Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

Sti

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Generelle oplysninger - Frankrig

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: engelskfransk er allerede oversat.

INDHOLDSFORTEGNELSE

 

Dette faktablad er udarbejdet i samarbejde med Link åbner i nyt vindueSammenslutningen af Notarer i Den Europæiske Union (CNUE).

 

1 Hvordan udarbejdes en dødsbodisposition (testamente, fælles testamente, arveaftale)?

I en transnational situation er et testamente gyldigt, hvis det er i overensstemmelse med lovgivningen på det sted, hvor det blev oprettet.

Kravene til testamentshabilitet i Frankrig

  • Den, der opretter testamente, skal være ved sin fornufts fulde brug (artikel 901 i den franske civillovbog, Code Civil).
  • Testator skal have rets- og handleevne (Link åbner i nyt vindueartikel 902 i Code Civil).
  • Der gælder særlige bestemmelser for umyndige personer (personnes sous protection légale). En mindreårig under 16 år kan således ikke oprette et testamente (Link åbner i nyt vindueartikel 903 i Code Civil), og det samme gælder voksne under værgemål (tutelle). Personer under samværgemål (curatelle) kan oprette et testamente, jf. artikel 470 i Code Civil med forbehold for bestemmelserne i artikel 901.

Formkrav

I Frankrig anerkendes fire typer af testamente:

  • "testamentum holographum": testator skal skrive dette i hånden i sin helhed samt datere og underskrive det (Link åbner i nyt vindueartikel 970 i Code Civil)
  • legaliserede testamenter: de skal oprettes for to notarer eller en notar og to vidner (Link åbner i nyt vindueartikel 971 i Code Civil). Hvis testamentet oprettes for to notarer, dikterer testator det til dem. Det samme gælder, hvis testamentet kun oprettes for én notar. I begge tilfælde oplæses testamentet herefter for testator (Link åbner i nyt vindueartikel 972 i Code Civil). Testamentet skal underskrives af testator under overværelse af notaren og de to vidner (Link åbner i nyt vindueartikel 973 i Code Civil) og underskrives af notaren og vidnerne (Link åbner i nyt vindueartikel 974 i Code Civil)
  • "restamentum mysticum": maskinskrevet eller håndskrevet af testator eller en anden person, underskrevet af testator og herefter forevist, lukket og forseglet for en notar under overværelse af to vidner (Link åbner i nyt vindueartikel 976 i Code Civil)
  • internationale testamenter: forevist af arvelader til en notar og to vidner, underskrevet af dem og herefter vedhæftet en attest udfærdiget af notaren, hos hvem de vil blive deponeret (Link åbner i nyt vindueWashingtonkonventionen, 26. oktober 1973).

Personer, der har oprettet testamente, kan til enhver tid tilbagekalde testamentet i medfør af artikel 895 i Code Civil.

Arvepagter

Arvepagter (også kaldet aftaler om fremtidig arv) har været anerkendt siden januar 2007. De gør det muligt for en person, der kan se frem til at modtage en arv (et barn), på forhånd at give helt eller delvist afkald på arven til fordel for en eller flere personer, hvad enten de er legale arvinger (søskende eller disses efterkommere) eller ej.

For at være gyldigt skal afkaldet udfærdiges som et officielt dokument, og det skal afgives for to notarer. De, som arven tilfalder, skal ligeledes være nævnt i pagten.

2 Skal dødsbodispositionen registreres, og i givet fald hvordan?

Alle testamenter, især holografiske testamenter, kan registreres af notaren i det centrale testamenteregister (Link åbner i nyt vindueFichier central des dispositions de dernières volontés, FCDDV).

Dette centrale register kan konsulteres af en notar på anmodning af enhver person, der kan dokumentere sin egenskab af arving eller legatar, idet der samtidig skal fremlægges en dødsattest for den person, hvis testamente man leder efter.

Notartestamenter registreres altid på FCDDV.

