Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

Sti

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Hvordan gør man? - Portugal

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: portugisisk er allerede oversat.

1 Er det nødvendigt at gå til en domstol, eller er der en anden mulighed?

Svaret på dette spørgsmål afhænger af den enkelte sag.

Da det ikke er muligt at forudsige hvert eneste problem, der kan opstå, bør du søge rådgivning hos en fagperson på området.

Hvis du ikke har råd til dette, kan du anmode om retshjælp (se nedenstående dokument om "Retshjælp").

Det kan være fornuftigt at anvende alternativ konfliktløsning, afhængig af sagens art (se nedenstående dokument om "Alternativ konfliktløsning").

2 Er der en frist for, hvornår sagen skal anlægges?

Fristen for at anlægge sag med henblik på løsning af en specifik konflikt er forskellig afhængig af den konkrete situation.

Dette aspekt bør ligeledes afklares med bistand fra en advokat som nævnt i besvarelsen af det foregående spørgsmål.

3 Er det en domstol i denne medlemsstat, som jeg skal gå til?

Med forbehold for de bestemmelser, der er fastsat i fællesskabslovgivningen og i andre internationale bestemmelser, har de portugisiske domstole international kompetence:

a) hvis sagen kan anlægges ved en portugisisk domstol i overensstemmelse med de bestemmelser om Portugals stedlige kompetence, som er indeholdt i portugisisk lovgivning

b) hvis søgsmålsgenstanden eller de faktiske omstændigheder, der vedrører søgsmålsgenstanden, opstod i på portugisisk område

c) hvis den rettighed, der påberåbes, kun kan opretholdes ved gennemførelse af det påtænkte sagsanlæg på portugisisk område, eller hvis det i væsentlig grad er vanskeligt for sagsøgeren at anlægge sag i udlandet, da der er et tæt personligt eller tingsligt bånd mellem søgsmålsgenstanden og det portugisiske retssystem.

De portugisiske domstole har enekompetence:

a) i sager om rettigheder vedrørende fast ejendom og leje af ejendom, der er beliggende på portugisisk område, men med hensyn til lejemål, der er indgået med henblik på midlertidig privat brug for et tidsrum af højst seks på hinanden følgende måneder, har dog også domstolene i den medlemsstat, på hvis område den sagsøgte har bopæl, kompetence, under forudsætning af, at lejeren eller forpagteren er en fysisk person, og at ejeren og lejeren eller forpagteren har bopæl i den samme medlemsstat

b) i sager om gyldigheden af stiftelsen eller opløsningen af virksomheder eller andre juridiske personer med registreret hjemsted i Portugal samt i sager om gyldigheden af afgørelser truffet af deres organer. De portugisiske domstole anvender internationale folkeretlige regler med henblik på at fastslå dette registrerede hjemsted

c) i sager om gyldigheden af registreringer i offentlige registre i Portugal

d) i sager om tvangsauktion over ejendom beliggende på portugisisk område

e) i sager om insolvens eller omstrukturering vedrørende personer med bopæl i Portugal eller juridiske personer eller virksomheder, hvis registrerede hjemsted er beliggende på portugisisk område.

4 Hvilken domstol i denne medlemsstat skal jeg i givet fald gå til i betragtning af, hvor jeg bor, hvor modparten bor, eller andre forhold, der kan have betydning for, hvor sagen skal anlægges?

Aktivernes placering

Sager, der vedrører tinglige eller personlige rettigheder til benyttelsen af fast ejendom, sager om bodeling, udsættelsesforretninger, sager om forkøbsret og tvangsauktion samt sager, der vedrører oprykning, overtagelse, nedbringelse eller afvikling af panterettigheder, skal anlægges ved domstolen på det sted, hvor de pågældende aktiver befinder sig.

Sager om oprykning, overtagelse, nedbringelse eller afvikling af panterettigheder vedrørende skibe og luftfartøjer behandles imidlertid af domstolen for det område, hvor de er registreret. Hvis panterettighederne omfatter løsøre, der er registreret i forskellige retskredse, kan sagsøgeren vælge en af disse retskredse.

Når sagen vedrører flere løsøregenstande, der tilhører samme person, og som kun er bestemt til én anvendelse, eller løsøre og fast ejendom, der er beliggende i forskellige retskredse, behandles sagen af domstolen på det sted, hvor de mest værdifulde aktiver, jf. den afgiftspligtige værdi, er beliggende. Hvis den bygning, som er genstand for sagen, er beliggende i mere end én retskreds, kan sagen behandles i en af disse retskredse.

