Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

Sti

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Hvordan gør man? - Polen

Den originale sprogudgave af denne side polsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: engelsk er allerede oversat.

1 Er det nødvendigt at gå til en domstol, eller er der en anden mulighed?

Som et alternativ til en retssag kan en sag bilægges ved mægling. Mægling er en udenretslig (mindelig) tvistbilæggelsesmetode, som har deltagelse af en uafhængig og kvalificeret person eller institution (en mægler). Mæglingsprocedurer er frivillige (en part i tvisten kan til enhver tid afvise at deltage i mægling og trække sig ud af en mæglingsprocedure) og fortrolige (deltagerne skal hemmeligholde oplysninger, de kommer i besiddelse af under mæglingen), og mæglere er uvildige og uafhængige (de tager ikke parti og foreslår i princippet ikke løsninger på tvisten).

2 Er der en frist for, hvornår sagen skal anlægges?

Generelt kan sager til enhver tid indbringes for en domstol, medmindre en tidsfrist er fastsat i særlige bestemmelser. En part, som anlægger en sag efter udløbet af søgsmålsfristen, risikerer imidlertid at tabe sagen, hvis den anden part hævder, at fristen er sprunget.

Forældelsesfrister (terminy zawite) er fastsat i polsk lovgivning. Den særlige karakter af en forældelsesfrist betyder, at en part, som ikke har iværksat et bestemt processuelt skridt inden for forældelsesfristen, fortaber sin ret hertil. Den civile retsplejelov (CCP, Kodeks postępowania cywilnego) indeholder ikke almindelige bestemmelser om forældelsesfrister. Disse frister er fastsat i specialbestemmelser.

Fortabelsen af retten som følge af udløbet af forældelsesfristen er bindende for parterne i det retsforhold samt domstolen eller en anden myndighed, der behandler sagen. Myndigheden tager af egen drift hensyn til dette, ikke efter en parts anmodning eller som følge af, at et anbringende herom er blevet fremsat. Forældelsesfristen kan kun tilsidesættes under særlige omstændigheder, hvis den manglende overholdelse ikke skyldes fejl fra partens side.

3 Er det en domstol i denne medlemsstat, som jeg skal gå til?

For at fastslå, om en domstol i en medlemsstat er kompetent til at behandle en bestemt sag, skal denne domstols kompetence fastlægges.

Den kompetence, som de almindelige domstole i Polen har til at behandle civile sager på dets område, kaldes national kompetence og er underlagt reglerne i den civile retsplejelov.

Sager, der skal behandles, er underlagt national kompetence, hvis sagsøgte har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted i Polen eller har sit hjemsted i Polen.

De polske domstole har desuden national kompetence til at træffe afgørelse i:

• ægteskabssager (de nationale domstole har enekompetence, hvis begge ægtefæller er polske statsborgere og har deres bopæl eller sædvanlige opholdssted i Polen)

• sager vedrørende forhold mellem forældre og børn (de nationale domstole har enekompetence, hvis alle parter er polske statsborgere og har deres bopæl eller sædvanlige opholdssted i Polen)

• sager vedrørende underholdsbidrag og fadderskabssager (omfattet af national kompetence, hvis sagsøgeren er en berettiget part, som har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted i Polen)

• arbejdsretlige sager (sager, hvor sagsøgeren er ansat, er omfattet af national kompetence, hvis arbejdet sædvanligvis udføres, blev udført eller skulle udføres i Polen)

• forsikringssager (sager vedrørende et forsikringsforhold, som er anlagt mod forsikringsselskabet, er omfattet af national kompetence, hvis sagsøgeren har sin bopæl i Polen, eller hvis andre forhold indebærer polsk stedlig kompetence)

• sager vedrørende forbrugere (sager, hvor en forbruger er sagsøger, er omfattet af national kompetence, hvis forbrugeren har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted i Polen og traf de nødvendige foranstaltninger for at indgå forbrugeraftalen i Polen). I sådanne sager behandles den anden part i aftalen med forbrugeren som en enhed med hjemsted i Polen, hvis denne har en virksomhed eller en filial i Polen, og aftalen med forbrugeren blev indgået som en del af denne virksomheds eller filials aktiviteter).

