Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Insolvens - Slovakiet

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Hvem kan være genstand for insolvensbehandling?

I Slovakiet kan en skyldner være genstand for alle former for insolvensbehandling.

2 Hvilke betingelser skal være opfyldt for, at en insolvensbehandling kan påbegyndes?

Betingelserne for at indlede de forskellige former for insolvensbehandling er følgende:

Betingelser for afsigelse af konkursdekret:

  • Konkursbehandlingen er opdelt i to faser. Den første fase indledes med indgivelsen af konkursbegæringen og varer indtil afsigelsen af konkursdekretet. Den anden fase indledes med indledningen af konkursbehandlingen og varer indtil afslutningen af konkursbehandlingen.
  • Betingelserne i den første fase er, at der skal være en person, som har bemyndigelse til at indgive en konkursbegæring (hvis konkursbehandlingen indledes på grundlag af en begæring), på grundlag af hvilken det med rimelighed kan antages, at skyldneren er gået konkurs, og der skal betales et forskud til retten.
  • Betingelserne i den anden fase (dvs. afsigelsen af konkursdekretet) er, at der er flere kreditorer, at skyldner er gået konkurs som følge af overdreven gældsætning eller insolvens, og at der er de nødvendige aktiver til dækning af omkostningerne ved konkursbehandlingen.
  • Person, der har bemyndigelse til at indgive begæringen: Konkursbehandlingen kan indledes på grundlag af en begæring eller ex officio. Konkursbegæringen kan indgives af skyldneren, kreditor, likvidator eller en anden person som fastsat i loven. Proceduren med henblik på afsigelse af et konkursdekret indledes ex officio, navnlig når rekonstruktionsbehandlingen har været forgæves og derfor omdannes til en konkursbehandling. I så fald afsiger retten kendelse om indledning af konkursbehandlingen og afsigelse af konkursdekretet.
  • Begæringen skal opfylde generelle og specifikke formaliteter. De specifikke formaliteter afhænger af den person, der indgiver begæringen. Hvis den indgives af kreditor, skal den indeholde de faktiske omstændigheder, der dokumenterer skyldnerens insolvens. Hvis den indgives af skyldneren, formodes skyldner at være gået konkurs (enten på grund af insolvens eller overdreven gældsætning), og begæringen skal indeholde en liste over skyldnerens aktiver, forpligtelser, "nærtstående parter" og i givet fald de seneste regnskaber.
  • Forskud – den person, der indgiver begæringen, skal overføre et forskud til rettens konto inden indgivelsen af begæringen.
  • Konkurs – skyldneren er gået konkurs, hvis skyldneren er forgældet eller insolvent. En skyldner er forgældet, hvis skyldneren er forpligtet til at føre regnskab efter særlige forskrifter (lov nr. 431/2002), hvis skyldneren har flere kreditorer, og hvis den samlede gæld overstiger værdien af aktiverne. En skyldner, som er en juridisk person, er insolvent, når vedkommende er mere end 30 dage forsinket med betalingen af mindst to økonomiske forpligtelser over for flere kreditorer. En skyldner, som er en fysisk person, er insolvent, når skyldneren har misligholdt mindst én økonomisk forpligtelse i 180 dage efter forfaldsdato.
  • Tilstrækkelige aktiver – hvis der er tvivl om, hvorvidt aktiverne er tilstrækkelige til at dække omkostningerne ved konkursbehandlingen, udpeger retten en midlertidig insolvensbehandler, der skal undersøge sagen.

Betingelser for indledning af rekonstruktionsbehandling:

Rekonstruktionsbehandlingen er i lighed med konkursbehandlingen opdelt i to faser. I den første fase (indledningen af rekonstruktionsbehandlingen) undersøger retten, om betingelserne for rekonstruktionen er opfyldt. Denne fase i rekonstruktionsbehandlingen indledes ved, at en bemyndiget person (skyldner eller kreditor) indgiver en begæring ledsaget af en sagkyndig erklæring, i hvilken insolvensbehandleren har anbefalet en rekonstruktion af skyldneren. Den anden fase indledes med en godkendelse af rekonstruktionsbehandlingen: Skyldneren udarbejder og forhandler sin rekonstruktionsplan under insolvensbehandlerens og rettens tilsyn og i samarbejde med kreditorerne og får retten til at godkende og attestere planen.

  • Skyldneren har ret til at indgive en begæring om rekonstruktion, når skyldneren har anmodet en insolvensbehandler om at udarbejde en sagkyndig erklæring, og når insolvensbehandleren i en sagkyndig erklæring, der er dateret for mindre end 30 dage siden, har anbefalet en rekonstruktion.
  • Kreditor har ret til at indgive en begæring om rekonstruktion, når kreditoren har anmodet en insolvensbehandler om at udarbejde en sagkyndig erklæring, og når insolvensbehandleren i en sagkyndig erklæring, der er dateret for mindre end 30 dage siden, har anbefalet en rekonstruktion af skyldneren, som accepterer indgivelsen af begæringen.

Betingelser for indledning af gældssanering:

Betingelserne for indledning af gældssanering: Skyldneren er en fysisk person (erhvervsdrivende eller forbruger), konkursbehandlingen er blevet afsluttet, og skyldneren har begæret gældssanering og opfyldt alle sine forpligtelser under gældssaneringen. Skyldneren har imidlertid ikke ret til at begære gældssanering, hvis konkursbehandlingen er blevet afsluttet, fordi skyldners aktiver ikke var tilstrækkelige til at dække kravene i boet, skyldneren er og har erklæret sig insolvent, skyldneren har været omfattet af gældssanering inden for de sidste ti år, der er indledt en fuldbyrdelsesprocedure eller en tilsvarende procedure mod skyldneren, og skyldneren har fået frihedsstraf.

  • egæringen kan indgives ved indgivelsen af konkursbegæringen, eventuelt under konkursbehandlingen og frem til afslutningen heraf. Begæringen indgives af skyldneren, som dog skal repræsenteres af centret for retshjælp (Centrum právnej pomoci), og den kan kun indgives elektronisk.
  • Skyldneren frigøres fra sin gæld ved konkursdekret afsagt af retten (gældssanering ved konkurs) eller ved kendelse om udfærdigelse af en tilbagebetalingsplan (gældssanering ved tilbagebetaling i afdrag). I forbindelse med gældssanering kræves ingen yderligere afgørelser.
  • Opfyldelse af forpligtelser – Retten godkender gældssaneringen af skyldner, når den har fastslået, at skyldneren har opfyldt alle sine forpligtelser som fastsat i loven under konkursbehandlingen, og hvis dette ikke er tilfældet, afviser retten skyldnerens begæring om gældssanering. Redelig hensigt – Det antages, at skyldneren har redelige hensigter. Dette kan anfægtes ved at anlægge et "klassisk" civilt søgsmål, men ikke under gældssaneringen.

3 Hvilke aktiver indgår i boet? Hvordan behandles de aktiver, som skyldneren erhverver, eller som tilfalder denne, efter at insolvensbehandlingen er påbegyndt?

Følgende aktiver indgår i insolvensboet:

  1. den insolvente skyldners aktiver ved afsigelsen af konkursdekretet
  2. de aktiver, som skyldneren har erhvervet under konkursbehandlingen
  3. de aktiver, der er stillet som sikkerhed for den insolvente skyldners forpligtelser
  4. de øvrige aktiver, hvis det er fastsat loven.

Insolvensboet består af aktiverne i konkursboet og er opdelt i et generelt konkursbo og de sikrede kreditorers særskilte konkursboer.

Aktiver, der ikke kan gøres til genstand for fuldbyrdelse eller udlæg, en sikkerhedsstillelse i forbindelse med toldklarering, en afgiftsmæssig sikkerhedsstillelse eller aktiver, der ikke kan gøres til genstand for konkursbehandling i overensstemmelse med særlige forskrifter, indgår ikke i insolvensboet. Den insolventes skyldners indtægter indgår i boet, i det omfang de kan gøres til genstand for fuldbyrdelse eller udlæg. Den del af nettolønnen, som ellers ville kunne fradrages for at fyldestgøre privilegerede krav, indgår kun i boet, i det omfang det krav, der fyldestgøres, er et krav i boet.

4 Hvilke beføjelser har henholdsvis skyldneren og bobestyreren?

Parternes rolle i forbindelse med de forskellige typer procedure:

• Skyldnerens generelle forpligtelser:

o   Skyldneren er forpligtet til at undgå konkurs. Hvis skyldneren risikerer at gå konkurs, er skyldneren forpligtet til straks at træffe passende og forholdsmæssige foranstaltninger for at undgå konkurs. Indgivelsen af en begæring om rekonstruktion fritager ikke skyldneren for forpligtelsen til også at indgive en konkursbegæring (hvis rekonstruktionsbehandlingen godkendes, vil konkursbehandlingen blive udsat).

Parternes rolle i forbindelse med konkursbehandling:

• Insolvensbehandler:

o    Under konkursbehandlingen forvalter insolvensbehandleren navnlig insolvensboet, realiserer insolvensboet og fyldestgør skyldnerens kreditorer gennem udlodning af provenuet ved realisering af insolvensboet.

o   Skyldnerens ret til at råde over aktiverne i insolvensboet og retten til at handle på vegne af den insolvente skyldner i sager vedrørende disse aktiver overdrages ved afsigelsen af konkursdekretet til insolvensbehandleren, som herefter handler på vegne af den insolvente skyldner og i dennes sted.

Parternes rolle i forbindelse med rekonstruktionsbehandling:

• Insolvensbehandler:

o    Insolvensbehandlerens hovedopgave er at udfærdige en rekonstruktionsplan i samarbejde med skyldneren og kreditorerne.

o    Insolvensbehandleren undersøger de anmeldte krav og vurderer og anfægter dem.

o    Insolvensbehandleren fører tilsyn med skyldneren, bl.a. ved at godkende skyldnerens retshandler som anført i kendelsen om godkendelse af rekonstruktionen.

• Skyldner:

• Skyldneren skal udføre de opgaver, der er fastsat i rekonstruktionsplanen.

• Skyldneren har ligeledes ret til at anmode insolvensbehandleren om at anfægte det anmeldte krav.

• Skyldneren handler i eget navn og på egne vegne.

Parternes rolle i forbindelse med gældssanering (begge typer):

• Skyldner:

o    Ved godkendelsen af gældssaneringen indledes en prøveperiode på tre år, hvor skyldneren ved årets udgang er forpligtet til at give insolvensbehandleren et fast beløb som fastsat af retten, dog højst 70 % af skyldnerens samlede nettoindkomst det foregående prøveår. Efter fradrag af sit vederlag fordeler insolvensbehandleren de likvide midler forholdsmæssigt mellem skyldnerens kreditorer i overensstemmelse med kendelsen om den endelige udlodning.

o    I prøveperioden skal skyldneren gøre en rimelig indsats for at opnå lønnet beskæftigelse eller starte en ny virksomhed og give insolvensbehandleren alle de oplysninger, som denne anmoder om, navnlig oplysninger om indtægter og udgifter og om ændring af bopæl, arbejdssted eller hjemsted.

o    Skyldnerens retshandler i prøveperioden skal godkendes skriftligt af insolvensbehandleren som fastsat i rettens kendelse om godkendelse af gældssaneringen.

o    Skyldneren, repræsenteret ved centret for retshjælp (Centrum právnej pomoci), indgiver en begæring sammen med sit curriculum vitae, listen over nærtstående parter, sine nuværende og tidligere aktiver, listen over kreditorer, erklærer sig insolvent og dokumenterer den igangværende fuldbyrdelsesprocedure.

o    Skyldneren skal acceptere, at retten til at råde over aktiverne er overdraget til insolvensbehandleren under gældssaneringen.

• Insolvensbehandler:

o    Insolvensbehandleren udarbejder en fortegnelse over de aktiver, der indgår i insolvensboet, og har ret til at råde over disse (aktiverne i insolvensboet).

o    Insolvensbehandleren ophæver visse aftaler.

o   Insolvensbehandleren realiserer insolvensboet, betaler omkostningerne ved konkursbehandlingen og stiller forslag til og forestår udlodningen af provenuet ved realisering af insolvensboet.

o    Ved tilbagebetaling i afdrag udfærdiger insolvensbehandleren en tilbagebetalingsplan og forelægger den for retten til godkendelse.

5 På hvilke betingelser kan der ske modregning?

I forbindelse med konkurs: Krav mod skyldneren, der er opstået efter afsigelsen af konkursdekretet, kan ikke modregnes i krav mod skyldneren, der er opstået før afsigelsen af konkursdekretet. Det samme gælder for betingede krav, der anmeldes under konkursbehandlingen. Krav, der ikke er anmeldt som foreskrevet i loven, anmeldte krav, der er erhvervet ved overførsel eller overdragelse efter afsigelsen af konkursdekretet, og krav, der er erhvervet ved en retshandel, der kan anfægtes, kan ikke modregnes i den insolvente skyldners krav. Krav, der er knyttet til ansvaret for manglende indgivelse af konkursbegæring på skyldnerens vegne, kan ikke modregnes. Dette udelukker ikke modregning af andre krav.

I forbindelse med rekonstruktion: De civilretlige regler finder anvendelse uden ændringer.

I forbindelse med gældssanering ved konkurs: Krav, der er opstået efter afsigelsen af konkursdekretet, kan ikke modregnes i skyldnerens gensidige krav, der er opstået før afsigelsen af konkursdekretet. Krav, der er opstået før afsigelsen af konkursdekretet, kan ikke modregnes i skyldnerens gensidige krav, der er opstået efter afsigelsen af konkursdekretet. Dette udelukker ikke modregning af andre krav.

I forbindelse med gældssanering ved tilbagebetaling i afdrag: De civilretlige regler finder anvendelse uden ændringer.

6 Hvilke retsvirkninger har insolvensbehandlingen for de kontraktforhold, som skyldneren er part i?

I forbindelse med konkurs: Hvis skyldneren har indgået en gensidigt forpligtende aftale inden afsigelsen af konkursdekretet og allerede har opfyldt den, og den anden part i aftalen endnu ikke eller kun delvis har opfyldt aftalen ved afsigelsen af konkursdekretet, kan insolvensbehandleren kræve, at aftalen opfyldes, eller ophæve den. Hvis den anden part i aftalen allerede delvis har opfyldt den gensidigt forpligtende aftale, kan insolvensbehandleren kun ophæve de aftalemæssige forpligtelser, som den anden part i aftalen endnu ikke har opfyldt.

