Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

Sti

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Europæisk arrestordre


Den europæiske arrestordre (EAW) er en forenklet retlig udleveringsprocedure mellem EU's medlemsstater med henblik på retsforfølgning eller fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning. En arrestordre, der er udstedt af en medlemsstats judicielle myndigheder, er gyldig på hele EU's område.

Den europæiske arrestordre har kunnet anvendes siden den 1. januar 2004. Den erstattede de langvarige udleveringsprocedurer, der tidligere fandtes mellem EU-landene.


Hvordan fungerer ordningen i praksis?

Der er tale om en begæring fra en retshåndhævende myndighed i et EU-land om anholdelse af en person i et andet EU-land og om udlevering af den pågældende med henblik på retsforfølgning eller fuldbyrdelse af en fængselsstraf eller en anden frihedsrøvende foranstaltning i førstnævnte land. Ordningen hviler på princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser. Den gælder i samtlige EU-lande.

Ordningen forudsætter en direkte kontakt mellem de retshåndhævende myndigheder.

Ved udstedelsen af arrestordrer skal myndighederne overholde de Link åbner i nyt vinduemistænktes og tiltaltes processuelle rettigheder – såsom retten til information, til en advokat og en tolk samt til retshjælp i overensstemmelse med lovgivningen i det land, hvor de anholdes.

Hvordan adskiller den sig fra en normal udleveringsprocedure?

  1. Strenge frister
    Det land, hvor personen anholdes, skal træffe en endelig beslutning om fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre senest 60 dage efter anholdelsen. Giver personen sit samtykke til udlevering, træffes der beslutning herom inden for 10 dage. Den person, der begæres anholdt, skal udleveres så hurtigt som muligt på et tidspunkt, der aftales mellem de berørte myndigheder, og ikke senere end 10 dage efter den endelige beslutning om fuldbyrdelse af arrestordren.
  2. Kravet om "dobbelt strafbarhed" gælder ikke længere for 32 kategorier af alvorlige forbrydelser
    For 32 kategorier af lovovertrædelser skal det ikke undersøges, om handlingen er strafbar i begge lande. Det eneste krav er, at handlingen kan straffes med mindst 3 års fængsel i det udstedende land. For andre lovovertrædelsers vedkommende kan der gælde en betingelse om, at handlingen er strafbar i det fuldbyrdende land.
  3. Ingen politisk indblanding
    Beslutningerne træffes alene af de retshåndhævende myndigheder uden nogen form for politiske hensyn.
  4. Udlevering af egne statsborgere
    EU-landene kan ikke længere nægte at udlevere deres egne statsborgere, medmindre de påtager sig at fuldbyrde den eftersøgte persons fængselsstraf.
  5. Garantier
    Det land, som fuldbyrder arrestordren, kan betinge fuldbyrdelsen af, at:
    a. den pågældende efter et bestemt tidsrum kan anmode om at få dommen efterprøvet, hvis der er tale om en livsvarig fængselsstraf.
    b. den eftersøgte kan afsone straffen i det fuldbyrdende land, hvis den pågældende er statsborger eller har sædvanligt ophold i dette land.
  6. Begrænsede grunde til at afslå udlevering
    Et land kan kun nægte at udlevere den eftersøgte person af en af nedennævnte obligatoriske eller fakultative grunde:

    Obligatoriske grunde
    – den pågældende er allerede blevet dømt for den samme forbrydelse (ne bis in idem)
    – vedkommende er mindreårig (han eller hun er under den kriminelle lavalder i det fuldbyrdende land)
    – den pågældende nyder godt af en amnesti (det fuldbyrdende land kunne have retsforfulgt ham, og lovovertrædelsen er omfattet af en amnesti i dette land).

    Fakultative grunde – såsom:
    – for andre lovovertrædelser end de 32, der er opregnet i artikel 2, stk. 2, i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, foreligger der ikke "dobbelt strafbarhed" 
    – stedlig kompetence
    – der verserer en straffesag i det fuldbyrdende land
    – forældelse, mv.

Håndbog om udstedelse af europæiske arrestordrer

Europa-Kommissionen har udgivet en håndbog om udstedelse af en europæisk arrestordre PDF(2002 Kb)en for at lette og forenkle de berørte myndigheders daglige arbejde. Håndbogen beskriver udførligt fremgangsmåden ved udstedelse og fuldbyrdelse af en sådan begæring. Den indeholder ligeledes en komplet gennemgang af EU-Domstolens praksis vedrørende fortolkningen af de enkelte bestemmelser i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.

Håndbogen er tilgængelig i alle sprogversioner her: BG PDF(2700 Kb)bg, CS PDF(1854 Kb)cs, DA PDF(1766 Kb)da, DE PDF(1659 Kb)de, ET PDF(1783 Kb)et, EL PDF(2439 Kb)el, ES PDF(1649 Kb)es, FR PDF(1892 Kb)fr, HR PDF(1789 Kb)hr, IT PDF(2141 Kb)it, LV PDF(2158 Kb)lv, LT PDF(1865 Kb)lt, HU PDF(1908 Kb)hu, MT PDF(2560 Kb)mt, NL PDF(2047 Kb)nl, PL PDF(2200 Kb)pl, PT PDF(1968 Kb)pt, RO PDF(1926 Kb)ro, SL PDF(1797 Kb)sl, SK PDF(1977 Kb)sk, FI PDF(2172 Kb)fi, SV PDF(1591 Kb)sv.

Statistiske oplysninger om anvendelsen af europæiske arrestordrer

I 2015 blev den eftersøgte person udleveret:

  • med samtykke – inden for 14 dage (ca. 50 % af alle udleveringer)
  • uden samtykke – inden for 2 måneder.

Svar på spørgeskema om europæiske arrestordrer 2014 PDF(1582 Kb)en

Svar på spørgeskema om europæiske arrestordrer 2015 PDF(1479 Kb)en

Der foreligger ikke oplysninger fra alle lande, men tabellen viser, hvor ofte arrestordrer anvendes.

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Udstedte

6 894

6 889

10 883

14 910

15 827

13 891

9 784

10 665

13 142

14 948

16 144

Fuldbyrdede

836

1 223

2 221

3 078

4 431

4 293

3 153

3 652

3 467

5 535

5 304

Relevant link

Link åbner i nyt vindueRammeafgørelse om den europæiske arrestordre


Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.

Sidste opdatering: 04/05/2018