Foreløbige og sikrende retsmidler

Undertiden kan man få brug for, at der træffes en hurtig foranstaltning i en anden medlemsstat end den, hvor hovedsagen skal afgøres, uden at man behøver vente på den endelige afgørelse.


Du har måske anlagt en sag, men synes, at det går for langsomt.  Du frygter, at din skyldner vil benytte sig af, at retssagen går langsomt, og at der er adskillige appelmuligheder, til at undslippe sine kreditorer, inden der afsiges endelig dom. Skyldneren forsøger måske at erklære sig insolvent eller flytte sin formue. I den situation er det en god idé at anmode retten om at træffe foreløbige foranstaltninger.

Retten træffer måske afgørelse om foreløbige eller sikrende retsmidler, for så vidt angår skyldners aktiver. Disse retsmidler har alle til formål at foregribe den endelige dom om sagens realitet for et begrænset tidsrum, så det sikres, at det bliver muligt at fuldbyrde dommen.

Der er dog betydelige forskelle mellem, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at der kan træffes sådanne foranstaltninger i de forskellige medlemsstater.

Vælg det relevante lands flag for at få detaljerede nationale oplysninger.


Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.

Sidste opdatering: 18/01/2019

Foreløbige og sikrende retsmidler - Belgien

Den originale sprogudgave af denne side fransk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: engelsk er allerede oversat.


1 De forskellige typer retsmidler

Formålet med sikrende retsmidler er at sikre bevarelsen af rettigheder. I praksis kan kreditorerne anvende disse retsmidler til at beskytte sig selv mod risikoen for, at de ikke modtager betaling fra deres skyldnere.

I tilfælde af at rent sikrende retsmidler er utilstrækkelige, kan retten iværksætte foreløbige retsmidler, og følgerne heraf kan sammenlignes med den afgørelse, som forventes i forbindelse med realitetsprøvelsen. Den endelige dom kan stadfæste disse foreløbige retsmidler eller ophæve dem.

Dommeren kan pålægge foreløbige eller sikrende retsmidler vedrørende skyldnerens materielle ejendele. I forbindelse med inddrivelsen af gæld gælder princippet om, at en skyldner er pligtig til at indfri sin gæld med alt sit løsøre (penge, møbler, smykker, aktier) og alle former for fast ejendom (jord, bygninger, boliger). Kreditoren kan ligeledes fremsætte regreskrav med hensyn til skyldnerens rettigheder (bankindestående, løn).

1.1 Sikrende retsmidler

A. Arrest

I hastesager kan en kreditor anmode retten om tilladelse til foretagelse af arrest i aktiver, der tilhører skyldneren, og som er egnede til arrest (artikel 1413 i den belgiske retsplejelov). Skyldneren har ikke længere fri råderet over genstande, hvori der er foretaget arrest. Dette betyder, at skyldneren ikke længere kan sælge, bortgive eller belåne den pågældende genstand. Virkningen af denne manglende rådighedsbeføjelse er kun relativ, idet den kun begunstiger den kreditor, der anmodede om tilladelse til at foretage arrest. Skyldneren ejer fortsat den pågældende genstand og bevarer nydelsesretten hertil.

B. Beslaglæggelse

Beslaglæggelse består i, at der stilles sikkerhed i form af aktiver, som er tvistens genstand, og som skal opbevares, indtil den endelige dom er afsagt (civillovbogens artikel 1955 ff.). Parterne kan enes om beslaglæggelse (beslaglæggelse efter aftale), eller retten kan træffe afgørelse om beslaglæggelse (retslig beslaglæggelse). I modsætning til den almindelige sikkerhedsstillelse kan beslaglæggelse ligeledes omhandle fast ejendom (civillovbogens artikel 1959).

C. Opgørelse

Formålet med at udarbejde en opgørelse er at fastsætte værdien af en arv, et ægtepars fælleseje eller af formuegenstande, der ejes af flere parter i sameje, (retsplejelovens artikel 1175) på begæring af en kreditor, en ægtefælle eller en arving. De personer, der kræver udarbejdelse af en opgørelse, har ret til at vælge den notar, som herefter udarbejder dokumentet med en angivelse af aktiverne. Såfremt de ikke kan nå til enighed, udpeger civilrettens dommer notaren (retsplejelovens artikel 1178). I tilfælde af en eventuel tvist har civilretten kompetence til at bilægge tvisten.

D. Forsegling

Hvis aktiver forsegles, indebærer det, at man ikke længere har rådighedsretten over dem. I tilfælde, hvor en væsentlig interesse skal beskyttes, kan kreditorerne, ægtefællen eller arvingerne begære forsegling af aktiver, der udgør en del af et ægtepars fælleseje, en arv eller formuegenstande, der ejes som sameje (retsplejelovens artikel 1148). Civilretten træffer afgørelse om forsegling af aktiver. Civilretten kan på begæring af den person, der forseglede genstanden(e), dvs. kreditorerne, ægtefællen eller arvingerne, træffe afgørelse om ophævelse af forseglingen. I tilfælde af at ophævelsen af forseglingen anfægtes, træffer civilretten afgørelse i sagen.

1.2. Foreløbige retsmidler

Foreløbige retsmidler eller foreløbige fuldbyrdelsesforanstaltninger er foranstaltninger, der kan tilbagekaldes og ikke er uigenkaldelige. De kan iværksættes i sager, hvor der specifikt fremsættes begæring herom, eller i forbindelse med en realitetsprøvelse.

1.3 Foreløbig fuldbyrdelse

Foreløbig fuldbyrdelse eller forebyggende fuldbyrdelse er mulig, hvis strenge betingelser er opfyldt, efter en dom, der endnu ikke er endelig. Med andre ord: Så længe der stadig er mulighed for at appellere eller gøre indsigelse mod en dom, afspejler dommen kun det, der er blevet vist, og kan i princippet ikke fuldbyrdes på dette tidspunkt. Dette kan have negative indvirkninger på den part, som ønsker at påberåbe sig en forpligtelse, som modparten har påtaget sig. I visse tilfælde kan sagsøger anmode om en kendelse, der muliggør en foreløbig fuldbyrdelse af dommen. En metode til foreløbig fuldbyrdelse er at foretage arrest i aktiver, der tilhører skyldneren.

2 Betingelserne for at anvende disse retsmidler

2.1 Procedure

A. Arrest

En person, der er i besiddelse af en dom, herunder også domme afsagt i udlandet, er berettiget til at anmode en af rettens embedsmænd om at foretage arrest i den i dommen omhandlede skyldners aktiver. Hvis en person ikke er i besiddelse af en dom, er en kendelse nødvendig for at kunne foretage arrest. En voldgiftsmand kan ikke afsige kendelse om arrest (retsplejelovens artikel 1696).

Påstande forelægges retten i arrestsager og behandles på samme måde som i sager om foreløbige retsmidler (retsplejelovens artikel 1395). Perioden mellem indkaldelsen til retten og retsmødet skal være mindst to dage, men i hastesager kan denne periode afkortes.

Advokaten forelægger en ex parte-begæring om arrest for retten i arrestsager, og dommeren kan herefter give tilladelse til foretagelse af arrest. Dommeren i arrestsager træffer en afgørelse inden for otte dage. Sammen med kendelsen om foretagelse af arrest i gods forkyndes afgørelsen herefter af en af rettens embedsmænd for skyldneren for således at sikre, at skyldneren er blevet gjort bekendt med arresten.

Afgørelsen kan fuldbyrdes foreløbigt efter loven, og afgørelsens endelige karakter og den manglende mulighed for at appellere afgørelsen er kun relativ. I sager om arrest kan dommeren til enhver tid ændre afgørelsen eller trække den tilbage som følge af ændrede omstændigheder. De af rettens embedsmand opkrævede gebyrer er fastsat i kongeligt dekret af 30. november 1976 (Moniteur belge/Belgisch Staatsblad, den 8. februar 1977).

B. Beslaglæggelse

Ved beslaglæggelse efter samtykke er en gyldig aftale mellem parterne tilstrækkelig, og der kræves ingen kendelse. Det er imidlertid retten, der skal afsige kendelse om retslig beslaglæggelse.

I begge tilfælde vil der blive udpeget en bestyrer enten ved samtykke eller af retten. Bestyreren skal udvise den fornødne omhu med henblik på at sikre bevarelsen af de til ham eller hende betroede aktiver. Samtidig er bestyreren forpligtet til at tilbagelevere aktiverne, hvis beslaglæggelsen ophæves. Bestyreren er berettiget til at oppebære et vederlag som fastsat i loven (civillovbogens artikel 1962, stk. 3).

C. Foreløbige retsmidler

Der skal til enhver tid indgives begæring til retten om foreløbige retsmidler, enten i form af foreløbige forholdsregler eller realitetsprøvelse. En voldgiftsmand kan ligeledes iværksætte foreløbige retsmidler (retsplejelovens artikel 1696).

I hastesager vil dommeren i domstolen i første instans afsige en foreløbig retskraftig dom i alle sager, der efter loven ligger inden for rettens kompetence (retsplejelovens artikel 584, stk. 1). "Foreløbig retskraftig" betyder, at dommen kun er foreløbig og ikke medfører endelige eller uigenkaldelige virkninger. Dommere ved handelsdomstolen og arbejdsdomstolen har ligeledes bemyndigelse til at afsige foreløbig retskraftige domme i hastesager, såfremt disse henhører under deres respektive ansvarsområder.

En dom i sager om foreløbige retsmidler skader ikke nødvendigvis selve sagen (hovedsagen), hvilket betyder, at dommens endelige karakter og den manglende mulighed for appel er relativ. Dommeren i hovedsagen er ikke på nogen måde bundet af dommen, hvilket betyder, at dommeren i sager om foreløbige retsmidler kun må iværksætte foreløbige retsmidler.

I skilsmissesager har dommeren i domstolen i første instans eksempelvis bemyndigelse til at pålægge foreløbige retsmidler vedrørende den pågældende person, aktiverne og ægtefællens samt fællesbørnenes underhold (retsplejelovens artikel 1280, stk. 1).

En af rettens embedsmænd forestår den formelle underretning af modparten om de retsmidler, der er blevet iværksat, og opfordrer modparten til at acceptere disse, om nødvendigt med trusler om politisag og/eller om ophævelse af en af retten pålagt sanktion. De af rettens embedsmand opkrævede gebyrer er fastsat i kongeligt dekret af 30. november 1976 (Moniteur belge/Belgisch Staatsblad, den 8. februar 1977).

I forbindelse med retspleje i domstolen i første instans i sager om sammenbrudte forhold, har retten i civile sager beføjelse til at pålægge foreløbige retsmidler, som skal være gældende i det tidsrum, hvor ægtefællerne eller de retligt anerkendte samlevende fortsat er samboende. Disse retsmidler kan f.eks. vedrøre familiens hjem, børnene eller børnenes ejendom. Retsmidlerne er kun foreløbige og vil ikke længere være gældende, når det faktiske samliv ophører. Ægtepar kan imidlertid ikke gennemføre en fuldstændig behandling af en skilsmissesag på denne måde. Enhver endelig bodelingsoverenskomst skal behandles ved domstolen i første instans.

D. Foreløbig fuldbyrdelse

En dom udgør en rettighed, der kan fuldbyrdes. Kun domme, der er endelige, kan fuldbyrdes. Fuldbyrdelsen udsættes som følge af, at der kan gøres indsigelse, eller der kan indgives en appel, men den udsættes ikke som følge af, at det er muligt at henvise et retligt spørgsmål til kassationsdomstolen (retsplejelovens artikel 1397).

Den dommer, der afsagde den endelige dom, kan give tilladelse til foreløbig fuldbyrdelse af denne dom, undtagen i tilfælde, hvor dette er forbudt ved lov (retsplejelovens artikel 1398). De typer sager, det drejer sig om, er sager vedrørende skilsmisse, separation, indsigelse mod ægteskab og omstødelse af ægteskab. Desuden er afgørelser om stadfæstelse af krav om et fast beløb på under 2 500 EUR heller ikke omfattet af bestemmelserne om foreløbig fuldbyrdelse (retsplejelovens artikel 1399).

Såfremt foreløbig fuldbyrdelse faktisk kan gøres gældende, iværksættes retsmidlet for sagsøgers risiko. Retten kan i så fald vælge at stille en betingelse med hensyn til en afgørelses fuldbyrdelse, herunder specifikt et krav om, at sagsøger skal stille sikkerhed (retsplejelovens artikel 1400, stk. 1). Sagsøger kan påbegynde fuldbyrdelsen, men er forpligtet til at erlægge et beløb eller en bankgaranti til Caisse des Dépôts et Consignations/Deposito- en Consignatiekas eller at stille en bankgaranti. Det er naturligvis muligt, at dommen kan blive ændret efter at være blevet appelleret, og den part, fra hvem der søges genoprettelse, kan være berettiget til erstatning.

2.2 De vigtigste betingelser

A. Arrest

Der kan kun foretages arrest i hastesager og i tilfælde af at det tilgodehavende, der søges fyldestgjort, er sikkert, fast og kan søges fyldestgjort.

Ved hastesag forstås en situation, hvor skyldnerens solvens er i fare, hvilket skader kreditorens mulighed for at gøre et krav gældende mod skyldnerens aktiver. Arrest kan ikke kun anvendes som en metode til at lægge pres på personer, men er ligeledes tilladt, hvis skyldneres finansielle situation objektivt set er truet. Forudsætningerne for en hastesag skal både foreligge på det tidspunkt, hvor arresten pålægges, og på det tidspunkt, hvor dommeren skal træffe afgørelse med hensyn til fuldbyrdelsen af arresten.

Sagsøgers krav skal være sikkert, hvilket betyder, at kravet skal fremstå som tilstrækkeligt begrundet, og der må ikke foreligge rimelige grunde til at anfægte det. Kravet vedrørende fordringen skal ligeledes være fast. Fordringens størrelse skal være fastsat eller skal i det mindste kunne fastsættes på grundlag af et foreløbigt skøn. Hvis fordringens nøjagtige størrelse ikke er blevet fastsat endnu, foretager dommeren i sager om arrest et skøn. Endelig skal fordringen være forfalden til betaling, dvs. at kreditorens krav om fyldestgørelse af fordringen skal være begrundet. I retsplejelovens artikel 1415 er dette krav defineret mere præcist, således at selv krav, der vedrører fremtidige periodiske indtægter (underholdsbidrag, husleje, renter), og ligeledes foreløbige eller mulige krav kan gøres til genstand for arrest.

B. Beslaglæggelse

Retten kan afsige kendelse om retslig beslaglæggelse, når det drejer sig om løsøre, hvori der er foretaget arrest, når det drejer sig om løsøre eller fast ejendom, hvor ejerforholdet er genstand for en tvist mellem to eller flere personer, eller genstande, som en skyldner har tilbudt for at indfri gælden (civillovbogens artikel 1961). Generelt henvises der til en situation, hvor sagens omstændigheder begrunder anvendelsen af beslaglæggelse som en form for sikrende retsmiddel for at sikre, at genstande forbliver uændrede, uanset den endelige løsning, der måtte blive fundet. Det er lige meget, om der er tale om en hastesag. Dommeren vil imidlertid udvise en vis grad af forsigtighed med hensyn til anvendelsen af beslaglæggelse, da det er en alvorlig og usædvanlig foranstaltning, der kun er tilladt, hvis der foreligger tilstrækkelig væsentlige begrundelser herfor.

C. Foreløbige retsmidler

En sag kan alene gøres til genstand for procedurer om foreløbige retsmidler, hvis det drejer sig om en sag af så uopsættelig karakter, at sagsøger, såfremt der ikke omgående indgås en aftale, risikerer at lide tab i en vis størrelsesorden eller sandsynligvis vil komme i økonomiske vanskeligheder. Uopsættelighed er derfor et krav af afgørende betydning, når det drejer sig om at indlede sager om foreløbige retsmidler.

Foreløbige retsmidler i forbindelse med realitetsprøvelse er ligeledes uopsættelige. Derfor betegnes disse foranstaltninger, hvorom der kan indgives begæring ved retten i civile sager, som "uopsættelige foreløbige retsmidler".

D. Foreløbig fuldbyrdelse

Det kriterium, som retten lægger til grund ved beslutningen om, hvorvidt foreløbig fuldbyrdelse skal tillades, vedrører den risiko, som påhviler sagsøger, for at fuldbyrdelsen af dommen bliver unødigt forsinket eller hindret af modparten. Såfremt modparten gør indsigelse eller indgiver appel med det ene formål at hindre fuldbyrdelsen af dommen, foreligger der en tilstrækkelig begrundelse for at gøre regres mod den ret, der afsagde dommen, for at søge foreløbig fuldbyrdelse af dommen. I visse typer sager er foreløbig fuldbyrdelse imidlertid ikke tilladt (se ovenfor).

3 Beskrivelse af retsmidlerne

3.1 Hvilke typer aktiver kan omfattes af disse retsmidler?

A. Arrest

Der kan foretages arrest i alle former for aktiver (løsøre, fast ejendom, immaterielle aktiver). Visse typer aktiver må imidlertid ikke gøres til genstand for arrest (eller må kun delvist gøres til genstand for arrest). Den manglende mulighed for foretagelse af arrest vil enten være fastsat i lovgivningen eller vil følge af aktivernes art eller af den indbyrdes forbindelse mellem aktiverne og skyldneren.

En fortegnelse over de aktiver, der ikke må gøres til genstand for arrest, er anført i retsplejelovens artikel 1408. Disse aktiver omfatter kort sagt skyldnerens grundlæggende behov, genstande, som skyldneren behøver for at fortsætte sin uddannelse eller sin egen eller sine børns erhvervsuddannelse, skyldnerens erhvervsmæssige udstyr, madvarer, brændstof og genstande, der er nødvendige for at udøve sin religionsfrihed. Retsplejelovens artikel 1410, stk. 2, indeholder en oversigt over de beløb, hvori der ikke kan foretages arrest. Disse beløb omfatter familieydelser og indtægter til opretholdelse af eksistensminimum.

Der kan kun delvist foretages arrest i skyldnerens løn og tilsvarende indtægter. De pågældende beløb er fastsat i retsplejelovens artikel 1409, stk. 1, og justeres hvert år i et kongeligt dekret under hensyntagen til forbrugerprisindekset. I retsplejelovens artikel 1410, stk. 1, udvides anvendelsesområdet for de beløb, hvori der delvist kan foretages arrest, til ligeledes at omfatte indtægtskilder som f.eks. underholdsbidrag, pension, arbejdsløshedsydelser, ydelser i forbindelse med arbejdsulykker eller invaliditet.

Aktiver, hvori der kan foretages arrest, udpeges af en af rettens embedsmænd, der opfører aktiverne i et officielt dokument med henblik på eventuelt senere salg, medmindre det lykkes en af rettens embedsmænd at indgå en aftale med kreditoren. Det er strafbart og strengt forbudt at bortskaffe eller skjule genstande, der er opført på en af rettens embedsmænds liste.

B. Beslaglæggelse

Retten kan afsige kendelse om retslig beslaglæggelse, når det drejer sig om løsøre, hvori der er foretaget arrest, og når det drejer sig om løsøre eller fast ejendom, hvor ejerforholdet er genstand for en tvist mellem to eller flere personer, eller genstande, som en skyldner har tilbudt for at indfri gælden (civillovbogens artikel 1961).

C. Foreløbige retsmidler

Procedurer om foreløbige retsmidler kan anvendes til afgørelse af alle sagstyper. Dommeren i domstolen i første instans har beføjelse til at behandle enhver form for private tvister inden for det civilretlige område. Arbejdsretlige og erhvervsretlige tvister skal behandles af dommeren ved henholdsvis arbejdsdomstolen og handelsdomstolen.

I sager om sammenbrudte forhold har retten i civile sager beføjelse til at iværksætte foreløbige retsmidler for hele samlivsperiodens varighed. Disse retsmidler kan f.eks. vedrøre familiens hjem, børnene eller børnenes ejendom. Denne bestemmelse finder alene anvendelse på ægtefæller (civillovbogens artikel 223, stk. 1) og på retsligt anerkendte samlevende (civillovbogens artikel 1479, stk. 1), men ikke på faktisk samlevende.

D. Foreløbig fuldbyrdelse

I princippet kan alle domme gøres til genstand for foreløbig fuldbyrdelse, hvis en dommer afsiger kendelse herom, undtagen i sager, hvor den foreløbige fuldbyrdelse er forbudt ved lov (retsplejelovens artikel 1398). De typer sager, det drejer sig om, er sager vedrørende skilsmisse, separation, indsigelse mod ægteskab og omstødelse af ægteskab. Desuden er afgørelser om stadfæstelse af krav om et fast beløb på under 2 500 EUR heller ikke omfattet af bestemmelserne om foreløbig fuldbyrdelse (retsplejelovens artikel 1399).

3.2 Retsmidlernes virkning

A. Arrest

Ejeren af de pågældende aktiver mister ikke ejendomsretten eller nydelsesretten (brugsret, leasing, afkast, ususfructus) over de genstande, hvori der er foretaget arrest. Den eneste begrænsning, der finder anvendelse, er, at ejeren hverken må sælge eller belåne de pågældende genstande. Det forhold, at skyldneren ikke har råderet over de pågældende genstande, indebærer, at enhver handling, som skyldneren udfører, og som ikke er i overensstemmelse med det forhold, at vedkommende ikke har råderet, fortsat vil være gyldig, men ikke kan gøres gældende over for kreditoren ifølge dommen. Kreditoren kan derfor se bort fra enhver handling af denne art og kan fortsætte, som om ingen af disse handlinger havde fundet sted.

B. Beslaglæggelse

Som det er tilfældet med hensyn til enhver anden form for sikkerhed i retsligt øjemed, indebærer beslaglæggelse, at genstanden overgives i en forvalters faktiske varetægt. Forvalteren må udelukkende udføre handlinger med det formål at bevare de pågældende genstande.

C. Foreløbige retsmidler

Ikke relevant.

D. Foreløbig fuldbyrdelse

Foreløbig fuldbyrdelse betyder, at dommen vil blive fuldbyrdet på trods af, at det er muligt, at den bliver ændret, efter der er indgivet en appel eller gjort indsigelse. Sagsøger bærer den risiko, der er forbundet med fuldbyrdelsen (se ovenfor).

3.3 Retsmidlernes gyldighed

A. Arrest

Der er fastlagt begrænsninger for foretagelse af arrest, og arrest vil i princippet have en gyldighedsperiode på tre år. Dommeren i sager om arrest kan imidlertid fastsætte en kortere gyldighedsperiode. Arresten kan forlænges, forudsat at den oprindelige frist ikke er udløbet. Denne forlængelse af fristen, der faktisk er en udsættelse af den oprindelige frist, er tilladt, såfremt der foreligger gyldige begrundelser herfor, og situationens uopsættelighed er uændret.

B. Beslaglæggelse

Loven indeholder ingen frister for beslaglæggelse. Såfremt der ikke længere er risiko for, at genstandene ikke kan bevares i deres oprindelige tilstand, og der ikke foreligger risiko for, at der ikke bliver fundet en endelig løsning, ophører beslaglæggelsen.

C. Foreløbige retsmidler

Loven indeholder ingen bestemmelser om en fast gyldighedsperiode for foreløbige retsmidler. I den endelige afgørelse af tvisten kan eventuelle foreløbige foranstaltninger, der er iværksat, blive stadfæstet eller ophævet.