Kompetence vedrørende opfyldelse af forpligtelser

Sager vedrørende opfyldelse af forpligtelser, erstatning for manglende opfyldelse eller utilstrækkelig opfyldelse af forpligtelser og ophævelse af kontrakt på grund af manglende opfyldelse behandles af domstolen på det sted, hvor sagsøgte har sin bopæl. Sagen kan på kreditors anmodning behandles af domstolen på det sted, hvor forpligtelsen skulle have været opfyldt, hvis den sagsøgte er en juridisk person, eller hvis kreditoren har sin bopæl i eller omkring Lissabon eller Porto, og debitoren ligeledes har sin bopæl i det samme storbyområde.

I sager om civilretligt ansvar vedrørende skadevoldende handlinger eller risici, er det domstolen på det sted, hvor handlingen fandt sted, der har kompetence.

Skilsmisse og separation

I forbindelse med sager om skilsmisse, separation og bodeling er det domstolen på sagsøgerens hjemsted eller bopæl, der har kompetence til at behandle sagen.

Sager om betaling af afgifter

Hvis sagen vedrører betaling af afgifter til retlige eller faglige repræsentanter og inddrivelse af beløb, der er forudbetalt til klienten, er det domstolen på det sted, hvor tjenesteydelsen blev leveret, som har kompetence, og de to sager forenes.

Såfremt sagen blev anlagt ved appeldomstolen eller højesteret, behandles sagen om betaling af afgifter imidlertid af distriktsdomstolen på det sted, hvor debitoren har bopæl.

Regulering og fordeling ved almindeligt havari

Domstolen for den havn, hvor lasten blev eller skulle have været leveret fra et skib, der har lidt væsentlige tab, har kompetence til at træffe afgørelse om og fordele de omkostninger, der er forbundet med dette tab.

Tab og skader som følge af skibskollision

Sager vedrørende tab og skader som følge af skibskollision kan behandles af domstolen på det sted, hvor ulykken fandt sted, hjemtinget for den skibsejer, hvis skib påsejlede det andet skib, domstolen på det sted, hvor dette skib er hjemmehørende, eller hvor det blev fundet, eller domstolen for den første havn, hvor det påsejlede skib lagde til.

Omkostninger i forbindelse med redningsaktioner eller hjælp til skibe

Omkostninger i forbindelse med redningsaktioner eller hjælp til skibe kan kræves betalt ved domstolen på det sted, hvor hændelsen indtraf, ved hjemtinget for ejeren af de reddede genstande eller domstolen for det sted, hvor bjærgede skib er hjemmehørende eller blev fundet.

En sag vedrørende et skib, der er erhvervet frit og ubehæftet, eller et erhvervet skib, der skal frigøres for privilegerede krav, behandles af domstolen for den havn, hvor skibet lå for anker, da det blev solgt.

Sikrende foranstaltninger og forberedende foranstaltninger

Hvad angår sikrende foranstaltninger og foranstaltninger, som træffes, inden der anlægges sag, skal der gøres opmærksom på følgende:

a) Der kan både begæres arrest i og beslaglæggelse af aktiverne ved den domstol, hvor selve sagen skal behandles, og domstolen på det sted, hvor aktiverne befinder sig, eller, hvis aktiverne befinder sig i forskellige retskredse, i en af disse.

b) Med henblik på at nedlægge forbud mod nybygning er det domstolen på det sted, hvor arbejdet skal udføres, der har kompetence.

c) Hvad angår andre sikrende foranstaltninger, er det den domstol, som den pågældende sag skal indbringes for, som har kompetence.

d) De forberedende foranstaltninger, der træffes med henblik på bevisførelse, behandles af domstolen på det sted, hvor de nævnte foranstaltninger skal træffes.

Dokumenter, som omhandler ovennævnte tiltag og foranstaltninger, vedlægges sagsakterne vedrørende hovedsagen, således at de om nødvendigt kan fremsendes til den domstol, hvor sagen anlægges.

Hvis der skal gives en meddelelse til en person, indgives der en anmodning til domstolen på det sted, hvor denne person er bosiddende.

