Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

Sti

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Hvordan gør man? - Nederlandene

1 Er det nødvendigt at gå til en domstol, eller er der en anden mulighed?

Nej, du skal ikke altid gå til en domstol for at løse en tvist. I nogle tilfælde kan du benytte alternative tvistbilæggelsesordninger.

2 Er der en frist for, hvornår sagen skal anlægges?

Ja, der er sædvanligvis en frist, som dog varierer fra sag til sag, og derfor kan dette spørgsmål ikke besvares generelt. Du kan få yderligere oplysninger om frister ved at henvende dig til en advokat eller retshjælpskontoret (Juridisch loket) (Link åbner i nyt vinduehttp://www.juridischloket.nl/).

3 Er det en domstol i denne medlemsstat, som jeg skal gå til?

Generelt indkaldes sagsøgte af en domstol i den medlemsstat, hvor vedkommende har sin bopæl.

4 Hvilken domstol i denne medlemsstat skal jeg i givet fald gå til i betragtning af, hvor jeg bor, hvor modparten bor, eller andre forhold, der kan have betydning for, hvor sagen skal anlægges?

Medmindre andet er fastsat ved lov, anlægges sagen ved retten (rechtbank) på sagsøgtes bopæl. Hvis sagsøgte ikke har en kendt bopæl i Nederlandene, har retten på det sted, hvor personen faktisk opholder sig, også kompetence. Du skal derfor finde frem til den adresse og kommune i Nederlandene, hvor sagsøgte opholder sig. Hvis du kender disse oplysninger, kan du i Link åbner i nyt vindueloven om retskredse (Wet op de rechterlijke indeling) se, i hvilken retskreds adressen er beliggende. På dette grundlag kan du finde frem til den domstol, sagen skal indbringes for.

5 Hvilken type domstol skal jeg gå til i denne medlemsstat i betragtning af sagens art og det beløb, det drejer sig om?

Der henvises til svaret på det foregående spørgsmål. Hvis du har brug for yderligere oplysninger for at finde frem til den domstol, sagen skal indbringes for, henvises du til Link åbner i nyt vinduerechtspraak.nl.

6 Kan jeg selv gå til en domstol, eller skal jeg gå via en mellemmand, f.eks. en advokat?

I Nederlandene skal parterne som udgangspunkt være repræsenteret af en advokat i civil- og handelsretlige sager. Det har i denne henseende ingen betydning, om sagen indledes ved en stævning, en begæring, om der er tale om en summarisk procedure, en sag om foreløbige retsmidler eller f.eks. en udeblivelsessag.

Den eneste undtagelse finder anvendelse på krav op til højst 25 000 EUR eller krav af en ubestemt værdi, men som klart ikke repræsenterer en værdi, som overstiger 25 000 EUR. I sådanne sager har førsteinstansretten (rechtbank) kompetence, og parterne kan optræde på egne vegne i sagen. Parterne kan også indhente bistand fra andre personer end en advokat, f.eks. en juridisk rådgiver (juridisch adviseur) eller en foged (deurwaarder).

Hvis sagen vedrører en ansættelsesaftale, en kollektiv overenskomst, en bestemmelse i en kollektiv aftale, som er erklæret for alment bindende, en aftale om førtidspensionering som omhandlet i rammeaftalen om embedsmænds førtidspensionering (Wet kaderregeling vut overheidspersoneel), en agenturaftale, en lejeaftale eller en leasingaftale, kan en part også optræde uden en advokat. For sådanne sager er kravets økonomiske størrelse derfor irrelevant.

7 Hvem skal jeg helt konkret henvende mig til for at anlægge en sag? Skal jeg henvende mig direkte til domstolen, til det lokale dommerkontor eller til en anden myndighed?

De processkrifter, som benyttes til at anlægge sager, skal indgives til den kompetente domstols dommerkontor. Der gøres i denne forbindelse opmærksom på forskellen mellem sager indledt ved en stævning (dagvaardingsprocedure) og sager indledt ved en begæring (verzoekschriftprocedure). I sager indledt ved en stævning forkyndes stævningen først for sagsøgte og registreres derefter på dommerkontoret. Begge processkridt gennemføres af en foged. Derefter gennemføres proceduren efter retslisten (listen over sager, der behandles på retsmødet). I sager indledt ved en begæring indgives en begæring direkte til dommerkontoret, og resten af proceduren gennemføres via den kompetente domstols dommerkontor. Se også "Forkyndelse af dokumenter".