3 Er der indskrænkninger i friheden til at træffe dødsbodispositioner (f.eks. tvangsarv)?

Efter fransk ret har kun afdødes efterkommere (børn, børnebørn osv. i prioriteret rækkefølge) og afdødes ægtefælle, hvis der ikke er nogen efterkommere, krav på tvangsarv.

Slægtninge i opstigende linje og slægtninge i sidelinjen har ikke krav på tvangsarv.

Kravet på tvangsarv, som begrænser testationskompetencen, må ikke overstige tre fjerdedele af boet. Arvinger, som har ret til tvangsarv (héritiers réservataires), må ikke give afkald på denne, medmindre de giver et generelt arveafkald. De kan derimod på forhånd fraskrive sig retten til at anfægte testamentariske dispositioner, der griber ind i deres tvangsarv.

Disse arvinger kan således fremsætte et krav på tvangsarv (Link åbner i nyt vindueartikel 721 i Code Civil, Link åbner i nyt vindueartikel 912 i Code Civil).

  • Tvangsarv til børn: halvdelen, hvis afdøde kun efterlader et barn ved sin død, to tredjedele, hvis afdøde efterlader to børn, og tre fjerdedele, hvis afdøde efterlader tre børn eller flere (Link åbner i nyt vindueartikel 913 i Code Civil).
  • Tvangsarv til en efterlevende ægtefælle: tvangsarven til en efterlevende ægtefælle er en fjerdel af aktiverne i boet (Link åbner i nyt vindueartikel 914, stk. 1, i Code Civil). Det gælder kun, såfremt der ikke er slægtninge i nedstigende eller opstigende linje, og kun for boer, der er taget under skiftebehandling efter den 1. juli 2002.

Fremgangsmåden ved fremsættelse af krav på tvangsarv

Et søgsmål med påstand om reduktion af de øvrige arvingers arvelod (action en réduction) giver arvingerne mulighed for at gøre deres ret til tvangsarv gældende. Såfremt en direkte eller indirekte disposition er til skade for en eller flere arvingers tvangsarv, kan den fratrækkes friarven (la quotité disponible), jf. artikel 920 i Code Civil.

Sagen kan kun anlægges af tvangsarvinger senest fem år efter boet blev taget under skiftebehandling eller to år efter, at de fik kendskab til forringelsen af deres tvangsarv, jf. artikel 921 i Code Civil.

Enhver myndig tvangsarving kan på forhånd fraskrive sig retten til at anlægge en sådan sag (Link åbner i nyt vindueartikel 929 i Code Civil). Dette skal ske i form af et legaliseret dokument oprettet for to notarer. Det underskrives separat af hver af de personer, der fraskriver sig deres rettigheder i denne henseende, i overværelse af notarerne alene. Retsvirkningerne for hver af de pågældende personer skal klart fremgå af dokumentet.

4 Hvis der ikke findes en dødsbodisposition, hvem arver så, og hvor meget?

Hvis der ikke foreligger et testamente, er arvefølgen efter fransk ret som følger:

  • Hvis afdøde - uden samtidig at efterlade sig en ægtefælle - efterlader sig børn, fordeles boet ligeligt mellem afdødes efterkommere i lige linje (Link åbner i nyt vindueartikel 734 og 735 i Code Civil).
  • Hvis afdøde var ugift og ikke havde børn, fordeles boet mellem afdødes forældre, afdødes søskende og deres efterkommere, jf. artikel 738 i Code Civil.

Hvis afdøde ikke efterlader sig hverken søskende eller efterkommere heraf, arver afdødes mor og far hver halvdelen af boet (Link åbner i nyt vindueartikel 736 i Code Civil).

Hvis moren og faren er afgået ved døden før arvelader, arver afdødes søskende eller deres efterkommere med udelukkelse af de øvrige slægtninge i opstigende eller nedstigende linje eller i sidelinjen (Link åbner i nyt vindueartikel 737 i Code Civil).