Hovedregler

Hvad angår sager, hvor den kompetente domstol ikke er udtrykkelig fastsat, er hovedreglen i den portugisiske retsplejelovs bestemmelser om stedlig kompetence, at de skal anlægges ved domstolen på det sted, hvor den sagsøgte er bosiddende.

Hvis den sagsøgte imidlertid ikke har et sædvanligt opholdssted eller fast bopæl eller er fraværende, anlægges sagen ved domstolen på det sted, hvor sagsøgeren har sin bopæl. Begæringer om midlertidigt eller permanent værgemål i forbindelse med forvaltning af aktiver for en sagsøgt, der ikke er til stede, indgives til domstolen for det område, hvori den sagsøgte sidst var bosiddende i Portugal.

Hvis den sagsøgte har hjemsted eller er bosiddende i udlandet, er det domstolen på det sted, hvor den sagsøgte opholder sig, der har kompetence. Hvis dette ikke er på portugisisk område, behandles sagen ved domstolen på det sted, hvor sagsøgeren har sin bopæl, og hvis denne har bopæl i udlandet, har domstolen i Lissabon kompetence til at behandle sagen.

Hovedregler vedrørende juridiske personer og virksomheder

Hvis den sagsøgte er staten, er det domstolen på det sted, hvor sagsøgeren har sin bopæl, som har kompetence, og ikke domstolen på det sted, hvor den sagsøgte har hjemsted.

Hvis den sagsøgte derimod er en anden juridisk person eller en virksomhed, behandles sagen ved domstolen på det sted, hvor den sagsøgte har sit vedtægtsmæssige hjemsted eller hovedkontor for afdelingen, agenturet, datterselskabet eller repræsentationen, afhængigt af om der anlægges sag mod moderselskabet eller et af virksomhedens kontorer. Der kan imidlertid anlægges sag mod udenlandske juridiske personer eller virksomheder, der har afdelinger, agenturer, datterselskaber eller repræsentationer i Portugal, ved domstolen på det sted, hvor kontoret er beliggende, selv om sagsanlægget skal være stilet til det vedtægtsmæssige hjemsted.

Sager med flere sagsøgte og overlappende begæringer

Hvis der er flere sagsøgte i samme sag, behandles sagen ved domstolen på det sted, hvor flertallet af de sagsøgte er bosiddende. Såfremt det samme antal har bopæl forskellige steder, kan sagsøgeren vælge domstolen på et af disse steder.

Hvis sagsøgeren forener begæringer, der skal behandles ved domstole i forskellige retskredse, kan han anlægge sagen i en af disse, medmindre kompetencen til at træffe afgørelse om en af disse begæringer er afhængig af en form for tilknytning til en anden domstol, som gør det muligt for den domstol, sagen er anlagt ved, af egen drift at fastslå manglende kompetence. I disse tilfælde skal sagen anlægges ved den anden domstol.

Hvis sagsøgeren imidlertid forener begæringer, som er indbyrdes forbundet eller underordnet, anlægges sagen ved den domstol, der har kompetence til at behandle hovedsagen.

Almindelige bestemmelser om kompetence med henblik på tvangsfuldbyrdelse

Medmindre det drejer sig om særlige sager, der er omfattet af andre bestemmelser, er den domstol, der har kompetence til at iværksætte tvangsfuldbyrdelse, domstolen på det sted, hvor debitoren har sin bopæl, selv om kreditoren kan vælge domstolen på det sted, hvor forpligtelsen skal opfyldes, når debitoren er en juridisk person, eller når kreditorens hjemsted ligger i eller omkring Lissabon eller Porto, og debitoren ligeledes har sin bopæl i det samme storbyområde.

Hvis formålet med tvangsfuldbyrdelsen er overdragelse af en bestemt genstand eller inddrivelse af gæld med tinglig sikkerhed, er den kompetente domstol imidlertid henholdsvis domstolen på det sted, hvor genstanden befinder sig, og domstolen på det sted, hvor de genstande, der er anvendt til sikkerhedsstillelse, befinder sig.

Hvis søgsmålet vedrørende tvangsfuldbyrdelse skal anlægges ved debitorens hjemting, og den pågældende debitor ikke har hjemsted i Portugal, men dog har aktiver i Portugal, er det domstolen på det sted, hvor disse aktiver befinder sig, som har kompetence.

I tilfælde af overlappende tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger, som skal behandles af domstole i forskellige retskredse, er det domstolen på det sted, hvor debitoren har sin bopæl, som har kompetence.

