Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

Sti

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Find en ekspert - Estland


I. Lister og registre over sagkyndige

Ifølge den estiske lov om kriminaltekniske undersøgelser er en sagkyndig en person, der giver udenretslig eller retslig bistand i sager, hvor dette er tilladt i henhold til lovgivningen. Nogle sagkyndige er ansat af statslige institutioner ("kriminaltekniske sagkyndige"), mens andre er opført på en liste, der føres af en sammenslutning af sagkyndige.

Der føres officielle lister over sagkyndige i Estland. Listerne er tilgængelige for alle. Listerne kan downloades eller læses Link åbner i nyt vindueher og Link åbner i nyt vindueher.

Det estiske kriminaltekniske institut, der er et statsligt kriminalteknisk laboratorium, er ansvarligt for at ajourføre disse lister. En person, der opfylder kravene i artikel 6, stk. 1, nr. 1)-3), og stk. 2, nr. 1) og 2), i loven om kriminaltekniske undersøgelser, skal være opført på den anden liste, der er nævnt ovenfor.

II. Sagkyndiges kvalifikationer

Minimumsbetingelserne for tildeling af status som kriminalteknisk sagkyndig er baseret på loven om kriminaltekniske undersøgelser. Kompetencen til at fungere som kriminalteknisk sagkyndig erhverves gennem uddannelse.

Uddannelsen som retsmediciner udbydes på universitetet i Tartu i form af en fireårig retsmedicinsk uddannelse med klinikophold. Studerende erhverver faglige kvalifikationer hos EFSI, som er et af undervisningsstederne på universitetet i Tartu.

Der er ingen uddannelsesinstitution til uddannelse af kriminaltekniske sagkyndige inden for andre kriminalvidenskabelige områder i Estland. Sagkyndige undervises i EFSI af erfarne fagfolk. I de fleste tilfælde varer uddannelsen to år. Uddannelsesplanen indeholder både generelle og mere specifikke emner, og planen tager sigte på, at den sagkyndige opnår faglige kompetencer. Uddannelsesplanen er udarbejdet på grundlag af de særlige forhold, der gør sig gældende for de enkelte fagområder, idet der også tages hensyn til praktikantens faglige akademiske baggrund og tidligere erhvervserfaring.

Hvis en ansat opfylder de betingelser, der er fastsat for en kriminalteknisk sagkyndig i loven om kriminaltekniske undersøgelser, har gennemført uddannelsen og har opnået tilstrækkelig erfaring til at kunne afgive uafhængige sagkyndige erklæringer, får vedkommende status som kriminalteknisk sagkyndig. Man kan begynde at arbejde som kriminalteknisk sagkyndig efter at have aflagt ed som kriminalteknisk sagkyndig i henhold til loven om kriminaltekniske undersøgelser.

III. Vederlag til sagkyndige

Finansieringen af den sagkyndiges undersøgelser er beskrevet i kapitel 5 i loven om kriminaltekniske undersøgelser. Gennemførelsen af undersøgelser i en statslig kriminalteknisk institution finansieres over statens årlige budget. De nøjagtige satser for undersøgelser fremgår af § 26 i loven om kriminaltekniske undersøgelser.

Der er ikke fastsat en bestemt metode til godtgørelse af sagkyndige. I de fleste tilfælde skal sagkyndige give et tilbud, før de udnævnes. Retsplejeloven indeholder også bestemmelser om refusion af den sagkyndiges udgifter.

Undersøgelsesudgifterne omfatter alle de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med undersøgelsen, herunder omkostninger, der opstod som følge af anvendelsen af sagkyndige eller institutioner som underleverandører. Omkostninger til anvendelse af udenretslige sagkyndige kan indgå i sagsomkostningerne.

Sagkyndige kan modtage et forskud på omkostningerne.

IV. Sagkyndiges ansvar

Sagkyndige skal underrette alle parter, der er involveret i retssagen, om indledningen af undersøgelsen. Forsætlig afgivelse af en falsk sagkyndig erklæring er en strafbar handling i henhold til straffelovens § 321.

Sagkyndige holdes ansvarlige i henhold til den almindelige aftale‑ og erstatningsret. Derudover omhandler en specifik strafferetlig bestemmelse den sagkyndiges ansvar, nemlig bestemmelsen om falske beskyldninger: 1) Fremsættelse af bevidst falske beskyldninger om, at en anden person har begået en strafbar handling, straffes med bøde eller op til et års fængsel. 2) Samme handling kan, hvis den involverer svigagtig frembringelse af bevismateriale, straffes med bøde eller op til fem års fængsel.

