Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Insolvens - Cypern

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Hvem kan være genstand for insolvensbehandling?

Konkurs (ptóchevsi): Et konkursdekret (diátagma ptóchevsis) afsiges udelukkende over for en fysisk person, som er insolvent.

Opløsning (ekkathárisi): Et opløsningsdekret (diátagma ekkathárisis) afsiges over for en juridisk person. Frivillig opløsning (ekoúsia ekkathárisi), udenretslig eller under retsligt tilsyn, vedrører også juridiske personer.

2 Hvilke betingelser skal være opfyldt for, at en insolvensbehandling kan påbegyndes?

Konkurs: Bestemmelserne om fysiske personers konkurs findes i konkursloven (perí Ptóchevsis Nómos, kapitel 5), som er blevet ændret væsentligt i løbet af de seneste to år som følge af forandringer i landets økonomiske og sociale situation.

I tilfælde af gæld for et beløb på over 15 000 EUR kan en fordringshaver eller skyldner selv indgive konkursbegæring, forudsat at betingelserne for indledning af konkursbehandling er opfyldt, og at skyldner befandt sig i Cypern eller var bosiddende eller drev virksomhed i Cypern eller var medlem af en virksomhed eller et partnerskab, der drev virksomhed i Cypern.

Betingelserne for indledning af konkursbehandling mod en skyldner er f.eks. opfyldt (ved skyldners práxi ptóchevsis – en såkaldt "konkurshandling"), når:

a) en fordringshaver opnår en endelig retskendelse mod skyldner vedrørende et hvilket som helst beløb, og denne undlader at betale beløbet

b) skyldner indgiver en erklæring om, at han eller hun er ude af stand til at betale sin gæld

c) han eller hun indgiver en konkursbegæring

d) en personlig afbetalingsplan, som skyldner var part i, anses for ikke at være blevet overholdt eller er bragt til ophør i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om fysiske personers insolvens (perí Aferengyótitas Fysikón Prosópon Nómos).

Opløsning af virksomheder: En virksomhed kan opløses, enten fordi den er ude af stand til at betale sin gæld eller som følge af en særlig beslutning truffet af virksomheden om dens opløsning ved likvidation af dens aktiver og tilbagebetaling af hele eller en del af dens gæld. Der kan afsiges et opløsningsdekret, hvis en virksomhed ikke er i stand til at afvikle sin gæld. Det skyldige beløb skal overstige 5 000 EUR. En opløsningsbegæring indgives til retten af en fordringshaver eller af virksomhedens aktionærer.

Frivillig opløsning:

Der er tre typer frivillig opløsning:

  • Frivillig opløsning godkendt af fordringshaverne (ekoúsia ekkathárisi apó pistotés): Der er tale om en udenretslig opløsning, der finder sted, hvis virksomheden er insolvent, og dens bestyrelse beslutter at opløse den. Frivillig opløsning godkendt af fordringshaverne indledes ved, at fordringshaverne indkaldes til et møde, hvor de skal tage stilling til en særlig beslutning om frivillig opløsning vedtaget af aktionærerne på en generalforsamling.
  • Frivillig opløsning godkendt af medlemmerne (ekoúsia ekkathárisi apó méli): Her er der også tale om en udenretslig opløsning. Proceduren indledes ved, at aktionærerne træffer en særlig beslutning på en generalforsamling, mens virksomheden er solvent.
  • Frivillig opløsning under retsligt tilsyn (ekoúsia ekkathárisi ypó tin epopteía tou Dikastiríou): Når en virksomhed har vedtaget en beslutning om frivillig opløsning, kan retten afsige et dekret om, at opløsningen skal ske under retsligt tilsyn.

3 Hvilke aktiver indgår i boet? Hvordan behandles de aktiver, som skyldneren erhverver, eller som tilfalder denne, efter at insolvensbehandlingen er påbegyndt?

Konkurs: Konkursboet består af alle de aktiver, som den konkursramte skyldner ejer på det tidspunkt, hvor konkursbehandlingen indledes, eller som erhverves af eller tilfalder den konkursramte inden dennes gældssanering, bortset fra aktiver, der er nødvendige for den konkursramtes og dennes families overlevelse.

Aktiver erhvervet efter indledningen af konkursbehandlingen og inden gældssaneringen eller annulleringen af konkursen, er en del af konkursboet.

Opløsning: De aktiver, der er omfattet af likvidationen, er de aktiver, der tilhørte virksomheden, inden opløsningsdekretet blev afsagt eller inden datoen for den særlige beslutning om frivillig opløsning.