Polske domstole har også enekompetence til at træffe afgørelse i:

sager vedrørende tinglige rettigheder til fast ejendom og besiddelse af ejendom i Polen, sager vedrørende lejeforhold (najem eller dzierżawa) og andre forhold, der indebærer brugen af sådan ejendom (bortset fra sager vedrørende husleje og andre skyldige beløb for brugen eller udnyttelsen af ejendommen), andre sager, hvor domstolens afgørelse vedrører tinglige rettigheder til eller besiddelse eller brug af fast ejendom beliggende i Polen,

sager vedrørende opløsning af en juridisk person eller en organisationsenhed, som ikke er en juridisk person, og sager vedrørende ophævelse eller annullation af deres styrende organers beslutninger, hvis den juridiske person organisationsenheden, som ikke er en juridisk person, har sit hjemsted i Polen.

Hvis den national kompetence omfatter en sags principielle påstand, omfatter denne kompetence også modkravet.

Parterne i et bestemt juridisk forhold kan skriftligt aftale, at sager vedrørende ejendomsrettigheder, som udspringer eller måtte udspringe af forholdet, er underlagt de polske domstoles kompetence.

Domstolen tager af egen drift stilling til en eventuel mangel på national kompetence i hver fase af en sag.

Hvis den konstaterer, at en sag ikke er omfattet af national kompetence, afviser domstolen sagen eller begæringen.

Manglende national kompetence bevirker sagens bortfald.

4 Hvilken domstol i denne medlemsstat skal jeg i givet fald gå til i betragtning af, hvor jeg bor, hvor modparten bor, eller andre forhold, der kan have betydning for, hvor sagen skal anlægges?

For at afgøre, hvilken distriktsdomstol (sąd rejonowy) eller regional domstol (sąd okręgowy) der har kompetence til at påkende sagen, bør domstolens stedlige kompetence tages i betragtning. Inden for polsk ret skelnes der mellem generel stedlig kompetence, alternativ stedlig kompetence og eksklusiv stedlig kompetence.

a. Generel stedlig kompetence

Generelt skal sager anlægges ved den ret i første instans, som har stedlig kompetence på sagsøgtes bopæl (i henhold til civilloven er en fysisk persons bopæl den by, hvor vedkommende opholder sig med henblik på permanent ophold). Hvis sagsøgte ikke har bopæl i Polen, fastlægges den stedlige kompetence på grundlag af vedkommendes opholdssted, og hvis dette sted er ukendt eller beliggende uden for Polen, på grundlag af sagsøgtes sidste bopæl i Polen. Sager mod staten skal indbringes for domstolen med kompetence på hjemstedet for den statslige organisationsenhed, som kravet vedrører. Sager mod en juridisk person eller en anden enhed, som ikke er en fysisk person, skal anlægges ved den domstol, som har kompetence på det sted, hvor enhedens hjemsted er beliggende.

b. Alternativ stedlig kompetence

På grundlag af bestemmelserne om alternativ stedlig kompetence kan en sagsøger – efter eget skøn – anlægge sagen ved domstolen med generel kompetence eller ved en anden domstol, som i henhold til lovgivningen er den kompetente domstol. I polske civilretlige sager er der hjemmel for alternativ stedlig kompetence i sager vedrørende:

underholdsbidrag og fadderskabssager, ejendomskrav mod en forretningsenhed,

tvister vedrørende aftaler, krav i forbindelse med en skadevoldende handling, krav om betaling af salær for håndtering af en sag (til en advokat), krav i forbindelse med leje (najem eller dzierżawa) af fast ejendom, veksler eller checks.

