EU-lovgivningen generelt

Europa-Kommissionen og forskellige andre organisationer udvikler undervisningsmateriale om EU-ret som helhed. Disse materialer kan være en hjælp for både retlige aktører, som ønsker at være selvstuderende, med at øge deres viden og forståelse, og undervisere af retlige aktører, der ønsker at afholde kurser i EU-ret eller særlige aspekter af EU-retten. Information om aktuel og fremtidig EU-lovgivning kan findes på Kommissionens websted.

Kursusbeskrivelser for forskellige EU-retlige områder anbefalet af Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN)

Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere har udarbejdet kursusbeskrivelser for forskellige EU-retlige områder: forvaltningsret, strafferet, civilret og juridisk sprog samt for undervisere vedrørende metoder til udvikling og gennemførelse af juridisk uddannelse. Kursusbeskrivelserne er grundlæggende referencedokumenter og en rettesnor for udformningen og planlægningen af kursusaktiviteter for medlemmer af EJTN. Det er ikke lærebøger om de forskellige emner, men er udformet som praktiske og brugervenlige vejledninger, som underviserne straks kan tage i brug. Beskrivelserne ajourføres regelmæssigt af undergrupper af EJTN, som hver især er ansvarlige for forskellige områder.

Kursusbeskrivelserne er tilgængelige for alle interesserede undervisere og udbydere af juridisk uddannelse på EJTN's websted.

Vejledning i den præjudicielle procedure ved Den Europæiske Unions Domstol

Vejledningen i den præjudicielle procedure ved Den Europæiske Unions Domstol har til formål at give praktiske forslag baseret på erfaringer fra Nederlandene. Den indeholder generelle oplysninger og forslag til, hvornår og hvordan præjudicielle spørgsmål forelægges for Domstolen.

Vejledningen blev udsendt under tilsyn af EU-retlige koordinatorer ved de nederlandske domstole. Den er kun til orientering og er ikke bindende på nogen måde. Den foreligger på engelsk på webstedet for Sammenslutningen af Statsråd og øverste Forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union (ACA-Europe).

Europa-Kommissionens webcast-portal

Kommissionen udsender jævnligt direkte konferencer om den seneste udvikling på forskellige områder af EU-lovgivningen. Det kan være nyttigt for retlige aktører, som ønsker at holde sig ajour inden for deres område(r), og for undervisere, der ønsker at illustrere de idéer, de præsenterer på deres kurser.

Konferencerne er som oftest, men ikke udelukkende, på engelsk.

Live webcasts annonceres på forhånd på webcast-portalen og er tilgængelige på hjemmesiden fra det fastsatte starttidspunkt. Efter den direkte udsendelse stilles videooptagelser til rådighed online i arkiverne. Optagelserne er en omkostningseffektiv og miljøvenlig ressource, som er let at bruge.

Relevante links

Sammenslutningen af Statsråd og øverste Forvaltningsdomstole i EU (ACA-Europe)

Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN)

Sidste opdatering: 08/02/2019

Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.