Uopsættelige foreløbige retsmidler, der er iværksat af retten i civile sager, finder ikke længere anvendelse, hvis der er indledt en skilsmissesag. Med virkning fra dette tidspunkt er domstolen i første instans den kompetente ret, og der kan fremsættes begæring om foreløbige retsmidler til dommeren i domstolen i første instans.

D. Foreløbig fuldbyrdelse

Ikke relevant.

4 Mulighed for appel af kendelser om retsmidlerne

A. Arrest

Såfremt dommeren i sager om arrest afviser at give tilladelse til foretagelse af arrest, er den part, der har fremsat begæring om foretagelse af arrest, berettiget til at appellere denne afgørelse, hvilket skal gøres senest en måned efter den dato, hvor vedkommende bliver gjort bekendt med afgørelsen (retsplejelovens artikel 1419, stk. 1, og 1031). Sagen vil blive behandlet på samme måde som ved den oprindelige ret, og dommen vil blive afsagt af den forberedende retsinstans (chambre du conseil/raadkamer). Såfremt arresten stadfæstes ved appel, skal en skyldner, der ønsker at gøre indsigelse mod en kendelse om arrest, appellere sagen til appeldomstolen ved at indgive tredjepartsindsigelse.

Hvis dommeren i sager om arrest giver tilladelse til foretagelse af arrest, er skyldneren eller enhver interesseret part berettiget til at indgive tredjepartsindsigelse mod denne afgørelse (retsplejelovens artikel 1419). Tredjepartsindsigelser skal indgives senest en måned efter datoen for forkyndelsen af afgørelsen om tilladelse til foretagelse af arrest og behandles af den dommer, som traf den omtvistede afgørelse (retsplejelovens artikel 1125). Medmindre dommeren i sager om arrest tillader, at fuldbyrdelsen af dommen udsættes, har tredjepartsindsigelser ikke opsættende virkning.

B. Beslaglæggelse

Bestemmelserne om beslaglæggelse finder ikke anvendelse på de tilfælde, hvor parterne indbyrdes har indgået aftale om beslaglæggelse.

Retslig beslaglæggelse udmønter sig i form af en afgørelse, der træffes af en dommer, og over for hvilken der kan iværksættes retsmidler i overensstemmelse med retsplejelovens bestemmelser.

C. Foreløbige retsmidler

Enhver part, der er blevet negativ berørt af en afgørelse truffet i sager om foreløbige retsmidler, er berettiget til at gøre indsigelse eller indgive en appel. Appeller af afgørelser truffet af dommeren ved domstolen i første instans eller en handelsdomstol behandles ved appeldomstolen. Appeller af afgørelser truffet af en dommer ved arbejdsdomstolen forelægges arbejdsdomstolen.

Såfremt en retssag er blevet indledt ved en stævning eller frivilligt fremmøde, skal der være gjort indsigelse eller indgivet appel senest en måned efter datoen for forkyndelsen af afgørelsen. Såfremt underretningen om afgørelsen blev givet i form af en skrivelse fra retten, og afgørelsen blev truffet som følge af en ex parte-begæring, skal en eventuel indsigelse eller appel være indgivet senest en måned efter underretningsdatoen.

D. Foreløbig fuldbyrdelse

Det er ikke muligt at appellere afgørelser om foreløbig fuldbyrdelse. Dommeren ved appeldomstolen må under ingen omstændigheder nedlægge forbud mod eller udsætte fuldbyrdelsen af en dom (retsplejelovens artikel 1402).


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 14/11/2014

Foreløbige og sikrende retsmidler - Bulgarien


1 De forskellige typer retsmidler

Retssagen er generelt karakteriseret af en længere eller kortere varighed. Denne forsinkelse, der skyldes de forskellige faser og de forskellige instanser, retssagen gennemgår, kan til tider medføre, at den søgte retsbeskyttelse er ineffektiv på grund af den forsinkede kendelse og den dermed forsinkede ikrafttræden. Desangående har lovgiveren forudset en række forholdsregler til at sikre den søgte retsbeskyttelses effektivitet.

Sagens genstand vedrørende sikring af kravet er reguleret af bestemmelserne i artikel 389-404 i den civile retsplejelov.

I overensstemmelse med artikel 391 i den civile retsplejelov er det tilladt at sikre et krav, hvor det, uden sådanne foreløbige forholdsregler, ville være umuligt eller temmelig vanskeligt for klageren at gennemføre rettighederne foranlediget af kendelsen, og når: a) kravet underbygges af gode dokumentbeviser, eller b) der skal stilles kaution på et beløb, der fastsættes af domstolen, i overensstemmelse med artikel 180 og 181 i loven om forpligtelser og kontrakter. Der kan anmodes om sikringsstillelse, selv hvor der er gode dokumentbeviser.

En afgørende forudsætning og en obligatorisk betingelse for bevilling af foreløbige foranstaltninger er derfor risikoen for, at klageren ikke vil kunne opnå de rettigheder, som udgår fra en eventuel dom til fordel for sagsøger vedrørende en potentielt underbygget påstand.

For at tillade kravet at blive sikret skal dommeren vurdere, om følgende forudsætninger eksisterer: behovet for at sikre kravet, en sandsynlig begrundelse for kravet og en foreløbig foranstaltning, som specificeret af klageren, der er relevant og tilstrækkelig med hensyn til behovene for den bestemte sag og den eksplicit søgte retsbeskyttelse.

I overensstemmelse med artikel 397, stk. 1 i den civile retsplejelov foreskriver loven følgende foreløbige forholdsregler:

  1. beslaglæggelse af fast ejendom
  2. arrest i løsøre og tilgodehavender, herunder arrest i aktier i en virksomhed
  3. andre tilstrækkelige forholdsregler fastsat af domstolen, herunder beslaglæggelse af et motorkøretøj og udsættelse af retssag.

Domstolen kan også bevillige flere foreløbige forholdsregler op til kravets beløb.

2 Betingelserne for at anvende disse retsmidler

2.1 Procedure

I henhold til bestemmelserne i kapitel 34 i den civile retsplejelov er det tilladt at sikre krav:

  1. i henhold til artikel 389 i den civile retsplejelov – for alle typer krav – med hensyn til at alle sagens tilstande, inden afslutningen af dommerundersøgelsen i løbet af appelsagen
  2. i henhold til artikel 390 i den civile retsplejelov kan alle krav sikres, selv inden søgsmålet indbringes.

Ansøgning om foreløbige forholdsregler vedrørende en verserende sag.

Denne ansøgning indgives af klageren til domstolen, der har jurisdiktion til at behandle retstvisten. For at sikring af et krav kan bevilges, skal forudsætningerne fastsat i artikel 391 i den civile retsplejelov være til stede – en sandsynlig begrundelse for kravet, behovet for at sikre kravet (dvs. en risiko for ikke at kunne opfylde klagerens krav i tilfælde af, at det stadfæstes), samt den specificerede forholdsregels tilstrækkelighed. I overensstemmelse med artikel 391, stk. 2, nr. 3, i den civile retsplejelov kan domstolen, hvor der er utilstrækkelige beviser, efter eget skøn også anmode om betaling af en monetær garanti, som den har fastsat.

Sikring af et krav er tilladt, selv mens sagen er suspenderet.

Ansøgning om sikring af et fremtidigt krav:

Ansøgningen indgives der, hvor klageren har sin permanente adresse, eller hvor ejendommen, der skal fungere som sikkerhed for kravet, befinder sig. Når der foreligger en anmodning om tilladelse til en foreløbig foranstaltning til "udsættelsen af retssagen", skal ansøgningen indgives til domstolen i den kompetente jurisdiktion i henhold til fuldbyrdelsesstedet.

Når foreløbige forholdsregler bevilliges vedrørende et fremtidigt krav, fremsætter domstolen en tidsfrist for indgivelse af kravet, som ikke kan være mere end én måned. De væsentlige forudsætninger for bevilling af sådanne foreløbige forholdsregler er de samme som dem, der vedrører bevillingen af foreløbige forholdsregler i forbindelse med en verserende sag.

Ansøgningen skal angive den ønskede foreløbige forholdsregel og værdien af kravet. Den skal indgives til den relevante regionalret eller til den relevante distriktsdomstol, afhængigt af domstolens jurisdiktion og kompetence i overensstemmelse med artikel 104 i den civile retsplejelov.

Ansøgningen kan indsendes af den pågældende person eller af hans processuelle repræsentant eller advokat. En kopi heraf er ikke påkrævet, da en sådan kopi ikke fremsendes til den anden part.

De foreløbige forholdsregler bevilliget af domstolen pålægges ved hjælp af:

  • beslaglæggelse af fast ejendom – af matrikeldirektoratet
  • arrest i løsøre og låntagerens tilgodehavender – fra en stats- eller privat foged, herunder efter meddelelse, fra dennes side, til tredjeparter såsom banker og andre kreditinstitutter
  • for foreløbige foranstaltninger vedrørende biler – af de relevante færdselspolititjenester
  • for den foreløbige forholdsregel "udsættelse af retssagen" – en kopi af domstolens kendelse om den bevilligede tilladelse skal indgives til den relevante foged, som påbegyndte tvangsfuldbyrdelsen
  • andre forholdsregler planlagt ved lov – af den relevante stats- eller private foged, valgt af personen.

2.2 De vigtigste betingelser

De væsentlige forudsætninger for tilladelse af foreløbige forholdsregler (som beskrevet ovenfor) er fremsat i artikel 391 i den civile retsplejelov.

Sikring af et underholdbidrag er tilladt selv uden at opfylde kravene i artikel 391 i den civile retsplejelov, og i dette tilfælde kan domstolen gennemføre foreløbige foranstaltninger på eget initiativ.

Delvis sikring af kravet kan også bevilges, men kun i forbindelse med de dele, der underbygges af tilstrækkeligt bevismateriale.

3 Beskrivelse af retsmidlerne

3.1 Hvilke typer aktiver kan omfattes af disse retsmidler?

Generelt set kan al ejendom tilhørende en skyldner gøres til gestand for foreløbige foranstaltninger. Sikring af et pekuniært krav ved hjælp af arrest i løsøre, som ikke er underlagt tvangsfuldbyrdelse, er ikke tilladt.

I overensstemmelse med artikel 393, stk. 1, i den civile retsplejelov er sikring af et pekuniært krav mod staten, statsinstitutioner og sundhedscentre i henhold til artikel 5, stk. 1, i sundhedscenterloven ikke tilladt.

Følgende typer ejendom kan underlægges foreløbige forholdsregler:

  • bankkonti
  • løsøre
  • fast ejendom
  • biler, hvad angår deres beslaglæggelse
  • tvangsaktiviteter
  • den fremtidige låntagers særlige aktiver som gennemgået i andre sager, der er eksplicit fastsat i loven.

3.2 Retsmidlernes virkning

Enhver afhændelse af aktiver foretaget af låntageren er ugyldig, hvad angår kreditgiveren eller de tilknyttede kreditgivere. Hvad angår fast ejendom har ugyldigheden udelukkende effekt vedrørende afhændelserne foretaget, efter udpantningen er bogført i registeret – i henhold til artikel 452 i den civile retsplejelov.

Artikel 453 i den civile retsplejelov regulerer, på kreditgiverens og de affilierede kreditgiveres vegne, hypoteserne for manglende eksigibilitet af rettighederne, der er opnået, efter udpantningen er bogført i registeret, og meddelelsen om arresten er blevet modtaget.

I overensstemmelse med artikel 401 i den civile retsplejelov kan den sikrede kreditgiver indbringe et søgsmål mod en ansvarlig tredjepart for de beløb eller de aktiver, som sidstnævnte nægter at indgive frivilligt.

Udgifterne i forbindelse med sagen om sikringsstillelse afholdes af den person, på hvis anmodning de foreløbige forholdsregler blev bevilliget, som fremsat i artikel 514 i den civile retsplejelov med reference til artikel 401 i den civile retsplejelov, som regulerer foreløbige forholdsregler.

3.3 Retsmidlernes gyldighed

Tilladelse til sikring af et krav bevilliges baseret på det princip, at i forbindelse med en verserende sag pålægges den relevante foreløbige forholdsregel inden sagens afslutning ved hjælp af den tilsvarende dom, som er trådt i kraft.

Når foreløbige forholdsregler bevilliges vedrørende et fremtidigt krav, fremsætter domstolen en tidsfrist for indgivelse af kravet, som ikke kan være mere end én måned. Hvis der ikke er fremlagt bevis på indgivelse af kravet inden for den fastsatte tidsgrænse, annullerer domstolen de foreløbige forholdsregler på eget initiativ – i henhold til artikel 390, stk. 3 i den civile retsplejelov.

Ved indgivelse af et krav vedrørende hvilke foreløbige forholdsregler der er blevet bevilliget, som det normalt er tilfældet, forbliver de foreløbige forholdsregler i kraft og er gældende til sagens konklusion.

Artikel 402 i den civile retsplejelov regulerer annulleringsproceduren for de bevilligede foreløbige forholdsregler. Den foreskriver, at den interesserede part skal indgive en ansøgning, hvor en kopi skal videregives til den person, som har anmodet om bevillingen af foreløbige forholdsregler. Sidstnævnte kan indgive en indsigelse inden for tre dage. På et lukket retsmøde annullerer domstolen de foreløbige forholdsregler, hvor den finder det begrundet, at årsagen, ud fra hvilken de blev bevilliget, ikke længere eksisterer, eller at sagsøgte har stillet sikkerhed inden for den foreskrevne tidsgrænse, ved at deponere hele beløbet, som sagsøger gør krav på (artikel 398, stk. 2, i den civile retsplejelov). Domstolens kendelse om annullering af foreløbige forholdsregler kan appelleres via et privatsøgsmål inden for én uge.

Erstatningen af de bevilligede foreløbige forholdsregler som fremsat i artikel 398 i den civile retsplejelov kan bevilliges i følgende to situationer:

  • ifølge stk. 1 – domstolen, der handler efter anmodning fra én parterne, kan efter at have notificeret den anden part og taget dennes indsigelser i betragtning, fremlagt inden for tidsfristen på tre dage, bevillige, at en foreløbig foranstaltning anvendes i stedet for den først bevilligede
  • ifølge stk. 2 – ved sikring af et krav, hvis pengeværdi kan anslås, kan sagsøgte til enhver tid erstatte den tilladte sikkerhed, uden den anden parts samtykke, med en forpligtelse om penge eller andre sikkerheder som fremsat i artikel 180 og 181 i loven om forpligtelser og kontrakter.

I de sager, som er omfattet af artikel 398, stk. 1, nr. 2, i den civile retsplejelov, ophæves arresten eller beslaglæggelsen.

Loven forhindrer ikke sagsøgte i at rejse et erstatningskrav mod klageren om kompensation for skader, som de foreløbige forholdsregler har forvoldt førstnævnte, hvis kravet, der er underlagt de bevilligede foreløbige forholdsregler, ophæves eller ikke fremsættes inden for den foreskrevne tidsgrænse, samt hvis sagen afsluttes (artikel 403 i den civile retsplejelov).

4 Mulighed for appel af kendelser om retsmidlerne

I overensstemmelse med artikel 396 i den civile retsplejelov kan domstolens kendelse vedrørende sikringen af et krav appelleres med et privat klagemål inden for én uge. For sagsøger starter denne periode på en uge, når kendelsen afsiges, mens den for sagsøgte (personen, mod hvem de foreløbige forholdsregler er blevet bevilliget) starter fra den dag, hvor fogeden, registreringskontoret eller domstolen notificerer om de bevilligede foreløbige forholdsregler. En kopi af det private klagemål skal indgives til den anden part, som skal svare inden for én uge.

Hvis en kendelse om afvisning af foreløbige forholdsregler appelleres, skal der ikke fremsendes kopi af sagsøgers private klagemål til sagsøgte.

Hvis appeldomstolen har stadfæstet en kendelse om at bevillige eller afvise foreløbige forholdsregler, kan der ikke iværksættes kassationsappel for kendelsen. Hvis appeldomstolen har bevilliget foreløbige forholdsregler, som blev afvist af domstolen, der træffer afgørelse i første instans, kan førstnævntes kendelse appelleres til den øverste kassationsret med et privat klagemål, hvis forhåndsbetingelserne i artikel 280 i den civile retsplejelov, der tillader en sådan appel, er opfyldt.

I overensstemmelse med den civile retsplejelov, som aktuelt er i kraft, kan både de bevilligede foreløbige forholdsregler og kautionsbeløbet, fastsat af domstolen som en betingelse for at bevillige foreløbige forholdsregler, appelleres. Indbringelse af kendelsen for appeldomstolen suspenderer ikke de foreløbige forholdsregler, før en højere retsinstans har afsagt kendelse i appelsagen, og der er afsagt kendelse om en ophævelse.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 03/01/2018

Foreløbige og sikrende retsmidler - Tjekkiet


1 De forskellige typer retsmidler

Foreløbige forholdsregler:

Foreløbige forholdsregler anvendes til at regulere parternes forbindelser foreløbigt, dvs. midlertidigt, eller i en situation, hvor der er frygt for, at fuldbyrdelse af en retslig afgørelse kan blive undermineret.

Generelt er foreløbige forholdsregler, der før indledningen af en sag træffes vedrørende sagens realitet, reguleret af § 74 ff. i civilprocesloven (lov nr. 99/1963, som ændret), mens foreløbige forholdsregler, der træffes efter indledningen af sagen, er reguleret af lovens § 102. Særlige foreløbige forholdsregler for visse særlige situationer er reguleret af loven om særlige retsprocedurer (lov nr. 292/2013), nemlig foreløbige forholdsregler vedrørende en mindreårig, der ikke på behørig måde bliver draget omsorg for (§ 452 ff.), og foreløbige forholdsregler til beskyttelse mod vold i hjemmet (§ 400 ff.). I § 12 i lov nr. 292/2013 er der ligeledes fastsat visse særlige bestemmelser som supplement til den generelle ordning vedrørende foreløbige forholdsregler, der dækker de typer af sager, som er omfattet af denne lov.

Bevissikring:

Bevissikring gennemføres, hvis der er frygt for, at bevisoptagelse i fremtiden bliver umulig eller i alvorlig grad vanskeliggjort (f.eks. mangelfuld opfyldelse af en købsaftale, der angår fordærvelige varer, eller afhøringen af et vidne, som er alvorligt syg og i en livstruende tilstand).

2 Betingelserne for at anvende disse retsmidler

2.1 Procedure

Foreløbige forholdsregler:

  • Civilproceslovens § 74, stk. 3, (lov nr. 99/1963) bestemmer, at sager om gennemførelse af en foreløbig forholdsregel indledes efter begæring..
  • I § 12 i lov nr. 292/2013 bestemmes det dog, at en foreløbig forholdsregel kan fastsættes af retten af egen drift, hvis den kan indlede de pågældende sager af egen drift (f.eks. sager om omsorg for en mindreårig, sager om umyndighed, værgemålssager samt sagen om en bortebleven eller død person). I disse tilfælde træffer retten bestemmelse om, der skal anordnes en foreløbig forholdsregel af egen drift.
  • Den ret, der har kompetence til at træffe bestemmelse om en foreløbige forholdsregel, er den ret, der har kompetence til at påkende hovedsagen; undtagelser til denne regel findes i §§ 400 og 453 i lov nr. 292/2013.

Bevissikring kan finde sted:

  • Forud for påbegyndelsen af en sag vedrørende sagens realitet, efter ansøgning. Den kompetente ret er den ret, der ville have kompetence med hensyn til hovedsagen, eller den ret, i hvis kreds de beviser, der er udsat for risiko, befinder sig.
  • Beviser kan sikres under sagen også uden en anmodning.

Sagens parter skal være til stede, når beviset sikres, medmindre en forsinkelse i den henseende kan udgøre en risiko.

Bevis kan også sikres gennem en notarialforretning (notářský zápis) eller en fogeds protokol (exekutorský zápis), hvis denne procedure finder sted i overværelse af en notar eller foged, eller hvis en notar eller foged har afgivet forklaring om forholdet.

2.2 De vigtigste betingelser

Der kan træffes bestemmelse om en foreløbig forholdsregel:

  • hvis foreløbige forholdsregler er nødvendige for at regulere forbindelserne mellem parterne
  • hvis der er frygt for, at fuldbyrdelsen af en retsafgørelse ellers vil blive bragt i fare
  • for at regulere forholdene på et midlertidigt grundlag.

Vurderingen af, om der er behov for en midlertidig ordning vedrørende parternes forbindelser, afhænger af omstændighederne i det enkelte tilfælde. Der vil kun blive truffet bestemmelse om en foreløbig forholdsregel, hvis der er et påviseligt behov for midlertidige ordninger, der regulerer parternes retlige forbindelser. Med hensyn til andre forhold af relevans for fastsættelsen af en foreløbige forholdsregel er det tilstrækkeligt, at i hvert fald omstændigheder, der er væsentlige med hensyn til pålæggelsen af forpligtelsen i henhold til den foreløbige forholdsregel, skal bevises.

  • Vanskeliggørelse af fuldbyrdelsen af en afgørelse

Hvis der skal træffes bestemmelse om en foreløbig forholdsregel som svar på frygt for, at fuldbyrdelsen af en afgørelse kan blive vanskeliggjort, skal den berettigede part være i besiddelse af en afgørelse eller et andet grundlag for tvangsfuldbyrdelsen af afgørelsen. Der kan kun træffes bestemmelse om en foreløbig forholdsregel, indtil afgørelsen kan fuldbyrdes, eller, hvis der er tungtvejende grunde til, at den berettigede part er (midlertidigt) ude af stand til at iværksætte den forpligtelse, der er pålagt, ved at fuldbyrde afgørelsen. Samtidig skal oplysninger, der kan begrunde, at fuldbyrdelsen af afgørelsen ville blive bragt i fare (hovedsagelig på grund af skyldneres adfærd) underbygges.

En anmodning om en foreløbig forholdsregel skal indeholde de oplysninger, der er fastsat i § 42, stk. 4, og §75 i civilprocesloven (lov nr. 99/1963), herunder:

  • oplysninger, der angiver, til hvilken ret anmodningen er rettet
  • hvem der indgiver anmodningen, og hvilken sag det drejer sig om, dvs. en redegørelse for de forhold, der begrunder den foreløbige forholdsregel, der anmodes om
  • formålet med anmodningen, dvs. hvilken foreløbig forholdsregler rekvirenten anmoder om
  • den dato, på hvilken den blev udarbejdet og underskrevet af rekvirenten eller rekvirentens repræsentant
  • en beskrivelse af det forhold, at en midlertidig ordning vedrørende parternes forbindelser er nødvendig, eller at der er frygt for, at fuldbyrdelsen af retsafgørelsen vil blive bragt i fare.

Alle dokumenter, som rekvirenten påberåber sig, skal vedlægges anmodningen.

Ved anmodningens indgivelse skal rekvirenten indbetale et depositum på 10.000 CZK på eget initiativ, dvs. uden opfordring fra rettens side; i sager, der vedrører forretningsmæssige forhold hidrørende fra forretningsaktiviteter, er depositummet 50.000 CZK. Anmodninger er fritaget fra kravet om indbetaling af et depositum, hvis de vedrører velfærdsspørgsmål (f.eks. underhold, arbejdsforhold eller erstatning for personskade). Anmodningen afvises, hvis deponeringskravet ikke opfyldes.

Depositummet tjener til sikkerhed for krav på erstatning for skader eller andre tab, som parterne eller tredjeparter (dvs. personer, der ikke er part i sagen om de foreløbige forholdsregler) kan lide, hvis der træffes bestemmelse om en foreløbige forholdsregel.

§ 12, stk. 3, i lov nr. 292/2013 omhandler fritagelse fra det krav om indbetaling af depositum, der er foreskrevet i denne lov.