Tvangsfuldbyrdelse af afgørelser

I forbindelse med tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse truffet af portugisiske domstole fremsættes begæringen om fuldbyrdelse under behandlingen af den sag, som afgørelsen omhandler, og fuldbyrdelsen registreres i selve retsprotokollen og behandles uafhængigt, medmindre afgørelsen efterfølgende er blevet appelleret, og begæringen bliver i så fald overleveret.

Hvis en særlig tvangsfuldbyrdelsesafdeling er ansvarlig for fuldbyrdelsen, i overensstemmelse med bestemmelserne om domstolsstrukturen, fremsendes der omgående en kopi af afgørelsen, den begæring, der ligger til grund for tvangsfuldbyrdelsen, og ledsagedokumenter til denne særlige afdeling.

Hvis det drejer sig om en voldgiftsafgørelse, der er truffet i Portugal, er det distriktsdomstolen på det sted, hvor voldgiftsafgørelsen blev truffet, der har kompetence til at gennemføre tvangsfuldbyrdelse.

Højere instansers tvangsfuldbyrdelse af domme

Hvis sagen er indgivet til appeldomstolen eller højesteret, er det domstolen for det område, hvor debitoren har hjemsted, som har kompetence.

Tvangsfuldbyrdelse af udenlandske domme

I forbindelse med tvangsfuldbyrdelse af udenlandske domme, er det domstolen for det område, hvor debitoren har hjemsted, som har kompetence.

Domstolens kompetence i forbindelse med relaterede hændelser

Den domstol, der har kompetence i sagen, har tilsvarende kompetence vedrørende hændelser, der indtræder i forbindelse med sagen, og vedrørende aspekter, som den sagsøgte gør gældende til støtte for sit forsvar.

Kompetence i forbindelse med modkrav

Den domstol, som sagen er anlagt ved, har kompetence i forbindelse med modkrav, forudsat at den pågældende domstol har kompetence i forbindelse hermed på grundlag af nationalitet, genstand og hierarki. Hvis dette ikke er tilfældet, frifindes den person, som modkravet er rettet mod, af den pågældende instans.

Personlige aftaler og aftaler om værneting

Parterne kan afgøre, hvilken domstol der har kompetence til at behandle en given tvist eller tvister, der kan opstå som følge af et givet retligt forhold, hvis det har tilknytning til mere end en retsorden. Den pågældende aftale kan indebære, at de portugisiske domstole tildeles enekompetence eller blot alternativ kompetence, hvor dette er relevant, idet det antages, at der i tvivlstilfælde tildeles enekompetence.

Aftalen om værneting er kun gyldig, hvis alle nedenstående betingelser er opfyldt:

a) aftalen vedrører en tvist om eksisterende rettigheder

b) aftalen godkendes af den udpegede domstol

c) aftalen er begrundet i en af parternes eller begge parters seriøse interesse, forudsat at den ikke forårsager alvorlig ulempe for den anden part

d) aftalen omhandler ikke spørgsmål, som henhører under de portugisiske domstoles enekompetence og

e) aftalen er resultatet af en skriftlig aftale eller en skriftlig bekræftet aftale og indeholder en udtrykkelig angivelse af den kompetente domstol.

Som en skriftlig aftale betragtes ethvert dokument, der er underskrevet af parterne, eller korrespondance, telexer, telegrammer eller andre former for kommunikation, som efterlader skriftligt bevis, hvad enten disse instrumenter rent faktisk indeholder aftalen eller indeholder en bestemmelse, hvori der henvises til et andet dokument, der indeholder aftalen.

Beskyttelse af udsatte børn og unge

Med hensyn til kompetence i sager vedrørende mindreårige påhviler det udvalget til beskyttelse af børns rettigheder eller domstolen for det område, hvor den mindreårige er bosiddende på det tidspunkt, hvor underretningen modtages, eller der anlægges sag, at gennemføre foranstaltninger til fremme af børns rettigheder og beskyttelse af børn.

Hvis den mindreåriges bopæl er ukendt, eller der hersker usikkerhed herom, er det udvalget til beskyttelse af børns rettigheder eller domstolen for det sted, hvor den mindreårige blev fundet, der har kompetence.

Uanset det ovenstående træffer udvalget til beskyttelse af børns rettigheder eller domstolen for det sted, hvor den mindreårige blev fundet, de nødvendige foranstaltninger til omgående beskyttelse af den mindreårige.