Den procedure, der er beskrevet overfor, vil blive ændret i de kommende år, når loven om (obligatoriske) elektroniske procedurer træder i kraft. Denne lov indfases fra 2017 til 2021. I sidste ende bliver elektroniske procedurer obligatoriske i alle sager, hvor juridisk repræsentation er påkrævet. Disse sager vil da altid blive indledt med indgivelse af et sagsanlæg (procesinleiding) via domstolenes webportal (Rechtsspraak) eller via et systemlink mellem domstolstjenesten og advokaten. Der henvises også til oplysninger om "automatisk behandling".

8 På hvilket sprog skal jeg indgive stævning? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det gøres skriftligt? Kan jeg gøre det pr. fax eller e-mail?

I Nederlandene er nederlandsk det officielle sprog ved domstolene. Det betyder, at stævningen eller den (skriftlige) begæring om indledning af retssager skal være udformet på nederlandsk. Som en undtagelse kan processuelle meddelelser i sager, der behandles ved en domstol i provinsen Friesland, være udfærdiget på frisisk.

Dokumenter kan også indgives til en domstols dommerkontor pr. fax. Faxede dokumenter, som er modtaget af dommerkontoret inden kl. 24.00 på den sidste dag, anses for modtaget inden for fristen. Der gælder en undtagelse til dette: Begæringer i familieretlige sager godtages ikke, hvis de er indgivet pr. fax. Dokumenter kan ikke indgives pr. e-mail. Fra 2017 til 2021 indfases elektroniske procedurer i alle civil- og forvaltningsretlige sager. Hvis elektroniske procedurer er blevet indført for den omhandlede sagstype, kan en sag anlægges ved retten elektronisk via domstolenes webportal.

9 Findes der særlige blanketter, som skal bruges, når man vil anlægge sag? Hvis ikke, hvordan gøres det så? Hvilke oplysninger skal gives?

Der er fastsat specifikke lovkrav vedrørende indholdet af stævninger og (skriftlige) begæringer om indledning af retssager. Efter den nye lov om elektroniske procedurer kan en sag anlægges på én måde. Denne lov indfases fra september 2017 til 2021. Yderligere oplysninger kan findes i Link åbner i nyt vinduenationale procedureregler for civile domstolsstævninger (Landelijk Procesreglement voor civiele dagvaardingen bij de rechtbanken) (under Rechtbanken (distriktsdomstole), Handel (handel)) og Link åbner i nyt vindueprocedureregler for sager indledt ved begæring på det kommercielle civilretlige område/domstol i forenklede procedurer (Procesreglement voor verzoekschriftenprocedure sector civiel handel/voorzieningenrechter).

Retssager indledt ved stævning

I sager indledt ved en stævning forkynder fogeden først stævningen for sagsøgte og registrerer den derefter på domstolens dommerkontor. Stævningen skal indeholde: sagsøgerens navn, påstanden, sagsøgtes navn, begrundelsen for påstanden og den dokumentation, der ligger til grund for påstanden. I stævningen angives også datoen for retsmødet og den domstol, hvor sagen behandles.

Sagsakten skal indeholde følgende dokumenter:

  1. den originale stævning
  2. hvis stævningen skal forkyndes i udlandet, den oprindelige dokumentation for, at dette er sket korrekt
  3. bevis for offentligt retshjælp eller indkomstopgørelse eller kopi af ansøgningen om offentligt støttet retshjælp eller indkomstopgørelse
  4. dokumentation for sagsøgtes valg af hjemsted
  5. de dokumenter, der vil blive påberåbt under proceduren
  6. meddelelse om, hvorvidt mægling har fundet sted, inden sagen blev anlagt, og i de tilfælde, der er nævnt nedenfor, vedlægges også kopier af følgende dokumenter:
  7. hvis der nedlægges påstand om godtgørelse af udlæg, vedlægges en kopi af kvitteringer for udlæg
  8. i tilfælde af forelæggelse vedlægges forelæggelsesafgørelsen og de dokumenter, der er forelagt indtil forelæggelsen
  9. hvis stævningen skal offentliggøres eller oversættes til et fremmedsprog, vedlægges dokumentation for, at dette er sket.

Retssager indledt ved begæring

I sager indledt ved en begæring indgives en begæring direkte til dommerkontoret, og resten af proceduren gennemføres via den kompetente rets dommerkontor.