Bevissikring:

Før indledningen af en sag vedrørende realiteten kan beviser sikres (hvis der fremsættes anmodning herom), hvis der opstår frygt for, at bevisoptagelse i fremtiden bliver umulig eller i væsentlig grad vanskeliggjort. Bevis sikres ikke, hvis det åbenlyst ikke har nogen vægt i sagen. Retten nægter at godkende en anmodning om bevissikring, hvis den har mistanke om, at rekvirenten i stedet for at søge at beskytte beviser rent faktisk har indgivet anmodningen i et forsøg på at nå et andet mål (f.eks. at skaffe sig ellers ikke tilgængelige oplysninger om en anden persons aktiviteter).

Ud over generelle oplysninger skal en anmodning om bevissikring indeholde en beskrivelse af de forhold, der er genstanden for bevisoptagelsen. Det bevis, der skal sikres, skal også konkret identificeres.

3 Beskrivelse af retsmidlerne

3.1 Hvilke typer aktiver kan omfattes af disse retsmidler?

Foreløbige forholdsregler:

§ 76 i civilprocesloven bestemmer, at det ved en foreløbig forholdsregel kan pålægges en part at betale underholdsbidrag, at indbetale en sum penge til retten, at overlade en genstand i rettens varetægt, ikke at skille sig af med bestemte genstande eller rettigheder, at gøre noget, at afstå fra at gøre noget, eller at lade noget blive gjort. Forholdsreglen kan vedrøre en hvilket som helst genstand, der ejes af den pågældende part.

I forbindelse med en foreløbig forholdsregel kan en ret pålægge andre end en part i sagen en forpligtelse, hvor dette med rimelighed kan kræves (f.eks. hvis nogen køber en ejendom med viden om, at han køber den af en ejer, der ikke behørigt har opfyldt sine betalingsforpligtelser over for kreditorerne).

Særlige foreløbige forholdsregler i medfør af lov nr. 292/2013:

De særlige foranstaltninger vedrørende et barn, jf. § 452 ff., finder anvendelse, hvis der ikke drages behørig omsorg for en mindreårig, uanset om nogen har ret til at drage omsorg for barnet, eller hvis barnets liv, normale udvikling eller andre vigtige interesser er alvorligt truet eller er blevet undermineret. Rettens foreløbige forholdsregel regulerer barnets situation i det tidsrum, der er strengt nødvendigt, ved at placere barnet i passende omgivelser som angivet i retsafgørelsen.

Ved en særlig foreløbig forholdsregel efter §§ 400 ff. kan det pålægges en person at forlade en fælles bopæl og de nærmeste omgivelser i forhold til denne, at holde sig væk fra og ikke at begive sig ind på den fælles bopæl, at undlade at komme i kontakt med rekvirenten og at afstå fra at forfølge og chikanere rekvirenten på nogen som helst måde. Anmodningen skal indeholde en beskrivelse af omstændigheder, der viser, at sameksistensen mellem rekvirenten og rekvisitus i det hus eller den lejlighed, hvor de deler en bopæl, er uudholdelig for rekvirenten på grund af fysisk eller psykisk vold mod rekvirenten eller en anden person, der bor på den fælles bopæl, eller en beskrivelse af omstændigheder, der viser forfølgelse eller chikane af rekvirenten.

Bevissikring:

Anmodningen skal også forklare, hvorfor rekvirenten anmoder om bevissikring. Alle måder, hvorpå en sags stade kan konstateres, særligt afhøring af vidner, en ekspertudtalelse, rapporter og observationer fra myndigheder og juridiske personer mv. kan anvendes som bevis.

Et tilfælde af bevissikring er sikring af en genstand som bevis i en sag vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder (§ 78b i civilprocesloven (lov nr. 99/1963). En person, der har været udsat for en krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed, har søgsmålskompetence. Den kompetente domstol er den byret, i hvis retskreds genstanden er blevet sikret. Følgende vil kunne sikres: de pågældende genstande, materialer og værktøjer, dokumenter vedrørende de pågældende genstande.

3.2 Retsmidlernes virkning

Foreløbige forholdsregler:

En foreløbige forholdsregel er en midlertidig afgørelse, der skal beskytte rekvirenten. Den træffes for at beskytte en rekvirent, som er blevet krænket eller risikerer at blive det. Det forhold, at der træffes bestemmelse om en foreløbige forholdsregel, tillægger ikke rekvirenten rettigheder, om hvilke der endnu ikke er truffet afgørelse. Det er heller ikke et middel til at behandle et spørgsmål præjudicielt. Ligeledes må alene det forhold, at der er truffet bestemmelse om en foreløbig forholdsregel, ikke påvirke rettens afgørelse af sagens realitet. Selv efter at der er truffet bestemmelse om en foreløbig forholdsregel, kan låntagere fortsat disponere over deres ejendom, men skal handle i overensstemmelse med den fastsatte forholdsregel.

Enhver, der groft lægger hindringer i vejen for sagens behandling, navnlig ved – uden gyldig grund – at undlade at give møde i retten eller ved ikke at rette sig efter en retskendelse, kan blive dømt til at betale en bøde på op til 50.000 CZK. En ret kan gennemtvinge en afgørelse om en foreløbig forholdsregel, hvis den forpligtede part undlader at efterkomme den pågældende afgørelse frivilligt. Straf for at lægge hindringer i vejen for fuldbyrdelse af en afgørelse eller en udvisning (fra en fælles bopæl) er også hjemlet i § 337, stk. 2, i straffeloven, lov nr. 40/2009, der fastslår, at det er strafbart at lægge hindringer i vejen for fuldbyrdelse af en afgørelse eller en udvisning.

3.3 Retsmidlernes gyldighed

Foreløbige forholdsregler:

  • Tidsbegrænset foreløbige forholdsregel

I en afgørelse om en foreløbig forholdsregel kan en ret bestemme, at forholdsreglen skal begrænses i tid, selvom rekvirenten ikke har anmodet herom.

  • Pålæggelse af en pligt til at anlægge sag eller at indgive endnu en anmodning for at indlede sagen

En ret, der træffer bestemmelse om en foreløbig forholdsregel, fastsætter også, at rekvirenten skal indgive en stævning til retten med henblik på at indlede en sag om realiteten inden en frist, der fastsættes samtidig med, at forholdsreglen fastsættes.

En foreløbig forholdsregel forbliver i kraft, indtil den udløber eller ophæves af retten.

En foreløbig forholdsregel ophører, hvis rekvirenten ikke anlægger sag inden for den frist, der er fastsat af retten, hvis der ikke gives sagsøgeren medhold med hensyn til sagens realitet, hvis der gives medhold med hensyn til realiteten, og der er forløbet mere end 15 dage, efter at afgørelsen i sagen blev eksigibel, eller hvis fristen for den foreløbige forholdsregel er udløbet.

Retten ophæver en foreløbig forholdsregel, hvis årsagerne til, at den blev fastsat, ikke længere er til stede.

§§ 400 ff. i lov nr. 292/2013 bestemmer, at en foreløbig forholdsregel skal vare en måned fra den dato, hvor den blev eksigibel (§ 408), og at denne frist kan forlænges, afhængigt af indledningen af sagen om sagens realitet.

§§ 452 ff. i lov nr. 292/2013 bestemmer, at en foreløbig forholdsregel skal vare en måned fra den dato, hvor den blev eksigibel (§ 459), og at denne frist kan forlænges.

Bevissikring:

Bevis sikres inden for den frist, som retten har fastsat, eller snarest muligt. Parterne kan være til stede, når bevis sikres, men det er ikke deres ret at være til stede, hvis en forsinkelse vil udgøre en risiko. Efter indledningen af sagen om sagens realitet har parterne ret til at svare på de tilbudte beviser og alle optagne beviser. Herudover kan parterne afhøres.

4 Mulighed for appel af kendelser om retsmidlerne

Foreløbige forholdsregler:

Afgørelse om foreløbige forholdsregler træffes i form af retskendelser. En kendelse om foreløbige forholdsregler kan fuldbyrdes fra offentliggørelsen. Hvis den ikke offentliggøres, kan den fuldbyrdes, når den er blevet forkyndt for den forpligtede part ifølge kendelsen. En skriftlig kopi af en foreløbig forholdsregel forkyndes for sagens parter og for en tredjepart (hvor der er tale om en forpligtelse, der påhviler den pågældende tredjepart), og hvis der er tale om en forpligtelse til ikke at afhænde fast ejendom, sendes der også en kopi til det kompetente tinglysningskontor. En kendelse, hvorved der træffes bestemmelse om en foreløbig foranstaltning, kan fuldbyrdes efter offentliggørelse eller forkyndelse (§ 76d i civilprocesloven) og danner grundlag for fuldbyrdelsen af en afgørelse.

Kendelser om foreløbige forholdsregler kan appelleres. Appel indgives til den ret, der har truffet den anfægtede afgørelse, men behandles af andeninstansdomstole, dvs. af regionale retter eller appeldomstole. Appel skal indgives inden 15 dage efter modtagelsen af en skriftlig kopi af afgørelsen.

Hvis en appel, der kan antages til realitetsbehandling, indgives rettidigt af en berettiget part, bliver afgørelsen først endelig, når appelretten har truffet en endelig afgørelse vedrørende appellen. En kendelse, hvorved der træffes bestemmelse om en foreløbig forholdsregel bliver eksigibel (dvs. proceduren ifølge den pågældende kendelse følges) ved udløbet af tidsfristen for opfyldelse, som begynder på datoen for forkyndelse, eller også bliver den eksigibel efter forkyndelsen, hvis den ikke pålægger nogen handleforpligtelse. En ret kan beslutte, at en kendelse, hvorved der træffes bestemmelse om en foreløbig forholdsregel, først kan fuldbyrdes, når rettes afgørelse er blevet endelig, medmindre dette er udelukket som følge af arten af den foreløbige forholdsregel, eller det ville stride mod dens formål.

§§ 409 og 463 i lov nr. 292/20013 indeholder bestemmelser om appel af særlige midlertidige foranstaltninger i henhold til denne lov.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 20/08/2018

Foreløbige og sikrende retsmidler - Irland


1 De forskellige typer retsmidler

De foreløbige retsmidler, der findes i irsk ret, er påbud/forbud (injunctions). Et påbud/forbud kommer i stand ved en kendelse afsagt af retten, hvorefter en af sagens parter pålægges at foretage sig noget bestemt, eller at afholde sig herfra. En tilsidesættelse af et påbud/forbud takseres som foragt for retten, og den pågældende risikerer en fængselsstraf. Et påbud/forbud kan enten være:

(i) permanent,

(ii) gældende for et bestemt tidsrum, eller

(iii) gældende foreløbigt, mens en retssag verserer.

Hvis sagsøgeren er af den opfattelse, at sagsøgte har til hensigt at fjerne eller tilintetgøre vigtige effekter eller dokumenter, kan vedkommende som led i sine partsbeføjelser anmode retten om at afsige en "Anton Piller-kendelse", der er en form for påbud om at give sagsøger adgang til sagsøgtes lokaliteter for at gøre sig bekendt med indholdet af dokumenter og fjerne alt, der tilhører sagsøger. Hvis en sagsøger frygter, at modparten vil disponere over en del af eller alle sine aktiver og derved ikke vil være i stand til at opfylde sagsøgerens krav, hvis han vinder retssagen, kan sagsøgeren anmode retten om at afsige en "Mareva-kendelse" eller en "indefrysningskendelse", der forhindrer sagsøgte i at disponere over sine aktiver, mens kendelsen har retskraft. En Mareva-kendelse hindrer normalt en sagsøgt, der ikke opholder sig i retskredsen, men som har aktiver dér, i at fjerne disse aktiver, mens sagen verserer.

Hvis sagsøgers påstand går ud på betaling af et pengebeløb, kan han eller hun anmode retten om at afsige en kendelse om, at sagsøgte skal foretage en foreløbig betaling af en del af det beløb, eller af hele det beløb, tvisten drejer sig om. I modsætning hertil kan en sagsøgt, der frygter, at sagsøger – hvis denne taber sagen – ikke vil være i stand til at betale sagsøgtes sagsomkostninger, anmode retten om at pålægge sagsøger at stille sikkerhed for sagsomkostningerne ved indbetaling af et beløb til retten. Hvis der afsiges en kendelse om sikkerhedsstillelse til fordel for sagsøgte, vil sagsøger ikke være i stand til at fortsætte sagen, medmindre vedkommende indbetaler beløbet til retten i overensstemmelse med kendelsen.

High Court har også beføjelse til at afsige foreløbige kendelser til støtte for sager, der føres i andre retskredse, hvis det er nødvendigt. High Court kan afsige en global "indefrysningskendelse", der omfatter aktiver i andre retskredse, hvis det må befrygtes eller antages, at sagsøgte vil forsøge at skjule sine aktiver for at komme en dom i forkøbet.

2 Betingelserne for at anvende disse retsmidler

2.1 Procedure

De fleste begæringer om påbud/forbud fremsættes for Circuit Court eller High Court. Der er dog visse former for foreløbige retsmidler, der kun kan anordnes af High Court, såsom "indefrysningskendelser", "Anton Piller-kendelser" og kendelser, der berører udenlandske retssager.

Den part, der ønsker foreløbige retsmidler anordnet, skal fremsætte en begæring bilagt fornøden dokumentation. Sagsøgeren skal redegøre for alle relevante faktiske omstændigheder, navnlig hvis begæringen fremsættes uden modpartens vidende. Der skal også vedlægges et udkast til kendelse, hvoraf det fremgår, hvad man ønsker af retten. Yderligere oplysninger om de foreskrevne formalia findes på Link åbner i nyt vindueDomstolsstyrelsens hjemmeside.

Hvis en af parterne opnår en kendelse om anordning af foreløbige retsmidler, skal vedkommende normalt stille sikkerhed (an undertaking as to damages) for det tilfælde, at han eller hun taber sagen, så den part, der var genstand for kendelsen, kan få godtgjort de omkostninger, som vedkommende har haft som følge af kendelsen.

Begæringer om påbud/forbud kan fremsættes på et retsmøde, eller uden at modparten underrettes herom, hvis der er vægtige grunde hertil. Sådanne begæringer kan også fremsættes, før retssagen indledes, hvis sagsøgerens forhold tilsiger det. [For så vidt angår foreløbige retsmidler i handelsretten, henvises til Ord. 63A, r. 6(3) i Link åbner i nyt vinduereglementet for de overordnede retter fra 1986].

2.2 De vigtigste betingelser

Retterne har et frit skøn, når de tager stilling til, om foreløbige retsmidler skal anordnes , og de afsiger kendelse herom, når det er rimeligt og hensigtsmæssigt at gøre det, jf. Ord. 50 r. 6(1) i Link åbner i nyt vinduereglementet for de overordnede retter fra 1986. Ved bedømmelsen af spørgsmålet om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anordne foreløbige retsmidler, skal retten tage hensyn til følgende:

(i)  om den, der begærer sådanne retsmidler, er i god tro.

(ii)  om tilkendelse af erstatning eller godtgørelse vil være tilstrækkeligt, hvis begæringen afslås, og vedkommende vinder sagen.

(iii)  om det er hensigtsmæssigt i den konkrete sag.

Det første krav er, at den, der begærer foreløbige retsmidler anordnet, skal godtgøre, at der foreligger en relevant tvist. Dette er ikke forbundet med de store vanskeligheder, men i de seneste år er det blevet sværere at opfylde dette krav, hvis der er tale om et påbud til modparten om at gøre noget. I sådanne tilfælde fremgår det klart af retspraksis, at den pågældende skal påvise, at sagen sandsynligvis vil falde ud til hans fordel.

3 Beskrivelse af retsmidlerne

3.1 Hvilke typer aktiver kan omfattes af disse retsmidler?

Der kan være mange grunde til at fremsætte en begæring om et påbud eller et forbud. Det kan være for at forhindre en part i at bebygge eller anvende et areal i strid med gældende forskrifter eller kommuneplaner, for at skaffe sig adgang til aktiver, for at flytte genstande, for at pålægge en arbejdsgiver fortsat at aflønne en ansat, eller for at forhindre en arbejdsgiver i at ansætte nye medarbejdere, mens en retssag verserer. Hvis der er tale om en "indefrysningskendelse" eller en "Mareva-kendelse", kan den, som kendelsen er rettet imod, ikke disponere over sine aktiver på en måde, der ville være uforenelig med kendelsen. Vedkommende kan for eksempel kun få lov til at hæve et bestemt beløb fra sin bankkonto, eller må ikke reducere værdien af sine aktiver under et vist niveau, indtil sagen er endeligt afsluttet.

3.2 Retsmidlernes virkning

Hvis en af parterne ikke retter sig efter en foreløbig kendelse, kan vedkommende blive anset for at udvise foragt for retten, og han eller hun risikerer fængselsstraf, en bøde eller udlæg i sine aktiver. På forsiden af kendelsen bør det anføres, at der er tale om en penal order, hvis tilsidesættelse kan medføre strafansvar. Tilsvarende gælder det, at en tredjemand, der forsætligt yder en person, der er genstand for en "indefrysningskendelse", bistand ved bortfjernelse af dennes aktiver, også kan blive anset for at have udvist foragt for retten. En kopi af "indefrysningskendelsen" vil derfor normalt blive forkyndt for berørte tredjemænd, såsom bankrådgivere, revisorer og vedkommendes advokat.

Alle kontrakter, der indgås i strid med et påbud/forbud, er retsstridige, og de kan ikke kræves opfyldt af en kontrahent, der har kendskab til kendelsens eksistens. En ejendomsret kan imidlertid stadig blive overført i kraft af en retsstridig kontrakt, og det vil derfor i et sådant tilfælde normalt ikke være muligt at vindicere det overførte aktiv, og sagsøgers eneste mulighed i en sådan situation vil være at fremsætte et erstatningskrav.

3.3 Retsmidlernes gyldighed

Et påbud/forbud (en foreløbig kendelse) er normalt gældende, indtil retssagen afsluttes. Hvis et påbud/forbud anordnes uden modparten får meddelelse herom, vil det normalt kun være gældende i en begrænset periode, hvorefter afsigelse af en ny kendelse er fornøden.

4 Mulighed for appel af kendelser om retsmidlerne

Ja. Sagsøgte eller andre, der er berørt af kendelsen, kan til enhver tid begære den ophævet eller ændret af retten. En part, der ønsker at gøre indsigelse imod en sådan kendelse, skal give modpartens advokat meddelelse herom. Retten kan ophæve en kendelse, hvis sagsøgte kan godtgøre, at den ikke burde være blevet afsagt, såfremt sagens faktiske omstændigheder i væsentlig grad har ændret sig, siden kendelsen blev afsagt, eller retten i øvrigt finder det rimeligt. Som nævnt ovenfor kan retten betinge anordning af et påbud/forbud af, at der stilles sikkerhed, således at den, som påbuddet/forbuddet er rettet imod, vil kunne få dækket sine omkostninger, såfremt han vinder sagen.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 07/11/2018

Foreløbige og sikrende retsmidler - Grækenland


1 De forskellige typer retsmidler

Med de foreløbige retsmidler opnås en midlertidig retsbeskyttelse, der har karakter af et tillæg til hovedsagen, der enten verserer eller ved at blive indledt vedrørende retten til at anerkende. Denne midlertidige anordning af retsbeskyttelse har til formål at sikre den fremtidige opfyldelse af den fordring, der skal fastslås. Disse retsmidler er: Sikkerhedsstillelse, midlertidig pantsætning, rådighedsfratagelse, udlæg, midlertidig fyldestgørelse, forsegling, fjernelse af forsegling, registrering af aktiver og rådighedsfratagelse, sikring af rådigheden.

2 Betingelserne for at anvende disse retsmidler

2.1 Procedure

Disse foranstaltninger anordnes altid af en domstol.

Den almindelige kompetence til at anordne disse foranstaltninger tilkommer byretten, der er beklædt med én dommer. Denne kompetence tilkommer fredsretten, når der er tale om en midlertidig fastlæggelse af besiddelsen af eller rådigheden over et formuegode, og når retten ifølge de almindelige bestemmelser i den civile retsplejelov har kompetence til at påkende sagens realitet. Retten har desuden enekompetence i spørgsmål vedrørende midlertidig hæftelse og ophævelse af en panterettighed ved gensidigt samtykke. Den ret, for hvilken hovedsagen verserer, har endvidere konkurrerende kompetence med byretten, der er beklædt med én dommer, ved iværksættelsen af disse foranstaltninger. Den ret, der har stedlig kompetence, er som hovedregel den, der har stedlig kompetence til at træffe afgørelse i hovedsagen, men disse foranstaltninger kan også anordnes af den ret, der ligger tættest på det sted, hvor disse foranstaltninger skal gennemføres. En sådan kendelse forkyndes for den pågældende ved fogedens mellemkomst. Hvis fogeden er forhindret heri, anmoder han politiet om bistand. Det er svært at anslå omkostningerne hertil, fordi honoraret til advokater og fogeder varierer. De gennemsnitlige omkostninger ligger på ca. 250 EUR.

2.2 De vigtigste betingelser

Retten anordner påbud og forbud:

a) i hastende tilfælde og for at imødegå en overhængende risiko med henblik på at garantere eller sikre en ret eller håndtere en situation, og

b) såfremt den rettighed, som påbuddet/forbuddet har til formål at beskytte, sandsynligvis eksisterer.

Fordringen skal i princippet være begrundet og sandsynlig. Der stilles således ikke krav om et fuldstændigt bevis, men om et ufuldstændigt bevis, der indebærer en lavere grad af overbevisning vedrørende de faktiske omstændigheder, der skal bevises. Det er tilstrækkeligt, at retten blot finder dem sandsynlige for at den retsbeskyttelse, der anmodes om, kan anordnes. Det er betingelse for at bevilge en sådan beskyttelse, at der foreligger et hastetilfælde, eller en overhængende risiko for, at debitor bortskaffer sine aktiver, og således umuliggør en tvangsfuldbyrdelse på et senere tidspunkt, når kreditor, efter at hovedsagen er blevet afsluttet, har opnået et eksekutionsfundament.

3 Beskrivelse af retsmidlerne

3.1 Hvilke typer aktiver kan omfattes af disse retsmidler?

Alle debitors aktiver kan i almindelighed være omfattet af disse foranstaltninger, uanset om han selv eller en tredjemand har dem i sin varetægt. Det er tilstrækkeligt, at de kan overdrages efter de privatretlige regler, og at de ikke er "fredet" ved lov. Det er navnlig følgende aktivtyper, der kan være omfattet af disse foranstaltninger: Debotors faste ejendom, løsøre, der ikke anses for at være omfattet af trangsbeneficiet, både, fly, køretøjer, indestående på bankkonti og værdipapirer.

3.2 Retsmidlernes virkning

Når kendelsen er blevet afsagt, har debitor ikke længere rådighed over sine aktiver, hvis der ved kendelsen er truffet bestemmelse om rådighedsfratagelse, udlæg eller et midlertidigt pant i fast ejendom. Hvis han ikke overholder rettens pålæg, risikerer debitor en fængselstraf på op til seks måneder, jf. straffelovens artikel 232A.

