Sti

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Generel beskrivelse af praksis


De nye teknologier sætter spørgsmålstegn ved den traditionelle måde at gennemføre en retssag på. Ny teknologi er også ensbetydende med nye værktøjer til at forbedre effektiviteten, fleksibiliteten og anvendeligheden for alle parter – domstole, sagsparter og vidner.


Videokonferencer – for hvem og hvorfor?

Videokonferencer er et værktøj med et stort potentiale i EU og de 28 medlemsstater.

Mange medlemsstater har praktisk erfaring med at afholde videokonferencer mellem myndigheder i de forskellige regioner i deres eget land eller med andre lande.

Inden for rammerne af europæisk e-Justice har EU's medlemsstater aftalt at samarbejde om at fremme brugen af videokonferencer og udveksle erfaringer og god praksis. Der samarbejdes inden for de eksisterende retlige rammer og under hensyntagen til retssikkerheden på medlemsstats- og EU-plan.

I grænseoverskridende sager er kommunikation mellem retlige myndigheder i forskellige medlemsstater af afgørende betydning. Videokonferencer er en af mulighederne for at forenkle og tilskynde til denne kommunikation.

Brug af videokonferenceudstyr giver domstolene større fleksibilitet vedrørende, hvornår og hvordan vidner eller sagkyndige fra andre medlemsstater skal afgive vidneforklaring.

  • For vidnet eller den sagkyndige er det måske mere praktisk at afgive vidneforklaring uden at være nødt til at rejse.
  • For sårbare eller chikanerede vidner mindsker det belastningen ved at skulle give møde i en retssal fyldt med mennesker.
  • Om nødvendigt kan der også tolkes til videokonferencer.
  • Videokonferencer sænker desuden omkostningerne for alle parter.

De lovgivningsmæssige rammer

Der findes mange muligheder for at gennemføre grænseoverskridende videokonferencer under eksisterende EU-lov, især til afhøring af vidner, sagkyndige eller ofre i overensstemmelse med retlige instrumenter såsom:

I den vedhæftede brochure findes en kort oversigt over de retlige rammer – yderligere oplysninger kan fås i vejledningen.

Fremtidsplaner

Medlemsstaterne har aftalt at fortsætte arbejdet med at indføre videokonferencer. I fremtiden kan der også lægges andre værktøjer ud på den europæiske e-Justice-portal med samme formål. Det kan f.eks. være:

  • links til EU's og medlemsstaternes lovgivning om brug af videokonferencer
  • konsolideret information om alle domstole med videokonferenceanlæg i medlemsstaterne
  • praktiske værktøjer til tilrettelæggelse af videokonferencer (elektroniske formularer, på lang sigt eventuelt et bookingsystem o.l.)
  • links til nationale instrukser eller vejledninger
  • et afsnit med eksempler på videokonferencer i grænseoverskridende retssager og en samling af eksempler på god praksis
  • information om uddannelse og online-uddannelsesmoduler
  • et link til de sammenkoblede tolkes databaser.

Relevante dokumenter

BrochurePDF(3072 Kb)da


Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.

Sidste opdatering: 27/04/2016