Sager vedrørende underholdsbidrag og forældreskabssager kan indbringes på grundlag af den berettigede parts bopæl. Sager vedrørende ejendomskrav mod en forretningsenhed kan indbringes for domstolen med kompetence på det sted, hvor hovedkvarteret eller filialen er beliggende, hvis kravet vedrører hovedkvarterets eller filialens aktiviteter. Sager vedrørende indgåelse af en aftale, fastlæggelse af dens indhold, ændring af en aftale og fastlæggelse af eksistensen af en aftale og sager vedrørende opfyldelse, opsigelse eller annullering af en aftale samt krav om erstatning på grund af manglende opfyldelse eller korrekt opfyldelse af en aftale kan indbringes for den domstol, der har kompetence på stedet for opfyldelsen af aftalen. I tilfælde af tvivl bør stedet for opfyldelsen af aftalen bekræftes skriftligt. Krav i forbindelse med en skadevoldende handling kan indbringes for domstolen med stedlig kompetence på det sted, hvor den skadevoldende handling blev begået. Krav om betaling af salær for håndtering af en sag kan indbringes for den domstol, der har kompetence på det sted, hvor den juridiske repræsentant håndterede sagen. Krav i forbindelse med leje af fast ejendom (najem eller dzierżawa) kan indbringes for den domstol, der har kompetence på det sted, hvor ejendommen er beliggende. Sager mod en part, der er forpligtet af en veksel eller check, kan anlægges ved den domstol, der har kompetence på betalingsstedet. Flere parter, der er forpligtet af en veksel eller check, kan sagsøges under ét ved den domstol, der har kompetence på betalingsstedet, eller ved den domstol, der har generel kompetence til at træffe afgørelse vedrørende vekslens eller checkens acceptant eller udsteder.

c. Eksklusiv stedlig kompetence

Bestemmelserne vedrørende eksklusiv stedlig kompetence er obligatoriske. De udelukker i visse sager mulighed for at indbringe en sag for en domstol med generel kompetence og også for domstolen med alternativ kompetence samt muligheden for at indbringe sagen for en anden domstol gennem en kompetenceaftale. I tilfælde af eksklusiv kompetence er kun én domstol af domstolene på samme niveau kompetent til at behandle en bestemt sag. Afhængigt af sagens type er dette en særlig distriktsdomstol eller regional domstol.

Sager vedrørende ejerskab af eller andre tinglige rettigheder til fast ejendom samt besiddelse af fast ejendom kan kun indbringes for domstolen med kompetence på det sted, hvor den faste ejendom er beliggende. Hvis tvistens genstand er en servitut, fastlægges kompetencen afhængigt af den behæftede ejendom. Denne kompetence omfatter personlige krav vedrørende tinglige rettigheder og rettigheder, der forfølges sammen med sådanne krav mod den samme sagsøgte. Sager vedrørende arv, tvangsarv samt legater, anvisninger eller andre testamentariske dispositioner kan kun indbringes for den domstol, der har kompetence på arveladerens sidste sædvanlige opholdssted, og, hvis arveladerens sædvanlige opholdssted i Polen ikke kan fastslås, for den domstol, der har kompetence på det sted, hvor arven eller en del heraf er beliggende. Sager vedrørende medlemskab af et kooperativ, et partnerskab, et selskab eller en forening kan kun indbringes for den domstol, der har kompetence på det sted, hvor hjemstedet er beliggende. Sager vedrørende ægteskabsforhold kan kun indbringes for den domstol, der har stedlig kompetence på ægtefællernes seneste bopæl, også selv om den ene ægtefælle stadig har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted inden for denne kompetence. Hvis et sådant grundlag ikke foreligger, er domstolen med enekompetence den domstol, der har kompetence på sagsøgtes bopæl. Hvis et sådan grundlag heller ikke foreligger, er det domstolen med kompetence på sagsøgerens bopæl. Sager vedrørende forhold mellem forældre og børn og mellem en adoptant og en adopteret kan kun indbringes for den domstol, der har stedlig kompetence på sagsøgerens bopæl, såfremt der ikke er grundlag for at anlægge en sag efter bestemmelserne om generel kompetence.

Hvis flere domstoles kompetence er begrundet, eller hvis sagen anlægges mod flere parter, som er omfattet af flere domstoles kompetence efter bestemmelserne om generel kompetence, kan sagsøgeren vælge mellem disse domstole. Det samme gælder, hvis den faste ejendom, hvis beliggenhed ligger til grund for udpegelsen af den kompetente domstol, er beliggende i flere kompetenceområder. Hvis den kompetente domstol ikke kan behandle sagen eller træffe andre foranstaltninger på grund af hindringer, udpeger dens højere domstol en anden domstol i et lukket retsmøde. Hvis stedlig kompetence ikke kan fastlægges efter bestemmelserne i den civile retsplejelov på grund af sagens omstændigheder, udpeger højesteret (Sąd Najwyższy) domstolen i et lukket retsmøde, inden sagen anlægges. Parterne kan skriftligt aftale at forelægge en allerede eksisterende tvist eller andre tvister, der måtte udspringe af et bestemt juridisk forhold, for en domstol i første instans, der ikke har stedlig kompetence i henhold til loven. Denne domstol har derefter enekompetence, medmindre parterne har aftalt andet, eller sagsøgeren har indgivet en stævning via en elektronisk betalingsordreprocedure (elektroniczne postępowanie upominawcze, EPU). Parterne kan også efter skriftlig aftale begrænse sagsøgerens ret til at vælge mellem flere domstole, som har kompetence til at træffe afgørelse i sådanne tvister. Parterne kan imidlertid ikke ændre enekompetence.

