Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

Sti

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Hvis mit krav (fra et andet land) skal behandles i dette land - Italien


Hvilken myndighed træffer afgørelse om et erstatningskrav i grænseoverskridende sager?

Comitato di Solidarietà per le vittime dei reati di tipo mafioso e dei reati intenzionali violenti (kommissionen for solidaritet med ofre for mafiaforbrydelser og overlagte voldsforbrydelser) under indenrigsministeriet (Via Cavour n. 6, bekræftet e-mailadresse: Link åbner i nyt vindueprotocollovittimemafia@pecdlci.interno.it), ledet af kommissæren (formand) og sammensat af en repræsentant for indenrigsministeriet, to repræsentanter for justitsministeriet, en repræsentant for ministeriet for økonomisk udvikling, en repræsentant for økonomi- og finansministeriet, en repræsentant for arbejds-, sundheds- og socialministeriet og en repræsentant for generalagenturet for offentlige forsikringstjenester (CONSAP) (uden stemmeret), som forestår fondens økonomiske forvaltning.

Ansøgningen om adgang til fonden indgives til behandling ved præfekturet (regeringens lokale kontor (Prefettura Ufficio territoriale del Governo)) på det sted, hvor den retslige myndighed, der afsagde dommen for en af de forbrydelser, der er omhandlet i artikel 11 i lov nr. 122 fra 2017, har hjemsted, eller på det sted, hvor den pågældende person eller de erstatningsberettigede, hvis offeret for forbrydelsen er afgået ved døden, har bopæl, eller på det sted, hvor den særlige repræsentant har bopæl, hvis offeret eller de erstatningsberettigede er italienske statsborgere eller EU-statsborgere, som ikke bor i Italien (denne oplysning foregriber indholdet af en tværministeriel bekendtgørelse, der inden for kort tid vil blive offentliggjort i det italienske statstidende).

Afgørelsen træffes imidlertid af Comitato di solidarietà per le vittime dei reati di tipo mafioso e dei reati intenzionali violenti.

Betingelserne for adgang til fonden og ansøgningsskemaet findes på indenrigsministeriets websted:

Link åbner i nyt vinduehttp://www.interno.gov.it/it/ministero/commissario-vittime-reati-mafiosi-e-intenzionali-violenti/presupposti-e-requisiti-laccesso-fondo-vittime-dei-reati-intenzionali-violenti.

Kan jeg sende min ansøgning direkte til den besluttende myndighed i dette land selv i grænseoverskridende sager (uden at skulle gå gennem den bistandsydende myndighed i mit hjemland)?

Ja, selv om det er hensigtsmæssigt at inddrage den bistandsydende myndighed med hensyn til oversættelse af ansøgningen og eventuelle bilag.

På hvilke(t) sprog accepterer erstatningsmyndigheden/-erne:

  • - ansøgningen?
  • - eventuelle bilag?

På italiensk.

Hvis erstatningsmyndigheden oversætter ansøgningen/bilagene fra et andet EU-land, hvem betaler så for oversættelsen?

Det er gratis for ansøgeren.

Skal der betales administrative eller andre former for gebyrer i landet for at behandle min ansøgning (når den er modtaget fra et andet EU-land)? Hvordan kan jeg i så fald betale disse gebyrer?

Nej.

Kan jeg få godtgjort mine rejseudgifter, hvis jeg skal være personligt til stede under retssagen, og/eller når der træffes afgørelse om min ansøgning? Hvordan ansøger jeg om dette? Hvem skal jeg kontakte?

Det er ikke nødvendigt at være personligt til stede, da der ikke er tale om en kontradiktorisk procedure. Kommentarer eller supplerende dokumenter kan sendes til den bekræftede e-mailadresse eller via den bistandsydende myndighed.

Artikel 6 i bekendtgørelse 222/2008 – den italienske besluttende myndigheds krav om høring af ansøgeren

1. Hvis den italienske besluttende myndighed i henhold tilLink åbner i nyt vindueartikel 2, stk. 3, i bekendtgørelsen beslutter sig for at høre ansøgeren eller en anden person, sender den begæringen til den anden medlemsstats bistandsydende myndighed efter retningslinjerne iLink åbner i nyt vindueartikel 3, stk. 2, i denne forordning. Begæringen skal indeholde visse formelle oplysninger efter italiensk lov og anmode den bistandsydende myndighed i den anden medlemsstat, som modtager begæringen, om at formidle disse formaliteter videre til den person, der skal høres.

2. Hvis den italienske besluttende myndighed i henhold tilLink åbner i nyt vindueartikel 2, stk. 3, sidste afsnit, i bekendtgørelsen anmoder den bistandsydende myndighed i den anden medlemsstat om at høre ansøgeren i overensstemmelse med lovgivningen i den pågældende medlemsstat, sender den begæringen efter retningslinjerne iLink åbner i nyt vindueartikel 3, stk. 2, i denne forordning.

Får jeg en tolk til rådighed, hvis jeg skal være personligt til stede?

SE SVAR PÅ DET FOREGÅENDE SPØRGSMÅL.

Accepteres eller anerkendes lægeerklæringer udstedt af læger i mit bopælsland – eller er jeg nødt til at lade mit helbred/min skade undersøge af lægeeksperter i det andet land?

De vil blive anerkendt, men de skal være affattet på italiensk eller engelsk. Der foreligger ingen specifikke krav om, at nationale læger skal kontrollere skaden.

Får jeg godtgjort mine rejseudgifter, hvis jeg er nødt til at få foretaget en lægeundersøgelse her i landet?

Der foreligger ingen krav om en sådan lægeundersøgelse. Du skal forelægge lægeerklæringer og fakturaer som dokumentation for de afholdte udgifter til lægebehandling.

Hvor lang tid tager det cirka at få en erstatningsafgørelse fra den pågældende myndighed/det offentlige organ?

Fristen er for øjeblikket på 60 dage fra modtagelsen af ansøgningen. Du skal dog huske, at en anmodning om dokumenter eller yderligere oplysninger afbryder proceduren i henhold til artikel 10a i lov 241/90.

På hvilket sprog modtager jeg afgørelsen om min ansøgning?

På italiensk.

Hvordan kan jeg appellere en afgørelse, som jeg er utilfreds med?

Du kan appellere den til den almindelige domstol senest 60 dage efter forkyndelsen.

Kan jeg få retshjælp (advokatbistand) i efter det andet lands regler?

Nej.

Er der støtteorganisationer for ofre, hvor jeg kan få hjælp til at søge erstatning i en grænseoverskridende sag?

Ikke så vidt vi er orienteret.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 11/03/2019