Ved lovdekret nr. 1059/1971 er der indført tavshedspligt vedrørende bankindeståender, og bestyrelsesmedlemmerne, bankens ledelse og dens medarbejdere straffes med fængsel på op til seks måneder, hvis de bryder denne tavshedspligt. Denne bestemmelse er imidlertid ikke til hinder for indefrysning af bankindeståender, da den kendelse, hvorved indefrysningen anordnes, ikke nødvendigvis skal præcisere de bankindeståender eller de værdipapirer, som debitor midlertidigt skal fratages rådigheden over. Det forbud mod at råde over aktiverne, som opstilles ved kendelsen, krænker desuden ikke tavshedspligten, da bankerne ikke opfordres til at afgive oplysninger om deres eksistens. Når rådighedsfratagelsen vedrører aktiver, der befinder sig i en tredjemands varetægt, skal vedkommende oplyse, om kravet eller rettigheden eksisterer, og om der eksisterer andre udlæg og for hvilke beløb.

3.3 Retsmidlernes gyldighed

Ifølge lovgivningen er disse foranstaltninger gyldige

a) indtil der er blevet truffet en endelig afgørelse i hovedsagen om sagsøgerens krav, og denne afgørelse ikke har fået retskraft,

b) så længe en endelig afgørelse ikke er truffet i dennes favør , og den ikke er blevet fuldbyrdet,

c) hvis der ikke er indgået et forlig i hovedsagen,

d) i 30 dage efter sagen er blevet hævet, eller den på anden vis er blevet afsluttet,

e) så længe kendelsen ikke er blevet ophævet eller ændret af den ret, der afsagde den som følge af ændrede omstændigheder, eller af dommeren i hovedsagen (uden at der behøver at foreligge ændrede omstændigheder), og

f) når der i kendelsen er blevet fastsat en frist for anlæggelse af hovedsagen, og dette sker inden for fristen.

Hvis en af parterne ikke giver møde i retten, og vedkommende er behørigt indkaldt til retsmødet, afsiges der udeblivelsesdom. Retten behandler imidlertid alligevel sagen, som om begge parter var til stede, idet manglende fremmøde i en sag om foreløbige retsmidler ikke er ensbetydende med, at den udeblevne part anerkender modpartens påstand. Retten kan kun genoptage sagen, såfremt den, der er dømt som udebleven, begærer kendelsen ophævet eller ændret under henvisning til nye faktiske omstændigheder, der ville have medført, at retten ville have afsagt en kendelse med et andet indhold.

4 Mulighed for appel af kendelser om retsmidlerne

Kendelsen om anordning af foreløbige retsmidler kan ikke appelleres, medmindre den indeholder en midlertidig ordning vedrørende rådighed eller ihændehavelse. Er det tilfældet, er der udtrykkeligt fastsat en mulighed i loven for appel til den kompetente appelinstans inden for en frist af 10 dage fra kendelsens afsigelse. Desuden kan statsadvokaten ved kassationsdomstolen appellere enhver kendelse, hvis der rejses et retligt spørgsmål. Efter en prøvelse af sagen stadfæster eller ophæver kassationsdomstolen den anfægtede kendelse, og dens dom har midlertidig gyldighed. Som ovenfor nævnt kan parterne fremsætte en begæring om ophævelse eller ændring af kendelsen, men dette gælder også for tredjemand (tredjemandsindsigelse), der ikke er blevet adciteret under sagen, og som ikke har deltaget heri, uagtet at vedkommende havde retlig interesse i sagen.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 04/01/2018

Foreløbige og sikrende retsmidler - Spanien

Den originale sprogudgave af denne side spansk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.


1 De forskellige typer retsmidler

Civile retsplejeregler (først og fremmest loven om civil retspleje (Ley de Enjuiciamiento Civil – LEC)) er den primære kilde til retsbevarende foranstaltninger; der findes dog også andre foranstaltninger, som er fastsat i materielle særlove.

Blandt de retsbevarende foranstaltninger i LEC (artikel 727) findes blandt andet:

  1. Indefrysning af aktiver (el embargo preventivo de bienes) med henblik på fuldbyrdelse af domme gennem en afgørelse om tilrådighedsstillelse af penge eller udbytte, lejeindtægter og ombyttelige varer, hvis kontantværdi kan anslås ved at anvende faste priser.
  2. Retslig forvaltning eller retspålagt konkursbehandling af produktive aktiver (la intervención o la administración de bienes productivos), når der indgives anmodning om afgørelse om deres tilrådighedsstillelse i egenskab af ejer, brugshaver eller enhver anden egenskab, der medfører en interesse i opretholdelse eller forbedring af produktiviteten, eller når sidstnævnte er af afgørende betydning for dommens rettidige håndhævelse.
  3. Beslaglæggelse af løsøreaktiv (el depósito de cosa mueble), når sagsøger anmoder om en afgørelse om tilrådighedsstillelse over det pågældende aktiv, og sidstnævnte er i sagsøgtes besiddelse.
  4. Udarbejdelse af fortegnelse over aktiver (la formación de inventarios de bienes) i overensstemmelse med betingelserne, som domstolen har fastlagt.
  5. Foreløbig indgivelse af fordringer (la anotación preventiva de demanda) i forbindelse med aktiver eller rettigheder, som er underlagt krav om indskrivning i offentlige registre.
  6. Indskrivning i andre registre (otras anotaciones registrales) i forbindelse med sager, hvor registerets offentlige karakter kan bidrage til at opnå et tilfredsstillende resultat.
  7. Retskendelse om midlertidigt ophør med en virksomhed (la orden judicial de cesar provisionalmente en una actividad), dvs. midlertidig afståelse fra en bestemt adfærd, eller et midlertidigt forbud, der suspenderer eller stopper leveringen af en tjenesteydelse.
  8. Beslaglæggelse og konfiskation af indtægter (la intervención y depósito de ingresos), der er opnået gennem en aktivitet, der anses for ulovlig, og hvis forbud eller ophør er indeholdt i fordringen samt betaling eller deponering af beløb, der fordres som kompensation for intellektuel ejendomsret.
  9. Midlertidig konfiskation af eksempler på værker eller genstande (el depósito temporal de ejemplares de las obras u objetos), som angiveligt er produceret i strid med reglerne om immateriel og industriel ejendomsret samt deponering af materialet, som er medgået til produktionen.
  10. Suspension af anfægtede selskabsbeslutninger (la suspención de acuerdos sociales), når sagsøger eller sagsøgerne repræsenterer mindst 1 eller 5 % af aktiekapitalen, afhængigt af hvorvidt det sagsøgte selskab har udstedt værdipapirer, som på tidspunktet for stridsmålet er blevet optaget til handel på et officielt sekundært marked.

Sammen med disse foranstaltninger giver sidste stk. i artikel 727 i LEC dommerne mulighed for at anvende andre foranstaltninger, som ikke er medtaget blandt de ovennævnte, hvorfor listen ikke er udtømmende:

  1. Enhver anden foranstaltning, som udtrykkeligt er fastsat ved lov med henblik på at beskytte visse rettigheder, eller som anses for nødvendig med henblik på at sikre den retsbeskyttelse, som kan ydes gennem domsafsigelsen.

Uden for dette generelle system findes der andre retsforskrifter vedrørende midlertidig beskyttelse, blandt andet:

  1. Sager med henblik på personers rets- og handleevne: Artikel 726 i LEC giver en domstol mulighed for officielt at afgøre, hvilke foranstaltninger den anser for nødvendige af hensyn til beskyttelsen af en person, der formodes at mangle rets- og handleevne, eller dennes ejendom.
  2. Sager angående forældreskab, faderskab og moderskab: Artikel 768 i LEC indeholder beskyttelsesforanstaltninger for en person og værdier, der er underlagt den resulterede forælders myndighed, og tildeling af midlertidigt underholdsbidrag til sagsøger, herunder også uden forudgående høring i hastetilfælde.
  3. Beskyttelse af en afdød persons ejendom: Blandt foranstaltningerne kan det være nødvendigt at sikre ejendommens aktiver og afdødes dokumenter, administrere ejendommen eller verificere den afdødes slægtninge (artiklerne 790 til 796 i LEC).

Det er også muligt at finde særlige retsbevarende foranstaltninger i særlige bestemmelser, der bl.a. omfatter, men er ikke begrænset til følgende:

  1. Loven om immateriel ejendom (Ley Propiedad Intelectual) – kongeligt dekret nr. 1/1996 af 12. april 1996 – artikel 138 og 141 (beslaglæggelse og konfiskation af indtægter, der er opnået gennem ulovlig virksomhed, indstilling af offentlig reproduktions-, distributions- og kommunikationsvirksomhed, konfiskation af producerede genstande, beslaglæggelse af udstyr, apparater, fysiske medier osv.).
  2. Loven om varemærker (Ley de Marcas). Lov nr. 17/2001 af 7. december 2001 – artikel 61 (foreløbig indgivelse af fordringer i varemærkeregisteret).
  3. Loven om patenter (Ley de Patentes). Lov nr. 24/2015 af 24. juli 2015 – artikel 11 (indstilling af proceduren for tildeling af patent), artikel 117 og artikel 127 ff. (udstedelse af forbud mod handlinger, der vil kunne krænke ansøgerens rettigheder, beslaglæggelse og tilbageholdelse af de varer, som påstås at udgøre en krænkelse af patentindehaverens rettigheder, sikring af den eventuelle skadeserstatning samt den efterfølgende indførelse i registeret).
  4. Loven om konkurs (Ley Concursal). Lov nr. 22/2003 af 9. juli 2003 – artikel 48b (beslaglæggelse af selskabsadministratorers aktiver) og artikel 17 (bl.a. sikring af aktivmassens integritet).
  5. Loven om søfart (Ley de Navegación Marítima). Lov nr. 14/2014 af 24. juli 2014 – artikel 43 og artikel 470 ff. (retsbevarende beslaglæggelse af skibe)
  6. Loven om ejerlejligheder (Ley de Propiedad Horizontal). Lov nr. 49/1960 af 21. juli 1960 – artikel 7 (indstilling af ulovlig virksomhed) og artikel 18 (suspension af aftaler vedtaget i ejerforeninger).

2 Betingelserne for at anvende disse retsmidler

2.1 Procedure

Foranstaltningerne udstedes af en dommer eller domstol med jurisdiktion over emnet eller området. Dette vil være den dommer eller domstol, der behandler sagen, eller, hvis sagen endnu ikke er startet, den dommer eller domstol, hvis pligt det ville have været at behandle sagen.

Det er muligt at begære retsbevarende foranstaltninger, før et søgsmål fremsættes, forudsat dets natur ikke gør deres anvendelse umulig (som det for eksempel er tilfældet ved provisorisk indgivelse af en fordring), og at loven ikke kræver deres anvendes i forbindelse med fordringen (som det er tilfældet ved ophør med ulovlige aktiviteter eller suspension af fælles aftaler i tilfælde at tvister om fælles ejendom). På grund af deres særlige natur (normalt vil kun selve fordringen blive behandlet) kræves det, at sagen er både nødvendig og uopsættelig på samme tid. Retsbevarende foranstaltninger kan pålægges uden høring af den anden part i indsigelsessagen (uden at retten til at modsætte sig foranstaltningerne efter deres vedtagelse berøres). Dog udløber foranstaltningerne, hvis der ikke er blevet indgivet søgsmål inden for tyve dage efter beslutningen om deres anvendelse.

Som anført ovenfor er det mere almindeligt at ansøge om anvendelse af foranstaltningerne samtidig med indgivelse af søgsmålet. I dette tilfælde bestemmer dommeren eller domstolen, at en særskilt sag skal udarbejdes for de retsbevarende foranstaltninger og behandles samtidig med søgsmålet, hvor det er muligt at fremlægge bevis for, at forudsætningerne for en midlertidig sikring er til stede. Hovedreglen er, at parterne indkaldes til høring ved retten, før der træffes retsbevarende foranstaltninger. Det er muligt at fremsætte erklæringer, og ethvert relevant bevis i forbindelse med afgørelsen om, hvorvidt anvendelsen af retsbevarende foranstaltninger er berettiget, kan fremlægges af parterne; hvor relevant kan parten, der anmoder om anvendelse af de retsbevarende foranstaltninger, anmodes om en garantistillelse i det tilfælde, at anmodningen afvises. Dog kan parten, der anmoder om foranstaltningen, anmode om dens gennemførelse uden at modparten høres, såfremt parten fremlægger bevis for, at der foreligger presserende grunde, eller at høringen vil kunne kompromittere foranstaltningernes gennemførelse, hvis der for eksempel er risiko for fortielse, eller skyldneres ejendom kan gå tabt. I dette tilfælde kan den skadelige part gøre indsigelse, når foranstaltningen er blevet vedtaget.

Det er også muligt at anmode om foranstaltningernes gennemførelse efter indgivet søgsmål eller i forbindelse med en appel. Dog skal en sådan anmodning understøttes med kendsgerninger eller omstændigheder, som begrunder dens timing.

I tilfælde, hvor det er nødvendigt, at en advokat eller offentlig anklagemyndighed medvirker, er deres deltagelse påkrævet for at kunne anmode om vedtagelse af retsbevarende foranstaltninger. I tilfælde af hasteforanstaltninger forud for søgsmålet er juridisk repræsentation ikke påkrævet (artikel 23 og 31 i LEC).

2.2 De vigtigste betingelser

Følgende betingelser skal være opfyldt, hvis en domstol skal kunne beslutte for anvendelsen af retsbevarende foranstaltninger:

  1. Risici knyttet til tidsforløbet eller periculum in mora: Disse består i den risiko for skade, som sagsøger vil kunne lide gennem en forsinkelse i sagsbehandlingen, der vil kunne forhindre fuldbyrdelsen af dommens indhold eller afgørelsen, som afslutter søgsmålet. Parten, der anmoder om anvendelse af retsbevarende foranstaltninger, skal være af den overbevisning, at der under sagsbehandlingens varighed vil kunne opstå situationer, der kan hindre eller hæmme effektiviteten af den sikring, som vil kunne ydes i tilfælde af bekræftende dom, såfremt foranstaltningerne ikke gennemføres. Det er i alle tilfælde ikke passende at beslutte for gennemførelsen af foranstaltningerne, hvis sagsøger har båret risikoen i længere tid, medmindre denne kan fremlægge dokumentation, der forklarer, hvorfor anmodningen om anvendelse af retsbevarende foranstaltninger ikke er fremsat tidligere.
  2. Berettiget søgsmål eller en prima facie-sag: Sagsøger skal fremlægge grundene for retten til det rimelige i en foreløbig afgørelse om foranstaltningernes tilstrækkelige lovmæssige grundlag. Kravet indebærer, at sagsøger skal fremlægge oplysninger, motiver og dokumenterede beviser, på baggrund af hvilke domstolen kan træffe sin afgørelse, en foreløbig og begrundet afgørelse på baggrund af kravet (artikel 728, stk. 2, i LEC) uden at foregribe sagens omstændigheder (siden det i Spanien er den samme domstol, som træffer afgørelse vedrørende anvendelsen af retsbevarende foranstaltninger, og derefter behandler sagen). I tilslutning til dokumentation godtages andre former for beviser (vidner, eksperter, parternes udtalelser).
  3. Sikkerhedsstillelse: Medmindre andet udtrykkeligt er besluttet, skal sagsøger, der anmoder om anvendelsen af retsbevarende foranstaltninger, deponere tilstrækkelig stor garanti til hurtigt og effektivt at kompensere for skader på sagsøgtes aktiver som følge af foranstaltningernes gennemførelse. Domstolen skal bestemme omfanget under hensyntagen til: a) søgsmålets natur og indhold, b) dens vurdering af grundlaget for søgsmålet og c) årsagerne til foranstaltningernes egnethed eller tilstrækkelighed med hensyn til kvantificering af de skader, som en gennemførelse af foranstaltningerne vil kunne medføre.
  4. Proportionalitet: Dette krav fremgår ikke eksplicit i LEC, men det anses i almindelighed for at være et supplement til de øvrige, idet en domstol kun vil træffe afgørelse om gennemførelse af foranstaltninger, som er strengt nødvendige for at opnå det formål at sikre den pågældende sag, der er genstand for den midlertidige sikring. Dette beror på retsstatsprincippet og reglen om minimal indgriben på området for den enkeltes frihed. Gennem forfatningen styrer disse principper hele retssystemet.
  5. Komplementaritet: Retsbevarende foranstaltninger følger naturen i det overordnede søgsmål, som de er knyttet til.
  6. Variabilitet: Retsbevarende foranstaltninger kan ændres, hvis det bevises, at påberåbte forhold eller omstændigheder ikke kunne have været taget i betragtning på tidspunktet for foranstaltningernes gennemførelse, eller inden for fristen for indsigelse mod deres gennemførelse.

3 Beskrivelse af retsmidlerne

Det er hensigten med vedtagelsen af en retsbevarende foranstaltning at imødegå eller foregribe muligheden for, at sagsøgte under et verserende eller fremtidigt søgsmål kan blive tvunget til enten ikke at foretage bestemte handlinger med deres aktiver, eller at foretage andre. De er et forsøg for at forhindre, at sagsøgte foretager handlinger, der har til formål at forhindre adgang til deres aktiver, kan skade eller tillader skader på disse aktiver, eller gør visse aktiver utilgængelige for loven ved at skabe konkurser og på den måde forhindre enhver mulig domsafsigelse i at blive håndhævet.

I spansk lovgivning kan retsbevarende foranstaltninger kun vedtages af domstolene. De kan ikke vedtages af voldgiftsdommerne eller mæglere; der findes ikke noget bestemt antal foranstaltninger; deres karakter er dispositiv (de kan kun gennemføres på anmodning af den ene af parterne); de vedrører ejendom, da de påvirker sagsøgtes aktiver og rettigheder; deres formål er at sikre håndhævelsen af en mulig bekræftende dom; de tjener til afgørelsen, som skal træffes i det overordnede søgsmål.

De kan anvendes på både materielle og immaterielle aktiver. De er ikke alene af økonomisk natur; retsbevarende foranstaltninger kan anvendes for at begrænse personlige rettigheder.

De gør det muligt at vedtage påbud og forbud; derfor kan de indeholde handlinger, som skal eller ikke skal udføres.

3.1 Hvilke typer aktiver kan omfattes af disse retsmidler?

  1. Retsbevarende foranstaltninger kan afsiges vedrørende konkrete og specifikke aktiver samt vedrørende alt det, der kan kvantificeres i penge, såsom produkter, lejer og udbytter, der opnås fra ting.

    Det er muligt at anmode om beslaglæggelse af disse varer med henblik på at opnå en ret til tilbagebetaling som følge af en generisk forpligtelse, hvor de skyldige genstande ikke er specifikke, men erstattes af et specifikt anslået pengebeløb ved hjælp af en enkel matematisk beregning.

    Specifik løsøre deponeres hos en egnet depotinstitution, som udpeges af dommeren.

    Det er også muligt at beslaglægge, indefryse og konfiskere pengebeløb. Der er forskel mellem beslaglæggelse og konfiskering af indtægter fra ulovlige aktiviteter og indtægter fra lovlige aktiviteter som for eksempel indtægter fra immateriel ejendomsret.
  2. En anden gruppe foranstaltninger, der kan tages i anvendelse, er handlinger, som domstolen kan tillade i forbindelse med en fordring i et søgsmål, som ikke påvirker et bestemt aktiv.

Således er der mulighed for intervention eller retspålagt standsning af betaling med produktive aktiver, når der søges dom for deres tilrådighedsstillelse i egenskab af ejer, brugshaver eller enhver anden egenskab, der medfører en legitim interesse.

Der kan også anmodes om udarbejdelse af en fortegnelse over aktiver i overensstemmelse med betingelserne fastsat af domstolen.

Indgivelse af anmodning om anvendelsen af retsbevarende foranstaltninger er tilladt, når den vedrører aktiver eller rettigheder, som er omfattet af krav om indskrivelse i offentlige registre, eller andre registre i tilfælde, hvor registrets offentlige karakter kan bidrage til at opnå et tilfredsstillende resultat.

Endelig kan en retskendelse om midlertidigt ophør med en aktivitet, midlertidig afståelse fra en bestemt adfærd eller et midlertidigt forbud, der suspenderer eller stopper leveringen af en tjenesteydelse, også afsiges.

  1. Den sidste gruppe af genstande, som kan påvirkes af foranstaltningerne, er materialer og genstande knyttet til et særligt forhold (dette er i virkeligheden en retspålagt betalingsstandsning eller et indgreb i aktiver, som anvendes i produktionen af industrielle eller immaterielle ejendomsrettigheder).

Ligeledes kan enhver af et handelsselskabs beslutninger suspenderes.

  1. Endelig er der i spansk lovgivning mulighed for at anvende en række uspecificerede foranstaltninger til beskyttelse af visse rettigheder, som er fastsat ved lov eller anses for nødvendige for at sikre en effektiv domstolsbeskyttelse. Det er ikke specificeret, hvad disse foranstaltninger kan vedrøre, og de kan være af enhver slags, forudsat de er nødvendige.

3.2 Retsmidlernes virkning

  1. Retsbevarende foranstaltninger i form af beslaglæggelse af kvantificerbare goder, penge, indkomst eller produkter anvendes til at sikre en balance, så sagsøgte kan dække omkostningerne i forbindelse med en eventuel domsafsigelse, navnlig i sager, hvor dommens fuldbyrdelse ikke ville forekomme frivilligt.
  2. Deponering af løsøre kan kun bevilges, når søgsmålet gælder udlevering af en specifik genstand, som er i sagsøgtes besiddelse.
  3. Når retslig forvaltning eller konkursbehandling bevilges, er det hensigten at sikre særligt produktive aktiver med henblik på at forhindre, at dårlig forvaltning medfører, at deres produktive udbytter forringes eller forsvinder.
  4. Placering af kapitalgoder under retspålagt forvaltning indebærer retslig kontrol, men fratager ikke sagsøgte ledelsen; på den anden side medfører en betalingsstandsning et yderligere skridt mod modtagerens overtagelse af sagsøgtes ledelse.
  5. En anmodning om udarbejdelse af en fortegnelse over inventar kan imødekommes i alle søgsmål uanset deres formål, med opfyldelse af den ene betingelse, at inventarlisten er nødvendig for at sikre, at der kan opnås en bekræftende dom. Dommeren skal klart fastlægge detaljerne, som skal være indeholdt, og med hvilken metode de skal indhentes.
  6. Virkningerne af indgivelsen af anmodning om anvendelse af retsbevarende foranstaltninger omfatter det proceduremæssige område, som er knyttet til den procedure, hvori foranstaltningerne bevilges. Proceduren har til formål at suspendere den beskyttelse, som registrenes offentlige karakter yder, og den tillid, som dette kunne give indehaveren af et aktiv eller en rettighed, mens tredjeparter ikke kan påberåbe sig manglende kendskab med hensyn til søgsmålets virkning på disse. En anmodning om anvendelse af retsbevarende foranstaltninger kan bevilges i alle slags sager, der giver beskyttelse i ethvert offentligt register som for eksempel ejendomsregistre og registre over kommercielle ejendomsrettigheder.
  7. Midlertidige begrænsninger i den sagsøgtes adfærd: Regulering af disse findes nedfældet i separate, særlige love. De bør derfor vedtages i overensstemmelse med bestemmelser i de relevante love. Deres virkninger rækker til en retskendelse om midlertidigt ophør med aktivitet, som sagsøgte udøver; midlertidig afståelse fra en bestemt adfærd eller et midlertidigt forbud, der suspenderer eller stopper leveringen af en tjenesteydelse, der blev leveret.
  8. Beslaglæggelse, indefrysning og konfiskering af pengebeløb: Dette er en klar retsbevarende foranstaltning og udgør en retsbevarende beslaglæggelse, da de sikrer håndhævelsen af et søgsmål med et specifikt økonomisk indhold. Denne foranstaltning gør det muligt at træffe afgørelse om beslaglæggelse og konfiskation af indkomst som følge af ulovlig aktivitet. De kan ikke anvendes separat, og derfor er det nødvendigt både at beslutte beslaglæggelse og konfiskation. Hvis det kun er hensigten at anvende den ene af de to foranstaltninger, skal de generelle foranstaltninger beskrevet ovenfor tages i anvendelse. Denne foranstaltning kan også vedtages for indefrysning eller konfiskering af pengebeløb, der kræves som vederlag for immateriel ejendomsret, ophavsmændenes rettigheder til at modtage pengebeløb for deres værk, som består af en forholdsmæssig andel af indkomsten, som genereres af de forskellige offentlige udtryk, der er anerkendt i loven om immateriel ejendomsret.
  9. Deponering af materialer eller genstande, som er knyttet til et eksklusivt forhold: Dette er en retsbevarende foranstaltning, som har sin oprindelse i området for beskyttelsen af rettigheder til eksklusiv udnyttelse, rettigheder som særlige love om industriel og immateriel ejendomsret tillægger rettighedshaverne. Der er tale om en retspålagt betalingsstandsning specielt for genstanden, som afgørelsen gælder for, samt genstande eller materialer, som er nødvendige for produktionen.
  10. Suspension af selskabers beslutninger: bestemmelserne i denne foranstaltning afhænger af betingelserne, som er nødvendige for at anmode om dens gennemførelse: 1 % af aktiekapitalen, hvis selskabet har udstedt værdipapirer, som på tidspunktet for fordringens fremsættelse er blevet optaget til handel på et officielt sekundært marked, eller 5 % af aktiekapitalen, hvis dette ikke er tilfældet. Foranstaltningen kan anvendes på alle typer kommercielle selskaber.