5 Hvilken type domstol skal jeg gå til i denne medlemsstat i betragtning af sagens art og det beløb, det drejer sig om?

De polske domstoles materielle kompetence (sądy powszechne) er omhandlet i den civile retsplejelov.

I civile sager er domstolene i første instans distriktsdomstole og regionale domstole, og domstolene i anden instans er regionale domstole og appeldomstole (sądy apelacyjne).

Civile sager behandles i princippet i første instans af distriktsdomstole, medmindre kompetence er forbeholdt regionale domstole. Regionale domstoles kompetence i første instans omfatter sager:

• vedrørende andre rettigheder end ejendom (og ejendomskrav, der forfølges sammen med disse rettigheder), bortset fra sager om fastlæggelse eller anfægtelse af et barns fadderskab, sager vedrørende annullering af anerkendelsen af et faderskab og sager vedrørende ophævelse af en adoption

• vedrørende beskyttelse af ophavsrettigheder og tilknyttede rettigheder, sager vedrørende opfindelser, brugsmodeller, industrielt design, varemærker, geografiske betegnelser og topografier for integrerede kredsløb samt sager vedrørende beskyttelse af andre immaterielle ejendomsrettigheder

• vedrørende påstande efter presseloven

• vedrørende ejendomsrettigheder, hvor værdien af tvistens genstand overstiger 75 000 PLN (bortset fra sager vedrørende underholdsbidrag, krænkelse af ejendom, deling af ægtefællers ejendom og tilpasning af tingbogens indhold til den faktiske juridiske status og sager, der behandles via en elektronisk betalingsordreprocedure)

• vedrørende afsigelse af en dom i stedet for en beslutning om deling af et kooperativ

• vedrørende ophævelse, annullering eller fastlæggelse af den manglende eksistens af beslutninger truffet af de styrende organer i juridiske enheder eller organisationsenheder, som ikke er juridiske personer, men som ved lov er blevet indrømmet juridisk personlighed

• vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af urimelig konkurrence

• vedrørende erstatning for skade, der følger af afsigelsen af en ulovlig endelig dom.

6 Kan jeg selv gå til en domstol, eller skal jeg gå via en mellemmand, f.eks. en advokat?

I princippet kan parterne og deres styrende organer eller retlige repræsentanter selv optræde i retten personligt eller gennem repræsentanter.

I henhold til den civile retsplejelov skal en part imidlertid repræsenteres af en advokat i bestemte situationer. I sager ved højesteret skal parterne være repræsenteret af advokater (adwokat) eller juridiske rådgivere (radca prawny). I sager vedrørende industriel ejendom skal de også være repræsenteret af patentagenter. Kravet om repræsentation gælder også for procedurer vedrørende sagen med højesteret, som gennemføres ved en domstol i lavere instans. Kravet om repræsentation gælder ikke, hvis sagen vedrører en begæring om fritagelse for retsafgifter eller om udpegelse af en advokat eller juridisk rådgiver, eller hvis parten, dennes styrende organ, retlige repræsentant eller juridiske repræsentant er en dommer, offentlig anklager, notar eller juridisk lektor eller professor (doktor habilitowany nauk prawnych), og hvis parten, dennes styrende organ, retlige repræsentant eller juridiske repræsentant er advokat eller juridisk rådgiver for staten (Prokuratoria Generalna Skarbu Państwa).

7 Hvem skal jeg helt konkret henvende mig til for at anlægge en sag? Skal jeg henvende mig direkte til domstolen, til det lokale dommerkontor eller til en anden myndighed?

Sager bør indbringes for den kompetente domstol.

8 På hvilket sprog skal jeg indgive stævning? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det gøres skriftligt? Kan jeg gøre det pr. fax eller e-mail?