Hvis den insolvente skyldner har indgået en gensidigt forpligtende aftale inden afsigelsen af konkursdekretet, som allerede er blevet opfyldt af den anden part i aftalen, og den insolvente skyldner endnu ikke eller kun delvis har opfyldt aftalen ved afsigelsen af konkursdekretet, kan den anden part i aftalen ophæve de aftalemæssige forpligtelser, som den insolvente skyldner ikke har opfyldt. Medkontrahentens rettigheder i forbindelse med ophævelsen af aftalen kan imidlertid kun gøres gældende ved konkurs ved at anmelde kravet som betinget.

Hvis den insolvente skyldner har indgået en gensidigt forpligtende aftale inden afsigelsen af konkursdekretet, som hverken er blevet opfyldt af den insolvente skyldner eller af den anden part i aftalen eller kun er blevet delvis opfyldt af parterne ved afsigelsen af konkursdekretet, kan insolvensbehandleren og den anden part i aftalen ophæve de aftalemæssige forpligtelser, som ingen af parterne har opfyldt. Medkontrahentens rettigheder i forbindelse med ophævelsen af aftalen kan imidlertid kun gøres gældende ved konkurs ved at anmelde kravet som betinget.

Hvis den insolvente skyldner inden afsigelsen af konkursdekretet har indgået en aftale om en forpligtelse af løbende eller periodisk karakter eller en forpligtelse til at afstå fra en bestemt aktivitet eller til at acceptere en bestemt aktivitet, kan insolvensbehandleren med to måneders varsel ophæve aftalen, hvis der ikke er fastsat en kortere frist i lovgivningen eller aftalen. Insolvensbehandleren kan ophæve aftalen, selv om den er indgået for en bestemt periode. Aftalen kan ophæves, selv om den er indgået for en bestemt periode. Insolvensbehandleren kan kun ophæve en boliglejekontrakt på de betingelser, der er fastsat i den civile lovbog. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på aftaler, der er indgået ifølge loven om arbejdsforhold.

Hvis den anden part i aftalen er forpligtet til at opfylde den aftale, som parten har indgået med den insolvente skyldner inden afsigelsen af konkursdekretet, kan parten nægte at opfylde sin forpligtelse, indtil den gensidige fuldbyrdelse er sket eller garanteret.

De rettigheder, som den anden part i en aftale har erhvervet i henhold til en aftale indgået med den insolvente skyldner før afsigelsen af konkursdekretet vedrørende en ydelse, som parten har leveret til insolvensbehandleren efter afsigelsen af konkursdekretet, er et krav i boet. Medmindre andet er fastsat i denne lov, kan andre rettigheder, som den anden part i en aftale har erhvervet i henhold til en aftale indgået med den insolvente skyldner før afsigelsen af konkursdekretet, kun gøres gældende ved konkurs ved at anmelde kravet som betinget.

Hvis den insolvente skyldner har solgt et aktiv med ejendomsforbehold inden afsigelsen af konkursdekretet og har overdraget aktivet til køber, kan køber levere aktivet tilbage eller insistere på, at aftalen opfyldes.

Hvis den insolvente skyldner har købt og modtaget et aktiv med ejendomsforbehold uden at have erhvervet ejendomsretten over aktivet, kan sælgeren ikke kræve, at aktivet leveres tilbage, når insolvensbehandleren opfylder sine forpligtelser uden unødig forsinkelse på sælgerens opfordring. Insolvensbehandleren kan opfylde forpligtelserne i en sådan aftale om køb af et aktiv med ejendomsforbehold, hvis aktivet befinder sig hos den insolvente skyldner under konkursbehandlingen, og insolvensbehandleren med erhvervsmæssig diligenspligt konstaterer, at det er mere fordelagtigt for boet at opfylde forpligtelserne. Hvis aktivet ikke befinder sig hos den insolvente skyldner, kan rettighederne kun gøres gældende ved konkurs ved at anmelde et krav.

Disse bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på en aftale om leasing af et aktiv mod betaling af en aftalt leje for en bestemt periode, som har til formål at overdrage ejendomsretten til det leasede aktiv.

I forbindelse med rekonstruktion: Den anden part i aftalen kan ikke ophæve eller frafalde aftalen indgået med skyldneren på grund af skyldnerens forsinkede opfyldelse af aftalen, hvis den anden part i aftalen har erhvervet retten før indledningen af rekonstruktionsbehandlingen. Ophævelse eller frafald af disse grunde har ingen retsvirkninger. De aftalebestemmelser, der giver den anden part i aftalen mulighed for at ophæve eller frafalde aftalen indgået med skyldneren begrundet i rekonstruktionsbehandlingen eller konkursbehandlingen, har ingen retsvirkning.

I forbindelse med gældssanering ved konkurs: Efter afsigelsen af konkursdekretet er det muligt at ophæve aftalen vedrørende en forpligtelse af løbende eller periodisk karakter eller en forpligtelse til at afstå fra en bestemt aktivitet eller til at acceptere en bestemt aktivitet, hvis den blev indgået før afsigelsen af konkursdekretet. Hvis aftalen vedrører insolvensboet, kan insolvensbehandleren ophæve aftalen, og i andre tilfælde kan den ophæves af skyldneren. Ophævelsen får retsvirkning ved modpartens modtagelse af meddelelsen. Aftalen kan ophæves, selv om den er indgået for en bestemt periode. En boliglejekontrakt indgået med en tredjepart, der er lejer, kan kun ophæves på de betingelser, der er fastsat i den civile lovbog og i særlig lovgivning.

For så vidt angår andre typer aftaler kan skyldneren, insolvensbehandleren eller den anden part i aftalen ophæve aftalen, hvis den er indgået før afsigelsen af konkursdekretet og endnu ikke er fuldt ud opfyldt. Det er kun muligt at ophæve aftalemæssige forpligtelser, som ingen af parterne har opfyldt.

Bestemmelserne om salg af et aktiv med ejendomsforbehold og om aftalen om leasing af et aktiv mod betaling af en aftalt leje for en bestemt periode, som har til formål at overdrage ejendomsretten til det leasede aktiv, vil blive anvendt på samme måde under en konkursbehandling.

Ovenstående bestemmelser finder ikke anvendelse på kontrakter og aftaler, der er indgået efter loven om arbejdsforhold.

I forbindelse med gældssanering ved tilbagebetaling i afdrag: Der er ingen særlige bestemmelser om skyldnerens kontraktforhold, og de "traditionelle" civil- og handelsretlige regler finder anvendelse.

7 Hvilke retsvirkninger har insolvensbehandlingen for individualforfølgende kreditorer (bortset fra verserende retssager)?

Konkursdekretets retsvirkninger

  • Der kan ikke indledes en procedure for fuldbyrdelse af afgørelsen eller fuldbyrdelsesforanstaltninger, der berører insolvensboet, under konkursbehandlingen. De procedurer for fuldbyrdelse af afgørelsen eller fuldbyrdelsesforanstaltninger, der allerede er indledt, afsluttes ved afsigelsen af konkursdekretet.
  • Det er ikke muligt at stifte eller få fyldestgjort et pant i skyldners aktiver til sikring af skyldners gæld, der er sikret ved pant. Denne retsvirkning finder ikke anvendelse på:
    • fyldestgørelsen af et pant i likvide midler, tilgodehavender på en konto i en bank eller i en udenlandsk banks datterselskab
    • statsobligationer
    • værdipapirer.
  • Hvis der efter særlig lovgivning og inden afsigelsen af konkursdekretet er udpeget en køber af det auktionerede aktiv, der indgår i insolvensboet, og køberen har betalt auktionsprisen til auktionarius, overdrages ejendomsretten eller en anden rettighed over det auktionerede aktiv til køberen. Auktionsprovenuet tilfalder det relevante bo, og auktionsomkostningerne indgår som et krav i det relevante bo. Hvis auktionen blev begæret af en kreditor med et sikret krav, udbetales provenuet til kreditoren med det sikrede krav op til beløbet for det sikrede krav, som om der ikke var blevet afsagt konkursdekret.

Rekonstruktionsbehandlingens retsvirkninger

•    For så vidt angår krav, der anmeldes under rekonstruktionsbehandlingen, kan der ikke indledes fuldbyrdelses- eller beslaglæggelsesprocedurer, som berører skyldnerens aktiver. Fuldbyrdelses- eller beslaglæggelsesprocedurer, som allerede er indledt, udsættes, og på et senere tidspunkt under rekonstruktionsbehandlingen afbrydes de. Hvis aktiverne er blevet realiseret under rekonstruktionsbehandlingen, men provenuet endnu ikke er blevet betalt til den berettigede part, overføres provenuet til skyldneren efter fradrag af sagsomkostningerne.

  • For sikrede krav, der anmeldes under rekonstruktionsbehandlingen, er det ikke muligt at stifte eller få fyldestgjort et pant i skyldners aktiver.

8 Hvilke retsvirkninger har insolvensbehandlingen på retssager, der verserer på tidspunktet for insolvensbehandlingens påbegyndelse?

I forbindelse med konkurs:

  • Ved afsigelsen af konkursdekretet afbrydes alle retssager eller andre sager, og fristerne udsættes:
    • En retssag kan videreføres efter anmodning fra insolvensbehandleren, der således bliver part i sagen i stedet for den insolvente skyldner.
    • Følgende sager udsættes ikke:
      • proceduren for løsning af krisen på finansmarkedet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014
      • skattesager
      • toldsager
      • ekspropriationssager
      • sager om underholdsbidrag
      • straffesager, men der kan dog ikke træffes afgørelse om betaling af erstatning
      • selv i sådanne sager udløber fristen for insolvensbehandlerens indgivelse af en klage først 30 dage efter det første kreditormøde.

I forbindelse med rekonstruktion:

  • Efter godkendelsen af rekonstruktionsbehandlingen afbrydes rets- og voldgiftssager vedrørende krav, som anmeldes under rekonstruktionsbehandlingen.
  • Det er kun muligt at gøre sine rettigheder gældende ved at anmelde sine krav (anfægtelse og fastlæggelse af krav).

I forbindelse med gældssanering

  • Retssager vedrørende krav, der kun kan opfyldes ved konkursbehandling, afbrydes, men forældelsesfristen udløber først 60 dage efter afsigelsen af konkursdekretet.
  • Hvis konkursbehandlingen efterfølgende afsluttes, fordi betingelserne for konkursbehandlingen ikke er opfyldt, tages afbrydelsen af retssagen ikke i betragtning.
  • Hvis en anden kreditor har anfægtet et krav, der ikke er omfattet af gældssaneringen, har den kreditor, der har anfægtet kravet, ret til at intervenere i retssagen.

I forbindelse med tilbagebetaling i afdrag

  • Ingen retsvirkninger for retssager eller andre sager.

9 I hvilket omgang deltager kreditorerne i insolvensbehandlingen?

I forbindelse med konkurs:

  • Kreditorer:
    • Kreditorerne meddeler, hvordan de ønsker, at konkursbehandlingen skal foregå, enten gennem kreditororganer eller individuelt, og de har således indflydelse på konkursbehandlingens forløb. De fører tilsyn med forvaltningen og realiseringen af insolvensboet, de kan give insolvensbehandleren bindende instrukser vedrørende konkursbehandlingen, og de kan anfægte krav osv.
    • Under konkursbehandlingen fører retten tilsyn med insolvensbehandlerens aktiviteter.

I forbindelse med rekonstruktion:

  • Kreditorer:
    • Kreditorernes rolle er at deltage i udfærdigelsen og godkendelsen af rekonstruktionsplanen gennem kreditororganerne.
    • En kreditor, der har anmeldt et krav til insolvensbehandleren, har ret til at anmode insolvensbehandleren om at anfægte et (andet) anmeldt krav.

I forbindelse med gældssanering ved konkurs

  • Kreditorer:
    • Kreditorerne skal anmelde deres krav.
    • Sikrede kreditorer kan overveje at anmelde deres krav, men de kan også gøre deres panteret gældende.
    • Kreditorerne kan anfægte de andre kreditorers krav.
    • Kreditorerne kan fungere som kreditorrepræsentant.
  • En kreditor kan efterfølgende (efter ophævelse af gældssaneringen) anlægge sag mod skyldneren og indgive en begæring om ophævelse af gældssaneringen på grund af uredelige hensigter.

I forbindelse med gældssanering ved tilbagebetaling i afdrag

  • Kreditorer:
    • Tilbagebetalingsplanen omfatter kun usikrede kreditorer, da sikrede kreditorer ikke berøres af gældssaneringen ved tilbagebetaling i afdrag.
    • Kreditorerne skal acceptere den beskyttelse mod kreditorer, som retten yder.
    • En kreditor, der er berørt af tilbagebetalingsplanen, kan gøre indsigelse mod udfærdigelsen af en tilbagebetalingsplan, hvis insolvensbehandleren har underrettet kreditoren herom, og mod forslaget til procentvis fyldestgørelse af usikrede kreditorer.
    • En kreditor kan efterfølgende (efter ophævelse af gældssaneringen) anlægge sag mod skyldneren og indgive en begæring om ophævelse af gældssaneringen på grund af uredelige hensigter.