Hvis den mindreårige efter iværksættelsen af foranstaltninger skifter bopæl i mere end tre måneder, hjemvises sagen til udvalget til beskyttelse af børns rettigheder eller domstolen for det område, hvor den nye bopæl er beliggende.

Bortset fra i ovennævnte tilfælde, er ændringer i de faktiske omstændigheder, der er sket efter sagsanlægget, irrelevante.

Uanset bestemmelserne om stedlig kompetence kan der, hvis risikoen samtidig omfatter flere mindreårige, indledes en fælles retssag, og såfremt der er blevet anlagt forskellige sager, kan alle disse forenes med den oprindelige sag, hvis familieforhold eller konkrete risikoforhold taler herfor.

Hvis der er blevet iværksat flere på hinanden følgende sikrende foranstaltninger, værgemål i forbindelse med uddannelse eller civilretlige sikrende retsmidler over for mindreårige, skal sagsakterne suppleres med nærmere oplysninger, som den dommer, der behandler hovedsagen, skal tage i betragtning.

Værgemålsforanstaltninger i forbindelse med uddannelse

Det påhviler domstolen for det område, hvor den mindreårige havde bopæl på det tidspunkt, hvor sagen blev anlagt, at foretage en vurdering af de faktiske omstændigheder og anvendelsen af uddannelsesmæssige værgemålsforanstaltninger. Hvis den mindreåriges bopæl er ukendt, er det domstolen for det område, hvor forældremyndighedsindehaveren er bosiddende, der har kompetence. Hvis forældremyndighedsindehavere har forskellig bopæl, er den kompetente domstol domstolen for det område, hvor den forælder, som har den mindreårige i sin varetægt, er bosiddende, eller, i tilfælde af fælles forældremyndighed, hos hvem den mindreårige bor. I andre situationer er det domstolen for det område, hvor der sørges for barnet, der har kompetence, eller, hvis der er tvivl herom, domstolen for det sted, hvor den mindreårige blev fundet.

Ændringer, der sker efter anlæggelsen af sagen, er irrelevante.

Domstolen for det område, hvor der sørges for barnet, og for det område, hvor den mindreårige blev fundet, har pligt til at iværksætte hasteforanstaltninger.

5 Hvilken type domstol skal jeg gå til i denne medlemsstat i betragtning af sagens art og det beløb, det drejer sig om?

Der henvises til faktabladene på dette websted om "Retssystemer" og "Retternes kompetence".

6 Kan jeg selv gå til en domstol, eller skal jeg gå via en mellemmand, f.eks. en advokat?

I de tilfælde, hvor der ikke er advokattvang, kan parterne selv føre deres sag eller lade sig repræsentere af advokatfuldmægtige eller af rådgivende advokater (solicitadores).

Der er advokattvang:

a) i sager, der er omfattet af kompetenceområdet for domstole, for hvilke der gælder tærskler, og hvor det er muligt at indgive en ordinær appel

b) i sager, hvor det til enhver tid er muligt at indgive en appel, uanset beløbets størrelse

c) i appelsager og sager, der anlægges ved højere instanser.

Også i de tilfælde, hvor der er advokattvang, kan advokatfuldmægtige, rådgivende advokater og parterne selv indgive begæringer, der ikke omhandler juridiske forhold.

I sager, hvor parterne, selv om der ikke er advokattvang, ikke har udpeget en juridisk repræsentant, forestår dommeren vidneafhøringen og sikrer, at sagsbehandlingen tilpasses de konkrete omstændigheder.

Parterne skal repræsenteres ved en advokat, advokatfuldmægtig eller rådgivende advokat i sager om tvangsfuldbyrdelse, når det drejer sig om beløb, som overstiger den tærskel, der gælder for førsteinstansdomstolen, og der er advokattvang i sager af denne art, når det drejer sig om beløb, som overstiger tærsklen for appeldomstolen, eller vedrører dette beløb eller derunder, men ligger over det beløb, der er fastsat for førsteinstansdomstolen, hvis der anlægges sag i forbindelse med anerkendelsessøgsmålet.

7 Hvem skal jeg helt konkret henvende mig til for at anlægge en sag? Skal jeg henvende mig direkte til domstolen, til det lokale dommerkontor eller til en anden myndighed?

