørende civilstand (vielsesattest, eventuelle børns fødselsattester), dokumentation for indtjening (indkomst), fuldmagt til advokat (hvis den pågældende selv har valgt advokat) og alle andre attester af relevans for sagen (lægeattester, administrative afgørelser osv.).

12 Kan jeg få helt eller delvis fri proces?

Se punkt 11.

Ansøgninger om hel eller delvis fritagelse for betaling af sagsomkostningerne eller beskikkelse af advokat skal ledsages af dokumentation for ansøgerens økonomiske situation (på en særlig formular, der fås hos retten).

13 Er det muligt at anke en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab?

Ja, i alle disse tilfælde er det muligt at appellere til højere instans. En dom afsagt af en regional domstol kan appelleres til en appeldomstol.

14 Hvad er fremgangsmåden, hvis jeg ønsker at få en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en anden EU-medlemsstat, anerkendt i denne medlemsstat?

I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar (i det følgende benævnt "Bruxelles IIa-forordningen") anerkendes sådanne afgørelser uden videre i Polen, uden at der stilles krav om anvendelse af en særlig procedure (artikel 21 i Bruxelles IIa-forordningen).

15 Hvilken domstol skal jeg rette henvendelse til for at gøre indsigelse mod anerkendelsen af en retsafgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvad er fremgangsmåden i sådanne tilfælde?

Enhver berettiget part kan få afgjort, om en afgørelse skal anerkendes eller ej, jf. artikel 21, stk. 3, i Bruxelles IIa-forordningen. I Polen indgives sådanne ansøgninger til de regionale domstole. Den stedlige kompetence afgøres på grundlag af det sædvanlige opholdssted for den part, mod hvem der anmodes om at få fastslået, om en afgørelse skal anerkendes eller ej. Hvis ingen af ovennævnte steder ligger i Polen, afgøres den stedlige kompetence på grundlag af fuldbyrdelsesstedet, jf. artikel 29, stk. 2, i Bruxelles IIa-forordningen.

16 Hvilken skilsmisselovgivning anvender domstolene i skilsmissesager mellem ægtefæller, der ikke har bopæl i denne medlemsstat, eller som har forskellig nationalitet?

Polen er part i mange internationale aftaler, der regulerer ovennævnte spørgsmål. Disse bestemmelser har forrang for polsk international privatret. Således kan forskellige bestemmelser finde anvendelse, når ægtefællerne har forskellig nationalitet. I mangel af en international aftale finder loven om international privatret af 14. februar 2011 anvendelse. Det fremgår af lovens artikel 54, at et ægteskab opløses efter den fælles lovgivning, som naturligt finder anvendelse på tidspunktet for indgivelse af en anmodning om opløsning af ægteskabet. I mangel af en naturlig fælles lovgivning for ægtefællerne er gældende ret lovgivningen i det land, hvor begge ægtefæller er bosiddende på tidspunktet for indgivelse af en anmodning om opløsning af ægteskabet. Hvis ægtefællerne ikke har fælles bopæl på tidspunktet for indgivelse af denne anmodning, er gældende ret lovgivningen i det sidste land, hvor begge ægtefæller havde en fælles bolig, forudsat at en af ægtefællerne fortsat har sit sædvanlige opholdssted der. I andre tilfælde opløses ægteskaber efter polsk ret.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 30/11/2015