10 På hvilken måde kan bobestyreren benytte eller afhænde boets aktiver?

I forbindelse med konkursbehandling

  • Ved afsigelsen af konkursdekretet overdrages skyldnerens ret til at råde over aktiverne i insolvensboet og retten til at handle på vegne af skyldneren i sager vedrørende disse aktiver til insolvensbehandleren, som herefter handler på vegne af skyldneren og for dennes regning.
  • Hvis skyldnerens retshandler under konkursbehandlingen er til skade for insolvensboet, kan de ikke gøres gældende over for kreditorerne, med de er fortsat gyldige.
  • Under konkursbehandlingen skal skyldneren betale gæld, der indgår i boet, til insolvensbehandleren. Hvis skyldneren på trods heraf betaler gælden til en anden person, bortfalder skyldnerens forpligtelse ikke, medmindre insolvensbehandleren modtager betalingen.
  • Under konkursbehandlingen kan skyldneren give afkald på en gave eller arv med insolvensbehandlerens samtykke. Uden dette samtykke har afkaldet på gaven eller arven ingen retsvirkning i forhold til skyldnerens kreditorer.
  • Hvis en juridisk person under likvidation erklæres konkurs, udsættes likvidationen indtil afslutningen af konkursbehandlingen.
  • Den kompetente myndighed (kreditorudvalget eller en sikret kreditor og i visse særlige sager retten) udsteder instrukser og henstillinger til insolvensbehandleren vedrørende forvaltningen af aktiverne, opretholdelse af driften af skyldnerens virksomhed eller en del heraf eller realiseringen af insolvensboet. Dette omfatter også leasing af aktiverne eller af en væsentlig del heraf (med restriktioner, hvis virksomheden er i drift).
  • Den kompetente myndighed udsteder ligeledes bindende instrukser vedrørende:
    • indgåelse af en aftale om midlertidig tilrådighedsstillelse af likvide midler i forbindelse med driften af den insolvente skyldners virksomhed
    • virksomhedens fortsatte drift, hvis skyldneren er en særlig type finansiel institution
    • stiftelse af pant i den insolvente skyldners aktiver
    • indgåelse af en aftale vedrørende driften af den insolvente skyldners virksomhed, hvorved insolvensbehandleren forpligter sig til at fortsætte driften ud over en bestemt periode eller en bestemt procentdel af omsætningen
    • Insolvensbehandleren skal anmode om en bindende instruks, før han/hun foretager den første retshandel i denne sag, og afvente denne instruks. Hvis myndigheden ikke reagerer, skal insolvensbehandleren anmode retten om at træffe afgørelse om fremgangsmåden, og rettens afgørelse er bindende for insolvensbehandleren. Insolvensbehandlerens begæring skal indeholde alle relevante oplysninger.
    • I andre sager kan retten udstede en henstilling til insolvensbehandleren om fremgangsmåden, og hvis insolvensbehandleren ikke følger rettens henstilling, kan myndigheden anmode retten om at træffe afgørelse om fremgangsmåden, hvorefter insolvensbehandleren er bundet af rettens afgørelse.
    • Hvis den kompetente myndighed giver insolvensbehandleren en instruks, som er i strid med de andre kreditorers interesser eller med reglerne om realisering af insolvensboet, følger insolvensbehandleren ikke instruksen og opfordrer myndigheden til at ændre instruksen. Hvis myndigheden ikke reagerer, skal insolvensbehandleren anmode retten om at træffe afgørelse om fremgangsmåden, hvorefter insolvensbehandleren er bundet af afgørelsen.
    • Insolvensbehandleren forvalter insolvensboet med erhvervsmæssig diligenspligt for at sikre, at det i videst muligt omfang beskyttes mod skade, tab, destruktion eller anden forringelse, og at udgifterne til forvaltning af insolvensboet holdes nede på et nødvendigt niveau fastlagt ud fra en omhyggelig vurdering af, om udgifterne er rationelle og fornuftige.
    • I forbindelse med forvaltningen af insolvensboet må insolvensbehandleren ikke begunstige en af kreditorerne eller varetage personlige eller andres interesser på bekostning af alle kreditorernes kollektive interesser.
    • Insolvensbehandleren kan udleje de aktiver i insolvensboet, der tilhører skyldneren. Insolvensbehandleren skal forhandle lejekontrakten på en sådan måde, at lejen mindst svarer til det beløb, som det lejede aktiv almindeligvis udlejes til på det pågældende sted og tidspunkt, og derudover sikre, at lejekontrakten ikke pålægger den insolvente skyldner nye forpligtelser, bortset fra retlige forpligtelser, at lejerens forpligtelser ifølge lejekontrakten er rimeligt sikrede, og at lejekontrakten kan opsiges med en måneds varsel. I andre tilfælde må insolvensbehandleren kun indgå lejekontrakten med den kompetente myndigheds samtykke. Indtægterne fra udlejningen behandles som provenu ved realisering af insolvensboet.
    • Insolvensbehandleren kan efter afsigelsen af konkursdekretet fortsat udøve visse aktiviteter knyttet til den insolvente skyldners forretningsaktiviteter for at undgå en værdiforringelse af insolvensboet eller forøge værdien af disse aktiver. Hvis udgifterne forbundet med udøvelsen af disse aktiviteter overstiger indtægterne fra disse aktiviteter, indstiller insolvensbehandleren straks udøvelsen af disse aktiviteter.
  • Realisering af insolvensboet
  • Formålet med realiseringen af insolvensboet er at opnå det højest mulige provenu så hurtigt som muligt og med færrest mulige omkostninger. Ved realiseringen af insolvensboet skal insolvensbehandleren følge den fremgangsmåde, han/hun har valgt med erhvervsmæssig diligenspligt, for at nå målet om at realisere insolvensboet bedst muligt i overensstemmelse med reglerne om realisering af insolvensboer som fastsat i loven.
  • Insolvensbehandleren, der udpeges i forbindelse med afsigelsen af konkursdekretet, skal straks realisere de aktiver, der er i overhængende fare for at blive ødelagt, skadet eller på anden vis blive væsentligt forringede. Der kræves ingen instruks fra den kompetente myndighed eller en afgørelse fra retten. Insolvensbehandleren kan begynde at realisere de andre aktiver efter det første kreditormøde.
  • Insolvensbehandleren fører en overskuelig fortegnelse over realiseringen af insolvensboet og en særskilt fortegnelse over det generelle konkursbo og de særskilte konkursboer. Efter realiseringen af de enkelte aktiver tilskriver insolvensbehandleren provenuet til den del af listen, der er realiseret. Hvis insolvensbehandleren realiserer flere dele, og det ikke er muligt at bestemme de forskellige provenuer, fordeler insolvensbehandleren hele provenuet forholdsmæssigt mellem de realiserede dele i forhold til deres relative værdi på grundlag af den værdi, der er anført i listen.
  • Insolvensbehandleren indsætter provenuet ved realisering af insolvensboet på en konto i en bank eller i en udenlandsk banks datterselskab. Bankens eller den udenlandske banks datterselskabs forrentning af kontoens saldo behandles som provenu ved realisering af insolvensboet.
  • Med henblik på realisering af insolvensboet kan insolvensbehandleren:
    • a) foretage en indkaldelse af bud
    • b) overdrage salget af aktiverne til en auktionarius
    • c) overdrage salget af aktiverne til en uafhængig børsmægler
    • d) tilrettelægge en auktion, et udbud eller en anden form for indkaldelse af bud for at få aktiverne solgt
    • e) sælge aktiverne på enhver anden passende måde.
    • Ved realiseringen af en virksomhed overfører insolvensbehandleren alle genstande, rettigheder og andre aktiver, der tilhører virksomheden, til køberen på grundlag af en kontrakt. For så vidt angår virksomhedens forpligtelser er det kun de forpligtelser, der er indgået i forbindelse med driften af den insolvente skyldners virksomhed efter afsigelsen af konkursdekretet, og ikke-økonomiske forpligtelser knyttet til ansættelsesforhold ifølge aftalen, der overdrages til køberen (nemo plus iuris-princippet finder ikke anvendelse).
    • Hvis insolvensbehandleren realiserer insolvensboet på andre måder end ved salg af virksomheden eller af en væsentlig del af virksomhedens aktiver, kan insolvensbehandleren kun realisere fast ejendom, der indgår i boet, ved auktion. Insolvensbehandleren offentliggør meddelelser om auktioner i handelstidende (Obchodný vestník).
    • Ved realiseringen af insolvensboet er insolvensbehandleren ikke bundet af retten til at deltage i overdragelsen af aktier, af retten til at anmode om overdragelse af aktier, af retten til at erhverve aktier eller af kontraktlige fortegningsrettigheder. I tilfælde af realisering af et bo, hvortil der er knyttet en lovbestemt fortrinsret eller en fortrinsret i form af en tinglig ret, fremsender insolvensbehandleren et skriftligt tilbud vedrørende det pågældende aktiv til den person, der har fortrinsretten. Insolvensbehandleren er ikke bundet af denne fortrinsret, hvis den berettigede person ikke gør fortrinsretten gældende senest 60 dage efter meddelelsen af det skriftlige tilbud.
    • Ved realiseringen af boet bortfalder alle panterettigheder, bortset fra den tilbageholdelsesret, som insolvensbehandleren har stiftet efter afsigelsen af konkursdekretet på grundlag af en bindende instruks fra den kompetente myndighed, og bortset fra panteretten i tredjemands aktiver, som er efterstillet den panteret, der tjener som sikkerhed for den insolvente skyldners forpligtelser.
    • I tilfælde af overdragelse af et aktiv mod vederlag erhverver køberen ejendomsretten, selv om den insolvente skyldner ikke var ejer af det pågældende aktiv, medmindre vedkommende vidste eller burde have vidst, at den insolvente skyldner eller en tredjemand, hvis aktiver var stillet som sikkerhed for den insolvente skyldners forpligtelser, ikke var ejer af det pågældende aktiv. Insolvensbehandleren er ansvarlig for enhver skade, som den oprindelige ejer af aktivet har lidt som følge heraf, medmindre insolvensbehandleren dokumenterer at have handlet med erhvervsmæssig diligenspligt.

I forbindelse med gældssanering ved konkurs

  • Ved afsigelsen af konkursdekretet overdrages skyldnerens ret til at råde over aktiverne i insolvensboet og retten til at handle i sager vedrørende disse aktiver til insolvensbehandleren, som herefter handler på vegne af skyldneren og for dennes regning.
  • Hvis skyldnerens retshandler under konkursbehandlingen er til skade for insolvensboet, kan de ikke gøres gældende over for kreditorerne, men de er fortsat gyldige.
  • Skyldneren og med skyldnerens samtykke en nærtstående part har ret til at anvende aktivet i boet som normalt. De er dog forpligtet til at beskytte det mod skader, tab eller ødelæggelse og til at afholde sig fra enhver brug, som kan forringe dets værdi, ud over normalt slid. Enhver, der bruger et aktiv som indgår i insolvensboet, er forpligtet til på ethvert tidspunkt at give insolvensbehandleren mulighed for at undersøge aktivet. Hvis aktivet anvendes af en anden person end skyldneren eller dennes nærtstående part, kan det kun anvendes med insolvensbehandlerens samtykke. Alle indtægter fra tredjemands brug af aktivet indgår i insolvensboet.
  • Fast ejendom af høj værdi, der indgår i boet, realiseres af insolvensbehandleren ved auktion. Fast ejendom af lav værdi, der indgår i boet, realiseres af insolvensbehandleren på samme måde som løsøre.
  • I forbindelse med realisering af fast ejendom ved auktion er det laveste bud det beløb, der fastsættes af den sikrede kreditor, hvis pant i det auktionerede aktiv er efterstillet, eller af kreditorrepræsentanten, hvis der ikke er stiftet pant i det auktionerede aktiv.
  • Realisering af skyldners bolig
  • Insolvensbehandleren kan kun realisere skyldnerens bolig ved en auktion.
  • Skyldnerens bolig kan ikke realiseres, hvis provenuet fra realiseringen efter fradrag af den værdi af skyldnerens bolig, der ikke kan gøres udlæg i (10 000 EUR), ikke er tilstrækkelig til at dække omkostningerne ved realisering og i det mindste en del af kreditorernes anmeldte krav. Insolvensbehandleren vurderer værdien af skyldnerens bolig. Hvis en af kreditorerne fremlægger en sagkyndig rapport og betaler et forskud på notarens vederlag for certificeringen af auktionsprocessen, tages der imidlertid udgangspunkt i den sagkyndige rapport. Hvis aktivet i så fald ikke realiseres, er den pågældende kreditor forpligtet til at godtgøre omkostningerne ved realisering.
  • Hvis skyldnerens bolig realiseres, overfører insolvensbehandleren et beløb svarende til den værdi af boligen, som der ikke kan gøres udlæg i (uden for udlodningen), til den bankkonto, som insolvensbehandleren har åbnet med henblik herpå i skyldners navn, og insolvensbehandleren underretter skyldneren herom uden unødig forsinkelse. Det er kun insolvensbehandleren, der har bemyndigelse til at indsætte finansielle midler på eller overføre finansielle midler til skyldnerens særlige konto.
  • De finansielle midler på skyldnerens særlige konto kan ikke gøres til genstand for konkursbehandling, udlæg eller en tilsvarende fuldbyrdelsesprocedure i 36 måneder fra datoen for kontoens åbning.
  • I den i afsnit 4 omhandlede periode har skyldneren ikke ret til at råde over sin særlige konto, men kan dog anmode banken eller den udenlandske banks datterselskab om at hæve et månedligt beløb fra denne konto som fastsat af den slovakiske regering (250 EUR).
  • I forbindelse med realisering af en bolig tilhørende en skyldner, der har fælleseje med sin ægtefælle, åbner insolvensbehandleren også en særlig konto for ægtefællen.
  • Realisering af løsøre
  • Insolvensbehandleren realiserer løsøre, der indgår i boet, som en eller flere rækker af aktiver gennem en udbudsprocedure. I denne forbindelse offentliggør insolvensbehandleren i handelstidende alle de aktiver, der udbydes til salg, og udbudsperioden, der ikke må være under ti kalenderdage regnet fra offentliggørelsen af udbuddet i handelstidende. De eneste bud, der tages i betragtning, er de bud, hvor den bydende har indsat et forskud svarende til den fulde foreslåede købspris på insolvensbehandlerens konto. Den højestbydende vinder buddet. Er der flere bydende, som tilbyder den samme pris, vælger insolvensbehandleren køberen ved lodtrækning. Køberen skal sørge for afhentning af det købte for egen regning.
  • Hvis det efter den tredje budrunde ikke er lykkedes at realisere løsøre i boet, indgår det ikke længere i boet. Hvis en kreditor med et anmeldt krav udtrykker interesse i sådant løsøre, overfører insolvensbehandleren det til den kreditor med et anmeldt krav, der har afgivet det højeste bud, senest ti dage efter udløbet af den tredje budrunde. Er der flere bydende, som tilbyder den samme pris, vælger insolvensbehandleren køberen ved lodtrækning. Køberen skal sørge for afhentning af det købte for egen regning.
  • Insolvensbehandleren kan realisere løsøre på anden vis på grundlag af en skriftlig instruks fra kreditorrepræsentanten eller den sikrede kreditor. Hvis der er mere end én sikret kreditor, udstedes den skriftlige instruks af kreditoren med et foranstillet pant.
  • Realisering af tilgodehavender og andre aktiver
  • Hvis skyldnerens tilgodehavender indgår i insolvensboet, forsøger insolvensbehandleren at inddrive dem, men ikke via domstolene eller en anden kompetent myndighed. Hvis insolvensbehandleren ikke kan inddrive tilgodehavenderne inden for seks måneder efter afsigelsen af konkursdekretet, realiseres tilgodehavenderne ved at overdrage dem som løsøre. Insolvensbehandleren er ikke bundet af bestemmelser, der forbyder eller begrænser overdragelsen af tilgodehavender. Sådanne begrænsninger ophører ved overdragelsen af tilgodehavendet.
  • Hvis tilgodehavendet indgår i insolvensboet, udsættes forældelsesfristen, og begynder først at løbe igen, når tilgodehavendet ikke længere indgår i boet. Retten eller en anden berørt myndighed udsætter i påkommende tilfælde den procedure, hvorunder tilgodehavendet, der indgår i boet, gøres gældende, indtil tilgodehavendet ikke længere indgår i boet.
  • Insolvensbehandleren realiserer andre aktiver på samme måde som løsøre eller tilgodehavender.
  • Retten til tilbagekøb af aktiver, der indgår i insolvensboet
  • Den bemyndigede person (som defineret nedenfor) har på et hvilket som helst tidspunkt ret til med skyldnerens samtykke at tilbagekøbe enhver del af aktiverne i insolvensboet til en pris, der er fastsat i den sagkyndige rapport. I så fald finder bestemmelserne om realisering ikke anvendelse.
  • Med skyldnerens samtykke har den bemyndigede person ret til at tilbagekøbe aktiver i insolvensboet til den pris, der blev opnået i forbindelse med auktionen eller udbudsproceduren, eller til den pris, der tilbydes af en kreditor, hvis beløbet overføres til insolvensbehandleren senest ti dage efter afslutningen af auktionen eller udbudproceduren eller efter kreditorens afgivelse af et bud.
  • Hvis skyldnerens slægtning i lige linje, søskende eller ægtefælle med skyldnerens samtykke udøver retten til at tilbagekøbe skyldnerens bolig, der indgår i boet, fradrages den værdi af boligen, der ikke kan gøres udlæg i, i købsprisen.
  • Ved en person, der er berettiget til at udøve sin ret til at tilbagekøbe aktiver i insolvensboet, forstås skyldnerens slægtning i lige linje, søskende eller ægtefælle eller kommunen i det matrikelområde, hvor den faste ejendom er beliggende.
  • I tilfælde af en tilsidesættelse af den berettigede persons ret til at tilbagekøbe aktiver i insolvensboet kan den berettigede person anmode køberen om at tilbyde vedkommende at købe det pågældende aktiv. Denne ret bortfalder, hvis den ikke udøves inden tre måneder efter realiseringen af aktivet.