Såfremt afdøde efterlader en ægtefælle, skal formueforholdet mellem ægtefællerne opløses, før det egentlige dødsboskifte kan foretages. Efter formuefællesskabets opløsning gælder følgende regler:

  • Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle og børn, har ægtefællen en valgret (un droit d'option). Vedkommende kan vælge mellem en brugsret (usufruit) til alle i boet værende aktiver eller en ejendomsret til en fjerdedel af aktiverne, når alle børnene er børn af begge ægtefæller, og ejendomsret over en fjerdedel, hvis der er et eller flere børn, som ikke er børn af begge ægtefæller (Link åbner i nyt vindueartikel 757 i Code Civil).
  • Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle og slægtninge i opstigende linje, tilfalder halvdelen af boet ægtefællen, en fjerdel tilfalder faren og en fjerdedel moren. Hvis en af slægtningene i opstigende linje er afgået ved døden før afdøde, tilfalder deres fjerdedel ægtefællen (Link åbner i nyt vindueartikel 757, stk. 1, i Code Civil)).
  • Hvis der hverken er slægtninge i opstigende eller nedstigende linje, tilfalder hele boet den efterlevende ægtefælle (Link åbner i nyt vindueartikel 757. stk. 2, i Code Civil). Når der ikke er slægtninge i opstigende linje, får afdødes søskende eller deres efterkommere som en undtagelse fra artikel 757, stk. 2, i Code Civil udlagt halvdelen af de aktiver, der er i behold i boet, og som afdøde har modtaget fra sine slægtninge i opstigende linje i form af arv eller gave. Det er her tale om den såkaldte tilbageførselsret (Link åbner i nyt vindueartikel 757, stk. 3, i Code Civil). Alle øvrige aktiver tilfalder den efterlevende ægtefælle.

Partnere i registreret eller uregistreret partnerskab

Den efterlevende partner i et uregistreret partnerskab og den efterlevende partner i et registreret partnerskab har ikke legal arveret. Derimod kan de modtage en testamentsarv.

En registreret partner anses således ikke for at være arving efter afdøde. Registrerede partnere har kun brugsret til familiens hjem efter deres partners død i henhold til artikel 763 i Code Civil. De har således kun arveret, hvis de er indsat som arvinger i et testamente.

Er der børn, uanset om det er begge partneres børn, er det kun friarven (la quotité disponible), der kan testamenteres til den efterlevende partner. Den del af boet, som arvelader kan råde over, afhænger af antallet af børn: en tredjedel af boet, hvis der er to børn, en fjerdedel, hvis der tre børn eller flere.

Er der ingen børn, kan hele boet tilfalde den efterlevende partner eller tredjemand, eftersom der ikke er nogen tvangsarvinger. Lever afdødes forældre stadig, kan de dog begære de aktiver udlagt, som de har foræret deres barn, op til en fjerdel af boets værdi for hver forælder, der lever endnu.

5 Hvilken myndighed er kompetent:

5.1 i arvesager?

I Frankrig er det notarerne, der forestår behandlingen af dødsboer. Deres medvirken er obligatorisk, hvis boet omfatter fast ejendom. Det er valgfrit, hvis der ikke ingår fast ejendom i boet.

Notaren opgør boet i et vitterlighedsdokument (acte de notoriété) og udsteder relevante attester vedrørende fast ejendom med henblik på tinglysning af overdragelsen heraf efter dødsfaldet. Notaren bistår arvingerne med at opfylde deres skattemæssige forpligtelser (udfærdigelse og indgivelse af boopgørelsen inden for den fastsatte frist og betaling af arveafgift). Hvis aktivernes art og antallet af arvinger og deres ønsker gør det muligt, fordeler notaren boet mellem arvingerne og udfærdiger en skifteattest (acte de partage).

Opstår der tvister, har retten (Tribunal de Grande Instance) på det sted, hvor skiftet blev indledt, stedlig og saglig kompetence til at behandle sagen. Retten har enekompetence.