Processkrifter indgives til domstolen på polsk eller med en vedlagt oversættelse til polsk. Stævningen bør være skriftlig. Dette gælder dog ikke i en situation (vedrørende arbejds- og socialret), hvor en ansat eller forsikret person, som handler uden en advokat eller juridisk rådgiver, mundtligt kan forelægge den kompetente domstol en påstand, indholdet af klager og andre processkrifter til optagelse i sagsakterne.

I en elektronisk betalingsordreprocedure kan et processkrift også indgives via et dataoverførselssystem.

9 Findes der særlige blanketter, som skal bruges, når man vil anlægge sag? Hvis ikke, hvordan gøres det så? Hvilke oplysninger skal gives?

En stævning skal kun indgives på en officiel blanket, hvis det er fastlagt i en særlig bestemmelse. En stævning skal indgives på en officiel blanket i to situationer: når sagsøgeren er en tjenesteudbyder eller sælger, som forfølger krav i henhold til en aftale vedrørende en specifik genstand (levering af post- og telekommunikationstjenester, massetransport af personer og bagage, el-, gas- og brændselsolieforsyning, vandforsyning og afledning af spildevand, affaldsbortskaffelse og varmeforsyning), og i forenklede procedurer (postępowanie uproszczone).

En stævning bør være skriftlig. Dette gælder dog ikke i arbejds- og socialretlige sager, hvor en ansat eller forsikret person, som handler uden en advokat eller juridisk rådgiver, mundtligt kan forelægge den kompetente domstol en sag til optagelse i sagsakterne.

En stævning skal:

  • indeholde navnet på den domstol, den indgives til, samt navnene på parterne og deres retlige og juridiske repræsentanter
  • angive typen af processkrift
  • indeholde værdien af tvistens eller appellens genstand, hvis domstolens materielle kompetence, retsafgiften eller formaliteten af et retsmiddel afhænger af denne værdi, og det angivne beløb ikke er genstand for sagen
  • angive tvistens genstand
  • angive parternes bopæl eller hjemsted og adressen på deres retlige og juridiske repræsentanter
  • indeholde sagsøgerens PESEL (person-ID) eller skatte-ID (NIP), hvis sagsøgeren er en fysisk person, som har pligt til at have et sådant nummer, eller som alligevel har et sådant nummer, eller sagsøgerens nationale KRS (nummer i domstolsregistret), og, hvis et KRS ikke er anført, sagsøgerens nummer i et andet relevant register eller en anden relevant fortegnelse, eller, hvis sagsøgeren ikke er en fysisk person og ikke har pligt til at være optaget i det relevante register eller den relevante fortegnelse, men har pligt til at have et NIP, sagsøgerens NIP
  • angive materialiteten af begæringen eller indgivelsen og dokumentation for de omstændigheder, der gøres gældende
  • præcist angive en påstand og i sager vedrørende ejendomsrettigheder også værdien af tvistens genstand, medmindre tvistens genstand er et bestemt beløb
  • beskrive de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for kravet, og om nødvendig give en begrundelse for domstolens kompetence
  • angive, om parterne har forsøgt at mægle eller har gennemført en anden udenretslig tvistbilæggelsesmetode, og, hvis sådanne forsøg ikke er gjort, begrundelsen herfor
  • være forsynet med partens eller dennes retlige eller juridiske repræsentants underskrift
  • indeholde en liste over bilag.

Følgende dokumenter bør være vedlagt stævningen:

  • fuldmagten eller en bekræftet kopi (hvis stævningen er indgivet af en juridisk repræsentant)
  • kopier af stævningen og dens bilag, som skal forkyndes for de parter, der deltager i sagen, og, hvis originalerne af bilagene ikke er indgivet til domstolen, en kopi af hvert bilag til domstolens sagsakter (i en elektronisk betalingsordreprocedure vedlægges bekræftede kopier af bilag også en stævning, der indgives via et dataoverførselssystem).

En stævning kan desuden indeholde: begæringer om midlertidige forholdsregler, om omgående håndhævelse af en dom og om prøvelse af sagen uden sagsøgerens tilstedeværelse, begæringer vedrørende forberedelsen af retsmødet (og navnlig begæringer om indkaldelse af vidner og domstolsudpegede eksperter, som efter sagsøgerens anmodning skal deltage i retsmødet, om gennemførelse af en visuel inspektion, om at pålægge sagsøgte at fremlægge et dokument, som er i sagsøgtes besiddelse, og som er nødvendigt for at bedømme bevismaterialet eller genstanden for den visuelle inspektion, på retsmødet, og om fremlæggelse af bevismateriale, som er i andre domstoles, myndigheders eller tredjemænds besiddelse, på retsmødet).