11 Hvilke fordringer kan anmeldes i skyldnerens bo, og hvordan behandles fordringer, som opstår, efter at insolvensbehandlingen blev påbegyndt?

I forbindelse med konkursbehandling

  • Alle kreditorens krav mod skyldneren kan anmeldes, herunder krav, der ikke er forfaldet.
  • Sikrede krav med pant i skyldnerens aktiver kan ligeledes anmeldes.
  • En kreditors sikrede krav mod en anden person end skyldneren (insolvent skyldner) kan ligeledes anmeldes, hvis pantet vedrører den insolvente skyldners aktiver (der er visse begrænsninger vedrørende fyldestgørelse i sådanne tilfælde). Hvis sådanne krav ikke anmeldes, behandles de som mere efterstillede krav i boet.
  • Fremtidige krav eller betingede krav kan ligeledes anmeldes.
  • Krav, som ikke anmeldes, betegnes som krav i boet.
  • Der sondres mellem krav i det generelle bo og krav i det særskilte bo (som er sikret ved pant).
  • Dette omfatter f.eks.:
    • godtgørelse af omkostningerne ved realisering af boet, udlodning af provenuet og den midlertidige insolvensbehandlers vederlag og udgifter
    • retten til tilbagebetaling af forskuddet til dækning af omkostningerne ved konkursbehandlingen
    • godtgørelse af insolvensbehandlerens nødvendige omkostninger ved konkursbehandlingen
    • underholdsbidrag til børn, der forfalder efter afsigelsen af konkursdekretet, og for den kalendermåned, hvor konkursdekretet blev afsagt
    • omkostninger forbundet med forvaltningen af insolvensboet og krav knyttet til driften af virksomheden under konkursbehandlingen, herunder krav knyttet til aftaler indgået af insolvensbehandleren
    • vederlag til likvidatoren og den ansvarlige repræsentant og godtgørelse af nødvendige omkostninger forbundet med deres aktiviteter efter afsigelsen af konkursdekretet
    • løn til en arbejdstager og andre rettigheder i henhold til en arbejdsaftale eller en anden rammeaftale om arbejde, der udføres uden for ansættelsesforhold (i det følgende benævnt "arbejdstagerrettigheder"), der er erhvervet efter afsigelsen af konkursdekretet, og som vedrører den kalendermåned, hvor konkursdekretet blev afsagt, som fastsat af insolvensbehandleren eller i aftalen mellem insolvensbehandleren og arbejdstageren, som insolvensbehandleren anmoder om at udføre opgaver i forbindelse med forvaltningen af insolvensboet
    • rettigheder for en arbejdstager, der er erhvervet efter afsigelsen af konkursdekretet, og som vedrører den kalendermåned, hvor konkursdekretet blev afsagt, som fastsat af insolvensbehandleren eller i aftalen mellem insolvensbehandleren og arbejdstageren, som insolvensbehandleren anmoder om at varetage opgaver i forbindelse virksomhedens drift under konkursbehandlingen
    • krav vedrørende skatter, afgifter, told, sygeforsikringsbidrag, bidrag til socialsikringsordninger, pensionsbidrag og supplerende pensionsbidrag, som er opstået efter afsigelsen af konkursdekretet, der vedrører virksomhedens drift under konkursbehandlingen
    • en arbejdstagers rettigheder, der er erhvervet efter afsigelsen af konkursdekretet, og som vedrører den kalendermåned, hvor konkursdekretet blev afsagt, svarende til højst fire gange minimumsindkomsten pr. kalendermåned under ansættelsesforholdet efter afsigelsen af konkursdekretet, herunder den kalendermåned, hvor konkursdekretet blev afsagt, og den kalendermåned, hvor ansættelsesforholdet ophørte
    • krav vedrørende skatter, afgifter, told, sygeforsikringsbidrag, bidrag til socialsikringsordninger, pensionsbidrag og supplerende pensionsbidrag, som er opstået efter afsigelsen af konkursdekretet, der vedrører forvaltningen og realiseringen af insolvensboet
    • krav om godtgørelse fra garantifonden vedrørende ydelser tilkendt arbejdstageren knyttet til dennes arbejdstagerrettigheder, der udgør et krav i boet.
  • Insolvensbehandleren dækker løbende kravene i det generelle bo, og hvis insolvensbehandleren ikke kan fyldestgøre kravene i det generelle bo med samme plads i konkursordenen fuld ud, fyldestgøres de forholdsmæssigt.
  • Krav i det særskilte bo er knyttet til det særskilte bo.
  • Insolvensbehandleren dækker løbende kravene i det særskilte bo, og hvis insolvensbehandleren ikke kan fyldestgøre kravene i det særskilte bo med samme plads i konkursordenen fuld ud, fyldestgøres de forholdsmæssigt.
  • Kravene i boet anmeldes til insolvensbehandleren. Insolvensbehandleren meddeler på anmodning kreditor, om han/hun anerkender retsgrundlaget for og størrelsen af kravet i boet, herunder dets plads i konkursordenen.
  • Hvis insolvensbehandleren ikke anerkender kravet i boet, opfordres kreditor til at anlægge sag mod insolvensbehandleren, således at retten kan fastslå det retlige grundlag eller størrelsen af kravet i boet. Hvis kreditor ikke anlægger sag rettidigt, ses der bort fra kravet i boet, i det omfang insolvensbehandleren ikke har anerkendt det.
  • Insolvensbehandleren er ansvarlig for enhver skade, der påføres kreditorerne eller andre personer som følge af ineffektive eller urimelige omkostninger forbundet med forvaltningen eller realiseringen af insolvensboet eller virksomhedens drift, medmindre insolvensbehandleren dokumenterer at have handlet med erhvervsmæssig diligenspligt.
    • Insolvensbehandleren fører en overskuelig fortegnelse over kravene i boet og skal fremlægge uddrag af denne fortegnelse for retten.

I forbindelse med gældssanering ved konkurs

  • I forbindelse med gældssanering anerkendes tre grupper af krav:
    • Krav, som kun kan indfries ved konkurs eller tilbagebetaling i rater. Dette omfatter navnlig krav, der er opstået forud for afsigelsen af konkursdekretet eller ydelsen af beskyttelse mod kreditorer, accessoriske krav og krav i forbindelse med ophævelse eller tilbagekaldelse af en kontrakt, der er indgået før konkursen.
    • Krav, der ikke fyldestgøres, dvs. krav, som i tilfælde af gældssanering ikke kan gøres gældende over for skyldneren. Dette omfatter underordnede krav (en del af kravene), krav vedrørende veksler, konventionalbod, andre økonomiske sanktioner, nærtstående parters krav og de omkostninger, der afholdes af deltagerne i gældssaneringen.
    • Krav, der ikke berøres af gældssaneringen (kreditor kan afgøre, om de skal anmeldes):
      • Krav, som ikke er anmeldt i forbindelse med gældssaneringen ved konkurs, da insolvensbehandleren ikke har givet kreditor skriftlig meddelelse om gældssaneringen ved konkurs
      • krav mod centret for retshjælp (Centrum právnej pomoci)
      • sikrede krav, i det omfang de er dækket af værdien af det behæftede aktiv
      • krav som følge af ansvar for personskade forårsaget af forsætlig forsømmelse, herunder accessoriske krav
      • krav vedrørende underholdsbidrag til børn, herunder accessoriske krav
      • krav mod skyldneren vedrørende arbejdstagerrettigheder
      • økonomiske sanktioner i henhold til straffeloven
      • ikke-økonomiske krav.
      • Hvis et sikret krav ikke anmeldes i forbindelse med gældssanering ved konkurs, kan den sikrede kreditor kun søge fyldestgørelse i det behæftede aktiv.
      • Det retlige begreb krav i boet anvendes ikke i forbindelse med gældssanering ved konkurs. Efter realiseringen af insolvensboet og bilæggelsen af alle tvister, der kan påvirke udlodningen af provenuet, forbereder insolvensbehandleren udlodningen af provenuet uden unødig forsinkelse og senest 60 dage efter afsigelsen af konkursdekretet. Insolvensbehandleren meddeler, at udlodningen vil blive bekendtgjort i handelstidende.
      • Insolvensbehandleren trækker først omkostningerne forbundet med konkursen og herefter en eventuel værdi af boligen, som der ikke kan gøres udlæg i, fra provenuet, og derefter fyldestgøres anmeldte krav vedrørende underholdsbidrag til skyldnerens børn forholdsmæssigt, og det resterende beløb fordeles forholdsmæssigt mellem alle de kreditorer, der har anmeldt krav, på grundlag af deres fastlagte krav. Omkostningerne forbundet med fyldestgørelsen bæres af den enkelte kreditor.
      • Omkostningerne ved konkursbehandlingen omfatter:
        • vederlaget til insolvensbehandleren og omkostningerne ved realisering af boet og udlodning af provenuet
        • insolvensbehandlerens nødvendige omkostninger forbundet med konkursbehandlingen
        • omkostningerne forbundet med forvaltningen af insolvensboet
        • udlæg til en sagkyndig rapport
        • omkostningerne forbundet med de undersøgelser, som insolvensbehandleren har foretaget på kreditors initiativ, op til det beløb, der er godkendt af kreditorrepræsentanten eller på kreditormødet.

12 Hvilke regler gælder for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer?

Anmeldelse af krav i konkurssager

  • Et krav, der ikke er et krav i boet, skal anmeldes under konkursbehandlingen.
  • En genpart af anmeldelsen skal indgives til insolvensbehandleren senest 45 dage efter afsigelsen af konkursdekretet, og kreditor skal ligeledes fremsende en genpart af anmeldelsen til retten.
  • Hvis kreditor indgiver sin anmeldelse til insolvensbehandleren efter udløbet af denne frist, ses der bort fra kravet, og kreditor kan ikke udøve sin stemmeret eller andre rettigheder knyttet til det anmeldte krav. Dette berører ikke kreditors ret til forholdsmæssig fyldestgørelse, men kreditor kan dog kun blive fyldestgjort med det provenu, der indgår i udlodningen af det generelle bo, hvis udlodningen er blevet bekendtgjort i handelstidende efter insolvensbehandlerens modtagelse af anmeldelsen. Insolvensbehandleren offentliggør opførelsen af et sådant krav på listen over krav i handelstidende med angivelse af kreditors navn og det anmeldte beløb.
  • I forbindelse med et sikret krav skal panteretten gøres behørigt og rettidigt gældende i en anmeldelse, der indgives til insolvensbehandleren inden for den generelle anmeldelsesfrist på 45 dage efter afsigelsen af konkursdekretet, da kravet i modsat fald ikke kan gøres gældende. Det er ligeledes muligt at anmelde et fremtidigt krav eller et krav, der er knyttet til opfyldelsen af en betingelse ("betinget krav"). En kreditor med et betinget krav kan dog først gøre de rettigheder, der er knyttet til det betingede krav, gældende, når kreditoren har fremlagt dokumentation for det betingede krav for insolvensbehandleren.
  • Fremsendelsen af anmeldelsen til insolvensbehandleren har samme retsvirkninger i forhold til forældelsesfristen og rettens ophør som udøvelsen af retten ved domstolene.
  • I forbindelse med insolvensbehandling kan en kreditor med et krav mod en anden person end den insolvente skyldner ligeledes anmelde kravet, når det er sikret ved pant i den insolvente skyldners aktiver.
  • Hvis en sådan kreditor ikke anmelder sit sikrede krav inden for den generelle anmeldelsesfrist, tages kreditorens panteret ikke i betragtning under konkursbehandlingen. Kreditor kan dog kræve tilbagelevering af de elementer, der har bidraget til at forøge værdien af det pågældende bo, og kreditor kan gøre et sådant krav gældende mod det pågældende bo som et krav i boet, der først vil blive fyldestgjort, når alle andre krav i boet er blevet fyldestgjort.

Oplysninger i en anmeldelse af krav i konkurssager

  • Anmeldelsen skal indgives på den foreskrevne formular og skal indeholde grundlæggende oplysninger, og i modsat fald ses der bort fra anmeldelsen. Grundlæggende oplysninger i en anmeldelse:

a) kreditors fornavn, efternavn og adresse eller firmanavn og hjemsted

b) skyldnerens fornavn, efternavn og adresse eller firmanavn og hjemsted

c) retsgrundlaget for kravet

d) rækkefølgen for fyldestgørelse af kravene i det generelle bo

e) det samlede krav

f) kreditors underskrift.