I sager, hvor der ikke kræves en juridisk repræsentant, og hvor parterne ikke gør brug af en mellemmand, kan ovennævnte processkrifter forelægges retten på en af følgende måder:

a) indlevering til justitskontoret med gyldighed fra datoen for indlevering af dokumentet

b) forsendelse pr. anbefalet brev med gyldighed fra datoen for afsendelse af dokumentet pr. anbefalet brev

c) forsendelse pr. fax eller e-mail med gyldighed fra datoen for afsendelse af dokumentet.

Se ligeledes faktabladet om "Elektronisk sagsbehandling".

8 På hvilket sprog skal jeg indgive stævning? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det gøres skriftligt? Kan jeg gøre det pr. fax eller e-mail?

Retssproget ved alle domstolene er portugisisk.

Hvis en udenlandsk statsborger, der ikke taler portugisisk, skal afgive vidneforklaring ved en portugisisk domstol, udpeges der om nødvendigt en edsvoren tolk med henblik på at fremme kommunikationen.

Hvis der forelægges dokumenter, der er affattet på et fremmedsprog, og som skal oversættes, afsiger retten af egen drift eller på en af parternes begæring kendelse om, at den person, som forelægger dokumenterne, skal vedlægge en oversættelse.

Sager ved byretten kan anlægges mundtligt. I alle andre sager skal sagen anlægges skriftligt.

Processkrifter, der skal affattes skriftligt af parterne, forelægges retten i elektronisk form ved hjælp af computersystemet Citius, der er tilgængeligt via Link åbner i nyt vinduehttp://citius.tribunaisnet.mj.pt/, i overensstemmelse med de procedurer og instrukser, der er beskrevet deri, og dokumenterne er gyldige med virkning fra den dato, hvor dokumentet afsendes.

Parter, der fremsender bevismateriale på denne måde, skal fremsende processkriftet og eventuelle ledsagedokumenter elektronisk og behøver i henhold til retsplejeloven ikke at sende originaldokumenterne, medmindre retten beslutter dette.

I sager, hvor der ikke kræves en juridisk repræsentant, og hvor parterne ikke gør brug af en mellemmand, henvises der til svaret på ovennævnte spørgsmål.

Hvad angår betalingspålægsprocedurer, henvises der til det relevante faktablad.

Der henvises også til faktabladet om "Elektronisk sagsbehandling".

9 Findes der særlige blanketter, som skal bruges, når man vil anlægge sag? Hvis ikke, hvordan gøres det så? Hvilke oplysninger skal gives?

Der findes særlige blanketter til brug i forbindelse med stævninger, begæringer om tvangsfuldbyrdelse og anlæggelse af sager ved byretten, når sagsøgeren i sidstnævnte tilfælde har valgt ikke at anlægge sagen mundtligt.

Se faktabladene om "Betalingspålægsprocedurer", "Tvangsfuldbyrdelse" og "Alternativ konfliktløsning" på denne side.

Et anerkendelsessøgsmål anlægges ved retten ved, at sagsøgeren i sin indledende begæring:

  • giver oplysninger om, ved hvilken domstol og afdeling, sagen anlægges, og oplyser parternes navne, bopæl eller registrerede hjemsted og, hvis dette er muligt, deres personidentifikationsoplysninger og skattenummer, erhverv og arbejdssted
  • anføre deres juridiske repræsentants forretningsadresse
  • oplyse søgsmålstype
  • give en kort beskrivelse af de væsentligste omstændigheder, der gav anledning til søgsmålet, og de retlige grunde, der lægges til grund for søgsmålet
  • udforme selve begæringen
  • anføre kravets størrelse
  • angive den foged, der er ansvarlig for at udtage stævning, eller den juridiske repræsentant, der er ansvarlig for forkynde den.

Sidst i begæringen anfører sagsøgeren en fortegnelse over vidner og anmoder om optagelse af øvrige beviser.

Dokumentation for allerede betalt retsgebyr eller for berettigelse til retshjælp i stedet for betaling af retsgebyret, skal være vedlagt begæringen.