3.3 Retsmidlernes gyldighed

De retsbevarende foranstaltninger vedtages normalt efter høring af sagsøgte. Hvis sagsøger anmoder herom, og dokumenterer begrundelsen for uopsætteligheden, kan dommeren beslutte foranstaltningernes anvendelse uden yderligere formaliteter og skal fremlægge begrundelse for ikke at høre sagsøgte inden fem (5) dage efter afgørelsen. De retsbevarende foranstaltninger kan ændres efter deres gennemførelse, hvis det bevises, at påberåbte forhold eller omstændigheder ikke kunne have været taget i betragtning på tidspunktet for foranstaltningernes gennemførelse, eller inden for fristen for indsigelse mod deres gennemførelse.

Hvis dommen afviser sagsøgers anmodning, skal dommeren straks beordre ophævelse af foranstaltningen, medmindre der fremsættes en indsigelse mod dette, som tager hensyn til sagens omstændigheder og som følge af en øget sikkerhed.

Hvis sagen opretholdes delvist, skal dommeren træffe afgørelse vedrørende ophævelse eller opretholdelse af foranstaltningen efter høring af parten, som har gjort indsigelse.

Hvis afslaget på fordringen bekræftes, vil retten på eget initiativ ophæve foranstaltningerne, efter den endelige afgørelse er afsagt, og parten, der er berørt af foranstaltningerne, kan indlede krav om erstatning for lidte skader (dette gælder også i tilfælde af sagsøgers opgivelse af handlingen eller tilbagetrækning af søgsmålet).

Et andet tilfælde, hvor retsbevarende foranstaltninger kan ændres, er, når foranstaltningen anvendes før søgsmålet og uden høring af sagsøgte. I dette tilfælde skal foranstaltningen omgående ophæves og sagsøgte kompenseres for de lidte skader, hvis sagsøger ikke inden for det lovbestemte tidsrum på tyve (20) dage indgiver søgsmål og tidsfristen udløber. Desuden vil sagsøger blive opkrævet omkostninger påløbet proceduren.

Ligeledes kan foranstaltningen ikke opretholdes, hvis søgsmålet suspenderes for en periode på mere end seks (6) måneder af grunde, som kan tilskrives sagsøger.

Hvis en foreløbig fuldbyrdelse af en retsafgørelse beordres, skal alle retsbevarende foranstaltninger bevilget i forbindelse med denne fuldbyrdelse ophæves og erstattes af håndhævelsesforanstaltninger på en sådan måde, at de først vedtagne retsbevarende foranstaltninger ændrer deres natur.

Endelig kan sagsøgte anmode domstolen om at erstatte en retsbevarende foranstaltning med tilstrækkelig sikkerhed til at garantere en effektiv håndhævelse af dommen. Dommeren, som er bevilget den retsbevarende foranstaltning, har jurisdiktion over dette og kan bestemme, at sikkerheden stilles enten i form af kontanter eller som en garanti.

4 Mulighed for appel af kendelser om retsmidlerne

De proceduremæssige regler giver mulighed for at appellere afgørelsen til en højere domstol.

Det er således muligt at appellere kendelsen, som bevilger foranstaltningerne, mens indgivelse af appel ikke har opsættende virkning på foranstaltningerne. En kendelse om ikke at træffe foranstaltninger kan også appelleres.

I forbindelse med indgivelse af appel har sagsøger dog i hver enkelt sag mulighed for at gentage anmodning, såfremt der foreligger ændrede omstændigheder i forhold til tidspunktet for den oprindelige anmodning.

Der findes ingen ret til at appellere en kendelse, der bevilger retsbevarende foranstaltninger uden forudgående høring af sagsøgte, da den korrekte procedure i dette tilfælde er indsigelse, som skal fremsættes for den dommer, som har bevilget de retsbevarende foranstaltninger. Sagsøgte kan indgive en appel mod en sådan kendelse, som ikke vil have nogen opsættende virkning. Sagsøger, som har anmodet om de retsbevarende foranstaltninger, har samme ret til at indgive appel, hvis sagsøgtes indsigelse tages til følge enten helt eller delvist.

I modsætning til ovenstående findes der ingen ret til appel, når anmodning om sikkerhedsstillelse bevilges eller afslås.

Forberedelsen og dokumentationen af appellen er blot underlagt de generelle regler (artikel 458). Hvis der er flere appellanter, beregnes deres tidsfrister individuelt.

Som nævnt ovenfor har indgivelse af appel mod kendelsen om anvendes af retsbevarende foranstaltninger ingen opsættende virkning på deres gennemførelse. Dommeren vil fortsætte med at give de nødvendige instrukser for foranstaltningernes gennemførelse.

Kendelser om ikke at træffe foranstaltninger prioriteres ved appelretten; datoer for retsmøder, afstemning om domsfældelse og afsigelse af dom skal ske så hurtigt som muligt.

OMKOSTNINGER VED RETSBEVARENDE FORANSTALTNINGER

Omkostningerne er underlagt vinderkriteriet, dvs. omkostningerne pålægges den part, der ikke har fået medhold i sin påstand (om at opretholde eller afvise foranstaltningerne).


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 04/01/2018

Foreløbige og sikrende retsmidler - Frankrig


1 De forskellige typer retsmidler

  • Den domstol, der behandler begæringer om foreløbige retsmidler (hasteprocedurer, betaling af depositum, udsættelser, forbud, hvis overtrædelse medfører straf, beskyttelse af bevismateriale), kan træffe sådanne foranstaltninger i hastesager.

Der findes ingen udtømmende liste over foreløbige foranstaltninger. Alle hasteforanstaltninger kan påberåbes ved domstole, der behandler begæringer om sådanne foranstaltninger, hvor der ikke gøres indsigelse, eller som er begrundet i en tvist (betaling af depositum, udsættelse af en person uden adkomst, besigtigelse eller vurdering af skader osv.). Endvidere kan domstolen i sådanne sager kræve hurtig indførelse af alle foranstaltninger, der anses for nødvendige for at forhindre umiddelbare skader (bl.a. konsolidering), eller for at bringe åbenbart ulovlige gener til ophør.

  • Der findes en særlig ordning med sikrende retsmidler (sikrende beslaglæggelse og retsgarantier), som gør det muligt for en fordringshaver, normalt med rettens tilladelse, at nægte skyldner adgang til alle eller en del af vedkommendes aktiver og til at opnå sikkerhed i sådanne aktiver med henblik på at sikre betalingen af tilgodehavender, som endnu ikke er anerkendt ved dom, men hvis betaling er i fare.

Sikrende retsmidler kan opdeles i to grupper:

  • Arrest som et sikrende retsmiddel, der gør det muligt at gøre udlæg i materielle aktiver (møbler, køretøjer osv.), immaterielle aktiver (pengebeløb, partnerrettigheder, værdipapirer mv.) eller tilgodehavender (bankkonti, lejeydelser osv.)
  • Retligt pant i fast ejendom, goodwill, partnerandele eller værdipapirer (midlertidig tinglysning af pant i fast ejendom, aktier eller værdipapirer).

2 Betingelserne for at anvende disse retsmidler

2.1 Procedure

  • Midlertidige foranstaltninger: Begæringen skal indgives til retten i form af en stævning (som forkyndes af en akkrediteret foged (huissier de justice). Dette indebærer en kontradiktorisk hasteprocedure.
  • Sikrende retsmidler: I princippet kræves der forudgående tilladelse fra retten. Fordringshaveren er imidlertid undtaget fra at skulle indhente en sådan tilladelse, hvis den er baseret på en eksigibel dom eller en retsafgørelse, som endnu ikke kan fuldbyrdes. Det samme gælder i tilfælde af misligholdelse af betaling af en accepteret veksel, en egenveksel, en check eller ubetalt leje for fast ejendom (når der foreligger en skriftlig lejeaftale).

I forbindelse med midlertidige foranstaltninger fastslås rettens kompetence på grundlag af begæringens art. Den almindelige kompetence udøves af retspræsidenten ved den regionale domstol (tribunal de grande instance). Dommerne ved distriktsdomstolene (tribuneux d'instance) og retspræsidenterne ved handelsretterne (tribunaux de commerce), arbejdsretterne (conseils des prud'hommes) og forpagtningsdomstolene (tribunaux paritaires des baux ruraux) kan også afsige summariske domme inden for rammerne af deres kompetence.

I forbindelse med sikrende retsmidler ligger kompetencen hos dommeren ved den regionale domstol på stedet for fuldbyrdelsen. Den kompetente domstol er domstolen på skyldners bopæl.

Parterne kan forsvare sig direkte for domstolen på stedet for fuldbyrdelsen eller for den domstol, der behandler begæringen. Parterne kan dog vælge at lade sig bistå eller repræsentere af en advokat.

Arrest skal foretages af en akkrediteret foged. Dette er ikke nødvendigt ved tinglysning af retlige panterettigheder. Som følge af den juridiske kompleksitet ved tinglysning af en panterettighed bistås fordringshaver imidlertid altid af en jurist.

Omkostningerne ved sikrende retsmidler afholdes i sidste ende af skyldner, selv om fordringshaver muligvis skal betale forskud. Der findes takster for omkostningerne ved fuldbyrdelse, som fastsætter vederlaget til fogeden for de enkelte handlinger i forbindelse med fuldbyrdelse og sikrende retsmidler.

I henhold til dekret nr. 96-1080 af 12. december 1996 består vederlaget til fogeder af et fast beløb, der angives kumulativt, eller alternativt, alt efter den pågældende sag, som faste eller forholdsmæssige rettigheder, herunder retten til at rejse tiltale, når dette er relevant.

For så vidt angår sikrende retsmidler skal der kun betales inddrivelsesgebyrer af de inddrevne beløb, hvis fogeden beordres til at inddrive de skyldige beløb. I nomenklaturen, der er vedlagt ovennævnte dekret, udelukkes muligheden for yderligere frit forhandlede vederlag med undtagelse af arrest i partnerrettigheder og værdipapirer.

2.2 De vigtigste betingelser

Retten gennemfører ikke foranstaltningen, men giver kun tilladelse til den. Foranstaltningen gennemføres af fogeden på anmodning af modtageren af tilladelsen.

Hvis der kræves forudgående tilladelse fra dommeren, skal kravet være "principbaseret".

Hvis der er tale om sikrende retsmidler, er der ikke nogen udtrykkelig betingelse om, at der skal være tale om en hasteforanstaltning.

Fordringshaver skal godtgøre, at der "foreligger omstændigheder, der kan bringe inddrivelsen af fordringerne i fare" (f.eks. ond tro hos skyldner, der skjuler sine aktiver, eksistensen af flere fordringshavere osv.).

3 Beskrivelse af retsmidlerne

3.1 Hvilke typer aktiver kan omfattes af disse retsmidler?

Alle skyldners aktiver, som lovgivningen ikke erklærer for "fritaget for beslaglæggelse" (f.eks. goder, som er nødvendige for livets ophold eller for at kunne udøve et erhverv), kan gøres til genstand for arrest. Det samme gælder for tilgodehavender, men lønninger ikke kan gøres til genstand for arrest (selv om der kan foretages arrest i disse i henhold til en retsafgørelse eller et andet fuldbyrdelsesgrundlag i overensstemmelse med proceduren for arrest i lønninger).

3.2 Retsmidlernes virkning

Når der foretages arrest i aktiver som et sikrende retsmiddel, er disse ikke længere tilgængelige for skyldner. Skyldner kan benytte aktiverne på eget ansvar, men de må ikke afhændes. Hvis skyldner afhænder de aktiver, der er gjort udlæg i, begår vedkommende en lovovertrædelse, der kan straffes med bøde eller fængsel.

Pengebeløb, som der er gjort udlæg i, henstår på en konto.

De aktiver, der er omfattet af retlige panterettigheder, må sælges af skyldner, men fordringshaver har ret til at forfølge dem og til at få dækket sit tilgodehavende fra salgsprovenuet for de pågældende aktiver.

Aktiver, der beslaglægges som et sikrende retsmiddel, anbringes under skyldners ansvar, idet denne udpeges som "forvalter". Beslaglæggelsen kan ikke gøres gældende over for tredjemand. I modsætning hertil kan retlige panterettigheder, der skal offentliggøres (kommercielle eller vedrørende aktiver), gøres gældende over for alle parter.

Banken (og generelt alle tredjeparter), som modtager en anmodning om arrest vedrørende en af sine kunder, har pligt til straks at give fogeden meddelelse om alle sine forpligtelser over for skyldner (alle konti, der er åbnet i skyldners navn, og alle beløb der er registreret på skyldners konti). Hvis banken nægter at fremlægge disse oplysninger uden gyldig grund, kan den blive pålagt at betale gælden i stedet for skyldner.

3.3 Retsmidlernes gyldighed

Der skal reageres på det sikrende retsmiddel senest tre måneder efter, at kendelsen afsiges af retten. Ellers bliver tilladelsen ugyldig.

Hvis fordringshaver endnu ikke har indledt en procedure med henblik på anerkendelse af sit krav, skal dette ske inden for den samme måned, hvor foranstaltningen gennemføres. Ellers bliver foranstaltningen ugyldig.

Det sikrende retsmiddel skal forkyndes for skyldner inden for otte dage. Skyldner har ret til at gøre indsigelse mod den pågældende foranstaltning eller tilladelse ved retten. Endvidere kan retten på forhånd fastsætte datoen for det retsmøde, hvor parterne vil blive indkaldt for at drøfte foranstaltningen. I princippet er skyldners indsigelse antagelig, så længe det sikrende retsmiddel ikke er blevet gennemført, efter at fordringshaver har opnået en retsafgørelse vedrørende sit krav.

4 Mulighed for appel af kendelser om retsmidlerne

Kendelsen kan appelleres af skyldner sammen med selve foranstaltningen.

Retten på stedet for fuldbyrdelsen, der er kompetent til at give tilladelse til sikrende retsmidler, behandler ligeledes indsigelser mod kendelsen. Rettens afgørelser kan appelleres til appeldomstolen.

Eftersom skyldner får meddelelse om godkendelsen af foranstaltningen samtidig med selve foranstaltningen, er indsigelsen mod kendelsen underlagt de samme regler som indsigelse over for foranstaltningen og er kun antagelig, så længe foranstaltningen ikke er blevet gennemført.

Appellen har ikke opsættende virkning for det sikrende retsmiddel, som varer ved, så længe retten ikke har truffet afgørelse om frigivelse eller kendt foranstaltningen ugyldig.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueLegifrance-webstedet

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriets (Ministère de la Justice) websted

Link åbner i nyt vindueDet franske fogedkammers (Chambre Nationale des Huissiers de Justice) websted


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 04/01/2018

Foreløbige og sikrende retsmidler - Kroatien


1 De forskellige typer retsmidler

Lov om tvangsfuldbyrdelse (Ovršni zakon) (Narodne Novine (NN, Republikken Kroatiens lovtidende), nr. 112/12, 25/13, 93/14, 55/16 og 73/17, herefter: OZ), tredje kapitel, med titlen "Sikring ved foreløbige foranstaltninger" (Osiguranje), foreskriver følgende foranstaltninger:

• sikring ved obligatorisk optagelse af pant i fast ejendom – afsnit 28

• retslig og notariel pantesikring på grundlag af en aftale mellem parterne – afsnit 29

• retslig og notariel sikring ved overdragelse af ejendomsretten til genstande og overdragelse af rettigheder – afsnit 30

• sikring ved foreløbig fuldbyrdelse – afsnit 31

• sikring ved foreløbige foranstaltninger – afsnit 32

• foreløbige retsmidler – afsnit 33.

Ifølge OZ må kun foranstaltninger, der er defineret som sådanne i denne eller en anden lov, anses for at være forebyggende foranstaltninger. Forebyggende retsmidler er ikke tilladt vedrørende genstande og rettigheder, som ifølge OZ ikke kan være genstand for fuldbyrdelse, medmindre andet er fastsat i denne lov.

2 Betingelserne for at anvende disse retsmidler

2.1 Procedure

Som en (langsigtet) foranstaltning i betydningen obligatorisk sikring af krav er det ifølge OZ muligt at foretage sikring ved obligatorisk optagelse af pant i fast ejendom og løsøre (f.eks. økonomiske krav, indkomst (løn, pension osv.), bankkonti, gældsbreve og aktier) og sikring ved overdragelse af ejendomsretten til genstande og overdragelse af rettigheder. Sikring ved optagelse af pant kan være frivillig eller obligatorisk, mens sikring ved overdragelse af ejendomsret til genstande og overdragelse af rettigheder kun kan være frivillig ved behandling af sagen ved enten en domstol eller for en notar.

Andre foranstaltninger, som reguleres i OZ, er sikring ved foreløbig fuldbyrdelse, sikring ved foreløbige foranstaltninger og foreløbige retsmidler. Disse foranstaltninger må kun iværksættes af retten, enten på anmodning af en part i sagen eller af egen drift.

Byretter har kompetence til at pålægge og gennemføre sikring, medmindre dette ved lov er blevet overladt til en anden domstol, mens handelsretter har kompetence til at pålægge og gennemføre sikring i sager, hvor de har kompetence til at træffe afgørelse om fuldbyrdelse.

Kompetencen til af egen drift at pålægge og gennemføre sikring ligger hos den domstol, som har kompetence til at træffe afgørelse om den sikrede kreditors begæring, medmindre andet er fastsat i lovgivningen.

Kompetencen til at træffe afgørelse om begæringer om at sikre pengekrav ved obligatorisk optagelse af pant i fast ejendom ligger hos den domstol, der fører den matrikelbog, hvor indførslen på grundlag af eksekutionsfundamentet vedrørende pengekravet skal foretages. Formålet med at fastsætte denne foranstaltning er at sikre pengekravet ved at optage pant i fast ejendom via indførsel i matrikelbogen. Virkningen af at indføre en panteret i matrikelbogen er, at fuldbyrdelsen i den pågældende faste ejendom også kan gennemføres over for tredjemand, som efterfølgende måtte erhverve den faste ejendom.

Retten kan pålægge retslig sikring af et pengekrav ved optagelse af pant på grundlag af en aftale mellem parterne på fælles anmodning fra den sikrede kreditor og den sikrede debitor for så vidt angår visse genstande med henblik på at sikre pengekravet. Den stedlige kompetence til at træffe afgørelse om begæringer om at sikre den sikrede kreditors pengekrav i den sikrede debitors genstande og rettigheder og til at gennemføre sikringen afgøres ved den rette anvendelse af bestemmelserne i OZ om den stedligt kompetente ret i fuldbyrdelsessager vedrørende inddrivelse af pengekrav i de enkelte typer af fuldbyrdelsesgenstande. Parternes aftale om kravets eksistens og forfaldstidspunkt samt parternes aftale om, at dette krav skal sikres ved optagelse af pant, indføres i retsprotokollen. Den undertegnede aftale har samme retskraft som et retsforlig.

Notariel sikring af et pengekrav ved optagelse af pant på grundlag af en aftale mellem parterne er mulig efter aftale mellem en kreditor og en debitor, som indgås i form af et notaroprettet dokument eller et privat dokument, der legaliseres for så vidt angår indholdet, og som også indeholder skyldnerens frivillige erklæring om, at der må gøres udlæg i visse af hans ejendele.

Retslig sikring ved overdragelse af ejendomsretten til genstande og overdragelse af rettigheder er mulig efter en aftale mellem sagens parter om, at en aftale mellem dem om overdragelse af ejendomsretten (til nogle af den sikrede debitors genstande til den sikrede kreditor med det formål at sikre en sikret kreditors specifikke pengekrav) eller overdragelse af nogle af den sikrede debitors rettigheder (til den sikrede kreditor med samme formål) indføres i retsprotokollen. Fremtidige krav kan også sikres. Aftalen har samme retsvirkning som et retsforlig. Den stedligt kompetente domstol, der kan træffe afgørelse om begæringer om at sikre pengekrav ved overdragelse af ejendomsretten til genstande og overdragelse af rettigheder, afgøres ved anvendelse af bestemmelserne i OZ om en domstols stedlige kompetence i fuldbyrdelsessager med henblik på fuldbyrdelse af pengekrav i de enkelte typer af fuldbyrdelsesgenstande.

Notariel sikring ved overdragelse af ejendomsretten til genstande og overdragelse af rettigheder, dvs. overdragelse af anparter, aktier og kapitalinteresser, er mulig på grundlag af en aftale mellem kreditor og debitor, som indgås i form af et notaroprettet dokument eller et privat dokument, som legaliseres for så vidt angår indholdet. En notars beføjelse til at iværksætte individuelle sikringsforanstaltninger afgøres efter reglerne om notarers hjemsted og område.

Den stedlige kompetence til at træffe afgørelse om begæringer om foreløbig fuldbyrdelse og til at gennemføre fuldbyrdelsen ligger hos den domstol, som ville have haft kompetence til at foretage fuldbyrdelsen på grundlag af et eksekutionsfundament. Sikring ved foreløbig fuldbyrdelse anordnes og gennemføres af retten. På grundlag af en dom, der afsiges i en civil sag, træffer retten afgørelse om en foreløbig fuldbyrdelse for at sikre et ikkeøkonomisk krav, som ikke kan sikres ved en foreløbig indførsel i det offentlige register, hvis kreditor påviser, at der på grund af udsættelsen af fuldbyrdelsen, indtil dommen får retskraft, foreligger en sandsynlig risiko for, at fuldbyrdelsen bliver umulig eller betydeligt vanskeligere, og hvis kreditor stiller sikkerhed for den skade, skyldneren måtte lide på grund af en sådan fuldbyrdelse.