  • Alle sikrede krav skal anmeldes særskilt med angivelse af det sikrede beløb, typen, plads i konkursordenen, det behæftede aktiv og retsgrundlaget for stiftelsen af panteretten.
  • Det angives ligeledes i anmeldelsen af det sikrede krav, i hvilke situationer kravet opstår, og hvilke betingelser der skal opfyldes, før kravet kan opstå.
  • I anmeldelsen opdeles det samlede krav i hovedkrav og underordnede krav, og de underordnede krav opdeles i anmeldelsen ud fra kravets retsgrundlag.
  • Kravet opgøres i euro. Hvis kravet ikke er opgjort i euro, fastsættes kravets størrelse af insolvensbehandleren, der beregner beløbet i overensstemmelse med den referencesats, der er fastsat og offentliggjort af Den Europæiske Centralbank eller den slovakiske centralbank på datoen for afsigelse af konkursdekretet. Hvis kravet er opgjort i en valuta, hvis referencesats ikke er fastsat eller offentliggjort af Den Europæiske Centralbank eller den slovakiske nationalbank, fastsættes kravets størrelse af insolvensbehandleren med erhvervsmæssig diligenspligt.
  • Anmeldelsen skal ledsages af dokumenter, der begrunder de oplysninger, der er anført i anmeldelsen. Hvis kreditor er en regnskabsenhed, angives det i anmeldelsen, om kravet er bogført, i hvilket omfang og i givet fald, hvorfor kravet ikke er bogført.
  • Anmeldelsen af et ikke-økonomisk krav skal ledsages af en sagkyndig rapport, der fastsætter værdien af det ikke-økonomiske krav, og i modsat fald ses der bort fra anmeldelsen.
  • En kreditor, som ikke har bopæl, hjemsted eller en filial på Slovakiets område, skal udpege en repræsentant med henblik på forkyndelse af dokumenter, som har bopæl eller hjemsted på Slovakiets område, og skriftligt underrette insolvensbehandleren om udpegningen af denne repræsentant, da dokumenterne i modsat fald kun vil blive meddelt kreditoren ved offentliggørelse i handelstidende.

Mangler i en anmeldelse af krav i konkurssager

  • Når den generelle anmeldelsesfrist er udløbet, skal insolvensbehandleren uden unødig forsinkelse forelægge retten listen over fremsendelser, der efter insolvensbehandlerens mening ikke kan betragtes som anmeldelser, bilagt insolvensbehandlerens udtalelse, og retten skal uden unødig forsinkelse afsige kendelse om, hvorvidt sådanne fremsendelser skal betragtes som anmeldelser. Retten forkynder kendelsen for insolvensbehandleren, der underretter de berørte personer herom.
  • En anmeldelse af et krav under konkursbehandlingen kan ikke korrigeres eller ændres.
  • Liste over krav i konkurssager
  • Insolvensbehandleren opfører løbende anmeldte krav på listen over krav. Insolvensbehandleren udsteder på kreditors anmodning straks en attest, hvori det angives, om kreditors krav er blevet opført på listen over krav.
  • Under konkursbehandlingen er listen over krav grundlaget for udøvelsen af de rettigheder, der er forbundet med det anmeldte krav.

Anfægtelse og fastlæggelse af krav under konkursbehandlingen.

  • Den slovakiske retsorden anvender ikke udtrykkene "anerkendelse" eller "ikke-anerkendelse" af et krav, men udtrykkene "anfægtelse" og "fastlæggelse" af et krav.
  • Insolvensbehandleren sammenligner alle anmeldte krav med den insolvente skyldners regnskaber og lignende dokumentation og med listen over forpligtelser og tager hensyn til den insolvente skyldners og andre personers anmeldelser. Insolvensbehandleren foretager ligeledes sin egen undersøgelse, og hvis det viser sig, at et krav er tvivlsomt, skal insolvensbehandleren anfægte den tvivlsomme del af kravet.
  • Insolvensbehandleren eller en kreditor, der har anmeldt et krav, kan anfægte et krav (sidstnævnte ved at indgive en skriftlig anmodning til insolvensbehandleren på en særlig formular) under henvisning til retsgrundlaget, mulighederne for indfrielse, beløbsstørrelsen, plads i konkursordenen, pantesikkerheden eller pantets prioritet. Hvis kravet er anmeldt af en EU-myndighed eller -institution eller af et EU-organ, er det ikke muligt at anfægte retsgrundlaget og det beløb, der er fastsat af EU-myndigheden, -institutionen eller -organet.
  • Kravet kan anfægtes:
    • senest 30 dage efter udløbet af den generelle frist for anmeldelse af krav
    • senest 30 dage efter offentliggørelsen af opførelsen af kravet på listen over krav i handelstidende, hvis kravet blev anmeldt for sent.
    • Hvis der er et stort antal anmeldelser eller en anden vægtig grund, kan retten på insolvensbehandlerens anmodning eller af egen drift forlænge dennes frist for anfægtelse af krav op til flere gange, hver gang med maksimalt 30 dage.
    • Enhver, der anfægter kravet, skal altid begrunde anfægtelsen af kravet med angivelse af det anfægtede beløb, enhver, der anfægter konkursordenen, skal angive den ønskede plads i konkursordenen, og enhver, der anfægter en panteret, skal angive anfægtelsens omfang, da anfægtelsen ellers er uden retsvirkninger. Hvis et anfægtet krav er blevet endog delvis anerkendt af retten, er den person, der har anfægtet kravet, ansvarlig for den skade, som den kreditor, der har anmeldt det anfægtede krav, er blevet påført, medmindre vedkommende dokumenterer at have handlet med erhvervsmæssig diligenspligt.
    • Insolvensbehandleren anfører uden unødig forsinkelse anfægtelsen af kravet på listen over krav og underretter skriftligt den kreditor, hvis krav er blevet anfægtet, herom.
    • Kreditorens anfægtelse af et krav er korrekt indgivet i følgende tilfælde:
      • Hvis den er indgivet på en særlig formular.
      • Hvis der overføres et depositum på 350 EUR til insolvensbehandlerens bankkonto med angivelse af kravets nummer i listen over krav som et variabelt symbol. I denne forbindelse offentliggør insolvensbehandleren oplysninger om den bankkonto, som depositummet kan overføres til, i handelstidende, og det skal overføres inden udløbet af fristen for anfægtelse af kravet. Der skal overføres et særskilt depositum for hver enkelt anfægtelse af krav i en særskilt anmeldelse, og depositummet indgår i det generelle bo. Hvis der er grundlag for at anfægte kravet helt eller delvis, har den kreditor, der har anfægtet kravet, ret til at få tilbagebetalt depositummet, der indgår som et krav i boet.
      • Den insolvente skyldner har ret til at anfægte det anmeldte krav inden for den frist, der er indrømmet kreditorerne til anfægtelse af krav. Anfægtelsen anføres på listen over krav, men den er ikke relevant for fastlæggelsen af kravet.
      • Kreditor har ret til indbringe sagen for retten, således at den kan tage stilling til det anfægtede krav. Denne sag skal anlægges mod alle, der har anfægtet kravet. Sagen mod alle sådanne personer skal indbringes for retten senest 30 dage efter kreditors modtagelse af den skriftlige meddelelse fra insolvensbehandleren om anfægtelsen af kravet, ellers bortfalder denne ret. Dette kan ske ved den ret, der forestår konkursbehandlingen. Retten til at fastlægge et anfægtet krav er udøvet rettidigt, selv om sagen er indbragt inden for fristen for en ret, der ikke er kompetent. Selve proceduren er underlagt de almindelige retsplejeregler.
      • Hvis en kreditor med et krav, der anfægtes på grund af dets plads i konkursordenen, ikke anlægger sag, indsættes kravet nederst i konkursorden.
      • Hvis kreditors krav er blevet anfægtet, men en anden myndighed end retten havde kompetence til at træffe afgørelse om kravet, er den ret, der har kompetence til at prøve lovligheden af en sådan afgørelse, ligeledes den kompetente ret for proceduren for fastlæggelse af kravet. Det samme gælder, hvis en anden myndighed end en domstol ikke har truffet en sådan afgørelse.
      • Ved at anlægge sag kan kreditor anmode om at få fastslået retsgrundlaget, mulighederne for indfrielse, kravets plads i konkursordenen og kravets størrelse, pantesikkerheden eller pantets prioritet, men kreditor kan ikke kræve mere end anført i anmeldelsen.
      • Afgørelsen om det anfægtede krav finder anvendelse på alle parterne i konkurssagen.
      • Efter udløbet af fristen for at anfægte kravet, betragtes kravet som fastlagt, i det omfang det ikke er blevet anfægtet.
      • Et krav, der kun er anfægtet af insolvensbehandleren, og et krav, der er anfægtet af kreditoren med dennes samtykke, kan anerkendes skriftligt af insolvensbehandleren med kreditors samtykke, hvis retten endnu ikke har truffet afgørelse. Anerkendelsen af det anfægtede krav betyder, at det tages i betragtning i det fastlagte omfang.
      • Et krav, der fastlagt ved en retsafgørelse eller ved en afgørelse truffet af et andet kompetent offentligt organ, tages i betragtning i det fastlagte omfang.
      • På den anfægtede kreditors anmodning skal anmeldelsen af et krav, som er blevet gyldigt anfægtet af en anden kreditor, uden unødig forsinkelse forelægges for retten af insolvensbehandleren sammen med de dokumenter, der er fremlagt af den kreditor, der har anmeldt et krav, og den kreditor, der har anfægtet kravet, bilagt insolvensbehandlerens udtalelse om, hvorvidt og i hvilket omfang kravet er blevet regnskabsført, i hvilket omfang det anfægtes af den insolvente skyldner, og i hvilket omfang insolvensbehandleren anerkender det, og af hvilken grund. På grundlag af disse dokumenter træffer retten uden unødig forsinkelse afgørelse om, hvorvidt og i hvilket omfang den vil give kreditor de stemmerettigheder og andre rettigheder, der er knyttet til det anfægtede krav. Retten underretter insolvensbehandleren og kreditor om afgørelsen om kreditors rettigheder knyttet til det anfægtede krav Afgørelsen offentliggøres ikke i handelstidende. Kreditor har ret til at klage over afgørelsen om sine rettigheder knyttet til det anfægtede krav.

Anmeldelse af krav i forbindelse med rekonstruktionsbehandling

  • En genpart af anmeldelsen skal indgives til insolvensbehandleren senest 30 dage efter godkendelsen af rekonstruktionsbehandlingen. Der ses bort fra anmeldelser, der indgives efter denne frist.

Oplysninger i en anmeldelse i forbindelse med rekonstruktionsbehandling

  • Bestemmelserne om oplysningerne i en anmeldelse i konkurssager finder tilsvarende anvendelse. I forbindelse med et sikret krav skal panteretten gøres behørigt og rettidigt gældende i en anmeldelse, ellers betragtes et krav i forbindelse med rekonstruktion som et usikret krav.
  • Anmeldelsen kan korrigeres og ændres ved at erstatte den oprindelige anmeldelse, der er indgivet til insolvensbehandleren, med en ny anmeldelse inden udløbet af fristen for anmeldelse af krav.
  • Insolvensbehandleren udsteder på kreditors anmodning en attest, hvori det angives, om kreditors krav er blevet opført på listen over krav.
  • I tvivlstilfælde kan insolvensbehandleren på et hvilket som helst tidspunkt under rekonstruktionsbehandlingen indbringe anmeldelsen for retten, således at retten kan afgøre, om anmeldelsen skal tages i betragtning.

Liste over krav i forbindelse med rekonstruktionsbehandling

  • Insolvensbehandleren anfører løbende de anmeldte krav og oplysningerne i anmeldelsen på listen over krav, således at listen over krav kan udarbejdes senest ti dage efter udløbet af fristen for anmeldelse af krav.
  • I forbindelse med udarbejdelsen af listen over krav opfordrer insolvensbehandleren skyldneren til at fremsætte sine bemærkninger til de opførte krav inden for den frist, der er fastsat af insolvensbehandleren, som ikke må være under fem arbejdsdage eller mere end ti arbejdsdage.
  • Senest tre dage efter udløbet af fristen for anfægtelse af krav indgiver insolvensbehandleren en kopi af listen over krav med angivelse af de anfægtede krav til retten. Med henblik på vurderingen af, i hvilket omfang kravene er blevet anfægtet, anføres oplysningerne på listen over anmeldte krav indgivet til retten.
  • I tilfælde af ændring af de oplysninger, der er anført på listen over krav under rekonstruktionsbehandlingen, skal insolvensbehandleren, så snart denne bliver bekendt med ændringen, opføre den på listen over krav, og insolvensbehandleren underretter ligeledes retten herom.
  • Listen over krav indgår i insolvensbehandlerens dossier.