10 Skal der betales retsafgifter? Hvornår skal de i givet fald betales? Skal advokaten betales med det samme ved stævningens indgivelse?

I princippet medfører retssager omkostninger. Sagsomkostninger omfatter afgifter og udgifter.

Forpligtelsen til at betale sagsomkostninger påhviler den part, som indgiver et processkrift (herunder en stævning), som er underlagt en afgift eller genererer udgifter, til domstolen. Hvis den skyldige afgift ikke betales, pålægger domstolen parten at betale den inden for en uge. Hvis det ikke sker, returneres processkriftet (hvis processkriftet er indgivet af en part, som har sin bopæl eller sit hjemsted i udlandet, og som ikke har en repræsentant i Polen, er fristen for betaling af afgiften mindst en måned). Hvis beløbet ikke er betalt efter udløbet af fristen, returnerer domstolen processkriften til parten. Et returneret processkrift har ingen retlige virkninger i tilknytning til indgivelsen af et processkrift til en domstol.

Hvis et processkrift i henhold til særlige bestemmelser kun kan indgives via et dataoverførselssystem (EPU-proceduren), indgives processkriftet samtidig med betalingen af afgiften.

Processkrifter, der er indgivet af en advokat, en juridisk rådgiver eller en patentagent (hvis de er underlagt en fast eller forholdsmæssig afgift, som beregnes på grundlag af værdien af tvistens genstand ifølge parten), for hvilke der ikke er betalt afgift, returneres af domstolen uden anmodning til parten om betaling af afgiften (den civile retsplejelovs artikel 1302). Parten har en frist på en uge til at betale afgiften. Hvis den krævede afgift betales, har processkriftet retlige virkninger fra den dato, hvor det oprindeligt blev indgivet. En sådan virkning indtræder ikke, hvis processkriftet returneres igen af samme grund.

Spørgsmål vedrørende honorarer til advokater eller juridiske rådgivere (f.eks. betalingsfrister) bør være omhandlet i en aftale mellem klienten og den juridiske repræsentant.

11 Kan jeg få retshjælp?

Både fysiske personer og juridiske personer kan ansøge om retshjælp – en domstolsudpeget juridisk repræsentant, som kan håndtere sagen (pełnomocnik z urzędu).

Fysiske personer kan anmode om at få beskikket en advokat eller juridisk rådgiver, hvis de erklærer, at de ikke er i stand til at betale advokatens eller den juridiske rådgivers honorar, uden at det belaster dem selv eller deres familier økonomisk.

Juridiske personer (eller andre organisationsenheder, som i henhold til loven kan være part i retssager) kan anmode om at få beskikket en advokat eller juridisk rådgiver, hvis de godtgør, at de ikke har tilstrækkelige midler til at betale advokatens eller den juridiske rådgivers honorar.

Domstolen imødekommer anmodningen, hvis den finder det nødvendigt, at en advokat eller juridisk rådgiver deltager i sagen.

Spørgsmålet om fritagelse for omkostninger og beskikkelse af en domstolsudpeget juridisk repræsentant i grænseoverskridende tvister er omhandlet lov af 17. december 2004 om retten til retshjælp i civilretlige sager, der føres i EU-medlemsstater, og om retten til retshjælp for at bilægge en tvist mindeligt, inden en procedure indledes.

12 Hvornår betragtes min sag som anlagt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne om, hvorvidt min sag er korrekt anlagt?

En sag anses for anlagt ved domstolen, når stævningen er indgivet. I henhold til den civile retsplejelov udstedes der ikke en bekræftelse af, at sagen er blevet korrekt anlagt.

13 Modtager jeg udførlige oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om, hvornår jeg skal møde i retten)?

Oplysninger om de skridt, der er planlagt eller taget i sagen, kan indhentes fra den pågældende domstols dommerkontor (Biuro Obsługi Interesanta, BOI). Oplysninger om efterfølgende retsmøder kan indhentes fra dommerkontoret på det telefonnummer, der er anført på domstolens websted, med angivelse af sagsnummeret.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 27/04/2018