4 Hvilke beføjelser har henholdsvis skyldneren og bobestyreren?

Konkurs: Når der afsiges et konkursdekret, bliver den officielle modtager (epísimos paralíptis) bobestyrer. På et senere tidspunkt kan enhver autoriseret kurator (adeiodotiménos sýmvoulos aferengyótitas) udnævnes til bobestyrer (diacheiristís). Bobestyreren har til opgave at sælge den konkursramtes aktiver og fordele indtægterne mellem fordringshaverne. Når den officielle modtager eller en kurator varetager sine opgaver som bobestyrer, bevarer den konkursramte ejerskabet over alle sine aktiver, som dog fra datoen for indledningen af konkursbehandlingen udelukkende forvaltes af bobestyreren.

Opløsning: Når der afsiges et opløsningsdekret, og fordringshaverne ikke har udnævnt en likvidator, bliver den officielle modtager automatisk likvidator (ekkatharistís), medmindre en autoriseret kurator er udpeget som likvidator efter den officielle modtagers anmodning herom over for retten eller efter en beslutning truffet på et møde med deltagelse af virksomhedens fordringshavere og bidragsydere. Likvidatorens opgave er at realisere aktiverne i den virksomhed, der opløses, og fordele indtægterne mellem fordringshaverne og bidragsyderne. Når den officielle modtager eller kuratoren varetager sine opgaver som likvidator af den pågældende juridiske enheds aktiver, forvaltes aktiverne – på trods af at virksomheden fortsat ejer alle sine aktiver – af likvidatoren, som skal realisere aktiverne, fra datoen for indledningen af opløsningsproceduren.

Frivillig opløsning: I tilfælde af frivillig opløsning undlader virksomheden, fra datoen for indledningen af opløsningsproceduren, at videreføre sine aktiviteter, bortset fra de aktiviteter, der er nødvendige for en vellykket opløsning. Likvidatorens opgave er at realisere aktiverne i den opløste virksomhed og fordele indtægterne mellem fordringshaverne og bidragsyderne.

  • Frivillig opløsning godkendt af fordringshaverne: Fordringshaverne og virksomheden udpeger, på særskilte møder, den kurator, de ønsker at udnævne som virksomhedens likvidator. I tilfælde af uenighed mellem fordringshaverne og virksomheden udnævnes den kurator, som fordringshaverne har udpeget, som likvidator.
  • Frivillig opløsning godkendt af medlemmerne: Virksomheden udnævner, ved afgørelse truffet af generalforsamlingen, en autoriseret kurator som likvidator. Likvidatoren påtager sig ansvaret for at afvikle virksomheden og fordele dens aktiver. Når der er udnævnt en likvidator, har direktørerne ikke længere nogen beføjelser, medmindre det på en generalforsamling besluttes, eller likvidatoren godkender, at de fortsat kan varetage deres opgaver.
  • Frivillig opløsning under retsligt tilsyn: Når et opløsningsdekret fastsætter, at opløsningen skal foregå under retsligt tilsyn, kan retten i dekretet eller i et efterfølgende dekret udnævne endnu en likvidator. En likvidator, som er udnævnt af retten, har samme beføjelser, samme forpligtelser og samme status som en likvidator udnævnt i en særlig beslutning eller en beslutning truffet af fordringshaverne som beskrevet ovenfor.

5 På hvilke betingelser kan der ske modregning?

Konkurs: I henhold til lovgivningen kan der foretages modregning, såfremt der foreligger gensidige kreditter, gensidig gæld eller andre gensidige transaktioner, som den konkursramte og en anden person indgik aftale om inden konkursdekretet, medmindre den anden person, da han eller hun ydede lånet, var bevidst om, at betingelserne for indledning af konkursbehandling mod skyldner var opfyldt.

6 Hvilke retsvirkninger har insolvensbehandlingen for de kontraktforhold, som skyldneren er part i?

Konkurs: Eksisterende lovlige aftaler, hvori den konkursramte er part, er fortsat gældende, og den konkursramte er fortsat personligt ansvarlig for at overholde betingelserne heri.

Opløsning: Eksisterende lovlige aftaler, som en virksomhed under likvidation er part i, er fortsat gældende. Det samme gælder lovlige aftaler indgået af virksomheder, der er under frivillig opløsning.

7 Hvilke retsvirkninger har insolvensbehandlingen for individualforfølgende kreditorer (bortset fra verserende retssager)?