Anfægtelse og fastlæggelse af krav i forbindelse med rekonstruktionsbehandlingen

  • Insolvensbehandleren sammenligner med erhvervsmæssig diligenspligt alle anmeldte krav med skyldnerens regnskaber og lignende dokumentation og med listen over skyldnerens forpligtelser og tager hensyn til skyldnerens og andre personers anmeldelser. Insolvensbehandleren foretager ligeledes sin egen undersøgelse, og hvis det viser sig, at et anmeldt krav er tvivlsomt med hensyn til retsgrundlaget, mulighederne for indfrielse, beløbsstørrelsen, pantesikkerheden eller pantets prioritet, skal insolvensbehandleren anfægte den tvivlsomme del af det anmeldte krav.
  • Insolvensbehandleren kan kun anfægte det anmeldte krav inden for 30 dage efter udløbet af fristen for anmeldelse af krav. Insolvensbehandleren anfægter et anmeldt krav ved at anføre anfægtelsen, baggrunden herfor og i hvilket omfang, kravet anfægtes, på listen over krav. Hvis insolvensbehandleren anfægter kravets størrelse, anføres den fastlagte størrelse af det anfægtede krav på listen over krav. Efter udløbet af fristen for at anfægte kravet betragtes kravet som fastlagt, i det omfang det ikke er blevet anfægtet. Med henblik på udøvelsen af de rettigheder, der er forbundet med det anmeldte krav, betragtes kravet som fastlagt, selv om det kun er beløbet, der er blevet anfægtet.
  • En skyldner eller kreditor, der har anmeldt et krav til insolvensbehandleren, har ret til at anmode insolvensbehandleren om at anfægte et (andet) anmeldt krav. Insolvensbehandleren er forpligtet til at vurdere alle klager med erhvervsmæssig diligenspligt, og efter vurderingen af klagen skal insolvensbehandleren skriftligt underrette den person, der har indgivet klagen, om sagens behandling. Insolvensbehandleren anfører anmodningen om anfægtelse af kravet og om behandlingen af sagen på listen over krav.
  • En kreditor, hvis krav er blevet anfægtet, kan inden for 30 dage efter udløbet af fristen for anfægtelse af et krav anlægge sag mod skyldneren og anmode retten om at fastlægge retsgrundlaget, mulighederne for indfrielse, beløbsstørrelsen, pantesikkerheden eller pantets prioritet, men kreditor kan ikke kræve mere end anført i anmeldelsen. Sagen kan indbringes for den kompetente ret i rekonstruktionssager.
  • Hvis en kreditor, hvis krav er blevet anfægtet, ikke anlægger sag med henblik på fastlæggelse af det anfægtede krav inden for den lovbestemte frist, eller hvis kreditoren trækker sin anmodning herom tilbage, tages der ikke længere hensyn til kreditorens anmeldte krav, i det omfang det er anfægtet, under rekonstruktionsbehandlingen, og hvis rekonstruktionsplanen godkendes af retten, er det ikke muligt at inddrive kravet, i det omfang det er anfægtet, hos skyldneren.
  • Rettens afgørelse om fastlæggelsen af det anfægtede krav finder anvendelse på alle. Så snart rettens afgørelse om fastlæggelse af kravet har fået retsvirkning, betragtes det anfægtede krav som fastlagt, i det omfang retten har fastlagt, og kravet kan ikke inddrives hos skyldner ud over dette omfang.
  • Så længe fristen for at anlægge sag med henblik på fastlæggelse af kravet ikke er udløbet, eller så længe retten ikke har truffet afgørelse om fastlæggelsen af kravet, kan skyldneren efterfølgende anerkende kravet skriftligt over for kreditor. Som følge af denne anerkendelse tages det anfægtede krav i betragtning i det fastlagte omfang. Hvis insolvensbehandleren har anfægtet kravet på kreditors initiativ, kan skyldneren kun anerkende det anfægtede krav med den pågældende kreditors samtykke.
  • Fastlæggelsen af kravet i forbindelsen med rekonstruktionsbehandlingen anføres på listen over krav. Insolvensbehandleren skal anføre fastlæggelsen af kravet på listen over krav, så snart kravet betragtes som fastlagt, eller så snart skyldneren har anerkendt kravet.
  • Når retten i forbindelse med proceduren for fastlæggelse af et anfægtet krav erklærer skyldneren konkurs, afsiger retten en kendelse om udsættelse af den verserende procedure for fastlæggelse af det anfægtede krav.

Anmeldelse af krav i forbindelse med gældssanering

Gældssanering ved konkurs

  • Når retten i forbindelse med proceduren for fastlæggelse af et anfægtet krav erklærer skyldneren konkurs, afsiger retten en kendelse om udsættelse af den verserende procedure for fastlæggelse af det anfægtede krav.
  • En kreditor kan anmelde et krav inden for 45 dage fra afsigelsen af konkursdekretet, og i påkommende tilfælde indtil insolvensbehandleren bekendtgør den forestående udarbejdelse af udlodningsplanen.
  • Hvis kreditor indgiver anmeldelsen til insolvensbehandleren efter fristen på 45 dage, tages anmeldelsen i betragtning, men kreditor kan ikke udøve sin stemmeret.
  • Bestemmelserne vedrørende konkursbehandling finder tilsvarende anvendelse på oplysningerne i anmeldelsen (formular, anmeldelsens indhold, valuta, bilag), og det samme gælder for mangler i anmeldelsen og listen over krav.
  • Det anmeldte krav kan kun anfægtes af en anden kreditor, der har anmeldt et krav. Bestemmelserne om anfægtelse og anmeldelse af krav i konkurssager finder tilsvarende anvendelse. Hvis en kreditor, der har anfægtet et krav, anerkender det, er det tilstrækkeligt til at fastslå det anfægtede krav, og der stilles ikke krav om insolvensbehandlerens samtykke.
  • Alle krav mod skyldneren (ikke kun de anmeldte krav) ophæves i forbindelse med gældssanering ved konkurs.
  • Det kan imidlertid ændres, hvis der anlægges en retssag med henblik på ophævelse af gældssaneringen på grund af skyldnerens uredelige hensigter, når det anføres udtrykkeligt i loven, at uredelige hensigter f.eks. kan være manglende angivelse af kreditor (fysisk person) på listen over kreditorer, selv om insolvensbehandleren havde anmodet herom.

Gældssanering ved tilbagebetaling i afdrag

  • Skyldneren skal vedføje listen over sine forpligtelser til sin anmodning om gældssanering.
  • I sådanne sager anmelder kreditorerne ikke deres krav, idet insolvensbehandleren tager udgangspunkt i sine undersøgelser af skyldnerens forhold.
  • Skyldneren frigøres fra sin gæld ved udfærdigelsen af en tilbagebetalingsplan, men det kan imidlertid ændres, hvis der anlægges en retssag henblik på ophævelse af gældssaneringen på grund af skyldnerens uredelige hensigter, når det anføres udtrykkeligt i loven, at uredelige hensigter f.eks. kan være manglende angivelse af kreditor (fysisk person) på listen over kreditorer, selv om insolvensbehandleren havde anmodet herom.

13 Hvilke regler gælder for udlodning? I hvilken rækkefølge fyldestgøres kreditorernes krav?

Udlodning af provenuet i konkurssager

  • Udlodningen af provenuet i konkurssager afhænger af typen af kreditor (sikrede kreditorer, usikrede kreditorer, kreditorer med efterstillede krav, konventionalbod og krav fra kreditorer, der er knyttet til den insolvente skyldner):
    • Den sikrede kreditors sikrede krav fyldestgøres i det fastlagte omfang med provenuet fra realiseringen af den sikrede kreditors særskilte bo efter fradrag af krav i boet, der er opført på listen over aktiver i det særskilte bo. Hvis det ikke er muligt at fyldestgøre den sikrede kreditors sikrede krav fuldt ud, fyldestgøres det som et usikret krav i de resterende aktiver.
    • Usikrede krav fyldestgøres i det fastlagte omfang med provenuet fra realiseringen af det generelle bo efter fradrag af krav i boet, der er opført på listen over aktiver i det generelle bo. Hvis det ikke er muligt at fyldestgøre usikrede krav fuldt ud, fyldestgøres de forholdsmæssigt i forhold til deres størrelse.
    • Efterstillede krav fyldestgøres i det fastlagte omfang med provenuet fra realiseringen af det generelle bo efter, at andre usikrede krav er fyldestgjort fuldt ud. Hvis det ikke er muligt at fyldestgøre efterstillede krav fuldt ud, fyldestgøres de forholdsmæssigt i forhold til deres størrelse. En konventionalbod og krav fra kreditorer, der er knyttet til den insolvente skyldner, fyldestgøres på samme måde.
    • I konkurssager udloddes provenuet. Inden udarbejdelsen af udlodningsplanen udarbejder insolvensbehandleren en liste over krav i boet, der skal fyldestgøres med provenuet fra det relevante bo (enten et særskilt bo for sikrede aktiver eller det generelle bo). Insolvensbehandleren bekendtgør den forestående udarbejdelse af udlodningsplanen og listen i handelstidende. De personer, der er anført i loven, herunder kreditororganer og kreditorer, kan inden for den fastsatte frist konsultere listen og gøre indsigelse. Indsigelserne kan vedrøre konkursordenen, manglende klassificering af krav, udelukkelse af kravet og kravets omfang. Når fristen er udløbet, udarbejder insolvensbehandleren udlodningsplanen og forelægger den for kreditorudvalget til godkendelse (hvis udvalget ikke er aktivt, forelægges den for retten). Efter godkendelsen udsteder insolvensbehandleren den ubestridelige del af provenuet til den pågældende kreditor og tilbageholder den bestridelige del af provenuet, indtil retten har truffet en afgørelse.
    • Generelt udarbejdes udlodningsplanen (enten for det særskilte eller for det generelle bo) umiddelbart efter realiseringen af den relevante del af aktiverne. Hvis det er muligt i den pågældende sag, udarbejder insolvensbehandleren også en plan for delvis udlodning, men i langt de fleste konkurssager, foretages der kun en (endelig) udlodning.
    • Udlodningen omfatter ligeledes betingede og anfægtede krav. Anfægtede krav fyldestgøres først efter rettens afgørelse om fastlæggelsen af de enkelte krav. Et betinget krav fyldestgøres, når betingelserne for kravet er opfyldt.
    • Insolvensbehandleren udarbejder en plan for den endelige udlodning af provenu til usikrede kreditorer. Denne endelige udlodning omfatter også alle tidligere udlodninger af provenu.

I forbindelse med rekonstruktion og gældssanering ved tilbagebetaling i afdrag udloddes provenuet ikke.

I forbindelse med gældssanering ved konkurs:

  • Efter realiseringen af insolvensboet og bilæggelsen af alle tvister, der kan påvirke udlodningen af provenuet, forbereder insolvensbehandleren udlodningen af provenuet uden unødig forsinkelse og senest 60 dage efter afsigelsen af konkursdekretet. Insolvensbehandleren bekendtgør den forestående udarbejdelse af udlodningsplanen i handelstidende.
  • Insolvensbehandleren trækker først omkostningerne forbundet med konkursen og herefter en eventuel værdi af boligen, som der ikke kan gøres udlæg i, fra provenuet, og derefter fyldestgøres anmeldte krav vedrørende underholdsbidrag til skyldnerens børn forholdsmæssigt, og det resterende beløb fordeles forholdsmæssigt mellem alle de kreditorer, der har anmeldt krav, på grundlag af deres fastlagte krav. Omkostningerne forbundet med fyldestgørelsen bæres af den enkelte kreditor.
  • Betalinger, for hvilke insolvensbehandleren ikke kan identificere kreditors bankkonto eller adresse inden for en frist på tre måneder fra udarbejdelsen af udlodningsplanen, tilfalder staten. Insolvensbehandleren overfører disse betalinger til den ret, der har afsagt konkursdekretet.
  • Insolvensbehandleren er ansvarlig for enhver skade, der påføres kreditorerne, hvis udlodningen af provenuet fra realiseringen er foretaget i strid med de regler, der er fastsat i denne lov, medmindre insolvensbehandleren dokumenterer at have handlet med erhvervsmæssig diligenspligt.
    • Omkostningerne ved konkursbehandlingen dækkes af provenuet til fyldestgørelse af usikrede kreditorer i følgende rækkefølge:
    • vederlaget til insolvensbehandleren og omkostningerne ved realisering af boet og udlodning af provenuet
    • insolvensbehandlerens nødvendige omkostninger forbundet med konkursbehandlingen
    • omkostningerne forbundet med forvaltningen af insolvensboet
    • udlæg til en sagkyndig rapport
    • omkostningerne forbundet med de undersøgelser, som insolvensbehandleren har foretaget på kreditors initiativ, op til det beløb, der er godkendt af kreditorrepræsentanten eller på kreditormødet.

14 Under hvilke omstændigheder kan insolvensbehandlingen afsluttes, og hvilke retsvirkninger har en sådan afslutning (navnlig i forbindelse med en tvangsakkord?)

I forbindelse med konkursbehandling

  • Retten kan på anmodning eller af egen drift træffe afgørelse om afslutning af konkursbehandlingen på grund af utilstrækkelige aktiver, hvis den konstaterer, at den insolvente skyldners aktiver ikke er tilstrækkelige til at dække kravene i boet. Retten afsiger en kendelse om insolvensbehandlerens vederlag og udgifter, der dækkes af skyldners aktiver, om forskud til dækning af den midlertidige insolvensbehandlers vederlag og udgifter, eller om forskud til dækning af omkostningerne ved konkursbehandlingen.
  • Retten træffer afgørelse om afslutning af konkursbehandlingen af egen drift, hvis den konstaterer, at betingelserne for konkursbehandlingen ikke er opfyldt. Retten træffer afgørelse om insolvensbehandlerens vederlag og udgifter på samme måde som i forbindelse med afslutning af konkursbehandlingen på grund af utilstrækkelige aktiver.
  • Efter den endelige udlodning af provenuet træffer retten på insolvensbehandlerens anmodning afgørelse om afslutning af konkursbehandlingen.
  • Retten offentliggør omgående kendelsen om afslutning af konkursbehandlingen i handelstidende og forkynder den ligeledes personligt for den insolvente skyldner og insolvensbehandleren. Insolvensbehandleren og kreditor, hvis fastlagte krav hverken er blevet helt eller delvis indfriet, har ret til at appellere denne kendelse.
  • Retten bekendtgør gyldigheden af afgørelsen om afslutning af konkursbehandlingen i handelstidende. Visse retsvirkninger og et eventuelt udpeget kreditorudvalg ophører på tidspunktet for offentliggørelsen af bekendtgørelsen. Gyldigheden og retsvirkningerne af de foranstaltninger, der blev truffet under konkursbehandlingen, berøres ikke heraf.
  • På datoen for afslutningen af konkursbehandlingen afslutter insolvensbehandleren regnskaberne og udarbejder individuelle regnskaber i overensstemmelse med særlige forskrifter.  Insolvensbehandleren udleverer ligeledes alle nødvendige dokumenter og de resterende aktiver til den insolvente skyldner og i påkommende tilfælde likvidator og træffer andre foranstaltninger i forbindelse med afslutningen af konkursbehandlingen. Når alle disse foranstaltninger er truffet, bringer retten insolvensbehandlerens hverv til ophør.
  • Konkursbehandlingen kan ligeledes afsluttes ved en kendelse, hvori appelretten annullerer afgørelsen truffet af retten i første instans eller ændrer konklusionerne i afgørelsen vedrørende afsigelse af konkursdekret. Retten forkynder kendelsen for den insolvente skyldner og insolvensbehandleren og offentliggør den straks i handelstidende. Ved offentliggørelsen af kendelsen i handelstidende ophører konkursens retsvirkninger, udløbne panterettigheder får virkning på ny, og insolvensbehandlerens og et eventuelt udpeget kreditorudvalgs hverv ophører.
  • I den i afsnit 1 omhandlede kendelse træffer retten afgørelse om insolvensbehandlerens vederlag, der skal betales som fastsat i kendelsen af den person, der har indgivet konkursbegæringen.
  • Hvis en insolvent skyldner, som er en fysisk person, dør under konkursbehandlingen, tilfalder insolvensboet afdødes arvinger eller, hvis afdøde ikke har nogen arvinger, eller hvis de har givet afkald på arven, staten.
  • På grundlag af uddrag af listen over krav er det efter afslutningen af konkursbehandlingen muligt at indgive en begæring om fuldbyrdelse eller udlæg på grundlag af det fastlagte krav, som den insolvente skyldner ikke udtrykkeligt har anfægtet inden for den frist, der er fastsat af insolvensbehandleren. Insolvensbehandleren indgiver listen over krav til retten efter afslutningen af konkursbehandlingen.

