menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Beviser


Dette afsnit indeholder en oversigt over EU-lovgivningen vedrørende fremskaffelse af bevismateriale i sager, der går på tværs af grænserne.


Kontekst

Takket være ophævelsen af grænsekontrollen ved de fælles grænser er det blevet væsentligt lettere for unionsborgerne at bevæge sig frit rundt inden for EU, men det er også blevet lettere for kriminelle at udføre deres operationer på den anden side af grænserne.

Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne arbejder effektivt sammen med henblik på at fremskaffe bevismateriale i straffesager.

EU-lovgivningen

Nuværende status

Reglerne vedrørende fremskaffelsen af bevismateriale i straffesager findes i en række konventioner om "gensidig retshjælp".

Navnlig:

Med virkning fra 2017

Med virkning fra den 22. maj 2017 bliver fremskaffelsen af bevismateriale i EU reguleret af direktivet om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager.

Dette nye direktiv hviler på princippet om gensidig anerkendelse, og det erstatter de tilsvarende foranstaltninger i de ovennævnte konventioner.

Det finder anvendelse mellem de medlemsstater, der er bundet af det.

Som følge af direktivets vedtagelse erLink åbner i nyt vinduerammeafgørelsen om en europæisk bevissikringskendelse fra 2008 (hvis rækkevidde var mere begrænset) blevet ophævet ved forordning 2016/95 af 16. januar 2016.

Konventionen om gensidig retshjælp i straffesager fra 2000

Konventionen er den retsakt, der oftest benyttes til fremskaffelse af bevismateriale.

Den regulerer den gensidige retshjælp på følgende områder:

  • afhøring af mistænkte og vidner
  • afhøring ved hjælp af videokonference
  • ransagninger og beslaglæggelser med henblik på at sikre bevis
  • telekommunikation.

Protokollen til denne konvention omfatter regler vedrørende indhentelse af oplysninger om bankkonti og transaktioner.

Anmodning om gensidig retshjælp

Den anmodende myndighed kan kontakte den anmodede myndighed direkte.

Medmindre den anmodede myndighed har særlige grunde til at afslå en anmodning, skal den efterkomme anmodningen uden ugrundet ophold og så vidt muligt senest inden for den frist, der er angivet af den anmodende myndighed.

Med henblik på at sikre, at det pågældende bevismateriale kan fremlægges i retten, skal myndighederne i udførselslandet respektere de formkrav og den fremgangsmåde, som den anmodende myndighed har angivet, medmindre de strider mod grundlæggende retsprincipper i udførselslandet.

Direktivet om den europæiske efterforskningskendelse

En europæisk efterforskningskendelse er en retsafgørelse, som er udstedt eller godkendt af en judiciel myndighed i en medlemsstat for at få efterforskningsforanstaltninger udført i en anden medlemsstat med henblik på at fremskaffe bevismateriale i en straffesag.

Direktivet blev vedtaget den 3. April 2014. Danmark og Irland har besluttet ikke at deltage i ordningen.

Formålet med direktivet er at indføre princippet om gensidig anerkendelse samtidig med, at man

  • opretholder  fleksibiliteten i den gensidige retshjælp og
  • beskytter de grundlæggende rettigheder.

Den europæiske efterforskningskendelse omfatter alle efterforskningsskridt (med undtagelse af oprettelsen af et fælles efterforskningshold).

Kendelsen kan afsiges i straffesager samt i forvaltningssager og civile sager, når den kan indbringes for en domstol med kompetence i straffesager.

De udstedende myndigheder kan kun afsige en efterforskningskendelse, såfremt efterforskningsskridtet er:

  • nødvendigt,
  • står i et rimeligt forhold til formålet, og
  • det er tilladt inden for rammerne af en lignende national straffesag.

Det fremgår af det nye direktiv, at de pågældende efterforskningsskridt skal gennemføres af fuldbyrdelsesmyndigheden med samme hurtighed og prioritet som i en lignende national sag.

De relevante efterforskningsskridt skal endvidere gennemføres "så hurtigt som muligt" (maksimalt 30 dage til at træffe afgørelse om anerkendelse og fuldbyrdelse af kendelsen og 90 dage til rent faktisk at fuldbyrde den).

Medlemsstaterne kan afvise anerkendelse af visse grunde. Alle efterforskningsskridt kan afvises i følgende tilfælde:

  1. der foreligger immuniteter eller privilegier eller regler om begrænsning af strafferetligt ansvar i forbindelse med pressefrihed
  2. der foreligger vigtige nationale sikkerhedsinteresser
  3. der er tale om andre sager end straffesager
  4. ne bis in idem-princippet er til hinder herfor
  5. den strafbare handling er begået uden for udstedelsesstaten, og der er rejst tiltale for handlingen i en anden stat
  6. en anerkendelse ville være uforenelig med fuldbyrdelsesstatens forpligtelse til at overholde de grundlæggende rettigheder.

Visse efterforskningsskridt kan endvidere afvises i følgende tilfælde:

  1. handlingen har ikke karakter af en lovovertrædelse i fuldbyrdelsesstaten (med mindre der er tale om visse nærmere bestemte grove lovovertrædelser)
  2. det er umuligt at fuldbyrde kendelsen (det ønskede efterforskningsskridt eksisterer ikke eller er ikke tilgængeligt i fuldbyrdelseslandets retsorden, og der er ingen alternative løsninger).

Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.

Sidste opdatering: 22/03/2017