Konkurs: Når der indgives et søgsmål mod en konkursramt skyldner efter et konkursdekret, skal retten give tilladelse til, at søgsmålet behandles.

Opløsning: Når der indgives et søgsmål mod en virksomhed under likvidation efter et opløsningsdekret, skal retten give tilladelse til, at søgsmålet behandles.

8 Hvilke retsvirkninger har insolvensbehandlingen på retssager, der verserer på tidspunktet for insolvensbehandlingens påbegyndelse?

Konkurs: Verserende sager mod en konkursramt skyldner fortsætter normalt, uden at retten skal give tilladelse hertil.

Opløsning: Verserende sager mod en virksomhed under likvidation kan udelukkende fortsætte med rettens tilladelse. Ansvaret for håndteringen af sådanne sager overdrages til den officielle modtager eller virksomhedens likvidator.

9 I hvilket omgang deltager kreditorerne i insolvensbehandlingen?

Konkurs: For at deltage i konkursbehandlingen skal en fordringshaver have udfyldt den relevante blanket vedhæftet dokumentation for gælden (epalíthevsi chréous). Den officielle modtager eller kuratoren, der fungerer som bobestyrer, beslutter, om dokumentationen skal anerkendes eller afvises. Efterfølgende udbetales der en dividende til fordringshaverne i den prioritetsorden, der er fastsat i konkursloven. Når dokumentationen er indleveret, kan fordringshaverne deltage i møder indkaldt af den officielle modtager eller den kurator, der er ansvarlig for likvidationen af virksomheden.

Opløsning: For at deltage i opløsningsproceduren skal en fordringshaver have udfyldt den relevante blanket vedhæftet dokumentation for gælden. Der gælder samme procedure som i forbindelse med konkurs, bortset fra at dividenden her fordeles i overensstemmelse med selskabsloven (perí Etaireión Nómos, kapitel 113).

Det samme gælder i forbindelse med frivillig opløsning, navnlig frivillig opløsning godkendt af fordringshaverne, hvor fordringshaverne deltager direkte fra begyndelsen af proceduren, hvor de indkaldes med henblik på at indstille en likvidator.

10 På hvilken måde kan bobestyreren benytte eller afhænde boets aktiver?

Konkurs: Bobestyreren har beføjelser til af hensyn til behandlingen at sælge fast ejendom på enhver måde, som han eller hun finder egnet. Efterfølgende udbetales der en dividende til fordringshaverne i den prioritetsorden, der er fastsat i konkursloven. Hvis der er pant i ejendommen, skal der indhentes en retskendelse.

Opløsning: En virksomheds likvidator kan af hensyn til behandlingen sælge virksomhedens faste ejendom på enhver måde, som han eller hun finder egnet. Efterfølgende udbetales der en dividende til fordringshaverne i den prioritetsorden, der er fastsat i selskabsloven. Hvis der er pant i ejendommen, skal der indhentes en retskendelse. Samme regler gælder for frivillig opløsning.

11 Hvilke fordringer kan anmeldes i skyldnerens bo, og hvordan behandles fordringer, som opstår, efter at insolvensbehandlingen blev påbegyndt?

Konkurs: Når der afsiges et konkursdekret, kan fordringshavere indgive dokumentation for gæld, der er opstået frem til datoen for konkursdekretet eller opløsningsdekretet, og som vedrører opgjorte fordringer. Fordringer, der opstår efter datoen for konkursdekretet, henhører ikke under konkursbehandlingen, og fordringshavere skal træffe foranstaltninger over for den konkursramte selv.

Opløsning: Når der er afsagt et opløsningsdekret eller truffet en særlig beslutning om frivillig opløsning, kan fordringshavere indgive dokumentation for gæld, der er opstået frem til datoen for opløsningsdekretet eller den særlige beslutning, og som vedrører opgjorte fordringer. Fordringer, der opstår efter datoen for opløsningsdekretet eller den særlige beslutning, henhører ikke under opløsningsproceduren, og fordringshavere skal træffe foranstaltninger over for ledelsen i den virksomhed, der er under likvidation.

12 Hvilke regler gælder for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer?

Konkurs: Når der er afsagt et konkursdekret, skal de enkelte fordringshavere, senest 35 dage efter datoen for offentliggørelsen af dekretet, indgive skriftlig dokumentation for gæld til den officielle modtager eller bobestyreren. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om gælden og navne på alle kautionister samt oplysninger om, hvorvidt fordringshaver har sikkerhed. Den officielle modtager eller bobestyreren skal, inden for 10 dage, skriftligt anerkende eller afvise dokumentationen med henblik på udbetaling af dividenden. En fordringshaver eller kautionist, der er utilfreds med den officielle modtagers eller bobestyrerens beslutning, kan indbringe den for retten inden for en frist på 21 dage.