I forbindelse med rekonstruktionsbehandling

  • Retten bekræfter ved kendelse planen vedtaget på godkendelsesmødet på anmodning af initiativtageren til planen. Anmodningen om at bekræfte planen indgives til retten af initiativtageren til planen senest ti dage efter afholdelsen af godkendelsesmødet. Protokollen fra mødet om godkendelse af planen og den vedtagne plan vedhæftes anmodningen.
  • Anmodningen om at bekræfte planen kan indgives, selv om planen ikke er vedtaget på godkendelsesmødet eller godkendt af skyldneren.
  • Hvis initiativtageren til planen ikke indgiver anmodningen om at bekræfte planen inden for den fastsatte frist, anmoder insolvensbehandleren straks retten om at afsige et konkursdekret.
  • Hvis det krævede flertal i en af grupperne ikke har stemt for vedtagelsen af planen, kan initiativtageren til planen i anmodningen om at bekræfte planen anmode retten om at træffe afgørelse om planen i stedet for gruppen, hvis:
  • planen ikke betyder, at deltagerne i de grupper, der stemte imod vedtagelsen af planen, vil være klart ringere stillet, end hvis planen ikke blev vedtaget. Retten tager således udgangspunkt i deres sandsynlige fyldestgørelse under konkursbehandlingen på datoen for indledningen af rekonstruktionsbehandlingen på grundlag af oplysningerne i planen, medmindre der foreligger bevis for det modsatte
  • de fleste af de grupper, der er nedsat i henhold til planen, har stemt for vedtagelsen af planen
  • de tilstedeværende kreditorer har stemt for vedtagelsen af planen med kvalificeret flertal i forhold til deres fastlagte krav.
  • Retten træffer afgørelse om at erstatte vedtagelsen med rettens afgørelse om bekræftelse eller afvisning af planen.
    • Hvis der ikke er grund til at afvise planen, bekræfter retten ved kendelse den forelagte plan senest 15 dage efter modtagelsen af anmodningen om at bekræfte planen. Den plan, som retten har bekræftet, vedlægges som bilag til afgørelsen. I kendelsen om bekræftelse af planen træffer retten ligeledes afgørelse om afslutning af rekonstruktionen.
    • Retten skal straks offentliggøre kendelsen i handelstidende. Den plan, der er bekræftet af retten, offentliggøres ikke, men dette gælder ikke for bestemmelser om et nyt lån.
    • Den plan, som retten har bekræftet, indgår i sagsakterne. Deltagerne i planen og deres repræsentanter har ret til indsigt i sagens akter og til den plan, som retten har bekræftet, og til at tage kopier heraf og til at tage notater eller anmode retten om at tage kopier heraf mod betaling af omkostningerne.
    • Retten afviser planen ved kendelse, hvis:
      • bestemmelserne i loven om oplysningerne i planen, proceduren for udarbejdelse af planen eller andre bestemmelser vedrørende planen er blevet ændret væsentligt, og dette har negative følger for en af deltagerne i planen
      • planen er vedtaget ved svigagtig adfærd eller ved tildeling af særlige fordele til en af deltagerne i planen
      • planen ikke blev vedtaget på godkendelsesmødet; dette gælder dog ikke, hvis retten har erstattet vedtagelsen med rettens afgørelse
      • skyldnerens eller erhververens aktier eller andre ejerandelsbeviser ifølge planen ikke må udstedes mod indbetaling af nye kontantindskud eller ved at udskifte kreditorernes krav i gruppen af usikrede krav, dog med undtagelse af kreditorerne i gruppen af arbejdstagernes usikrede krav, i det mindste i forhold til det overskud, der er udloddet i de sidste to år
      • planen ikke er rimelig i forhold til kreditorgrupperne, da den indebærer stiftelse, ændring eller ophør af rettigheder eller forpligtelser i planen, der betyder, at kreditorerne i gruppen af usikrede krav bliver fyldestgjort i en længere periode end sikrede kreditorer uden rimelig grund
      • planen i væsentlig grad er uforenelig med kreditorernes kollektive interesser
      • fyldestgørelsen af krav i gruppen af usikrede krav udgør under 50 % af det pågældende krav, om end dette ikke gælder, hvis den pågældende kreditor skriftligt giver sit samtykke til en lavere fyldestgørelse
      • betalingerne til dækning af kravene i gruppen af usikrede krav skal foretages i henhold til den bindende del af planen over en periode på over fem år; dette gælder dog ikke, hvis den pågældende kreditor gennem en skriftlig aftale giver sit samtykke til en længere frist for betalinger til dækning af kreditorens krav.
    • Retten skal straks offentliggøre kendelsen om afvisning af planen i handelstidende. Initiativtageren til planen kan appellere kendelsen inden for en frist på 15 dage fra offentliggørelsen i handelstidende. Appelretten træffer afgørelse senest 30 dage efter indbringelsen af sagen.
    • Så snart kendelsen om afvisning af planen bliver endelig, afbryder retten rekonstruktionsbehandlingen, indleder konkursbehandlingen og afsiger et konkursdekret i en og samme kendelse. Retten udpeger en vilkårlig insolvensbehandler i kendelsen. Retten skal straks offentliggøre kendelsen i handelstidende. Offentliggørelsen af kendelsen i handelstidende ophæver retsvirkningerne af indledningen af rekonstruktionsbehandlingen, og kreditorudvalgets og insolvensbehandlerens hverv ophører. Retten forkynder kendelsen for den insolvente skyldner og insolvensbehandleren, der er udpeget i kendelsen.

I forbindelse med gældssanering ved konkurs

Konkursbehandlingen afsluttes i tre tilfælde:

  • Hvis insolvensbehandleren konstaterer, at insolvensboet ikke dækker omkostningerne ved konkursen (skyldner forbliver frigjort for sin gæld).
  • Hvis ingen kreditorer har anmeldt deres krav under konkursbehandlingen (skyldner forbliver frigjort for sin gæld).
  • Hvis insolvensbehandleren udlodder provenuet (dvs. hvis insolvensbehandleren fordeler pengene mellem kreditorerne efter realiseringen af aktiverne), skyldner forbliver frigjort for sin gæld.
  • Hvis betingelserne for konkursbehandlingen ikke var opfyldt, kan retten ligeledes ophæve gældssaneringen.

I begge tilfælde meddeler insolvensbehandleren offentligt afslutningen af konkursbehandlingen. Afslutningen af konkursbehandlingen har følgende konsekvenser:

  • Insolvensbehandlerens hverv ophører.
  • Kreditorrepræsentantens hverv ophører.
  • Insolvensbehandlerens ret til at råde over skyldnerens aktiver og til at handle i sager vedrørende disse aktiver bortfalder.
  • Skyldners forpligtelse til at betale kreditorernes tilgodehavender til insolvensbehandleren under konkursbehandlingen bortfalder.
  • Det bliver på ny muligt at modregne gensidige krav.
  • Begrænsninger for ophævelse eller frafald af aftaler bortfalder.
  • Proceduren for fastlæggelse af anfægtede krav afsluttes.

Gældssanering ved tilbagebetaling i afdrag – afslutning

  • Proceduren afsluttes, hvis retten konstaterer, at betingelserne for at yde beskyttelse mod kreditorerne ikke er opfyldt, efter indgivelsen af anmodningen om udarbejdelse af en tilbagebetalingsplan.
  • Proceduren afsluttes, hvis retten i kendelsen om beskyttelse mod kreditorer har pålagt skyldneren at betale et forskud til insolvensbehandleren, og skyldneren ikke gør dette senest syv dage efter insolvensbehandlerens anmodning.
  • Proceduren afsluttes, hvis insolvensbehandleren offentligt meddeler, at det ikke er muligt at fastlægge en tilbagebetalingsplan på grund af skyldnerens situation.
  • Proceduren afsluttes, hvis retten træffer afgørelse om, at det ikke er muligt at fastlægge en tilbagebetalingsplan på grund af skyldnerens situation.
  • Proceduren afsluttes, hvis retten udfærdiger en tilbagebetalingsplan (kun i dette tilfælde frigøres skyldner fra sin gæld).

15 Hvilke rettigheder har kreditorerne efter insolvensbehandlingens afslutning?

I forbindelse med konkursbehandling

  • På grundlag af uddrag af listen over krav er det efter afslutningen af konkursbehandlingen muligt at indgive en begæring om fuldbyrdelse eller udlæg på grundlag af det fastlagte krav, som den insolvente skyldner ikke udtrykkeligt har anfægtet inden for den frist, der er fastsat af insolvensbehandleren. Insolvensbehandleren indgiver listen over krav til retten efter afslutningen af konkursbehandlingen.

I forbindelse med rekonstruktionsbehandling

  • Der kan indgives en begæring om at erklære planen som værende uden virkning i forhold til en kreditor på følgende grundlag:
    • Det skal være en kreditor, der har stemt imod godkendelsen af planen og indført en begrundet indsigelse i protokollen for godkendelsesmødet, eller
    • en deltager i planen, som kan være en udbyder af statsstøtte.
    • Ifølge planen skal krav, der er klassificeret i samme gruppe som kreditorens fastlagte krav, fyldestgøres i et andet omfang eller på anden måde, hvilket giver kreditorer med disse krav en fordel i forhold til kreditoren, eller
    • ejendomsrettighederne for aktionærer, der er klassificeret i samme gruppe som aktionærens ejendomsret, skal ifølge planen fyldestgøres i et andet omfang eller på anden måde, hvilket giver aktionærer med disse ejendomsrettigheder en fordel i forhold til kreditoren, eller
    • initiativtageren til planen har ikke klassificeret kravet i gruppen, som kreditoren havde anmodet om, hvilket betyder, at kreditoren er ringere stillet, end hvis planen ikke var blevet vedtaget. Retten tager udgangspunkt i kreditorens sandsynlige fyldestgørelse under konkursbehandlingen, eller
    • initiativtageren til planen har ikke klassificeret kravet i gruppen af sikrede krav, i det omfang som kreditoren havde anmodet om, hvilket betyder, at kreditoren er ringere stillet, end hvis planen ikke var blevet vedtaget. Retten tager udgangspunkt i kreditorens sandsynlige fyldestgørelse under konkursbehandlingen, eller
    • gennemførelsen af den bekræftede plan medfører, at der vil blive ydet ulovlig statsstøtte.
    • Desuden er det muligt at fremføre følgende begrundelser for, at planen er uden virkning (kan fremføres af enhver kreditor):
      • Hvis skyldneren eller erhververen ikke fyldestgør kravet eller andre forpligtelser i henhold til planen behørigt og rettidigt inden for en frist på 30 dage fra modtagelsen af anmodningen, bliver planen uden virkning i forhold til deltagerens krav.
      • Når rekonstruktionsbehandlingen er afsluttet, må skyldneren eller erhververen ikke udlodde overskuddet eller andre egne indtægter mellem medlemmerne før fyldestgørelse af kreditorernes krav i gruppen af usikrede krav op til et beløb svarende til deres fastlagte krav i henhold til planen (under konkursbehandlingen kan der gøres indsigelse mod udlodning af overskud eller andre egne indtægter). Begæringen om at erklære planen som værende uden virkning kan indgives af en usikret kreditor.
      • Hvis skyldneren eller erhververen genererer et overskud, der er oplyst i årsregnskabet, og som ikke skal bruges i forbindelse med driften af skyldnerens virksomhed eller en væsentlig del heraf som fastsat i planen, har den usikrede kreditor ret til at anmode den ret, der bekræftede planen, om at sikre, at kreditorens oprindelige krav fyldestgøres med midler fra det genererede overskud, således at forskellen mellem det beløb, der er nødvendigt for at fyldestgøre kravet, og betalingen til kreditor i henhold planen udbetales til kreditoren. Kreditoren kan dog kun få udbetalt en forholdsmæssig del af det genererede overskud i forhold til de øvrige kreditorer i samme gruppe.
  • Hvis planen er uden virkning i forhold til kreditoren, skal skyldneren og erhververen solidarisk opfylde kreditors oprindelige krav, i det omfang kravet er blevet anmeldt og fastlagt, med tillæg af renter beregnet på grundlag af den fastlagte del af kravet fra datoen for indledningen af rekonstruktionsbehandlingen. Skyldneren og erhververen skal fyldestgøre kreditorens krav inden for den oprindelige frist.
  • Hvis planen er uden virkning i forhold til skyldnerens aktionær, skal skyldneren og erhververen solidarisk betale aktionæren et beløb, der svarer til aktionærens andel i skyldnerens likvidationsoverskud på det tidspunkt, hvor planen blev bekræftet af retten. Hvis skyldnerens aktionær ikke beviser det modsatte, antages det, at værdien af likvidationsoverskuddet er lig med nul.
  • Hvis planen er uden virkning, er det muligt at iværksætte fuldbyrdelses- eller beslaglæggelsesprocedurer over for skyldneren eller erhververen på grundlag af kreditors oprindelige krav.

I forbindelse med gældssanering ved konkurs

Redelig hensigt – når skyldneren indgiver begæringen, antages det, at skyldneren har redelige hensigter. Dette kan anfægtes ved at anlægge et "klassisk" civilt søgsmål, ikke under gældssaneringen, men når den er afsluttet.

I forbindelse med gældssanering ved tilbagebetaling i afdrag

Redelig hensigt – når skyldneren indgiver begæringen, antages det, at skyldneren har redelige hensigter. Dette kan anfægtes ved at anlægge et "klassisk" civilt søgsmål, ikke under gældssaneringen, men når den er afsluttet.

