Den originale sprogudgave af denne side engelsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

EU-ret

Den Europæiske Union (EU) har sit eget retssystem og sin egen lovgivning - de vigtigste regler og principper er fastsat i de traktater, som Unionen hviler på. EU kan vedtage retsakter og andre forskrifter, som medlemsstaterne skal overholde og anvende.

EU's lovgivning er bindende og offentlig tilgængelig på alle officielle EU-sprog. På webstedet EUR-Lex er der adgang til EU's retsakter i deres fulde længde på de nævnte sprog, og man kan søge efter en bestemt lov eller retsforskrift.

EU-rettens kilder

Der er to hovedkilder til EU-retten: Primær ret og sekundær ret.

Primær ret består af de traktater, som udgør den retlige ramme for Den Europæiske Union. Sekundær ret består af retsforskrifter, der er udstedt på grundlag af disse traktater, såsom forordninger, direktiver, afgørelser, beslutninger og aftaler. EU-retten omfatter desuden en række almindelige principper, retspraksis, der udvikles af Den Europæiske Unions Domstol, og folkeret.

Noget særligt ved EU-retten er, at den kan påberåbes direkte ved en domstol i en EU-medlemsstat ("direkte virkning"), og at EU-medlemsstaternes lovgivning må vige for EU-retten (dvs. at sidstnævnte har forrang).

Primær EU-ret (traktaterne)

Primærretten kan betragtes som den vigtigste retskilde i Den Europæiske Union. Den rangerer højest i den europæiske retsorden og omfatter først og fremmest følgendetraktater:

Ved disse traktater fordeles beføjelserne mellem EU og medlemsstaterne, ligesom beslutningsprocessen og EU-institutionernes beføjelser og udstrækningen af deres kompetence på hvert politikområde fastlægges.

Den seneste revision af EU's primærret fandt sted ved vedtagelsen af Lissabontraktaten, der trådte i kraft i december 2009 (ovennævnte traktater omfatter de ændringer, der blev indført ved Lissabontraktaten).

Sekundær EU-ret (lovgivning, aftaler osv.)

Sekundær ret består af såkaldte ensidige retsakter og aftaler.

Ensidige retsakter er hovedsageligt de retsakter, der er opregnet i artikel 288 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde: Forordninger, direktiver, afgørelser, henstillinger og udtalelser. Dertil kommer, at specifikke retsakter, der er vedtaget på grundlag af tidligere gældende traktater: f.eks. på det strafferetlige område, hvor "rammeafgørelserne" stadig finder anvendelse (de blev vedtaget før Lissabontraktatens ikrafttræden, da det retlige samarbejde og politisamarbejdet i straffesager havde en særlig status – yderligere oplysninger herom kan fås på følgende link: Resuméer - strafferetligt samarbejde indtil november 2009). Retligt bindende akter, der vedtages ved hjælp af en lovgivningsprocedure (såsom forordninger, direktiver og rammeafgørelser), betegnes som retsakter eller "lovgivning".

Aftaler omfatter: internationale overenskomster eller konventioner, der er indgået mellem Fællesskabet eller Den Europæiske Union og et land eller organisation uden for EU, aftaler mellem medlemsstaterne og interinstitutionelle aftaler indgået af de forskellige EU-institutioner.

Resuméer af lovgivning og yderligere oplysninger

EUR-Lex's websted omfatter, udover den fulde ordlyd af alle EU-retsakter, "Resuméer af EU-lovgivningen", der giver en kortfattet og letlæselig gennemgang af hovedpunkterne i EU-lovgivningen. Her kan man finde omkring 2 000 resuméer af EU-lovgivningen i form af faktablade, der er inddelt efter områder svarende til EU's aktiviteter. Områderne strækker sig fra landbrug til transport og giver en overordnet, ajourført beskrivelse af EU-lovgivningen. På webstedet er der imidlertid ikke adgang til beslutninger, som kun er af midlertidig interesse, såsom beslutninger om ydelse af tilskud.

Derudover kan man på via EUR-Lex's database følge alle forslag til ny lovgivning gennem EU-institutionernes beslutningsproces og Europe Direct supplerer ovennævnte med brugervenlige resuméer af undertiden temmelig lang og teknisk EU-lovgivning (her kan borgerne også få svar på spørgsmål om EU).

Sidste opdatering: 17/11/2021

Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.