5.2 til at modtage en erklæring om, hvorvidt de arveberettigede vedgår eller giver afkald på arven?

Retten på det sted, hvor boet blev taget under skiftebehandling, har kompetence til at registrere erklæringer om afkald på eller vedgåelse af arven op til beløbet for boets nettoaktiver.

Der kræves ingen særlige formaliteter, hvis arven vedgås uden betingelser.

5.3 til at modtage en erklæring om, hvorvidt de arveberettigede vedgår eller giver afkald på legatet?

Retten på det sted, hvor boet blev taget under skiftebehandling er kompetent til at registrere afkald på generelle legater og universalarv. Efter fransk ret kræves der ikke en erklæring om afkald på personlige legater.

5.4 til at modtage en erklæring om, hvorvidt de arveberettigede vedgår eller giver afkald på tvangsarven?

Er ukendt i fransk ret.

6 En kort beskrivelse af proceduren ved dødsbobehandling i henhold til national lovgivning, herunder opløsning af boet og fordeling af aktiverne?(dette omfatter oplysninger om, hvorvidt proceduren ved dødsbobehandling indledes af retten eller en anden kompetent myndighed ex officio)

Skiftet indledes ved dødsfald, på afdødes sidste bopæl.

Straks efter dødsfaldet har arvingerne tre muligheder: de kan vedgå arven ubetinget, vedgå arven op til værdien af nettoaktiverne eller give afkald på arven.

En ubetinget vedgåelse kan være udtrykkelig eller stiltiende. Den er stiltiende, når en arving træffer foranstaltninger, som nødvendigvis indebærer en intention om at ville vedgå arven, og som den pågældende kun ville have ret til at træffe i sin egenskab af arving, der vedgår arven.

Vedgåelse af arven op til værdien af nettoaktiverne kræver en erklæring til rettens justitskontor i den retskreds, hvor boet blev taget under skiftebehandling. Erklæringen skal vedlægges eller efterfølges af boopgørelsen. Det sikrer, at arvingernes personlige formue ikke blandes sammen med boets, at de over for boet bevarer alle de rettigheder, de tidligere havde over afdødes aktiver, og at de kun hæfter for boets gæld op til værdien af de aktiver, de har modtaget.

Arveafkald kan ikke lægges stiltiende til grund for skiftet. For at kunne gøres gældende over for tredjemand skal det sendes eller indgives til retten i den retskreds, hvor boet blev taget under skiftebehandling.

Arvingerne skal træffe et valg inden fire måneder. Hvis en arving ikke har truffet en beslutning inden fristen udløber, kan en kreditor, medarving, staten eller enhver, der ville være arveberettiget, såfremt arvingen gav afkald på sin arv, forlange at den pågældende foretager et valg. Arvingen har herefter to måneder til at træffe en beslutning, men kan anmode retten om en forlængelse. Hvis der ikke indkommer et svar, formodes arvingen at have vedgået arven uden betingelser. Hvis ingen tvinger arvingen til at foretage et valg, har vedkommende op til 10 år til at tage en beslutning, med mindre han kan anses for at have vedgået arven stiltiende.

Princippet i fransk ret er, at skiftet finder sted i mindelighed uden medvirken af domstolene. Domstolene kan kun inddrages, hvis parterne er uenige.

De fleste boer behandles med hjælp fra en notar. I visse tilfælde kan det dog ske uden notarbistand, især hvis der ikke indgår fast ejendom i boet. Når arvingerne søger bistand hos en notar, kan de vælge en hvilken som helst notar. Kan de ikke enes om valget af notar, kan de hver især benytte deres egen notar.