Den stedlige kompetence til at træffe afgørelse om begæringer om sikring ved foreløbige foranstaltninger og til at gennemføre disse foranstaltninger ligger hos den domstol, som ville have haft kompetence til fuldbyrdelse på grundlag af et eksekutionsfundament, ifølge hvilket der var truffet afgørelse om sikring. Det afgørende for, om der kan iværksættes foreløbige foranstaltninger, er, om den sikrede kreditor kan påvise, at der foreligger en sandsynlig risiko for, at det uden disse foranstaltninger ville være umuligt eller betydeligt vanskeligere at opfylde kravet. I visse tilfælde kan retten gøre den foreløbige foranstaltning betinget af, at der stilles sikkerhed for det tab, den sikrede debitor måtte lide herved. En begrundet kendelse om en foreløbig foranstaltning skal indeholde oplysninger om størrelsen af det krav, der skal sikres, herunder renter og omkostninger, den foranstaltning der benyttes til at sikre kravet, og sikringstiden (højst 15 dage, efter at betingelserne for fuldbyrdelsen er opfyldt).

Før der kan indledes en retssag eller anden retslig procedure vedrørende et krav, der sikres, ligger den stedlige kompetence til at træffe afgørelse om begæringer om sikring ved foreløbige retsmidler hos den domstol, som ellers ville have haft kompetencen til at træffe afgørelse om fuldbyrdelsesbegæringer. Den stedlige kompetence til at gennemføre foreløbige retsmidler ligger hos den domstol, som ellers ville have haft kompetencen til at gennemføre fuldbyrdelsen. Efter sagens anlæg ligger kompetencen til at træffe afgørelse om begæringer til sikring ved foreløbige retsmidler hos den domstol, ved hvilken sagen blev anlagt. Hvis omstændighederne ved en individuel sag berettiger det, kan en begæring også indgives til den domstol, som er stedligt kompetent til at gennemføre fuldbyrdelsen. Den domstol, der ville have haft kompetence til at træffe afgørelse vedrørende en begæring om fuldbyrdelse på grundlag af et eksekutionsfundament, der er udfærdiget i en forvaltningssag, er også kompetent til at træffe afgørelse vedrørende begæringer om at iværksætte foreløbige retsmidler efter afslutningen af en sådan sag. Retten kan iværksætte foreløbige retsmidler efter en begæring herom før eller under en retssag eller forvaltningssag, og efter at disse sager er afsluttet, og indtil fuldbyrdelsen er gennemført. Iværksættelse af foreløbige retsmidler har samme retskraft som en fuldbyrdelseskendelse. Hvilken type foreløbigt retsmiddel der anvendes, afhænger af, om det foreløbige retsmiddel sikrer et økonomisk eller ikkeøkonomisk krav. Retten kan alt efter sagens omstændigheder om nødvendigt iværksætte flere foreløbige retsmidler.

Behæftelser, rettigheder eller forbud vedrørende løsøre, aktier, anparter eller kapitalinteresser indføres efter en kendelse på grundlag af et notaroprettet dokument eller et privat dokument, der er legaliseret for så vidt angår indholdet og indført i finansagenturets register over kreditorkrav omfattet af retslig og notariel sikring (panteregistret) (Upisnik založnih prava), der er en unik database, hvor behæftelser, rettigheder og forbud er indført, mens indførsel af panterettigheder eller overdragelser af ejendomsretten til fast ejendom registreres i matrikelregistre.

2.2 De vigtigste betingelser

Når retten træffer afgørelse om sikring ved obligatorisk optagelse af pant i fast ejendom, afsiger den kendelse om en begæring om sikring af pengekrav på grundlag af et tvangsfuldbyrdelsesdokument vedrørende kravet. Der stilles ingen særlige krav til iværksættelse af sikring, og på grundlag af begæringen træffer retten afgørelse om sikring og indfører en panteret for den sikrede kreditor på den faste ejendom, der er indført i matrikelregistret, og anfører kravets eksigibilitet. Såfremt den sikrede skyldner ikke er anført i matrikelregistret som ejer af den faste ejendom, skal den sikrede kreditor sammen med begæringen indgive et dokument, der kan indføres vedrørende den sikrede skyldners ejendomsret.

Den sikrede kreditor og den sikrede skyldner kan med det formål at stille sikkerhed for en sikret kreditors pengekrav ved at optage pant i visse sikkerhedsgenstande i enighed anmode retten om til fordel for den sikrede kreditor at pålægge og gennemføre registrering af et pant i den sikrede skyldners faste ejendom, løsøre, pengekrav og andre genstande og rettigheder tilhørende den sikrede skyldner, eller de kan indgå en sådan aftale i form af et notaroprettet dokument eller et privat dokument, herunder en skyldners aftaleerklæring om, at der må optages pant i en eller flere af dennes ejendele.

Det undertegnede retslige dokument, dvs. det notaroprettede dokument eller private dokument legaliseret for så vidt angår indholdet, har også retskraft som et retsforlig mod den person, som har accepteret, at der optages pant i den pågældendes genstand eller rettighed, og med henblik på inddrivelse af det sikrede krav på grundlag af disse dokumenter kan der direkte foretages fuldbyrdelse mod den person, hos hvem der er optaget pant med det formål at sikre et krav.

Parterne kan i fællesskab anmode retten om at beramme et retsmøde og i retsprotokollen indføre deres aftale om overdragelse af ejendomsretten til nogle af den sikrede skyldners genstande til den sikrede kreditor med henblik på at sikre en sikret kreditors særlige økonomiske krav eller overdrage nogle af den sikrede skyldners rettigheder til den sikrede kreditor med det samme formål. Fremtidige krav kan også sikres. En sådan aftale kan underskrives som et notaroprettet dokument eller et privat dokument legaliseret med hensyn til indhold. Aftalen bør indeholde en bestemmelse om, hvornår det sikrede krav forfalder til betaling, og hvordan dette afgøres. Den sikrede skyldner kan også være en person, mod hvem den sikrede kreditor ikke har det krav, som bliver sikret, dvs. en tredjepart, som giver sit samtykke til, at denne form for krav bliver sikret. Aftalen kan også finde anvendelse på sikring af ikkeøkonomiske krav, men i så fald skal kravets økonomiske størrelse anføres i aftalen. Kravet bør være fastslået eller bør kunne fastslås. En samtykkeerklæring fra den sikrede skyldner om, at den sikrede kreditor direkte og ifølge retsprotokollen må søge fuldbyrdelse mod ham med henblik på overgivelse af sikkerhedsgenstanden efter det sikrede kravs forfaldstidspunkt, kan vedlægges afgørelsen. En retsprotokol, der indeholder en sådan erklæring, udgør et tvangsfuldbyrdelsesdokument. Når ejendomsretten til fast ejendom, som er indført i matrikelregistret, overdrages efter aftale, bør denne aftale indeholde den sikrede skyldners samtykkeerklæring om, at overdragelsen kan gennemføres direkte i matrikelregistret på grundlag af aftalen, og at indførslen i matrikelregistret vil overføre ejendomsretten til den faste ejendom til den sikrede kreditor, med en bemærkning om, at overdragelsen er foretaget med det formål at sikre en bestemt sikret kreditors krav. Medmindre andet er fastsat, har den sikrede skyldner lov til fortsat at bruge den genstand, hvortil ejendomsretten er blevet overdraget til den sikrede kreditor, dvs. at udøve den ret, der er overført til den sikrede kreditor, mens den sikrede kreditor har lov til at sælge den ejendel eller rettighed, som er overført til ham, ved kravets forfald eller til at behæfte den faste ejendom.

Der kan udstedes påbud om sikring ved foreløbige foranstaltninger for at sikre pengekrav efter en afgørelse truffet af en domstol eller et forvaltningsorgan, som endnu ikke har fået retsvirkning, baseret på et forlig indgået for en domstol eller et forvaltningsorgan, såfremt det deri fastsatte krav endnu ikke er forfaldet til betaling, eller baseret på en notarafgørelse eller et notaroprettet dokument, hvis det deri fastsatte krav endnu ikke er forfaldet til betaling. Retten skal på grundlag af disse dokumenter iværksætte en foreløbig foranstaltning, hvis den sikrede kreditor påviser, at der foreligger en sandsynlig risiko for, at det vil blive umuligt eller betydeligt vanskeligere at få opfyldt kravet, hvis det ikke sikres. Risikoen anses for sandsynlig, hvis iværksættelsen en foreløbig foranstaltning er foreslået på grundlag af et betalingspåbud eller en fuldbyrdelsesordre på grundlag af et officielt bekræftet dokument udstedt ifølge et offentligt dokument eller et dokument legaliseret af notaren, en veksel eller check, som der rettidigt er gjort indsigelse imod, en dom afsagt i en straffesag vedrørende et ejendomsretligt krav, som det er muligt at underkaste fornyet domstolsprøvelse, en afgørelse, som skal fuldbyrdes i udlandet, en dom på grundlag af en anerkendelse, mod hvilken der er indgivet appel, et forlig, der anfægtes på en måde, som er foreskrevet ved lov, en notarafgørelse eller et notardokument, såfremt det deri fastsatte krav stadig ikke er forfaldet til betaling, som anfægtes på en måde, som er foreskrevet ved lov. Retten afslår begæringen om sikring ved en foreløbig foranstaltning, dvs. tilbagekalder en bestemt foreløbig foranstaltning og suspenderer sagen, hvis den sikrede skyldner påviser, at der ikke foreligger en sandsynlig risiko, eller at denne er ophørt.

Sikring ved et foreløbigt retsmiddel kan foreslås før eller under en retslig procedure eller forvaltningssag, og efter at disse procedurer er afsluttet, og indtil fuldbyrdelsen er gennemført. I en begæring om iværksættelse af et foreløbigt retsmiddel skal en sikret kreditor præcist anføre, hvilket krav han ønsker sikret, hvilken type retsmiddel han ønsker og varigheden heraf og, om nødvendigt, hvilke sikringsmidler der ønskes benyttet ved obligatorisk fuldbyrdelse af det foreløbige retsmiddel, samt sikkerhedsgenstanden. Begæringen om et foreløbigt retsmiddel skal indeholde oplysninger om de faktiske omstændigheder, som begæringen er baseret på, og bevismidler der underbygger disse påstande. Den sikrede kreditor har pligt til om muligt at vedlægge begæringen disse bevismidler. Der iværksættes et foreløbigt retsmiddel for at sikre ikkeforfaldne og betingede krav, men det er ikke tilladt, hvis betingelserne for at iværksætte en foreløbig foranstaltning, hvorved den samme sikringsvirkning kan opnås, er opfyldt. Der kan udstedes påbud om et foreløbigt retsmiddel til at sikre et pengekrav, hvis den sikrede kreditor påviser, at kravet sandsynligvis eksisterer, og at der er en sandsynlig risiko for, at den sikrede skyldner uden et sådant retsmiddel vil forhindre inddrivelsen af kravet eller gøre denne betydeligt vanskeligere ved at afhænde sine ejendele, skjule dem eller på anden vis bortskaffe dem. En sikret kreditor behøver ikke bevise en risiko, hvis den pågældende påviser, at det er sandsynligt, at den sikrede skylder kun vil lide ubetydelig skade ved det foreslåede retsmiddel, og det antages, at risikoen er blevet påvist, hvis kravet skal fuldbyrdes i udlandet. Med det formål at sikre et andet krav end et pengekrav kan der iværksættes et foreløbigt retsmiddel, hvis den sikrede kreditor påviser, at hans krav sandsynligvis eksisterer, og hvis han påviser, at der foreligger en sandsynlig risiko for, at den sikrede skyldner uden dette retsmiddel vil forhindre eller gøre det betydeligt vanskeligere at fuldbyrde kravet, især ved at ændre den aktuelle situation, eller hvis han påviser, at retsmidlet sandsynligvis er nødvendigt for at forhindre vold eller forhindre, at der sker uoprettelig skade. Endvidere behøver en sikret kreditor ikke bevise, at der foreligger en risiko, hvis den pågældende påviser, at det er sandsynligt, at den sikrede skylder kun vil lide ubetydelig skade ved det foreslåede retsmiddel, og det antages, at risikoen er blevet påvist, hvis kravet skal fuldbyrdes i udlandet. Retten kan iværksætte et foreløbigt retsmiddel på den sikrede kreditors anmodning, selv om den pågældende ikke har påvist, at det er sandsynligt, at der foreligger et krav og en risiko, hvis han tidligere inden for en af retten fastsat frist har stillet sikkerhed for den skade, den sikrede skyldner måtte lide, ved at der iværksættes og gennemføre et foreløbigt retsmiddel. Hvis den sikrede kreditor ikke stiller sikkerhed inden for den fastsatte frist, giver retten afslag på sikringsbegæringen. Retten kan på baggrund af en sags omstændigheder iværksætte flere foreløbige retsmidler, hvis dette er nødvendigt. Hvis det i en given sag er muligt at anvende flere foreløbige retsmidler, vælger retten det, som er mest hensigtsmæssigt for at opfylde sikringsformålet (og hvis de alle er lige velegnede, iværksætter retten det, som er mindst indgribende for den sikrede skyldner).

3 Beskrivelse af retsmidlerne

3.1 Hvilke typer aktiver kan omfattes af disse retsmidler?

Genstanden for sikringsforanstaltninger eller foreløbige retsmidler kan være enhver genstand eller rettighed, der ejes eller indehaves af den sikrede skyldner, f.eks. fast ejendom, løsøre, pengekrav, pensioner, invaliditetsydelser, kontante indlån på bankkonti eller opsparingskonti og andre ejendomsrettigheder, for så vidt det ikke er genstande, der ved lov er fritaget for tvangsfuldbyrdelse, eller der ikke er nogen lovligt begrænset ret til fuldbyrdelse i aktiverne (f.eks. aktiver, der ikke er i omløb, landbrugeres landbrugsparceller og -bygninger i det omfang, som er nødvendigt for landbrugerens og dennes umiddelbare familiemedlemmers underhold samt for andre personer, som ved lov har krav på underhold osv.).

3.2 Retsmidlernes virkning

Sikring af fast ejendom ved oprettelse af en panteret (frivillig eller obligatorisk, retslig eller notariel) foretages ved at indføre panteretten i det matrikelregister, hvori den faste ejendom er indført.

Ved hjælp af retslig og notariel sikring, som indebærer overdragelse af ejendomsret til genstande og overdragelse af rettigheder, bliver den sikrede kreditor ejer af en genstand eller rettighed via en indførsel i de lovbestemte offentlige bøger eller registre. Den sikrede kreditor og den sikrede skyldner kan med henblik på at stille sikkerhed for en sikret kreditors pengekrav gennem en panteret i visse sikkerhedsgenstande i fællesskab anmode retten om til gavn for den sikrede kreditor at iværksætte og gennemføre:

1. registrering af en panteret i den sikrede skyldners faste ejendom

2. deponering af en aftale mellem parterne om oprettelse af en panteret i fast ejendom, der ikke indføres i matrikelregistret, ved tinglysningsretten

3. registrering af en panteret i den sikrede skyldners løsøre

4. registrering af en panteret i den sikrede skyldners pengekrav

5. registrering af en panteret i en del af den sikrede skyldners indtægt baseret på en ansættelses- eller tjenestekontrakt

6. registrering af en panteret i en del af en pension, invaliditetsydelse eller godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste

7. registrering af en panteret i den sikrede skyldners krav vedrørende en bankkonto eller bankbog

8. registrering af en panteret i et krav om at overgive eller levere løsøre eller at overdrage fast ejendom

9. registrering af en panteret i andre aktiver eller tinglige rettigheder

10. registrering af en panteret i aktiebeviser og andre værdipapirer og levering heraf med henblik på opbevaring

11. registrering af en panteret i aktier, for hvilke der ikke er udstedt aktiebeviser, og i anparter og kapitalinteresser i selskaber

12. registrering af værdipapirer, der opbevares i det kroatiske depotselskab (Depozitno društvo).

Sikring ved foreløbig fuldbyrdelse: Med henblik på at stille sikkerhed for fuldbyrdelsen af et andet krav end et pengekrav, som ikke kan sikres ved en betinget registrering i en offentlig bog, kan retten på grundlag af en dom afsagt i en civil sag træffe afgørelse om en foreløbig fuldbyrdelse.

Sikring ved foreløbige foranstaltninger: Retten kan iværksætte følgende foreløbige foranstaltninger:

1. registrering af en panteret i den sikrede skyldners faste ejendom eller i en rettighed, der er registreret på den faste ejendom

2. deponering af aftalen mellem parterne om oprettelse af panteret i fast ejendom, der ikke indføres i matrikelregistret, ved tinglysningsretten

3. registrering af en panteret i den sikrede skyldners løsøre

4. registrering af en panteret i den sikrede skyldners pengekrav

5. registrering af en panteret i en del af den sikrede skyldners indtægt baseret på en ansættelses- eller tjenestekontrakt

6. registrering af en panteret i en del af en pension, invaliditetsydelse eller godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste

7. registrering af en panteret i den sikrede skyldners krav vedrørende en bankkonto eller bankbog

8. registrering af en panteret i kravet om at overgive eller levere løsøre eller at overdrage fast ejendom

9. registrering af en panteret i andre aktiver eller tinglige rettigheder

10. registrering af en panteret i aktiebeviser og andre værdipapirer og levering heraf med henblik på opbevaring

11. registrering af en panteret i aktier, for hvilke der ikke er udstedt aktiebeviser, og i anparter og kapitalinteresser i selskaber

12. registrering af værdipapirer, der opbevares i det kroatiske depotselskab (Depozitno društvo).

13. forbud mod, at en bank udbetaler et beløb fra en sikret skyldners eller en tredjeparts konto, for hvilken der er iværksat en foreløbig foranstaltning.

En sikret kreditor kan opnå en panteret på sikkerhedsgenstanden på grundlag af en foreløbig foranstaltning. Når der er truffet afgørelse om et betalingsforbud vedrørende et beløb af den sikrede skyldners penge, som indestår i en bank, kan det pågældende beløb ikke overføres fra kontoen, så længe forbuddet varer, bortset fra til dækning af det sikrede krav.

Foreløbige retsmidler

- Med det formål at sikre et pengekrav kan der iværksættes enhver foranstaltning, der opfylder dette formål, og især følgende:

1. at forbyde den sikrede skyldner at afhænde eller behæfte løsøre, at beslaglægge disse genstande og overdrage dem til den sikrede kreditor eller tredjepart til opbevaring

2. at beslaglægge og deponere kontanter, værdipapirer og lignende hos retten eller en notar

3. at forbyde den sikrede skyldner at afhænde eller behæfte fast ejendom eller tinglige rettigheder, som er registreret på den faste ejendom, til sin fordel med en påtegning om dette forbud i matrikelbogen

4. at forbyde den sikrede skyldners skyldner at opfylde sin forpligtelse over for den sikrede skyldner frivilligt og forbyde den sikrede skyldner at modtage opfyldelsen af denne forpligtelse, dvs. afhænde sine krav

5. at pålægge en bank at afvise betaling fra den sikrede skyldners konto til den sikrede skyldner eller tredjemand på den sikrede skyldners anmodning med det beløb, for hvilket det foreløbige retsmiddel er iværksat.

- Med det formål at sikre et andet krav end et pengekrav kan der iværksættes enhver foranstaltning, der opfylder formålet med en sådan sikring, og især følgende:

1. at forbyde afhændelse og behæftelse af det løsøre, som kravet er rettet imod, samt beslaglæggelse og overdragelse heraf til opbevaring hos den sikrede kreditor eller tredjemand

2. at forbyde afhændelse og behæftelse af aktier, anparter eller kapitalinteresser, som kravet er rettet imod, med en påtegning om forbuddet i aktieregistret og om nødvendigt i retsprotokollen; at forbyde benyttelse eller udøvelse af rettigheder på grundlag af sådanne aktier eller kapitalandele; at overdrage aktier, anparter eller kapitalinteresser til en tredjeparts forvaltning; at oprette en fungerende bestyrelse i et selskab

3. at forbyde afhændelse og behæftelse af andre rettigheder, mod hvilke kravet er rettet, og at overdrage forvaltningen af disse rettigheder til tredjemand

4. at forbyde afhændelse og behæftelse af fast ejendom, mod hvilken kravet er rettet, eller tinglige rettigheder, som er registreret på den faste ejendom, mod hvilken kravet er rettet, med en påtegning om forbuddet i matrikelregistret; at beslaglægge den faste ejendom og overdrage den til den sikrede kreditor eller tredjemand til beskyttelse

5. at forbyde en sikret skyldners skyldner at overgive en genstand eller overdrage en rettighed til den sikrede skyldner eller påtage sig enhver anden ikke-økonomisk forpligtelse, mod hvilken kravet er rettet, over for den sikrede skyldner

6. at forbyde den sikrede skyldner at træffe nogen foranstaltninger, der måtte forvolde den sikrede kreditor skade, og forbyde ændringer af genstande, mod hvilke kravet er rettet

7.at pålægge den sikrede skyldner at træffe visse foranstaltninger, der er nødvendige for at bevare løsøre eller fast ejendom, eller at bevare genstandenes aktuelle tilstand

8. at bemyndige den sikrede kreditor til at tilbageholde den sikrede skyldners genstande, som opbevares i hans varetægt, og som kravet vedrører, indtil tvisten er bilagt

9. at bemyndige den sikrede kreditor til at træffe visse foranstaltninger eller fremskaffe visse genstande selv eller ved stedfortræder, især med det formål at genoprette tingenes tidligere tilstand

10. midlertidigt at sende en arbejdstager tilbage på arbejde og at betale godtgørelse under en arbejdskonflikt, hvis dette er nødvendigt af hensyn til den pågældendes underhold og underhold af personer, over for hvilke denne har forsørgerpligt ifølge lovgivningen.

3.3 Retsmidlernes gyldighed

Retslig og notariel sikring ved panteret eller ved overdragelse af ejendomsret til genstande og overdragelse af rettigheder er som regel gyldig indtil sagens afslutning.

En kendelse om en foreløbig foranstaltning skal indeholde oplysninger om størrelsen af det krav, der skal sikres, herunder renter og omkostninger, den foranstaltning der benyttes til at sikre kravet, og sikringstiden. Den periode, en foreløbig foranstaltning iværksættes for, kan højst være på 15 dage, efter at betingelserne for fuldbyrdelsen er opfyldt. Hvis fristen udløber, før den afgørelse, der dannede grundlag for den foreløbige foranstaltning, bliver eksigibel, forlænges denne frist af retten på den sikrede kreditors anmodning, som skal indgives til retten før udløbet af den periode, for hvilken den foreløbige foranstaltning er truffet, forudsat at omstændighederne, hvorunder foranstaltningen blev truffet, ikke har ændret sig.

I den kendelse, hvorefter der er iværksat et foreløbigt retsmiddel, fastsættes også varigheden af dette retsmiddel, og hvis retsmidlet er iværksat, før der er anlagt sag eller indledt en anden procedure, fastsættes også den sikrede kreditors frist til at anlægge sag, dvs. begæring om at indlede andre procedurer med henblik på at begrunde retsmidlet. På den sikrede kreditors anmodning forlænger retten det foreløbige retsmiddels varighed, forudsat at de omstændigheder, hvorunder foranstaltningen blev truffet, ikke har ændret sig.

4 Mulighed for appel af kendelser om retsmidlerne

Der kan indgives appel mod en afgørelse truffet i første instans senest otte dage efter forkyndelsen af afgørelsen i første instans, medmindre andet er fastsat i OZ. Som regel udsætter en appel ikke en afgørelses eksigibilitet. En appelret træffer afgørelse om appellen.

En appel af en afgørelse vedrørende en begæring om iværksættelse af et foreløbigt retsmiddel sendes ikke til modparten med henblik på replik, og appelretten afsiger sin dom i appelsagen inden for 30 dage efter modtagelsen heraf.