Sagkyndige er ikke forpligtede til at dække et eventuelt ansvar via en erhvervsansvarsforsikring.

V. Supplerende oplysninger om proceduren for sagkyndige

Lovbestemmelser om sagkyndiges arbejde i Estland findes her:

Der er ingen forskelle mellem udnævnelsen af sagkyndige i civil- og forvaltningsretlige sager. I straffesager udnævnes en kriminalteknisk sagkyndig efter anmodning til EFSI til at bistå anklagemyndigheden og retten, hvis det er nødvendigt.

Sagkyndig er ikke en beskyttet titel i Estland. Der anvendes sagkyndige i mere end 70% af straffesagerne, 30% af de civile sager og 10% af de forvaltningsretlige sager.

V.1. Udnævnelse af sagkyndige

Sagkyndige kan udnævnes af retten og, i visse tilfælde, af parterne. Der kan også udnævnes sagkyndige med henblik på den indledende procedure forud for retssagen. Den sagkyndige skal ikke nødvendigvis være opført på en af listerne. I straffesager kan en sagkyndig i fasen forud for retssagen udnævnes af politiet (efterforskningsmyndigheden) eller en anklager.

Hvis parterne ikke udnævner en sagkyndig eller ikke når til enighed om, hvem de skal udnævne, eller hvis der er udarbejdet en sagkyndig erklæring forud for retssagen, kan retten udnævne en sagkyndig. I civile sager skal parterne betale et depositum for omkostningerne til den sagkyndige forud for udnævnelsen. Parterne kan fremsætte forslag om, hvem der skal udnævnes som sagkyndig, men disse er ikke bindende for retten.

Der er ingen væsentlige forskelle med hensyn til udnævnelse af sagkyndige i de forskellige retter og inden for de forskellige retsområder.

Beskikkede sagkyndige er ved lov forpligtet til at indberette enhver interessekonflikt.

V.2. Procedure

Civile sager

Der stilles generelt krav om, at sagkyndige skal udføre deres arbejde grundigt, fuldstændigt og objektivt og sikre, at de erklæringer, der afgives, er videnskabeligt funderede. Dette gælder for alle typer retssager.

Parterne kan gøre indsigelse mod rapporten ved at afgive erklæringer eller forelægge erklæringer fra andre sagkyndige.

Retten er ikke bundet af den sagkyndiges erklæring. Retten kan tage den sagkyndiges erklæring til følge, selv om en af parterne har anfægtet den under retssagen.

Ikke desto mindre vil retten, selv om en sagkyndig erklæring kun udgør ét bevismiddel blandt andre, tage hensyn til den sagkyndige erklærings bevisværdi i forhold til andre beviser.

Der er ikke fastsat nogen procedure for, at sagkyndige mødes eller krydsforhøres før retssagen.

En sagkyndig må kontakte parterne under sagen, hvis den sagkyndige har brug for flere oplysninger.

1. Sagkyndig rapport

I Estland kan sagkyndiges rapporter fremlægges skriftligt og i visse tilfælde mundtligt. Bortset fra i straffesager skal den sagkyndige ikke strukturere sin rapport på en bestemt måde.

Den sagkyndige forventes at behandle parternes argumenter i den endelige rapport. Når parterne anmoder om en supplerende rapport som følge af problemer i den oprindelige rapport, kan retten kræve en supplerende rapport. I tilfælde af uklarheder, modsigelser eller mangler i en sagkyndig erklæring, som ikke kan afklares ved yderligere spørgsmål, har retten ret til at bestille en ny undersøgelse. Den nye undersøgelse udføres af den samme eller en anden sagkyndig.

2. Retsmøde

Sagkyndige deltager ikke i indledende retsmøder, men indkaldes til retsmøder for at besvare spørgsmål fra enten retten eller parterne. Det er almindelig praksis, at sagkyndige krydsforhøres. Sagkyndige kan høres via telefonkonference, hvis parterne indvilger heri forud for retsmødet.

 

De oplysninger, der er fremlagt her, blev indsamlet under "Find an Expert"-projektet fra kontaktpersoner i de enkelte lande udvalgt af Link åbner i nyt vindueEuropean Expertise & Experts Institute – EEEI.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 22/09/2020