Opløsning: Når der er afsagt et opløsningsdekret, skal de enkelte fordringshavere, senest 35 dage efter datoen for offentliggørelsen af dekretet, indgive skriftlig dokumentation for gæld til den officielle modtager eller likvidatoren. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om gælden og navne på alle kautionister samt oplysninger om, hvorvidt fordringshaver har sikkerhed. Den officielle modtager eller likvidatoren skal, inden for 10 dage, skriftligt anerkende eller afvise dokumentationen med henblik på udbetaling af dividenden. En fordringshaver eller kautionist, der er utilfreds med den officielle modtagers eller likvidatorens beslutning, kan indbringe den for retten inden for en frist på 21 dage. Samme regler gælder for frivillig opløsning.

13 Hvilke regler gælder for udlodning? I hvilken rækkefølge fyldestgøres kreditorernes krav?

Konkurs: Når konkursboet fordeles, rangordnes gælden ligeligt og proportionalt inden for hver kategori ("pari passu-reglen"), medmindre boet er tilstrækkeligt til at betale alle fordringshavere fuldt ud. Fordringer rangordnes som følger:

  • Bobestyrerens udlæg og vederlag
  • Gebyrer til den officielle modtager
  • Udgifter afholdt af en fordringshaver, som har indgivet konkursbegæring
  • Privilegeret gæld
  • Usikret gæld

Opløsning: Når likvidationsboet fordeles, rangordnes gælden ligeligt og proportionalt inden for hver kategori ("pari passu-reglen"), medmindre boet er tilstrækkeligt til at betale alle fordringshavere fuldt ud. Fordringer rangordnes som følger:

  • Likvidatorens udlæg og vederlag
  • Gebyrer til den officielle modtager eller likvidatoren
  • Udgifter afholdt af en fordringshaver, som har indgivet konkursbegæring
  • Privilegeret gæld
  • Flydende afgifter
  • Usikret gæld

14 Under hvilke omstændigheder kan insolvensbehandlingen afsluttes, og hvilke retsvirkninger har en sådan afslutning (navnlig i forbindelse med en tvangsakkord?)

Konkurs: Den konkursramte skyldner kan indgive et skriftligt forslag til en akkordordning (symvivasmós) med hans eller hendes fordringshavere til den officielle modtager eller bobestyreren. Der afholdes et fordringshavermøde, på hvilket ordningen skal godkendes af et flertal af fordringshaverne, som tegner sig for mindst tre fjerdedele af værdien af fordringerne for alle fordringshavere, der har dokumenteret deres gæld. Såfremt fordringshaverne accepterer forslaget, anmoder den konkursramte skyldner eller den officielle modtager eller bobestyreren retten om at godkende ordningen. Rettens godkendelse binder alle de fordringshavere, som har dokumenteret deres gæld. Når akkordordningens betingelser er opfyldt, anses dokumenteret gæld for at være indfriet fuldt ud.

Fuldstændig afslutning af konkursbehandlingen finder sted, når konkursdekretet annulleres.

Opløsning: Fuldstændig afslutning af opløsningsproceduren finder sted, når virksomheden er endeligt opløst, eller når opløsningsdekretet annulleres.

Frivillige opløsningsprocedurer afsluttes, og den opløste virksomhed er endeligt opløst, tre måneder efter indgivelsen til den officielle modtager af virksomhedens endelige regnskab, der udarbejdes, når likvidationen er afsluttet, og virksomhedens aktiver er fordelt.

Dog gælder det, at hvis nogen har en juridisk interesse i at genoplive en virksomhed, der er blevet opløst efter en frivillig opløsning eller ved dekret, kan de senest to år efter opløsningen indgive en anmodning til retten herom.

15 Hvilke rettigheder har kreditorerne efter insolvensbehandlingens afslutning?

Konkurs: I tilfælde af annullering af konkursdekretet, når fordringshaverne har givet deres fulde samtykke uden at have modtaget fuld betaling, har fordringshaverne ret til at gøre krav på de skyldige beløb efter annulleringen af dekretet.

Opløsning: I tilfælde af annullering af opløsningsdekretet, når fordringshaverne har givet deres fulde samtykke uden at have modtaget fuld betaling, har fordringshaverne ret til at gøre krav på de skyldige beløb efter annulleringen af dekretet.

