Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

Sti

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

I hvilken medlemsstat?


Find den retsinstans i en medlemsstat, som du skal henvende dig til, hvis bestræbelserne på at bilægge en tvist i mindelighed med en virksomhed, en erhvervsdrivende, din arbejdsgiver, et familiemedlem eller en anden person i dit eget land eller i udlandet, er slået fejl.


Hvis din sag har national karakter, skal du bare finde den kompetente domstol, dvs. den domstol, der har jurisdiktion. Hvis man henvender sig til den forkerte domstol, eller hvis der er uenighed om kompetencespørgsmålet, er der stor risiko for at forsinke sagen, eller endog for at sagen bliver afvist på grund af manglende kompetence.

Alle medlemsstaterne har forskellige regler for kompetencefordelingen mellem domstolene.

Hvis din retssag har international eller grænseoverskridende karakter, skal du finde ud af, både hvilken medlemsstat og hvilken domstol der er den kompetente (der har jurisdiktion). Svaret på disse spørgsmål kan få store følger. Hvis du er involveret i en retssag i udlandet, risikerer du at få mere ulejlighed og flere udgifter, f.eks. fordi det kan blive nødvendigt at få oversat dine erklæringer, antage en advokat i den medlemsstat, hvor sagen afvikles, eller rejse for at deltage i retsmøderne.

Du kan få mere hjælp til at finde den kompetente domstol i en bestemt sag på portalen Link åbner i nyt vindueDet Europæiske Civilretlige Atlas. Her kan du finde navne og adresser på alle domstole i medlemsstaterne med kompetence i civil- og handelssager (domstole i første instans, appeldomstole osv.) og de geografiske områder, som disse domstole dækker.

Se også andre afsnit om:

kompetence i civil- og handelssager

kompetence i straffesager.

Når du har fundet frem til den kompetente medlemsstat og domstol, kan du anlægge sagen – og her kan du få hjælp i afsnittet Hvad gør jeg?.


Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.

Sidste opdatering: 15/11/2017