Den originale sprogudgave af denne side engelsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Eurojust

Det Europæiske Råd oprettede Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov organiseret kriminalitet. Eurojust er et organ, som er sammensat af offentlige anklagere, dommere eller polititjenestemænd med tilsvarende beføjelser.

Der findes ingen officiel oversættelse af den sprogudgave, du ser.
Her kan du få adgang til en maskinoversat udgave af indholdet. Vær opmærksom på, at oversættelsen kun tjener til at give læseren en kontekst. Indehaveren af siden påtager sig intet som helst ansvar for kvaliteten af den maskinoversatte tekst.

Hvad er Eurojust?

Eurojust er et EU-organ, der blev oprettet i 2002 for at fremme og forbedre koordineringen af efterforskning og retsforfølgning mellem EU-landenes retslige myndigheder i forbindelse med grov, organiseret kriminalitet på tværs af grænserne.

Hvad er Eurojusts mål?

I forbindelse med efterforskning og retsforfølgning, der vedrører to eller flere EU-lande, skal Eurojust fremme og forbedre koordineringen mellem de nationale myndigheder, idet det i sit arbejde skal tage hensyn til anmodninger fra de kompetente myndigheder i EU-landene og oplysninger fra organer, der er kompetente i henhold til bestemmelser vedtaget inden for traktaternes rammer (Det Europæiske Retlige Netværk på det strafferetlige område, Europol og OLAF).

Et andet af Eurojusts mål er at styrke samarbejdet mellem de kompetente myndigheder, navnlig ved at gøre det lettere at yde international gensidig retshjælp og efterkomme europæiske arrestordrer.

Eurojust hjælper også de kompetente myndigheder med at sikre en mere effektiv efterforskning og retsforfølgning. Eurojust kan yde støtte til efterforskning og retsforfølgning, der vedrører et EU-land og et land uden for EU eller et EU-land og Kommissionen, hvis der er tale om lovovertrædelser, der skader EU's finansielle interesser.

Eurojust gør de nationale efterforsknings- og retsforfølgningsmyndigheders arbejde mere effektivt, når der er tale om grov, organiseret kriminalitet på tværs af grænserne, som f.eks. terrorisme, menneskehandel, narkotikahandel, svig og hvidvaskning af penge, så kriminelle hurtigt og effektivt kan stilles for retten.

Hvordan arbejder Eurojust?

Eurojust udfører sine opgaver via de nationale medlemmer eller som kollegium. Eurojust kan anmode EU-landenes kompetente myndigheder om at indlede en efterforskning eller foretage retsforfølgning vedrørende konkrete forhold, konstatere, at et andet EU-land bedre er i stand til at indlede efterforskning eller foretage retsforfølgning vedrørende konkrete forhold, koordinere arbejdet mellem de kompetente myndigheder, nedsætte fælles efterforskningshold eller fremskaffe alle de oplysninger, der er nødvendige for arbejdets udførelse.

Eurojust står for informationsudvekslingen mellem de kompetente myndigheder og hjælper dem med at optimere koordineringen og samarbejdet. Eurojust samarbejder også med Det Europæiske Retlige Netværk, Europol og OLAF. Eurojust tilbyder logistisk støtte og kan tilrettelægge koordineringsmøder mellem EU-landenes retslige myndigheder og politimyndigheder for at afklare juridiske spørgsmål og løse praktiske problemer.

Hvem er med i Eurojust?

Eurojust har 28 medlemmer, et fra hvert EU-land. Medlemmerne er udstationeret i overensstemmelse med deres lands retssystem og har fast sæde i Haag. Medlemmerne er overordnede, erfarne offentlige anklagere, dommere eller polititjenestemænd med tilsvarende beføjelser. Nogle af dem bistås af stedfortrædere, assistenter eller udstationerede nationale eksperter.

Styrkelse af Eurojust

Den 4. juni 2009 vedtog Rådet en ny afgørelse om styrkelse af Eurojust. Den nye afgørelses mål om at styrke Eurojust omfatter:

  • skabelse af et fælles minimumsgrundlag for de nationale medlemmers beføjelser
  • etablering af en hastekoordineringsmekanisme
  • forbedring af fremsendelsen af oplysninger til Eurojust
  • forbedring af Eurojusts nationale database
  • styrkelse af forbindelsen mellem Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk
  • styrkelse af det retlige samarbejde med tredjelande ved at gøre det muligt for Eurojust at udstationere retsembedsmænd i disse lande og styrkelse af samarbejdet med andre organer, f.eks. Europol, OLAF og Frontex.

Et forslag til en forordning om Eurojust blev vedtaget den 17. juli 2014. Formålet var at forbedre Eurojusts operationelle effektivitet. Forslaget er under forhandling.

Relevante links

Eurojust

Sidste opdatering: 08/12/2021

Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.