Skyldneren har navnlig ikke redelige hensigter i følgende tilfælde:

  • Skyldneren har ikke opført en del af sine aktiver på listen over aktiver, selv om insolvensbehandleren havde anmodet herom, selv om skyldneren havde eller under de givne omstændigheder burde have kendskab hertil. Aktiver af ringe værdi tages ikke i betragtning.
  • Skyldneren har ikke opført en kreditor (fysisk person) på listen over kreditorer, selv om insolvensbehandleren havde anmodet herom, selv om skyldneren havde eller under de givne omstændigheder burde have kendskab til denne kreditor, og kreditor har derfor ikke anmeldt sit krav. Små kreditorer tages ikke i betragtning.
  • I begæringen eller i bilaget til begæringen eller på insolvensbehandlerens anmodning har skyldneren angivet forkerte vigtige oplysninger eller undladt vigtige oplysninger, selv om skyldneren vidste eller under de givne omstændigheder burde have vidst, at oplysningerne var vigtige.
  • Skyldneren har uden gyldig grund ikke samarbejdet med insolvensbehandleren i et omfang, der med rimelighed kunne forventes.
  • Skyldnerens adfærd forud for indgivelsen af begæringen viser, at skyldneren er blevet insolvent med fortsæt med det formål at kunne indgive en begæring.
  • På tidspunktet for indgivelsen af begæringen var skyldneren ikke insolvent, og skyldneren vidste det eller burde under de givne omstændigheder have vidst det.
  • Skyldnerens adfærd forud for indgivelsen af begæringen viser, at skyldneren, da han/hun påtog sig forpligtelserne, regnede med, at gælden ville blive tilbagebetalt, hvis han/hun blev erklæret konkurs eller indgik en afdragsordning.
  • Skyldnerens adfærd forud for indgivelsen af begæringen viser, at skyldneren stillede nogle kreditorer ringere og begunstigede andre kreditorer.
  • Skyldneren overholder uden gyldig grund ikke den tilbagebetalingsplan, som retten har fastsat, behørigt og rettidigt.
  • Skyldneren opfylder uden gyldig grund ikke sin pligt til at betale forfaldne underholdsbidrag til børn efter den relevante dato behørigt og rettidigt. Denne grund kan kun påberåbes af barnet eller barnets retlige repræsentant.
  • Skyldneren opfylder uden gyldig grund ikke sin forpligtelse til at godtgøre centret for retshjælp behørigt og rettidigt for forskuddet til dækning af insolvensbehandlerens faste vederlag. Denne begrundelse kan kun påberåbes af centret for retshjælp.
  • Skyldneren har anmodet om at blive frigjort for sin gæld, selv om centret for skyldnerens hovedinteresser på tidspunktet for indgivelsen af anmodningen ikke var på Slovakiets område.
  • Retten lægger særlig vægt på oplysninger om skyldnerens redelige hensigter, hvis skyldneren har ejet eller stadig ejer betydelige aktiver, har erfaring inden for erhvervslivet, arbejder eller har arbejdet som leder eller i en juridisk enheds organisationsstrukturer eller har anden særlig erfaring.
  • Retten lægger mindre vægt på oplysninger om skyldnerens redelige hensigter, hvis skyldneren kun har en grundlæggende uddannelse, har nået eller er tæt på pensionsalderen, har alvorlige helbredsproblemer, har mistet sin bolig midlertidigt eller permanent eller er blevet ramt af en anden begivenhed, som har gjort det vanskeligere for skyldneren at fungere i samfundet.
  • Retten undersøger først, om skyldneren havde redelige hensigter, under proceduren for ophævelse af gældssaneringen på grund af uredelige hensigter. Under konkursbehandlingen eller proceduren for udfærdigelse af en tilbagebetalingsplan undersøger retten ikke, om skyldneren har redelige hensigter.

16 Hvem bærer omkostningerne og afholder udgifterne i forbindelse med insolvensbehandlingen?

I forbindelse med konkursbehandling

  • I princippet udgør de udgifter, der er forbundet med indkaldelsen og afholdelsen af kreditormødet, et krav i boet. Der er følgende undtagelser fra dette princip.
    • Hvis kreditormødet er blevet indkaldt på kreditors initiativ, afholder den kreditor, der har anmodet om indkaldelsen af mødet, omkostningerne forbundet med indkaldelsen og afholdelsen af kreditormødet, medmindre andet besluttes på kreditormødet.
    • Ved indgivelse af en anmodning om fastlæggelse af et anfægtet krav, skal der, hvis kravet kun anfægtes af en kreditor, på behørig og rettidig vis betales et passende forskud på omkostningerne. Hvis den anmodende part ikke dokumenterer, at forskuddet er betalt, afbryder retten proceduren.
    • Ethvert medlem af kreditorudvalget har ret til at få godtgjort de udgifter, som medlemmet har afholdt udelukkende i forbindelse med udøvelsen af hvervet. Disse udgifter udgør et krav i det generelle bo, og taksterne fastsættes af kreditorudvalget.
    • Hvis insolvensboet allerede er blevet realiseret i forbindelse med proceduren for fuldbyrdelse af afgørelsen eller fuldbyrdelsesproceduren, men provenuet endnu ikke er blevet udbetalt til den berettigede part, tilfalder provenuet det relevante bo, og omkostningerne ved proceduren udgør et krav i det relevante bo.
    • Omkostningerne til sagkyndige rapporter, som kreditorudvalget har anmodet om, udgør krav i det generelle bo. Omkostningerne til sagkyndige rapporter, som en sikret kreditor har anmodet om, udgør krav i det særskilte bo (det behæftede aktiv).
    • Omkostningerne i forbindelse med proceduren for udelukkelse af aktiver fra listen udgør et krav i det relevante bo afhængigt af rettens skøn.
    • Parternes sagsomkostninger som følge af deres deltagelse i konkursbehandlingen og dertil knyttede procedurer fyldestgøres ikke under konkursbehandlingen (hvis omkostningerne til fastlæggelse af et anfægtet krav og til udfærdigelse af sagkyndige rapporter f.eks. er meget høje, kan særlige regler finde anvendelse).

I forbindelse med rekonstruktionsbehandling

  • I princippet bør omkostningerne betales af skyldneren. Skyldneren betaler:
    • rapporten om rekonstruktionen
    • insolvensbehandlerens vederlag (fast vederlag og godtgørelse af insolvensbehandlerens udgifter)
    • udgifterne forbundet med indkaldelsen og afholdelsen af kreditormødet
    • de udgifter, som medlemmet har afholdt udelukkende i forbindelse med udøvelsen af hvervet. Disse udgifter betales af skyldneren op til det af kreditorudvalget godkendte beløb.

I forbindelse med gældssanering ved konkurs

  • I forbindelse med gældssanering ved konkurs forudsættes det, at skyldnerens aktiver er meget begrænsede, og omkostningerne reduceres derfor til et minimum og afholdes af kreditorerne. Hvis kreditorerne har kendskab til visse aktiver, skal de for egen regning træffe de nødvendige foranstaltninger for at få dem overført til insolvensboet.
    • Parternes sagsomkostninger som følge af deres deltagelse i konkursbehandlingen og i proceduren for udfærdigelse af en tilbagebetalingsplan kan ikke inddrives hos skyldneren i tilfælde af gældssanering.
      • Ved undersøgelsen af skyldnerens situation tager insolvensbehandleren navnlig udgangspunkt i listen over aktiver, listen over kreditorer og oplysninger fra skyldneren, kreditorerne og i påkommende tilfælde fra andre personer. Insolvensbehandleren foretager undersøgelsen med erhvervsmæssig diligenspligt for at kortlægge aktiver og forpligtelser og foretager, hvis det er relevant, andre undersøgelser, som ikke er tidskrævende eller indebærer store omkostninger.
      • Insolvensbehandleren foretager andre undersøgelser på kreditors anmodning, hvis kreditoren betaler et forskud på de omkostninger, der er forbundet med disse undersøgelser. Insolvensbehandleren foretager sådanne undersøgelser for kreditors regning. I konkurssager har kreditor ret til at få godtgjort disse omkostninger som konkursomkostninger, og beløbet godkendes af kreditorrepræsentanten eller fastsættes på kreditormødet, hvis der ikke er udpeget en kreditorrepræsentant.
      • Der gælder en særlig ordning for en sikret kreditors omkostninger, hvilket skyldes, at kreditoren kan vælge at deltage i konkursbehandlingen eller ej (kreditoren har ret, men ikke pligt til at deltage).
        • Behæftede aktiver indgår kun i insolvensboet, hvis en privilegeret sikret kreditor har anmeldt et krav.
        • Hvis en sikret kreditor efterfølgende anmelder et krav, omfattes de behæftede aktiver kun af konkursbehandlingen, hvis det ligeledes kan antages, at den sikrede kreditors fyldestgøres med den efterfølgende panteret. Med henblik på at vurdere, om de behæftede aktiver indgår i konkursboet, vurderes deres værdi på grundlag af den sagkyndige rapport udfærdiget efter insolvensbehandlerens instruks og på anmodning af den efterfølgende sikrede kreditor og for dennes regning. Hvis den efterfølgende sikrede kreditor ikke betaler et forskud på omkostningerne til en sagkyndig rapport inden for den frist, der er fastsat af insolvensbehandleren, formodes det, at de behæftede aktiver ikke indgår i konkursboet.
      • Insolvensbehandleren kan indkalde til et kreditormøde, hvis insolvensbehandleren finder det nødvendigt (men er ikke forpligtet hertil). Insolvensbehandleren indkalder til kreditormødet på anmodning af enhver kreditor med et anmeldt krav, der betaler et forskud på omkostningerne i forbindelse med kreditormødet og betaler det faste vederlag til insolvensbehandleren for tilrettelæggelsen af kreditormødet.

I forbindelse med gældssanering ved tilbagebetaling i afdrag

  • Omkostningerne ved denne procedure bør navnlig betales af skyldneren.
  • Systemet er tilrettelagt således, at proceduren først indledes (med undtagelse af den formelle anmodning) efter betaling af forskuddet på insolvensbehandlerens vederlag og på de nødvendige omkostninger forbundet med proceduren.
  • Parternes sagsomkostninger som følge af deres deltagelse i konkursbehandlingen eller i proceduren for udfærdigelse af en tilbagebetalingsplan kan ikke inddrives hos skyldneren i tilfælde af gældssanering.
  • Hvis kreditor ikke er enig i den foreslåede tilbagebetalingsplan, kan kreditor fremsætte en indsigelse over for insolvensbehandleren. Insolvensbehandleren fremsætter bemærkninger til indsigelsen, og retten træffer afgørelse herom.

17 Hvilke regler gælder for omstødelse af dispositioner til skade for de kreditorer, der har anmeldt krav i boet?

  • Konkursloven regulerer dispositioner til skade for kreditorer ved at ophæve deres retsvirkninger på visse betingelser. Dette har kun konsekvenser, hvis skyldnerens (den insolvente skyldners) dispositioner anfægtes. Insolvensbehandleren og kreditor har ret til at gøre indsigelse, men kreditor har kun ret til at gøre indsigelse, når insolvensbehandleren ikke har fulgt op på kreditorens indsigelse inden for en rimelig frist. Retten til at gøre indsigelse mod en retshandel bortfalder, når den ikke udøves over for skyldneren eller i retten senest ét år efter datoen for afsigelsen af konkursdekretet. Retten til at gøre indsigelse mod en retshandel anses kun for at være udøvet over for skyldneren, hvis skyldneren har anerkendt denne ret skriftligt. Efter konkursloven kan der ligeledes gøres indsigelse mod retshandler, der giver rettigheder, som allerede kan gøres gældende eller er opfyldt.
  • Hvis der er afsagt konkursdekret i forbindelse med en rekonstruktionsbehandling, er indledningen af rekonstruktionsbehandlingen af afgørende betydning for fastsættelsen af, hvornår den retshandel, der kan anfægtes i henhold til konkursloven, blev indgået.
  • Retshandlerne skal være indgået af skyldneren eller den insolvente skyldner uden passende vederlag De skal give en fordel eller begrænse opfyldelsen af et af skyldnerens kreditorers anmeldte krav. Retshandlerne skal vedrøre skyldners aktiver.
  • Konkursloven indeholder også andre særlige bestemmelser om bevis for fortsæt om at skade kreditor. I nogle tilfælde er det slet ikke nødvendigt at bevise, at der foreligger forsæt, og i andre tilfælde er det en simpel formodning. Desuden fastsætter loven retsvirkningerne af anfægtelsen i retten, nemlig tilbagelevering af aktiverne erhvervet af den part, mod hvem retten blev gjort gældende.
  • I forbindelse med rekonstruktion er de retshandler, der skader kreditoren, vigtige for at vurderingen af kreditorernes bedste interesser. Ved en sammenligning af resultaterne af rekonstruktionsplanen og i givet fald konkursbehandlingen skal insolvensbehandleren også tage hensyn til retshandler, som kan anfægtes.
  • Bortset herfra, anfægtes retshandler ikke under rekonstruktionsbehandlingen.
  • I nogle tilfælde fastsætter loven imidlertid formodninger om en eventuel omdannelse af en rekonstruktion til en konkursbehandling, og i så fald kan visse retshandler anfægtes.
    • Insolvensbehandleren kan kun godkende skyldnerens retshandler, hvis de øger værdien af skyldnerens aktiver, eller hvis de er nødvendige for at opfylde formålet med rekonstruktionen. Hvis skyldneren indgår en retshandel, der kræver insolvensbehandlerens samtykke, uden insolvensbehandlerens samtykke, er denne retshandel dog fortsat gyldig. Retshandlen kan dog anfægtes under konkursbehandlingen, hvis skyldneren erklæres konkurs inden for to år efter indledningen af rekonstruktionsbehandlingen.
    • Når rekonstruktionsbehandlingen er afsluttet, må skyldneren eller erhververen ikke udlodde overskuddet eller andre egne indtægter mellem medlemmerne før fyldestgørelse af kreditorer med usikrede krav op til et beløb svarende til deres krav fastlagt i planen. Udlodningen af overskud eller andre egne indtægter kan anfægtes under konkursbehandlingen og kan også resultere i, at planen ikke kan gøres gældende.
    • Desuden er retshandler indgået af skyldneren eller insolvensbehandleren under rekonstruktionsbehandlingen, som giver en deltager i planen en fordel, der ikke er fastsat i planen, ugyldige.
  • I forbindelse med gældssanering har kreditorerne ifølge civilretten fortsat ret til at søge fyldestgørelse af krav, som ikke er indfriet på grund af retshandler, der kan anfægtes. I en eventuel efterfølgende procedure vedrørende skyldnerens redelige hensigter vil der desuden blive lagt vægt på skyldnerens adfærd, hvis det heraf kan udledes, at skyldneren er blevet insolvent med fortsæt, eller at skyldneren stillede nogle kreditorer ringere og begunstigede andre kreditorer.

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Sidste opdatering: 29/06/2020