Når notaren er valgt, er det næste skridt at opgøre boet efter afdøde under hensyntagen til formueforholdet mellem afdøde og ægtefællen, eventuelle arveforskud osv. For at fastslå størrelsen af det bo, der skal tages i betragtning, kontakter notaren forskellige organisationer (forsikringsselskaber, banker osv.) og anmoder arvingerne om at få vurderet den faste ejendom og andre aktiver, der ikke er noteret på børsen. Det kan også være nødvendigt at udarbejde en fortegnelse over løsøret. Passiverne opgøres ved at foretage en opgørelse over afdødes gæld, hvad enten det drejer sig om simple regninger, skyldige skatter og afgifter, offentlige ydelser, der kan kræves tilbagebetalt, kautionsforpligtelser eller underholdsbidrag til en tidligere ægtefælle.

Ved dødsfaldet bliver arvingerne fælles ejere af alle aktiverne i boet, indtil aktiverne er fordelt. Som medejere hæfter de også for gælden i samme omfang. Beslutninger om salg af de fællesejede aktiver (formueretlige dispositioner) skal træffes enstemmigt, medmindre disse aktiver skal afhændes for at betale gæld og afgifter, der hviler på boet. Til gengæld kan rent administrative dispositioner træffes af et flertal på mindst to tredjedele af dem, der er indehavere af de fælles rettigheder. En medejer kan desuden tage de nødvendige skridt til at bevare fællesejede aktiver. Opstår der en fastlåst situation, kan tvisten indbringes for retten for at ophæve kravet om tilladelse fra nogle af medejerne.

Fordelingen af aktiverne mellem arvingerne afslutter deres fælles ejerskab. Denne fordeling sker enten i mindelighed, hvis arvingerne er enige, eller efter en retssag i tilfælde af uenighed med bistand fra en notar. Fordelingen af aktiverne kan desuden være hel eller delvis, hvis nogle aktiver fortsat ejes i fællesskab (f.eks. aktiver med brugsret).

Dette sidste led i skiftet indebærer, at overdragelsen af boets aktiver til arvingerne skal registreres. Der skal således udfærdiges erklæringer om ejendomsret (attestations de propriété), der tjener som dokumentation for, at arvingerne er de nye ejere af aktiverne, hvad enten disse har karakter af fast ejendom, kapitalandele, køretøjer eller værdipapirer. For så vidt angår fast ejendom skal arvingerne have erklæringen tinglyst i matrikelregistret (fichier immobilier). Det samme gælder kapitalandele, som skal registreres i erhvervs- og selskabsregistret (greffe du tribunal du commerce et des sociétés).

7 Hvordan og hvornår bliver en person arving eller legatar?

Efter fransk ret overtager arvingerne afdødes aktiver og forpligtelser, når dødsfaldet indtræder, jf. artikel 724, stk. 1, i Code Civil.

Nogle arvinger (tvangsarvinger og alle legale arvinger) har ret til at få boet udleveret (saisine), jf. artikel 724, stk. 2, i Code Civil. Andre, navnlig staten, skal have en afgørelse om udlevering af boet (envoi en possession) (Link åbner i nyt vindueartikel 724, stk. 3). Efter loven af 3. december 2001 kan legatarer og almindelige gavemodtagere få boet udleveret i henhold til artikel 724 i Code Civil. Denne artikel henviser til artikel 1004 for så vidt angår udlæg af legater, hvis der er legale arvinger, til artikel 1006 for så vidt angår automatisk udlevering af boet, hvis der ikke er legale arvinger, og til artikel 1008 med forbehold for afgørelse om udlevering af boet.

Boet udleveres til staten i tilfælde, hvor der hverken er legale arvinger eller legatarer. Staten repræsenteres i så fald af Administration des domaines.

For at få aktiver udlagt fra boet skal legatarerne henvende sig til de arvinger, der forestår bobehandlingen.

Ubetinget vedgåelse af arv

Ubetinget vedgåelse af arven kan være udtrykkelig eller stiltiende (Link åbner i nyt vindueartikel 782 i Code Civil).

