Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

Sti

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Hvis mit krav skal behandles i dette land - Nordirland


Hvilken type forbrydelse kan jeg få erstatning for?

Northern Ireland criminal injuries Compensation Scheme (den nordirske erstatningsordning i forbindelse med voldsforbrydelser) har til formål at yde erstatning til sagesløse ofre for voldsforbrydelser i Nordirland. Criminal Damage Scheme (hærværksordningen) har til formål at erstatte skader på ejendom.

Hvilken type skade kan jeg få erstatning for?

Vi kan tildele erstatning for psykisk eller fysisk skade som følge af en voldsforbrydelse og seksuelle eller fysiske overgreb.

Kan jeg få erstatning, hvis jeg er pårørende til eller forsørges af et offer, der er afgået ved døden som følge af en forbrydelse? Hvilke pårørende eller forsørgelsesberettigede kan få erstatning?

Ja, vi kan yde erstatning, hvis du er pårørende til eller forsørges af et offer, der er afgået ved døden som følge af en voldsforbrydelse.

En berettiget pårørende er en ægtefælle eller registreret partner til den afdøde, en forælder til den afdøde og et barn af den afdøde.

Kan jeg få erstatning, hvis jeg er pårørende til eller forsørges af et overlevende offer? Hvilke pårørende eller forsørgelsesberettigede kan i dette tilfælde få erstatning?

Ja, en pårørende til et offer for en forbrydelse kan få tildelt erstatning for psykisk skade, hvis offeret har overlevet en voldsforbrydelse.

Kan jeg få erstatning, hvis jeg ikke er statsborger i et EU-land?

Ja, erstatning er mulig for alle nationaliteter.

Kan jeg søge erstatning i Nordirland, hvis jeg bor her eller kommer herfra (er bosat her eller er irsk statsborger), selv om forbrydelsen blev begået i et andet EU-land? Kan jeg gøre dette frem for at søge erstatning i det land, hvor forbrydelsen fandt sted? I bekræftende fald, på hvilke betingelser?

Vi kan kun behandle erstatningskrav, der opstår i Nordirland.

Skal jeg først anmelde forbrydelsen til politiet for at kunne søge erstatning?

Ifølge ordningen skal alle ansøgere anmelde forbrydelsen til politiet så hurtigt, som det er praktisk muligt.

Skal jeg først afvente resultatet af politiets efterforskning eller udfaldet af straffesagen, før jeg kan ansøge?

Nej, men der skal indgives en ansøgning senest 2 år efter datoen for hændelsen.

Skal jeg først søge erstatning fra gerningsmanden – hvis denne er fundet?

Nej.

Er jeg stadig erstatningsberettiget, hvis gerningsmanden ikke er fundet eller domfældt? Hvilke beviser skal jeg i så fald fremlægge til støtte for kravet?

Ja, du kan stadig være erstatningsberettiget, selv om gerningsmanden ikke er fundet eller dømt. Ansøgeren skal imidlertid indberette alle relevante forhold vedrørende forbrydelsen til politiet og samarbejde om undersøgelserne.

Skal jeg søge erstatning inden for en given tidsfrist?

Der skal indgives en ansøgning senest 2 år efter datoen for hændelsen.

Hvilke tab og udgifter gives der erstatning for? Gives der f.eks. erstatning for følgende:

a) For offeret for forbrydelsen:

- Materiel (ikkepsykisk) skade:

  • helbredelsesudgifter som følge af skaden (lægebehandling – ambulant og hospitalsbehandling, restituering)
  • andre behov eller udgifter som følge af skaden (f.eks. pleje og assistance, midlertidig og varig behandling, langvarig fysioterapeutisk genoptræning, tilpasning af bolig, særlige hjælpemidler osv.)
  • varigt mén (f.eks. invaliditet og andre varige handicap)
  • tab af indkomst under og efter lægebehandling (herunder tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne eller forringet forsørgelse osv.)
  • fortabte muligheder
  • udgifter forbundet med retssager vedrørende hændelsen, der forvoldte skaden, såsom advokatsalærer og sagsomkostninger)
  • erstatning for stjålne eller beskadigede personlige ejendele
  • andre tab eller udgifter

Compensation Services (erstatningsmyndighederne) vil overveje at yde erstatning for tab af eller skade på ejendom eller udstyr, omkostninger i forbindelse med behandling for skader, plejeudgifter, særligt udstyr, tilpasninger af ansøgerens bolig, gebyrer i forbindelse med Court of Protection (domstol, der bl.a. behandler sager om værgemål), omkostninger i forbindelse med administration af ansøgerens anliggender på grund af manglende åndsevner. Tabt arbejdsfortjeneste eller indtjeningsevne.

- Psykisk (immateriel) skade:

Psykiske skader.

  • svie og smerte for offeret

b) For erstatningsberettigede personer eller pårørende til et offer:

- Materiel (ikkepsykisk) skade:

  • begravelsesudgifter
  • helbredelsesudgifter (f.eks. terapi til et familiemedlem, ambulant og hospitalsbehandling, rehabilitering)
  • tab af forsørgelse eller fortabt mulighed

Compensation Services (erstatningsmyndighederne) betaler rimelige begravelsesomkostninger. En berettiget pårørende kan være berettiget til en dødsfaldsydelse.