Der findes intet retsmiddel mod et notaroprettet dokument eller et privat dokument, der er legaliseret for så vidt angår indholdet; dog kan en skyldner gøre indsigelse mod notariel sikring i en særlig tvist, hvor han anfægter aftalen. Tredjeparter kan gøre indsigelse mod notariel sikring i en sag ved retten efter de bestemmelser, der gælder for indsigelser mod retslig sikring.

Prøvelse er kun tilladt i sager om sikring, hvis den dom, der blev afsagt i anden instans, vedrører behandlingen af et materielt eller formelt spørgsmål, som er vigtigt for en ensartet anvendelse af lovgivningen og alle parters lighed i forbindelse med anvendelsen ifølge procedurereglerne. Fornyet prøvelse er ikke tilladt, og genoprettelse af en tidligere status er kun tilladt, hvis fristen for appel eller indsigelse overskrides.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 25/09/2018

Foreløbige og sikrende retsmidler - Italien

Den originale sprogudgave af denne side italiensk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: engelsk er allerede oversat.


1 De forskellige typer retsmidler

De foreløbige retsmidler er inddelt i to store undergrupper: sikrende retsmidler (misure conservative), der omfatter arrest i gods, og foregribende retsmidler (misure anticipatorie), der anvendes hyppigt på det familieretlige område. Der findes også hastende retsmidler (provvedimenti d'urgenza, jf. artikel 700 i den civile retsplejelov), hvor indholdet fastsættes af retten fra sag til sag i henhold til det, der skal sikres.

Det, som foreløbige og sikrende retsmidler har til fælles, er, at der er tale om forenklede og hurtige procedurer, og at de som hovedregel er midlertidige og indgår som led i hovedsagen. Det er dog ikke et ufravigeligt krav, at de skal indgå som led i hovedsagen. Siden 2005 har der i visse specifikke tilfælde været mulighed for, at foreløbige retsmidler ikke følges op af en afgørelse om sagens realitet. I så fald fungerer det foreløbige retsmiddel i sidste ende reelt som et selvstændigt og varigt retsmiddel, selv om det muligvis ikke er den type retsmiddel, der iværksættes i forbindelse med afgørelsen af sagens realitet.

2 Betingelserne for at anvende disse retsmidler

To betingelser skal være opfyldt for, at et foreløbigt retsmiddel kan anordnes:

A) periculum in mora (fare ved at opsætte), dvs. en begrundet frygt for, at den rettighed, som det foreløbige retsmiddel har til formål at sikre, kan lide uoprettelig skade, mens afgørelsen af sagens realitet afventes,

B) fumus boni juris, dvs. at kravet synes berettiget.

2.1 Procedure

Begæringen om anordning af et foreløbigt retsmiddel indgives til den kompetente ret, der som hovedregel er den samme, som behandler hovedsagen. Retten foretager inden afgørelsen om anordning af det foreløbige retsmiddel en summarisk gennemgang af sagen og hører begge parter. Det foreløbige retsmiddel kan ligeledes anordnes, uden at modparten høres, hvis indkaldelse af modparten vil kunne berøve retsmidlet sin effektive virkning.

2.2 De vigtigste betingelser

ætter, at de to ovennævnte betingelser, nemlig periculum in mora og fumus boni juris, er opfyldt.

3 Beskrivelse af retsmidlerne

Som midlertidige foranstaltninger anvendes de, indtil der træffes en afgørelse i hovedsagen. Selv om dette altid er tilfældet med hensyn til sikrende retsmidler, som forudsætter, at der er en verserende hovedsag, gælder det imidlertid kun delvist for foregribende retsmidler, der kan gennemføres, uanset om der verserer en sag eller ej, selv om de ikke har samme retskraft som en endelig dom, hvorved der træffes afgørelse om sagens realitet.

Indholdet af det foreløbige retsmiddel varierer efter den form for risiko, som de har til formål at imødegå. Eksempelvis vedrører arrest skyldnerens aktiver. En kendelse om at genansætte en uretmæssigt afskediget arbejdstager udgør derimod en forpligtelse til at udføre en handling.

3.1 Hvilke typer aktiver kan omfattes af disse retsmidler?

Afhængig af behovet kan retsmidlerne iværksættes i relation til løsøre eller fast ejendom, men også i forhold til intellektuelle ejendomsrettigheder og ophavsretsbeskyttede værker.

3.2 Retsmidlernes virkning

Formålet med sikrende retsmidler er at opretholde den retlige og faktiske situation på tidspunktet for iværksættelsen af retsmidlet for derved at sikre, at den tid, det tager at behandle hovedsagen, ikke skader rettighedshaveren. Formålet med foregribende retsmidler er derimod at foregribe virkningerne af den endelige dom i hovedsagen.

3.3 Retsmidlernes gyldighed

Foreløbige retsmidler gælder, indtil dommen i hovedsagen er afsagt, idet denne erstatter retsmidlerne. Sikrende foranstaltninger, der forudsætter, at der verserer en retssag (f.eks. bemyndigelse til retlig arrest i medfør af artikel 670 i den civile retsplejelov, eller sikrende arrest i medfør af artikel 671 i den civile retsplejelov), mister ligeledes deres virkning, hvis der ikke er anlagt en retssag, eller hvis denne sag ikke videreføres inden udløbet af den frist, der er fastsat i lovgivningen eller af retten, eller hvis den af retten pålagte indbetaling af et beløb som sikkerhed ikke er foretaget. Foregribende retsmidler, herunder atypiske retsmidler (hvis indhold ikke er fastlagt i lovgivningen, men fastsættes af retten, i medfør af artikel 700 i den civile retsplejelov), er, selv om de ikke kan tillægges samme retskraft som en dom, fortsat gældende, selv om der ikke anlægges en hovedsag, eller sagen indledes, men efterfølgende hæves.

4 Mulighed for appel af kendelser om retsmidlerne

Afgørelser om foreløbige retsmidler kan, uanset om en begæring herom afslås eller tiltrædes, appelleres (artikel 669l) med den begrundelse, at de er fejlbehæftede, eller der kan forelægges appeldomstolen supplerende omstændigheder og begrundelser, som ikke fremgik af den oprindelige begæring.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 30/07/2019

Foreløbige og sikrende retsmidler - Litauen


1 De forskellige typer retsmidler

Artikel 145 i den civile retsplejelov (Civilinio proceso kodeksas) fremsætter de forskellige typer foreløbige forholdsregler. Foreløbige forholdsregler kan være følgende:

  1. beslaglæggelse af sagsøgtes faste ejendom
  2. registrering i det offentlige register af et forbud, der forhindrer overførslen af en ejendom
  3. beslaglæggelse af løsøre, penge eller ejendomsrettigheder, der tilhører sagsøgte, og som holdes af sagsøgte eller tredjepersoner
  4. tilbageholdelse af ejendom tilhørende sagsøgte
  5. beskikkelse af en administrator for sagsøgtes ejendom
  6. et forbud, der forhindrer sagsøgte i at deltage i visse transaktioner eller udføre visse handlinger
  7. et forbud, der forhindrer andre personer i at overføre ejendom til sagsøgte eller opfylde andre forpligtelser
  8. under ekstraordinære omstændigheder et forbud, der forhindrer sagsøgte i at forlade sin permanente bopæl, og/eller et forbud, der forhindrer fjernelsen af et barn fra dets permanente bopæl uden domstolens tilladelse
  9. suspendering af realiseringen af aktiver, hvor et krav er blevet indgivet om at annullere beslaglæggelsen af sådanne aktiver
  10. udsættelse af tvangsfuldbyrdelse af dom
  11. tilkendelse af midlertidigt underhold eller pålæggelse af midlertidige restriktioner
  12. en kendelse om at træffe forholdsregler til at forhindre en skade i at opstå eller øges
  13. andre forholdsregler foreskrevet ved lov eller pålagt af domstolen, i mangel af hvilke en håndhævelse af domstolens afgørelse vil være vanskeligere eller umulig.

2 Betingelserne for at anvende disse retsmidler

Efter anmodning fra de personer, der er involveret i sagen, eller andre berørte personer, kan domstolen pålægge foreløbige forholdsregler, hvis sådanne personer fremsætter en troværdig begrundelse for deres krav, og hvis manglende gennemførelse af sådanne forholdsregler kan gøre håndhævelsen af domstolens afgørelse vanskeligere eller umulig.

Domstolen kan kun anvende foreløbige forholdsregler på eget initiativ, hvor det er nødvendigt for at beskytte almenhedens interesse, og hvor manglende gennemførelse af sådanne forholdsregler vil krænke en persons, et samfunds eller statens rettigheder og legitime interesser.

Foreløbige forholdsregler kan anvendes uden et foreliggende søgsmål og i enhver fase af den civilretlige procedure.

2.1 Procedure

Anmodninger i forbindelse med foreløbige forholdsregler undersøges af retten, der træffer afgørelse i første instans, eller af den regionale ret i Vilnius (Vilniaus apygardos teismas) i de sager, der er omfattet af Link åbner i nyt vindueloven om handelsvoldgift (Komercinio arbitražo įstatymas). Hvor begæringen om foreløbige forholdsregler fremsættes i det indleverede processkrift, besluttes anliggendet om foreløbige forholdsregler først, når der er taget stilling til spørgsmålet om processkriftets antagelighed. Domstolen afsiger kendelse for begæringen om foreløbige forholdsregler så hurtigt som muligt i en skriftlig procedure, dog senest tre hverdage efter modtagelse af processkriftet. Hvor domstolen anser det for nødvendigt, notificeres sagsøgte om undersøgelsen af begæringen om foreløbige forholdsregler.

Personer involveret i sagen har ret til at indgive anmodninger om foreløbige forholdsregler til appeldomstolen eller kassationsdomstolen, hvor sagens realitet er verserende.

Domstolen kan afsige foreløbige forholdsregler på grundlag af en begrundet, skriftlig anmodning om foreløbige forholdsregler fra den pågældende person inden datoen, hvor et søgsmål indbringes. I denne anmodning skal ansøgeren fremsætte årsagerne til, hvorfor søgsmålet ikke blev indgivet med førnævnte anmodning, fremlægge bevis for en risiko for sagsøgers interesser og betale et depositum, der svarer til halvdelen af det retsgebyr, som afkræves for en begæring om foreløbige forholdsregler, dvs. LTL 100. Et depositum på LTL 1.000 afkræves ved anmodninger om foreløbige forholdsregler i forbindelse med verserende sager i nationale eller udenlandske voldgiftsretter eller i udenlandske domstole. Domstolen kan reducere depositumsbeløbet i lyset af ansøgerens vanskelige økonomiske vilkår, hvis ansøgeren har indgivet en begrundet anmodning til dette formål med underbyggende bevismateriale. Ved pålæggelse af foreløbige forholdsregler sætter domstolen en tidsgrænse for indbringelse af søgsmålet. Denne tidsgrænse må ikke overstige 14 dage. Hvis søgsmålet skal indbringes for en udenlandsk domstol eller en voldgiftsret, må tidsgrænsen ikke overstige 30 dage. Hvis søgsmålet ikke indbringes inden for den foreskrevne tidsgrænse, ophæves de foreløbige forholdsregler. Hvis det ikke er blevet indbragt som følge af en fejl begået af den pågældende person, bliver depositummet ikke returneret.

En anmodning om foreløbige forholdsregler skal indgives til samme domstol, som skal behandle søgsmålet i overensstemmelse med jurisdiktionens regler. En anmodning om foreløbige forholdsregler i forbindelse med en verserende sag i en udenlandsk domstol eller en udenlandsk eller national voldgiftsret skal indgives til Vilnius' regionalret.

Efter begrundet anmodning fra de personer, som er involveret i sagen, eller andre pågældende personer, kan domstolen erstatte en foreløbig forholdsregel med en anden. Domstolen skal informere de personer, som er involveret i sagen, eller andre berørte personer, om enhver sådan anmodning, og de er berettiget til at fremsætte indsigelser hertil.

Domstolen kan beslutte ikke at pålægge foreløbige forholdsregler, hvis sagsøgte betaler det anmodede beløb til domstolens konto, eller der er udstedt kaution for sagsøgte. Desuden kan sagsøgte pantsætte sine aktiver til fordel for sagsøger.

2.2 De vigtigste betingelser

(se afsnit 2)

3 Beskrivelse af retsmidlerne

3.1 Hvilke typer aktiver kan omfattes af disse retsmidler?

Foreløbige forholdsregler kan anvendes i forbindelse med fast ejendom, løsøre, midler og ejendomsrettigheder.

3.2 Retsmidlernes virkning

Foreløbige forholdsregler er forholdsregler, hvor mangel heraf kan gøre overholdelse af domstolsafgørelsen vanskeligere eller umulig. I sager, der involverer midlertidig restriktion af ejendomsrettighederne til et fælles ejet element, kan beslaglæggelse kun pålægges den del af ejendommen, som tilhører personen, der er genstand for de foreløbige forholdsregler. Hvor hans/hendes del i den fælles ejendom ikke er blevet identificeret, kan hele ejendommen beslaglægges, indtil den relevante del er identificeret.

Efter beslaglæggelse af midler på konti i banker og andre kreditinstitutter er brugen af disse midler kun tilladt til de aktiviteter, der er specificeret i retskendelsen.

I sager hvor varer i fri omsætning, råmaterialer, halvfabrikata eller færdige produkter beslaglægges, kan ejendomsindehaveren kun ændre sammensætningen og formen af sådan ejendom, hvis den samlede værdi deraf ikke vil blive forringet, medmindre retskendelsen fremsætter andet.

En person, hvis ejendom er blevet beslaglagt, er ansvarlig for alle overtrædelser af de pålagte restriktioner fra notificeringsøjeblikket for kendelsen om ejendommens beslaglæggelse, og, hvis notificering er umulig, herunder hvor kendelsen for foreløbige forholdsregler indføres i den pågældende persons fravær, fra det øjeblik, hvor kendelsen registreres i registeret for ejendomsbeslaglæggelser.

3.3 Retsmidlernes gyldighed

Hvis domstolen afviser kravet, fastholdes alle tidligere foreløbige forholdsregler, til dommen træder i kraft. Beslutningen om ophævelse af foreløbige foranstaltninger skal afsiges ved domskendelse.

Hvis kravet opfyldes, forbliver alle tidligere foreløbige forholdsregler gyldige, til dommen eksekveres. Fogeden, som eksekverer dommen, vil informere føreren af det respektive offentlige register om afslutningen på foreløbige forholdsregler i den pågældende sag.

I tilfælde af beslaglæggelse af løsøre, som ikke kan registreres i et ejendomsregister, eller hvis værdien og naturen af sagsøgtes ejendoms på dagen for kendelsen ikke kendes af domstolen, skal personen, som anmoder om foreløbige forholdsregler, indgive en anmodning til fogeden om at finde og beskrive sagsøgtes ejendom. Hvor en sådan anmodning ikke er indgivet til fogeden, og oplysningerne om den beslaglagte ejendom ikke er afklaret, forbliver de foreløbige forholdsregler gyldige i fjorten dage fra datoen for den kendelse, der pålægger dem. Efter anmodning fra de personer, som er involveret i sagen eller andre pågældende personer, kan foreløbige forholdsregler ophæves ved en kendelse fra den domstol, der behandler sagens realitet.

Domstolen vil annullere de foreløbige forholdsregler på eget initiativ, hvis personen, som anmoder om foreløbige forholdsregler, ikke indbringer et søgsmål inden for den tidsgrænse, der er foreskrevet af domstolen. En afgørelse herom kan ikke gøres til genstand for en særskilt appel. Domstolen kan også annullere foreløbige forholdsregler på eget initiativ, hvor det er nødvendigt for at beskytte almenhedens interesse, og hvor manglende ophævelse af sådanne forholdsregler vil krænke en persons, et samfunds eller statens rettigheder og legitime interesser.

Hvis domstolspålagte foreløbige foranstaltninger begrænser, krænker eller indskrænker rettighederne for personer, som ikke er involveret i sagen, er sådanne personer berettiget til at anmode den domstol, der behandler sagens realitet, om at annullere de foreløbige forholdsregler, der er dem pålagt.

4 Mulighed for appel af kendelser om retsmidlerne

Alle kendelser for foreløbige forholdsregler, som indføres af retten, der træffer afgørelse i første instans, i overensstemmelse med den gældende procedure, kan anfægtes af de personer, der er involveret i sagen, ved at indgive en særskilt appel til en højere domstol, med undtagelse af visse sager, som er nævnt i den civile retsplejelov. Personer, som ikke er involveret i sagen, kan kun indgive en særskilt appel i forbindelse med disse kendelser fra retten, der træffer afgørelse i første instans, og som har afvist deres anmodninger om annullering af de foreløbige forholdsregler, der er dem pålagt. Indgivelse af en særskilt appel medfører ikke i udsættelse af retssagen.

Retskendelser for foreløbige forholdsregler kan ikke gøres til genstand for en kassationsappel.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 05/01/2018

Foreløbige og sikrende retsmidler - Luxembourg


1 De forskellige typer retsmidler

I luxembourgsk ret findes der forskellige former for foreløbige retsmidler, der har til formål at beskytte parternes rettigheder, indtil der tages endeligt stilling til deres krav i en retssag.

Der kan skelnes mellem:

  • forholdsregler, der træffes af dommeren uden kontradiktorisk retsforhandling. I så fald indgives begæringen ensidigt af den part, der ønsker den foreløbige forholdsregel truffet, og dommeren træffer afgørelse uden at høre den anden part.
  • forholdsregler, der træffes af dommeren efter en kontradiktorisk retsforhandling. I så fald træffer dommeren afgørelse efter at have afholdt et offentligt (eller i nogle tilfælde lukket) retsmøde, hvor parterne har mulighed for at gøre deres synspunkter gældende. Retsmødet indkaldes ved stævning (forkyndt ved stævningsmand) eller af justitskontoret, alt efter de i loven fastsatte procesregler.

2 Betingelserne for at anvende disse retsmidler

I alle hastesager kan juge des référés (den dommer, der pådømmer hastesager) træffe afgørelse om alle de foreløbige forholdsregler, der ikke møder alvorlige indsigelser, eller som den foreliggende tvist berettiger.

Han kan ligeledes træffe afgørelse om de vanskeligheder, der er forbundet med fuldbyrdelsen af hans afgørelser.

Derudover kan han altid træffe de sikrende forholdsregler eller genoprettende foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge en åbenbar truende skade eller for at bringe en åbenbar retskrænkelse til ophør.

2.1 Procedure

Begæringen indgives ved stævning, hvor modparten indstævnes til et retsmøde, der afholdes på den dag og det tidspunkt, hvor hastesager normalt behandles.

Såfremt sagen kræver en hurtigere afgørelse, kan retspræsidenten eller den stedfortrædende dommer give mulighed for at indstævne modparten til et retsmøde for åbne døre i retssalen eller på præsidentens bopæl på et bestemt tidspunkt, også på helligdage og almindelige fridage.

I hastesager kan præsidenten for tribunal d'arrondissement (distriktsdomstolen) eller den stedfortrædende dommer træffe afgørelse om alle de foreløbige forholdsregler, der ikke møder alvorlige indsigelser, eller som den foreliggende tvist berettiger. Han kan ligeledes træffe afgørelse om vanskeligheder med fuldbyrdelsen af en dom eller et andet tvangsfuldbyrdelsesdokument. Når hastesagen vedrører vanskeligheder med fuldbyrdelsen af et dokument eller en dom, er den kompetente dommer dommeren på det sted, hvor fuldbyrdelsen søges udvirket.

Præsidenten eller den stedfortrædende dommer kan altid træffe de sikrende forholdsregler eller genoprettende foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge en åbenbar truende skade eller for at bringe en åbenbar retskrænkelse til ophør. For at forhindre, at beviserne afsvækkes, kan han træffe afgørelse om enhver egnet bevisoptagelse, herunder afhøring af vidner.

Der findes en lang række særlige lovbestemmelser om anvendelsen af foreløbige og sikrende retsmidler inden for bestemte områder (f.eks. lejekontrakter, sameje, ejerforeninger, arv, formueforhold mellem ægtefæller osv.). Kompetencereglerne fremgår sædvanligvis direkte af den lov, i henhold til hvilken dommeren kan træffe en foreløbig forholdsregel. Der findes ingen generel kompetenceregel, bortset fra at kompetencen til at træffe foreløbige forholdsregler som regel tildeles præsidenten for den ret, der skal afgøre sagens realitet.

Er der ikke fastlagt nogen særlig procedure, skal den part, der ønsker en foreløbig forholdsregel truffet, indgive begæring herom til juridiction des référés (retten for hastesager). Afhængigt af det involverede beløb skal begæringen indgives enten til juge de paix (fredsdommeren) (indtil 10 000 EUR) eller til juge des référés ved tribunal d'arrondissement. Disse dommere har generel kompetence til at træffe de sikrende forholdsregler eller genoprettende foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge en åbenbar truende skade eller for at bringe en åbenbar retskrænkelse til ophør.

Det er normalt ikke obligatorisk at søge advokatbistand.

2.2 De vigtigste betingelser

For at dommeren kan træffe foreløbige forholdsregler, skal der som regel foreligge en nøds- eller hastesituation, hvilket dommeren vurderer.

Når fordringshaver fremsætter en begæring om tilladelse til at foretage en arrest, skal dommeren på grundlag af det materiale og de oplysninger, han får forelagt, efterprøve, om fordringen principielt er berettiget.

3 Beskrivelse af retsmidlerne

3.1 Hvilke typer aktiver kan omfattes af disse retsmidler?

De foreløbige retsmidler kan anvendes på alle en persons løsøregenstande. Loven undtager kun visse aktiver, som er nødvendige for den daglige livsførelse.

I henhold til luxembourgsk lov kan der foretages arrest i lønninger og også i overførselsindkomster (pensioner, arbejdsløshedsunderstøttelse mv.). Dog er en del af skyldners indtægter undtaget fra arrest, nemlig et beløb, der skønnes nødvendigt for den daglige livsførelse.

Der kan derimod ikke foretages arrest i fast ejendom. Dette er kun muligt på grundlag af en afgørelse, der har fået retskraft.

3.2 Retsmidlernes virkning

I de fleste sager er det dommeren selv, der skal fastsætte virkningerne af den forholdsregel, han træffer. Han kan således begrænse virkningerne af sin kendelse tidsmæssigt eller kun anvende den på visse aktiver og dokumenter.

I tilfælde af arrest, hvortil en dommer giver tilladelse på begæring af en enkelt part, foreskriver loven bestemte tidsfrister for indbringelse af en justifikationssag. Anmodes der ikke om godkendelse inden for den pågældende frist, er arresten uden videre ugyldig.

3.3 Retsmidlernes gyldighed

Der er tale om foreløbige retsmidler, når loven giver en dommer mulighed for at afgøre en sag mellem flere parter midlertidigt, indtil der findes en endelig løsning efter et indgreb i forbindelse med realitetsprøvelse.

Ifølge EU-Domstolens definition er det retsmidler, der sikrer opretholdelse af en bestemt faktisk eller retlig situation med det formål at beskytte de rettigheder, der påstås anerkendt ved en senere afgørelse af sagens realitet

Det drejer sig desuden om retsmidler, der anvendes for at forhindre, at en situation forværres.

I praksis sætter disse retsmidler fordringshaver i stand til at sikre sig mod risikoen for ikke at få sine penge. Dette kan ske på to forskellige måder, nemlig ved at gøre skyldners aktiver uoverdragelige eller ved at give fordringshaver en sikkerhed i aktiver, som gør, at han eller hun får sine penge, når aktiverne skifter hænder.