Justitskontoret afviser den oprindelige begæring med en skriftlig begrundelse af afvisningen, hvis en af de følgende omstændigheder gør sig gældende:

  • Begæringen er ikke adresseret til en domstol eller er adresseret til en anden domstol, en afdeling ved samme domstol eller myndighed.
  • Begæringen indeholder ingen oplysninger om parterne og ingen af de obligatoriske oplysninger (navn, bopæl eller hjemsted og, hvis dette er muligt, personidentifikationsnummer og skattenummer, arbejdssted og erhverv).
  • Begæringen indeholder ingen oplysninger om den juridiske repræsentants forretningsadresse.
  • Begæringen indeholder ingen angivelse af søgsmålstype.
  • Begæringen indeholder ingen angivelse af kravets størrelse.
  • Der foreligger ingen dokumentation for betaling af retsgebyr eller bevilling af retshjælp, medmindre det drejer sig om uopsættelige stævninger som fastsat i loven.
  • Begæringen er ikke underskrevet.
  • Begæringen er ikke affattet på portugisisk.
  • Det anvendte papir opfylder ikke lovkravene.

10 Skal der betales retsafgifter? Hvornår skal de i givet fald betales? Skal advokaten betales med det samme ved stævningens indgivelse?

Sagsomkostninger omfatter retsgebyrer, andre gebyrer og omkostninger.

Retsgebyrer

Retsgebyrer er de beløb, som forfalder i forbindelse med sagsbehandlingen, og som vedrører begge parter. De beregnes i henhold til søgsmålsværdien og sagens kompleksitet i overensstemmelse med Link åbner i nyt vindue forordningen om sagsomkostninger.

Retsgebyrer betales kun af den part, der anlægger sagen, uanset om vedkommende handler som sagsøger eller sagsøgte, kreditor eller debitor, klager eller indklagede, appellant eller appelindstævnte, i overensstemmelse med forordningen om sagsomkostninger.

Retsgebyrer skal betales inden indleveringen af processkriftet, der forudsætter betaling af et gebyr (oprindelig anmodning eller begæring, moderklæring osv.), medmindre den pågældende part eller sag er indrømmet fritagelse, eller den pågældende part er fritaget for forudbetaling af gebyret.

I forbindelse med en moderklæring eller hovedsag skal der kun betales et yderligere retsgebyr, hvis den person, der afgiver moderklæringen, indgiver en begæring, der adskiller sig fra sagsøgerens.

En begæring anses ikke for at adskille sig, hvis den pågældende part for egen vindings skyld agter at opnå samme retsvirkning som den, sagsøgeren forsøger at opnå, eller hvis den pågældende part alene agter at opnå erstatning.

Hvis forskellige parter udarbejder en begæring i fællesskab, påhviler det den part, der på den oprindelige anmodning, moderklæring eller begæring står anført som den første part, at erlægge hele retsgebyret med forbehold for retten til at gøre regres mod de øvrige parter.

Hvis forskellige parter udarbejder mere end én begæring i fællesskab, er hver enkelt sagsøger, person, der har indgivet moderklæring, kreditor eller klager ansvarlig for betalingen af det pågældende retsgebyr. Beløbets størrelse er angivet i forordningen om sagsomkostninger.

Hvad angår sager, der anlægges af erhvervsvirksomheder, der i det forrige år har anlagt 200 sager, procedurer eller sager om tvangsfuldbyrdelse eller derover ved en domstol, fastsættes retsgebyret i henhold til forordningen om sagsomkostninger.

Med henblik på pålæg om betaling af retsgebyrer anses sager og sikrende foranstaltninger for at være særligt komplicerede, hvis de:

a) omfatter uforholdsmæssigt lange processkrifter eller påstande

b) vedrører yderst specialiserede juridiske emner, yderst specifikke tekniske spørgsmål eller indebærer en kombineret analyse af juridiske aspekter fra meget forskellige sammenhænge eller

c) indebærer afhøring af en lang række vidner, analyse af detaljeret bevismateriale eller forskellige tidskrævende bevisoptagelsesprocedurer.

Generelt sker betalingen af det første eller eneste retsgebyr inden den dato, hvor dokumenterne afsendes. Hvis betaling gennemføres elektronisk, skal den dokumenteres i form af en elektronisk kontrol som fastsat i lovgivningen. Hvis den foretages i papirform, skal ansøgeren forelægge dokumentation for betalingen.

Den anden rate af retsgebyret skal erlægges senest 10 dage efter meddelelsen om det afsluttende retsmøde, og ansøgeren skal fremvise dokumentation for betaling eller dokumentation for gennemførelse af denne betaling i samme periode.

Andre gebyrer

Alle udgifter, der påløber som følge af sagen, betegnes som gebyrer, uanset om udgifterne hidrører fra en anmodning fremsat af parterne eller er pålagt i henhold til en kendelse afsagt af dommeren i sagen.