- Psykisk skade:

  • svie og smerte for pårørende eller berettigede personer erstatning til efterladte i tilfælde af offerets død

En berettiget pårørende kan være berettiget til erstatning for psykisk sygdom.

Udbetales erstatningen som et engangsbeløb eller i månedlige rater?

Erstatningen udbetales normalt som et engangsbeløb.

Hvordan kan min egen adfærd i forbindelse med forbrydelsen, min straffeattest eller mangel på samarbejde under sagsbehandlingen påvirke muligheden for at få erstatning og/eller erstatningsbeløbets størrelse?

Et krav kan reduceres, eller der udbetales ingen erstatning, hvis ansøgerens adfærd har bidraget til hændelsen, vedkommende har en plettet straffeattest med uafsonede straffedomme og undlader at samarbejde med politiet eller erstatningsmyndighederne.

Hvordan kan min økonomiske situation påvirke muligheden for at få erstatning og/eller erstatningsbeløbets størrelse?

Den har ingen virkning.

Er der andre kriterier, som kan påvirke muligheden for at få erstatning og/eller erstatningsbeløbets størrelse?

Erstatningen kan blive påvirket, hvis gerningsmanden kunne få erstatning.

Hvordan beregnes erstatningen?

Erstatningen beregnes efter skadetariffen, der er en del af ordningen.

Er der en minimums-/maksimumsgrænse for erstatningens størrelse?

Den laveste skadeserstatning er 1 000 GBP, og den højeste skadeserstatning er 250 000 GBP. Der er intet loft over det samlede erstatningsbeløb, der kan tildeles.

Forventes jeg at angive et beløb i ansøgningsskemaet? Får jeg i så fald vejledning i beregning af beløbet eller anden vejledning?

Nej, ansøgeren forventes ikke at angive beløbet, men forventes at fortælle os om deres skader.

Bliver en eventuel erstatning for mit tab fra andre kilder (f.eks. fra min arbejdsgivers eller en privat forsikring) modregnet i erstatningen fra offentlige myndigheder/organer?

En privat forsikring påvirker ikke størrelsen af den udbetalte erstatning. Erstatning tilkendt af domstolene og civilretlig erstatning vil dog blive modregnet i en godtgørelse.

Kan jeg få udbetalt et forskud på erstatningen? I bekræftende fald, på hvilke betingelser?

Der kan udbetales en foreløbig erstatning, så længe der ikke er tale om ansvarsspørgsmål.

Kan jeg få supplerende eller yderligere erstatning (f.eks. som følge af ændrede omstændigheder eller forværret helbred osv.) efter hovedafgørelsen?

Ja, en sag kan genåbnes, når der sket en så væsentlig ændring i offerets helbredstilstand, at det ville være uretfærdigt at lade den oprindelige vurdering stå ved magt.

Hvilke underbyggende bilag skal jeg vedlægge min ansøgning?

Et udfyldt ansøgningsskema. Compensation Services (erstatningsmyndighederne) vil anmode ansøgeren om yderligere oplysninger, hvis det er nødvendigt, f.eks. beskæftigelses- og indkomstoplysninger.

Skal der betales administrative eller andre former for gebyrer, når ansøgningen modtages og behandles?

Der er ingen gebyrer eller afgifter.

Hvilken myndighed træffer afgørelse om erstatningsansøgninger (i nationale sager)?

The Northern Ireland Criminal Injuries Compensation Scheme.

Hvem skal jeg sende ansøgningen til (i nationale sager)?

Compensation Services, 6th Floor, Millennium House, 25 Great Victoria Street, Belfast, BT2 7AQ.

Skal jeg være personligt til stede under retssagen, og/eller når der træffes afgørelse om min ansøgning?

Nej.

Hvor lang tid tager det (ca.) at få en erstatningsafgørelse fra den pågældende myndighed?

For en første afgørelse tager det gennemsnitlig 11 måneder, og afgørelsen af den fornyede prøvelse tager 6 måneder.

Hvordan kan jeg appellere den pågældende myndigheds afgørelse, hvis jeg er utilfreds med den?

En ansøger har ret til fornyet prøvelse og appel.

Hvor kan jeg få de nødvendige formularer og mere information om ansøgningsproceduren?

Fra vores websted Link åbner i nyt vinduehttp://www.nidirect.gov.uk/index/do-it-online/crime-justice-and-the-law-online/make-a-claim-in-cases-of-criminal-damage.htm

Er der en telefonisk hotline eller et websted med informationer?

Vores webadresse er Link åbner i nyt vinduehttp://www.nidirect.gov.uk/index/do-it-online/crime-justice-and-the-law-online/make-a-claim-in-cases-of-criminal-damage.htm

Kan jeg få retshjælp (advokatbistand) til at udfylde ansøgningen?

Retshjælp er ikke tilgængelig i forbindelse med Criminal Injuries Scheme. Du kan udpege en advokat til at hjælpe dig med en erstatningssag i forbindelse med en voldsforbrydelse.

Er der støtteorganisationer for ofre, hvor jeg kan få hjælp til at søge erstatning?

Link åbner i nyt vindueVictim Support NI kan hjælpe en ansøger med erstatningsprocessen.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 15/10/2019