Processkriftet skal indeholde følgende oplysninger:

  1. fornavne, efternavn og bopæl eller, hvis sagsøgeren ikke har bopæl i Nederlandene, det sted, hvor sagsøgeren har sit faktiske opholdssted
  2. navn, adresse, bopæl eller, hvis vedkommende ikke har bopæl i Nederlandene, det sted, hvor hver sagsøgt og hver berørt part har sit faktiske opholdssted, for så vidt som dette er sagsøgeren bekendt
  3. en klar beskrivelse af begæringen og begrundelsen herfor, herunder begrundelsen for domstolens stedlige kompetence
  4. navn og telefonnummer på den advokat, der er tilknyttet sagen.

En part, der vil påberåbe sig et dokument, der er vedlagt stævningen, et skriftligt indlæg eller et sagsresumé, skal vedlægge en kopi af dette dokument.

10 Skal der betales retsafgifter? Hvornår skal de i givet fald betales? Skal advokaten betales med det samme ved stævningens indgivelse?

Retsafgifter skal betales ved anlæggelse af en retssag. Deres størrelse afhænger af tvistens karakter og det omhandlede beløb. I praksis lægger advokaten ofte ud for dette beløb og opkræver det efterfølgende af dig. Hvis det under proceduren er nødvendigt at indkalde en sagkyndig (f.eks. en revisor, læge eller teknisk sagkyndig), vil retten i sidste ende pålægge den tabende part at afholde disse omkostninger, medmindre retten træffer en anden afgørelse (f.eks. i familieretlige sager, hvor omkostningerne sædvanligvis afholdes af den part, der har pådraget sig dem). De samme gælder for udgifter til vidner og andre former for bevismateriale.

Advokater opkræver et salær for deres virksomhed, som er baseret på en timetakst (inkl./ekskl. moms), medmindre klienten er berettiget til offentligt støttet retshjælp (se også spørgsmål 11). Advokatsalærer i Nederlandene er i princippet ikke faste. Det er tilrådeligt i god tid at indhente oplysninger om dette fra den advokat, der repræsenterer dig, eller fra den nederlandske advokatsammenslutning (Nederlandse orde van Advocaten). De fleste advokater kræver en à conto-betaling og opgør derefter deres arbejde i løbet af sagen, inden de sender en endelig faktura.

11 Kan jeg få retshjælp?

Der er mulighed for offentligt støttet retshjælp i Nederlandene. Enhver, som har behov for, men ikke råd til juridisk bistand, kan ansøge om støtte til afholdelse af de juridiske omkostninger. Retshjælpsrådet (Raad voor rechtsbijstand) betaler derefter en del af omkostningerne til en advokat, men der skal også betales et egenbidrag. Dette bidrag afhænger af vedkommendes økonomiske situation. Ansøgningen indgives til retshjælpsrådet af advokaten. Betingelserne for støtte kan findes på retshjælpsrådets websted (Link åbner i nyt vinduehttp://www.rvr.org/).

12 Hvornår betragtes min sag som anlagt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne om, hvorvidt min sag er korrekt anlagt?

I sager indledt ved en stævning verserer sagen fra den dato, der er påført stævningen. Stævningen indgives af sagsøgeren til dommerkontoret senest på dommerkontorets sidste åbningsdag inden den retslistedato, der er anført i stævningen (planlagt retsmødedato). På dommerkontoret opføres sagen på retslisten for en enkelt dommer.

Sagen bortfalder, hvis stævningen ikke er indgivet til dommerkontoret inden ovennævnte frist, medmindre der er udstedt en gyldig erstatningsstævning (herstelexploot) senest to uger efter den retslistedato, der er anført i stævningen.

I sager indledt ved en begæring betragtes sagen som anlagt, når begæringen er blevet indgivet til dommerkontoret.

Generelt sendes der ingen bekræftelse af, at en sag er blevet behørigt anlagt. Ved sager, der er indledt ved en stævning, får sagsøgeren, hvis der er fejl i stævningen, nogle gange mulighed for at berigtige fejlene. Det samme gælder for sager indledt ved begæring. Dommerkontoret har imidlertid ikke pligt til at tilbyde denne mulighed.

I procedurer, der skal gennemføres elektronisk, genererer det elektroniske system en bekræftelse af modtagelsen, som vedlægges den elektroniske sagsakt. Parterne kan til enhver tid få elektronisk adgang til dokumenterne.

13 Modtager jeg udførlige oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om, hvornår jeg skal møde i retten)?

Præcise oplysninger om tidsrammen for sagen kan ikke umiddelbart gives af dommerkontoret, eller når sagen indledes. Du vil naturligvis modtage meddelelse om, hvornår din sag endelig behandles. Advokaten eller dommerkontoret kan normalt give dig et groft skøn over, hvornår en sag vil blive behandlet, men du har ikke krav på en sådan besked.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 02/01/2019