Medmindre andet er fastsat i lovgivningen vedrørende adgang til klage og domstolsprøvelse, påhviler det begge parter at betale de gebyrer, som er blevet dem pålagt hver især, og som påløber i forbindelse med sagen.

Gebyrerne skal betales af den part, der har anmodet om en foranstaltning, eller, hvis foranstaltningen er blevet truffet ex officio, af den part, som drager fordel af den.

Omkostninger

Omkostningerne omfatter de beløb, som den enkelte part har betalt i forbindelse med sagen, og for hvilke vedkommende er berettiget til godtgørelse med den begrundelse, som retten fremsætter over for den anden part. Sagsomkostningerne fastsættes som led i dommen.

Ifølge lovgivningen omfatter betalingen af de omkostninger, der pålægges af retten, de retsgebyrer, som den vindende part skal betale, på en glidende skala, de gebyrer, som faktisk er afholdt af den pågældende part, honoraret til fogeden og de udgifter, som fogeden har afholdt, samt den juridiske repræsentants salær og udgifter i henhold til en detaljeret redegørelse.

Hvis en sagsøger har mulighed for at benytte alternativ konfliktløsning, men vælger en retssag, skal han afholde sine egne sagsomkostninger uanset udfaldet af sagen, medmindre modparten har umuliggjort anvendelsen af alternativ konfliktløsning.

Nogle sager er i henhold til lovgivningen omfattet af en undtagelse om betaling af sagsomkostninger, og det samme gælder visse parter.

Da et retsgebyr er et beløb, der skal betales som følge af parternes ønske om at anlægge sag, vil enhver person, der anses for at deltage i søgsmålet (sagsøgeren, den sagsøgte, kreditoren, debitoren, klageren, den indklagede, appellanten eller den appelindstævnte) som hovedregel skulle betale et retsgebyr, da dette vedrører leveringen af en tjenesteydelse, uanset om sagen vindes eller tabes. I henhold til bestemmelserne om sagsomkostninger er den vindende part berettiget til godtgørelse af det betalte retsgebyr.

Honorarer

Honorarer til sagkyndige fastsættes af retten, der i denne forbindelse tager højde for betydningen af den leverede ydelse, sagens kompleksitet og uopsættelighed, sværhedsgraden af den sagkyndiges redegørelse, de opnåede resultater, tidsforbruget, den sagkyndiges ansvar og andre faglige forpligtelser.

11 Kan jeg få retshjælp?

Ja, det kan du, hvis du opfylder betingelserne for at få retshjælp (se faktabladet om "Retshjælp").

12 Hvornår betragtes min sag som anlagt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne om, hvorvidt min sag er korrekt anlagt?

Se svaret på spørgsmål 7 og 8.

Når kravet er modtaget, kontrollerer den justitssekretær, der har modtaget sagen, at de formelle krav er opfyldt. På et senere tidspunkt i behandlingen af sagen foretager dommeren en mere detaljeret og grundig kontrol.

Parterne får altid meddelelse om afgørelser herom.

13 Modtager jeg udførlige oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om, hvornår jeg skal møde i retten)?

Det er ikke et lovkrav, at domstolene skal meddele oplysninger af denne art. Via CITIUS, som er justitsministeriets initiativ til digitalisering af retssager, har de juridiske repræsentanter imidlertid nu mulighed for selv at se status for sagerne uden domstolenes mellemkomst.

Både det forhold, at processkrifter i dag sendes elektronisk og registreres direkte i domstolenes it-systemer, og at dommerne anvender de samme programmer i forbindelse med behandlingen af sagerne, medfører, at advokater, dommere og justitssekretærer via disse programmer og CITIUS-portalen kan få adgang til sagsakter og dokumenter.

Yderligere oplysninger

Link åbner i nyt vindueApoio Judiciário – Protecção Jurídica

Link åbner i nyt vindueBases Jurídico-Documentais

Link åbner i nyt vindueCâmara dos Solicitadores

Link åbner i nyt vindueDiário da República

Link åbner i nyt vindueDirecção-Geral da Administração da Justiça

Link åbner i nyt vindueDirecção-Geral da Política de Justiça

Link åbner i nyt vindueMinistério da Justiça

Link åbner i nyt vindueOrdem dos Advogados

Link åbner i nyt vinduePortal Citius


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 31/03/2017