En handling, der forudsætter en hensigt om at ville vedgå arven, og som ikke kan udføres af andre end en arving, udgør således en handling, der indebærer vedgåelse (Link åbner i nyt vindueartikel 783 i Code Civil).

Råden over et bestemt aktiv indebærer vedgåelse (afhændelse af en fast ejendom, af indbo), når de pågældende aktiver indgår i dødsboet. En arvings forvaltningsdispositioner (bortset fra midlertidige forvaltningsdispositioner og sikringsforanstaltninger) indebærer også ubetinget vedgåelse af arven.

Vedgåelse op til værdien af nettoaktiverne

Arvinger kan erklære, at de har til hensigt at vedgå arven, men kun op til værdien af nettoaktiverne (Link åbner i nyt vindueartikel 787 i Code Civil). De vil hæfte for passiverne, men kun op til værdien af de aktiver, de får udlagt fra boet. Der skal udarbejdes en erklæring, som indgives til justitskontoret ved retten i den retskreds, hvor boet blev taget under skiftebehandling(Link åbner i nyt vindueartikel 788 i Code Civil).

Erklæringen skal vedlægges eller efterfølges af en boopgørelse. Boopgørelsen skal udarbejdes af en notar, en auktionarius/sagkyndig (commissaire-priseur) eller en justitssekretær (huissier) (Link åbner i nyt vindueartikel 789 i Code Civil).

Boopgørelsen skal indgives til retten senest to måneder efter erklæringen. I mangel af en boopgørelse vil arven anses for at være vedgået uden betingelser (Link åbner i nyt vindueartikel 790 i Code Civil). Boopgørelsen skal omfatte alle boets elementer, aktiver og passiver.

Afkald

Man kan altid give afkald på en arv ved at afgive en erklæring til retten i den retskreds, hvor boet blev taget under skiftebehandling. Afkald skal gives udtrykkeligt, jf. artikel 804 i Code Civil.

En arving, som giver arveafkald, anses for aldrig at have været arving.

En tilbagekaldelse har tilbagevirkende kraft (Link åbner i nyt vindueartikel 807 i Code Civil).

8 Hæfter arvingerne for afdødes gæld, og i givet fald på hvilke betingelser?

Universalarvinger eller andre arvinger, der vedgår arven ubetinget, hæfter ubegrænset for boets gæld og de afgifter, der hviler på boet. Modtagere af legater på pengebeløb hæfter kun op til boets nettoværdi (Link åbner i nyt vindueartikel 785 i Code Civil).

Hvor der er flere arvinger, hæfter hver enkelt personligt for boets gæld og for boafgifterne i forhold til deres arvelod (Link åbner i nyt vindueartikel 873 i Code Civil).

Arvinger, som har valgt ubetinget vedgåelse, hæfter ubegrænset for hele afdødes gæld og alle afgifter. De kan anmode om helt eller delvist at blive fritaget for denne forpligtelse, hvis de på tidspunktet for arvefaldet ikke har haft kendskab til det pågældende passiv, og hvis betaling af gælden i væsentlig grad kan reducere deres private formue.

  • Hvis arvingerne har valgt vedgåelse op til værdien af nettoaktiverne, hæfter de kun for gælden i boet op til værdien af de aktiver, som de har modtaget.
  • Arvinger, der har givet afkald på arv, hæfter ikke for gælden.

9 Hvilke dokumenter og/eller oplysninger kræves der sædvanligvis for at få registreret rettigheder over fast ejendom?

I henhold til artikel 710, stk. 1, i Code Civil kan tinglysning kun ske på grundlag af dokumenter udfærdiget af en notar i Frankrig, retsafgørelser og legaliserede dokumenter udstedt af en forvaltningsmyndighed.

9.1 Er det obligatorisk at udpege en bobestyrer eller obligatorisk efter anmodning? Hvis det er obligatorisk eller obligatorisk efter anmodning, hvilke foranstaltninger skal der så træffes?