Hvis nogen har en juridisk interesse i at genoplive en virksomhed, der er blevet opløst efter en frivillig opløsning eller ved dekret, kan de senest to år efter opløsningen indgive en anmodning til retten herom.

16 Hvem bærer omkostningerne og afholder udgifterne i forbindelse med insolvensbehandlingen?

Konkurs: Omkostningerne til afsigelsen af konkursdekretet afholdes af den fordringshaver, der har indgivet konkursbegæringen. De udgifter, der skal betales til den officielle modtager, beløber sig til 500 EUR. De udgifter, der afholdes under konkursbehandlingen, betales fra konkursboet.

Opløsning: Omkostningerne til afsigelsen af opløsningsdekretet afholdes af den fordringshaver, der har indgivet konkursbegæringen. De udgifter, der skal betales til den officielle modtager, beløber sig til 500 EUR. De udgifter, der afholdes under opløsningsproceduren, likvidationen og fordelingen af virksomhedens aktiver, betales fra likvidationsboet.

Omkostningerne til indgivelse og registrering af dokumenter vedrørende frivillige opløsningsprocedurer hos den officielle modtager beløber sig i alt til ca. 440 EUR. De udgifter, der afholdes under opløsningsproceduren, likvidationen og fordelingen af virksomhedens aktiver, betales fra likvidationsboet.

17 Hvilke regler gælder for omstødelse af dispositioner til skade for de kreditorer, der har anmeldt krav i boet?

Konkurs: Visse bestemmelser, der gælder for konkursbehandling, tillader bobestyreren at anmode retten om at inddrive fordringen til fordel for fordringshaverne. Der er tale om følgende bestemmelser:

Α. Svigagtig afhændelse (dólia metavívasi):

Hvis bobestyreren eller likvidatoren har dokumentation for, at en virksomheds eller en fysisk persons aktiver er blevet afhændet enten uden vurdering eller til en pris, der ligger væsentligt under deres reelle værdi, kan denne anmode retten om en kendelse om tilsidesættelse af den svigagtige afhændelse eller handling.

Hvis denne bestemmelse skal finde anvendelse, skal afhændelsen have fundet sted: a) inden for en periode på tre år op til datoen for en konkurs, medmindre den skete i god tro og mod vederlag, eller b) inden for en periode på ti år op til datoen for en konkurs, når den pågældende person, på tidspunktet for afhændelsen, var ude af stand til at betale al sin gæld uden afhændelse af aktiverne. Hvis der er tale om en virksomhed under likvidation, skal en handling, hvis den skal betragtes som svigagtig, være begået inden for en periode på seks måneder op til datoen for indledningen af opløsningen, dvs. den dato, hvorpå konkursbegæringen blev indgivet.

Β. Svigagtig fortrinsbehandling (dólia protímisi):

Hvis bobestyreren eller likvidatoren har dokumentation for, at en fordringshaver har fået fortrinsbehandling, kan han eller hun anmode retten om en afgørelse, der tilsidesætter denne behandling.

Opløsning: Visse bestemmelser, der gælder for opløsningsprocedurer, tillader likvidatoren at anmode retten om at inddrive fordringen til fordel for fordringshaverne. Der er tale om følgende bestemmelser:

Α. Svigagtig afhændelse:

Hvis bobestyreren eller likvidatoren har dokumentation for, at en virksomheds eller en fysisk persons aktiver er blevet afhændet enten uden vurdering eller til en pris, der ligger væsentligt under deres reelle værdi, kan denne anmode retten om en kendelse om tilsidesættelse af den svigagtige afhændelse eller handling.

Hvis denne bestemmelse skal finde anvendelse, skal afhændelsen have fundet sted: a) inden for en periode på tre år op til datoen for en konkurs, medmindre den skete i god tro og mod vederlag, eller b) inden for en periode på ti år op til datoen for en konkurs, når den fysiske person, på tidspunktet for afhændelsen, var ude af stand til at betale al sin gæld uden afhændelse af aktiverne. Hvis der er tale om en virksomhed under likvidation, skal en handling, hvis den skal betragtes som svigagtig, være begået inden for en periode på seks måneder op til datoen for indledningen af opløsningen, dvs. den dato, hvorpå konkursbegæringen blev indgivet.

Β. Svigagtig fortrinsbehandling:

Hvis bobestyreren eller likvidatoren har dokumentation for, at en fordringshaver har fået fortrinsbehandling, kan han eller hun anmode retten om en afgørelse, der tilsidesætter denne behandling.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 13/05/2019