Det kræves ikke efter fransk ret, at der medvirker en bemyndiget person. Det er dog muligt, hvis retten udpeger en. Det påhviler arvingerne med bistand fra notaren at sørge for at dispositioner over fast ejendom registreres i tingbogen. Afdøde kan indsætte en eksekutor i sit testamente, hvis beføjelser fremgår af artikel 1025 ff. i Code Civil.

9.2 Hvem har beføjelse til at realisere dispositionen og/eller til at bestyre boet?

Det påhviler arvingerne at fuldbyrde testamentet og forvalte boet. Opstår der uenighed, har retten på det sted, hvor boet blev taget under skiftebehandling, kompetence til at behandle tvisten.

I sådanne tilfælde kan retten, som behandler tvisten, udpege en fuldmægtig, der repræsenterer alle arvinger inden for rammerne af de beføjelser, den pågældende tillægges.

Andre typer af bemyndigelse med henblik på at forvalte et dødsbo gælder også efter fransk ret, især posthum fuldmagt, hvorved arvelader i levende live udpeger en fuldmægtig til at forvalte eller administrere en del af boet for arvingerne. De øvrige muligheder er fuldmagt efter aftale, der er omfattet af de generelle aftaleretlige regler, og endelig bemyndigelse fra retten som tidligere nævnt.

9.3 Hvilke beføjelser har en bobestyrer?

Arvinger, som har fået arven udleveret, har fulde beføjelser. Opstår der et problem eller en fastlåst situation, kan sagen indbringes for retten, og der kan udpeges en bobestyrer. I så fald er denne ansvarlig for at forestå bobehandlingen midlertidigt, såfremt en eller flere arvinger har udvist passivitet eller har handlet ansvarspådragende. I denne egenskab skal bobestyreren bevare, føre tilsyn med og forvalte boet, jf. artikel 813, stk. 4. Inden for rammerne af de beføjelser, bobestyreren har fået tillagt, repræsenterer denne også alle arvingerne i civilretlige spørgsmål og i retssager, jf. artikel 813, stk. 5, i Code Civil.

10 Hvilke dokumenter udstedes der i henhold til national lovgivning typisk under dødsbobehandlingen eller ved dens afslutning for at dokumentere de arveberettigedes status og rettigheder? Har de særlig beviskraft?

Efter fransk ret er vitterlighedsdokumentet (actes de notoriété) hjørnestenen i en bobehandling, der forestås af en notar. Skiftet afsluttes med delingen af boets aktiver, hvorved det fælles ejerskab bringes til ophør. Boets aktiver kan udlægges i mindelighed (artikel 835 i Code Civil) eller ved retsafgørelse (Link åbner i nyt vindueartikel 840 i Code Civil). Enhver af arvingerne begære boet delt (Link åbner i nyt vindueartikel 815 i Code Civil). En af medejernes kreditorer kan ligeledes fremprovokere boets deling (Link åbner i nyt vindueartikel 815, stk. 17, i Code Civil).

Overdragelsen af arven til arvingerne registreres normalt i et vitterlighedsdokument (acte de notoriété), som udfærdiges af en notar, og hvori arvingerne og deres respektive arvelodder angives.

Det anføres således, hvem der succederer i afdødes rettigheder (hvem der er retmæssige arvinger).

Ved udfærdigelsen af vitterlighedsdokumentet indkalder notaren to vidner, som arvingerne har udpeget. Vidnerne skal være myndige, må ikke være gift med hinanden og må ikke være i familie med afdøde. De skal derimod have kendt afdøde godt.

Vitterlighedsdokumentet er et officielt bekræftet dokument.

Når vitterlighedsdokumentet er udfærdiget, udarbejder notaren ved bobehandlingens afslutning en skifteattest (acte de partage) med angivelse af, hvordan boets aktiver fordeles mellem arvingerne inden for rammerne af deres arvelod. Dette dokument er ligeledes et officielt bekræftet dokument.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 13/02/2017