4 Mulighed for appel af kendelser om retsmidlerne

Kendelser, der afsiges af juge des référés efter en kontradiktorisk retsforhandling, kan appelleres. Det skal ske senest 15 dage efter forkyndelsen af afgørelsen.

Afgørelser, der træffes af en dommer efter begæring fra en af parterne, kan ikke appelleres. En part, der finder, at en sådan forholdsregel er truffet på et forkert grundlag, kan dog anmode juge des référés om at træffe en ny sikrende forholdsregel, der ophæver virkningerne af den forholdsregel, der er truffet udelukkende på grundlag af en parts oplysninger

Relevante links

Link åbner i nyt vinduehttp://www.legilux.lu/


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 02/05/2019

Foreløbige og sikrende retsmidler - Malta


1 De forskellige typer retsmidler

Der findes følgende typer sikrende retsmidler:

  • warrant of description, som sikrer løsøre og indeholder en detaljeret beskrivelse heraf (antal og kvalitet)
  • warrant of seizure, som giver ret til beslaglæggelse af ejendom hos skyldner
  • warrant of seizure of a commercial going concern, som giver ret til beslaglæggelse af en kommerciel going concern
  • garnishee order, som giver ret til beslaglæggelse af penge eller løsøre hos tredjepart, som påstås at skulle betales til eller at tilhøre skyldner
  • warrant of impediment of departure, som giver ret til at forhindre et skibs eller fartøjs afgang for at sikre en fordring, der ellers eventuelt ikke vil kunne inddrives eller gøres gældende
  • warrant of arrest of sea vessels, som giver ret til at beslaglægge skibe
  • warrant of arrest of aircraft, som giver ret til at beslaglægge luftfartøjer
  • warrant of prohibitory injunction, som giver ret til at forhindre en person i at påbegynde eller fortsætte opførelsen af en bygning eller udførelsen af et arbejde.

2 Betingelserne for at anvende disse retsmidler

Disse retsmidler er omfattet af kap. 12, artikel 289 ff, i Laws of Malta (Maltas lovsamling). Bestemmelserne i særlovgivning kan også finde anvendelse i visse tilfælde.

2.1 Procedure

Anmodninger om udstedelse af et af ovennævnte retsmidler fremsættes i form af en erklæring på tro og love, som skal indeholde en beskrivelse af oprindelsen til og arten af den gæld eller fordring, der søges sikret. Er den rettighed, der søges sikret, en gæld eller et krav, der skal opfyldes ved betaling af en sum penge, skal beløbet anføres i kravet.

2.2 De vigtigste betingelser

Disse retsmidler udstedes af retten. En warrant of description eller en warrant of impediment of departure med henvisning til modpartens ed kan ikke udstedes af Court of Magistrates (underret) (Malta) eller Court of Magistrates (Gozo) som underinstans. Desuden kan en warrant of seizure eller en garnishee order ikke udstedes over for regeringen til sikring af rettigheder eller krav. En warrant of seizure eller en garnishee order kan ikke udstedes for at sikre rettigheder over for eller krav mod medlemmer af væbnede styrker eller et skib eller fartøj, der udelukkende arbejder på vegne af Maltas regering, hvis den pågældende er i Malta med en væbnet styrke eller et fartøj, som han henhører under. Der kan ikke udstedes en warrant of impediment of departure til sikring af en rettighed eller et krav over for en kaptajn, sømand eller anden person, der er behørigt hyret, hvis det skib, den pågældende er hyret på, har fået tilladelse til afgang, eller over for en tekniker, der uanset rang er ansat om bord på et dampskib.

Der skal altid henvises til artikel 829 ff. i kap. 12 i Maltas lovsamling. Bestemmelserne i særlovgivning kan også finde anvendelse i visse tilfælde.

3 Beskrivelse af retsmidlerne

3.1 Hvilke typer aktiver kan omfattes af disse retsmidler?

Både løsøre og fast ejendom kan være genstand for et sikrende retsmiddel. En warrant of seizure kan også udstedes mod en kommerciel going concern. En warrant of precautionary arrest kan udstedes for skibsfartøjer på over 10 meter og for luftfartøjer.

3.2 Retsmidlernes virkning

Deres virkning varierer alt efter retsmidlets art, men generelt kan hverken løsøre eller fast ejendom sælges eller overføres til tredjepart.

En warrant of description kan udstedes for at sikre en rettighed i flytbare genstande. For at sagsøger kan udøve sin rettighed i dette tilfælde, kan det være i den pågældendes interesse bevare genstandenes oprindelige tilstand og placering. I en warrant of seizure of movable property beslaglægger justitskontoret den eller de genstande hos skyldner, der er anført i stævningen. Formålet med en warrant of seizure over for en kommerciel going concern er at bevare de samlede aktiver i den pågældende going concern, herunder licenser og goodwill, og at sikre, at hverken nogle af eller alle disse sælges, men bevares i virksomheden. Under alle omstændigheder godtager retten dog ikke en ansøgning om at udstede et sikrende retsmiddel, hvis den finder, at der findes andre måder at sikre det skyldige beløb på. Omvendt er formålet med en warrant of arrest of sea vessels and aircraft at beslaglægge skibsfartøjet (på over 10 meter) eller luftfartøjet hos skyldneren, at overdrage det pågældende fartøj til den myndighed, hvor det er placeret, og også at bestemme, at denne myndighed ikke må frigive det pågældende fartøj eller tillade skyldner på nogen måde at afhænde dette enten i sin helhed eller dele deraf eller at give eller overdrage rettigheder deri til tredjepart. Formålet med en warrant of prohibitory injunction er at forhindre en person i at gøre noget, der kan være til skade for den person, som har ønsket at anvende det sikrende retsmiddel.

3.3 Retsmidlernes gyldighed

Indtil et sikrende retsmiddel er ophævet af retten eller tilbagekaldt af den part, der har ønsket at få det udstedt, forbliver det i kraft i 15 dage, efter at retssagen får res judicata-virkning.

4 Mulighed for appel af kendelser om retsmidlerne

Det er ikke muligt at anlægge sag til prøvelse af disse sikrende retsmidler. Det er dog muligt at udstede modkrav. Den sagsøgte, som det sikrende retsmiddel er udstedt mod, kan indgive et modkrav i den ret, som udstedte det sikrende retsmiddel; alternativt kan han, hvis der er anlagt en retssag, indgive et modkrav i den ret, der behandler sagen, hvor han anmoder om at få tilbagekaldt det sikrende retsmiddel enten helt eller delvist af en af følgende grunde:

  • at retsmidlet ikke længere er i kraft
  • at en af de ved lov krævede betingelser for udstedelsen af det sikrende retsmiddel ikke er opfyldt
  • at der findes anden tilstrækkelig sikkerhed for det krav, der er fremsat af den person, som har ønsket at få udstedt det sikrende retsmiddel, idet der enten kan udstedes et andet sikrende retsmiddel, eller hvis retten finder, at anden sikkerhed kan sikre kravet i tilstrækkelig grad, eller
  • hvis det påvises, at det beløb, der er omfattet af kravet, ikke umiddelbart er begrundet eller er overdrevet, eller
  • hvis retten vurderer, at den stillede sikkerhed er tilstrækkelig, eller
  • hvis det påvises, at det under de foreliggende omstændigheder ville være urimeligt at opretholde det sikrende retsmiddel, enten helt eller delvist, eller at hele eller dele af det sikrende retsmiddel ikke længere er nødvendigt eller berettiget.

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 22/03/2017

Foreløbige og sikrende retsmidler - Nederlandene


1 De forskellige typer retsmidler

Hvad er de forskellige typer foranstaltninger?

Der er to typer af foranstaltninger: foreløbige foranstaltninger og retsbevarende foranstaltninger.

Foreløbige foranstaltninger er foranstaltninger, der går forud for afgørelser i retssager vedrørende sagens realitet. Domstolens dom i retssager vedrørende sagens realitet kan bekræfte den foreløbige foranstaltning eller tilsidesætte den.

Retsbevarende foranstaltninger er foranstaltninger, som skal sikre, at skyldneren overholder sine forpligtelser. Disse foranstaltninger gør det muligt for kreditorer at gardere sig mod risikoen for ikke at modtage, hvad der tilkommer dem.

Domstolen kan pålægge foreløbige og retsbevarende foranstaltninger mod skyldnerens ejendom. Fordringshaver er ifølge loven berettiget til at begære om bestemte foranstaltninger, inden der afsiges kendelse i sagen, også før retssagen indledes, for at sikre de rettigheder, som kun kan udøves efter dommen. Hensigten er at undgå, at modparten gør kreditors inddrivelsesret illusorisk, for eksempel ved at sælge varer, gemme dem, give dem væk eller behæfte dem med pant eller realkreditlån.

1.1 Foreløbige foranstaltninger

Foreløbige foranstaltninger kan pålægges i sager, der er indbragt med det formål for domstolen, eller i sager vedrørende sagens realitet, der afventer en afgørelse ved domstolen.

Der gælder særlige regler for foreløbige kendelser i skilsmissesager.

1.2 Retsbevarende foranstaltninger

A. Arrest (conservatoir beslag)

Retten kan bevilge fordringshaver tilladelse til at gøre arrest i skyldnerens ejendom med henblik på at bevare ejendommen, indtil der er afsagt kendelse om sagsøgers rettigheder.

Der findes fire slags arrest:

  1. Arrest vedrørende inddrivelse af tilgodehavender (conservatoire verhaalsbeslagen). Der er gjort arrest i en ejendom efter domstolens afgørelse om, at et pengekrav skal imødekommes.
  2. Arrest vedrørende overlevering af løsøre eller levering af varer (conservatoir beslag tot afgifte van roerende zaken van goederen). I dette tilfælde er arresten pålagt skyldneren for at sikre bevarelse af rettighederne for ejeren eller modtageren af leveringen.
  3. Foregribende arrest vedrørende ægteskaber (conservatoir marital beslag). Den ægtefælle, der søger skilsmisse, separation eller ophævelse af fælleseje, kan gøre denne arrest gældende for at forhindre, at genstande fjernes fra den fælles ejendom, før delingen finder sted.
  4. Arrest med henblik på at bevare bevismateriale (conservatoir bewijsbeslag). Formålet med denne arrest er at sikre bevismateriale.

B. Overdragelse

Denne foranstaltning vedrører først og fremmest de tilfælde, hvor der er risiko for, at genstande, der indgår i arresten, bliver fjernet. Efter anmodning fra den person, der har bedt om arresten, beordrer domstolen, at de genstande, der indgår i arresten eller vil indgå i arresten, bliver overleveret til en opsynsmand, som er udpeget af domstolen.

Overdragelse kan også blive beordret uden arrest.

C. Placering under administration

Ejendomme, der er genstande for en strid om ejerskab, kan sættes under administration af domstolen. Der verserer en tvist om en virksomheds ret til leverance. Arrest eller overdragelse af selskabets varer kan være til hinder for fortsættelse af virksomhedens drift. Administratoren kan styre virksomheden, ind til retssagen er afgjort.

D. Forsegling og opgørelse

Med tilladelse fra byrettens underdomstol (kantonrechter) kan varer, der tilhører en arv eller bestemt fælles ejendom, placeres under forsegling af notaren. En advokat er ikke nødvendig. Denne foranstaltning anvendes sjældent. For eksempel kan arvinger, en overlevende ægtefælle eller registreret partner, bobestyrere eller personer med (begrænset) ret til en andel i den fælles ejendom begære denne foranstaltning.

Anmodning om fjernelse af forseglingen skal også ske til byrettens underdomstol.

På anmodning af bl.a. de førnævnte personer kan byrettens underdomstol påbyde en opgørelse fra en notar. En advokat er ikke nødvendig. Foranstaltningen har til formål at bestemme størrelsen (og værdien) af boet. Anmodningen kan indgives sammen med en anmodning om en forsegling eller fjernelse af en forsegling. Foranstaltningen omfatter en kort beskrivelse af alle aktiver og passiver i boet, samt efter anmodning fra en part, en vurdering af værdien af løsøre. Hvis parterne ikke kan nå til enighed om udpegelsen af en eller flere certificerede valuarer udpeges denne (disse) af notaren

1.3 Foreløbig fuldbyrdelse

Om nødvendigt kan domstolen erklære sin afgørelse for en foreløbig fuldbyrdelse i alle opståede sager, medmindre andet er bestemt ved lov eller som følge af sagens natur. Hvis ikke det fremgår af loven, skal ansøgeren anmode om et midlertidigt fuldbyrdelsesdokument. Domstolen kan ikke udstede det af egen drift.

En foreløbig retsafgørelse kan håndhæves straks, selvom der sker indsigelse, appelleres eller indgives kassationsappel over afgørelsen. Fuldbyrdelsesdokumentet kan omfatte hele eller en del af dommen. Afgørelsen kan også blive afsagt uden at være erklæret midlertidig fuldbyrdet, selvom dens gennemførelse vil blive suspenderet ved indgivelse af en klage. Hvis en retsafgørelse erklæres foreløbig fuldbyrdet, kan dens fuldbyrdelse fortsættes eller endog påbegyndes efter en klage er indgivet til prøvelse af dommen.

2 Betingelserne for at anvende disse retsmidler

2.1 Procedure

A. Arrest

Der pålægges arrest efter tilladelse fra dommeren ved byretten, der tager stilling til anmodninger om foreløbige hjælpeforanstaltninger. Anmodning om tilladelse sker igennem en advokat. Dommeren kan i princippet tage udgangspunkt i ansøgerens krav. I princippet bliver skyldneren ikke hørt. Kendelsen falder normalt samme dag. Ved pengekrav kan dommeren fastsætte beløbet, som tilladelsen gives til. Dommeren kan bestemme, at der skal stilles sikkerhed for eventuelle skader forårsaget af arresten.

Arresten pålægges ved en stævning, der overleveres af en foged. En person, der kræver arrest og senere viser sig at have krævet arrest uretmæssigt, kan blive pålagt at betale erstatning.

Proceduren i forbindelse med anmodning om arrest indebærer udgifter såsom: registreringsafgift til domstolen ( Link åbner i nyt vinduehttp://www.rechtspraak.nl/), udgifter til en advokat (Link åbner i nyt vinduehttp://www.advocatenorde.nl/) og gebyr til fogeden (Link åbner i nyt vinduehttp://www.kbvg.nl/).

B. Overdragelse

Overdragelse bliver beordret efter anmodning fra den part, der kræver arrest ved den dommer ved byretten, som behandler anmodninger om foreløbig hjælp. Den part, som arresten vedrører, og andre interessenter bliver hørt, medmindre tvingende omstændigheder udelukker dette. Ingen ankemulighed er tilladt. Dommeren kan beslutte, at der skal stilles sikkerhed.

Dommeren ved byretten, der behandler anmodninger om foreløbig hjælp, kan beordre overdragelse uafhængigt af arrest.

Proceduren i forbindelse med anmodning om overdragelse indebærer udgifter såsom: registreringsafgift til domstolen(Link åbner i nyt vinduehttp://www.rechtspraak.nl/), udgifter til en advokat (Link åbner i nyt vinduehttp://www.advocatenorde.nl/) og gebyr til fogeden.

C. Placering under administration

Efter anmodning fra den berørte part sætter dommeren ved byretten, der behandler anmodninger om foreløbig hjælp, den omstridte ejendom under administration. Foranstaltningen er ikke relateret til nogen arrest, der måtte være anmodet om. Administratorens beføjelser indskrænkes ikke af eventuelle arrester, der måtte være anmodet om. Foranstaltningen kan omfatte enhver form for varer, løsøre, fast ejendom og ejendomsret. Administrationen har først og fremmest til formål at sikre en fortsat forvaltning af for eksempel virksomheders goder gennem en uahængig tredjepart, så længe sagen verserer ved domstolen.

Proceduren i forbindelse med placering under administration indebærer udgifter såsom: registreringsafgift til domstolen (Link åbner i nyt vinduehttp://www.rechtspraak.nl/), udgifter til en advokat (Link åbner i nyt vinduehttp://www.advocatenorde.nl/) og løn til administratoren.

D. Foreløbige foranstaltninger

Foreløbige retssager kan gennemføres helt adskilt fra og behøver ikke at blive fulgt op af en retssag om sagens realitet.

Dommeren ved byretten, der behandler anmodninger om foreløbig hjælp, har kompetence til at træffe bestemmelse om foreløbig hjælp i alle sager, når det skønnes hensigtsmæssigt. Dommeren ved byretten har også kompetence i sager, hvor der skal træffes afgørelse om sagens realitet. Domstolen, inden for hvis retsområde foranstaltningen skal træffes, har ekstra jurisdiktion ud over den normale stedlige jurisdiktion. De påbud eller forbud, som der kan anmodes om i en retssag om sagens realitet, kan der anmodes om i foreløbige sager. Pengekrav kan tillades på visse betingelser (se 2.2).

Under sagsbehandlingen ved dommeren, der behandler anmodninger om foreløbig hjælp, skal skadelidte bistås af en advokat. Sagsøgte kan bistås af en advokat. Under sagsbehandlingen hos en dommer ved byrettens underdomstol kan parterne fremlægge deres sag uden en advokat. Høringen er mundtlig og uformel. Dommen afsiges sædvanligvis efter få uger. Domstolen kan af egen drift erklære, at den foreløbige foranstaltning kan iværksættes midlertidigt. 'Midlertidigt' betyder, at dommen er juridisk reversibel. En anden fortolkning kan ske i en sag vedrørende sagens realitet.

Denne procedure medfører følgende omkostninger: registreringsafgift til domstolen (Link åbner i nyt vinduehttp://www.rechtspraak.nl/), gebyr til fogeden (Link åbner i nyt vinduehttp://www.kbvg.nl/) og skadelidtes udgifter til en advokat (Link åbner i nyt vinduehttp://www.advocatenorde.nl/).

Foreløbige hjælpeforanstaltninger kan også iværksættes til at gælde under retssagens længde ved verserende retssager om sagens realitet. De foreløbige hjælpeforanstaltninger, som der anmodes om, skal være relateret til de krav, som er fremsat i hovedsagen. Denne procedure anvendes sjældent.

I skilsmissesager anmodes om foreløbige påbud for hele retssagens varighed og nogen tid derefter. Som eksempler kan nævnes: ægteparrets hjem, effekter beregnet til daglig brug, børn og underholdsbidrag til den ene ægtefælle, som skal betales af den anden.

Der kan anmodes om disse foranstaltninger ved en separat anmodning før, under og endda efter skilsmissesagen ind til det tidspunkt, hvor de ophører med at have virkning. Den mundtlige forhandling skal være påbegyndt senest i den tredje uge efter indgivelsen, og dommeren vil afsige dom så hurtigt som muligt.

Denne procedure medfører følgende omkostninger: registreringsafgift til domstolen  (Link åbner i nyt vinduehttp://www.rechtspraak.nl/) og udgifter til en advokat (Link åbner i nyt vinduehttp://www.advocatenorde.nl/).

E. Foreløbig fuldbyrdelse

I almindelige søgsmål kan domstolen på sagsøgers begæring erklære hele eller dele af sin dom for at være foreløbig fuldbyrdet, medmindre andet er fastsat ved lov eller følger af sagens karakter. Domstolen kan gøre en foreløbig fuldbyrdelse afhængig af, at der stilles sikkerhed. Den kan også af egen drift beslutte en foreløbig fuldbyrdelse ved foreløbige retssager. Det samme gælder ved sager om anmodninger.

2.2 De vigtigste betingelser

A. Arrest

Anmodningen skal indeholde bestemte oplysninger: arten af arresten, der skal pålægges, og den ret som sagsøgeren påberåber sig, og for økonomiske krav, også størrelsen (den maksimale) heraf. Derudover skal det, afhængigt af arresten som skal pålægges, dokumenteres, om der er begrundet frygt for misbrug. En presserende interesse er ikke nødvendig.

B. Overdragelse

Ved anmodning fra en person, der kræver arrest, er påtrængende nødvendighed ikke påkrævet. I foreløbige retssager skal sagsøgeren dog have en presserende interesse. Det er ikke nødvendigt at dokumentere en frygt for misbrug.

C. Placering under administration

Dette indebærer en foreløbig retssag, så sagsøgeren skal have en presserende interesse. Det er ikke nødvendigt at dokumentere en frygt for misbrug.

D. Foreløbige foranstaltninger

I foreløbige retssager skal sagsøgeren have en presserende interesse, domstolen opvejer parternes interesser, og beslutningen fører til foreløbig hjælp. Sagsøgerens presserende interesse skal ikke nødvendigvis have forbindelse til omstændigheder, som har med den sagsøgte at gøre. Kravet kan være anfægtet eller muligt at anfægte. Strengere krav gør sig gældende med hensyn til antageligheden af økonomiske krav i foreløbige retssager. Sagsøgerens presserende interesse undergår ekstra kontrol, mens risikoen for manglende tilbagebetaling - hvilket kan medføre nægtelse af hjælp - også skal tages i betragtning ved afvejningen af interesser. Ved alle byretter er der mulighed for retssager om foreløbig inkasso for ubestridte krav eller fordringer, der ikke med rimelighed kan bestrides, som følge af en aftale om leverede varer og/eller tjenesteydelser.

Der gælder ingen krav med hensyn til sagens anfægtelighed eller uopsættelighed i forbindelse med foreløbige foranstaltninger i skilsmissesager og andre søgsmål om sagens realitet. Frygten for misbrug er også irrelevant.

E. Foreløbig fuldbyrdelse

Ikke relevant.

3 Beskrivelse af retsmidlerne

Formålet med forebyggelse er at fastholde en de facto eller de jure situation med henblik på bevarelse af rettigheder (klageret). Formålet med foreløbige foranstaltninger er at skabe en de facto eller de jure situation forud for en afgørelse i retssagen vedrørende sagens realitet.

3.1 Hvilke typer aktiver kan omfattes af disse retsmidler?

A. Arrest

Det er i princippet muligt at gøre arrest i alle typer goder med undtagelse af aktiver, der er bestemt for offentlige tjenesteydelser og varer, der er angivet i Lov om civil retspleje, artikel 447, 448 og 712 (Wetboek van Burgerlijke Rechtsvordering). En del af lønningerne, som skal udbetales, og andre pligtige regelmæssige betalinger, kan ikke gøres til genstand for arrest. Arrest kan også opkræves i forbindelse med begrænset ret eller andel i et aktiv. Reglerne for arrest i sådanne værdier er gældende mutatis mutandis (lov om civil retspleje, artikel 707).

B. Overdragelse

Løsøre, der ikke er registreret ejendom.

C. Placering under administration

Al ejendom, hvor ejerforholdet er omtvistet.

D. Foreløbige foranstaltninger

Alle typer varer kan være omfattet af en begæring ved en foreløbig retssag eller af et foreløbigt krav i sager vedrørende sagens realitet.

E. Foreløbig fuldbyrdelse

Ikke relevant.

3.2 Retsmidlernes virkning

A. Arrest

Konsekvensen af arresten er, at aktiver omfattet af arresten er indefrosset. Den part, der er omfattet af arresten, kan ikke længere sælge, bortgive, belaste eller udleje ejendommen osv. Denne manglende evne til at disponere over ejendommen er relativ: Den har kun virkning i forhold til den person, der anmoder om arresten. Ved arrest igennem stævning kan tredjeparten, hos hvem der gøres udlæg, også afholde sig fra at foretage yderligere indbetaling eller overførsel af ejendom. Den købende tredjepart i god tro er dog beskyttet i særlige tilfælde. Ved arrest igennem stævning er tredjeparten, hos hvem der gøres udlæg, forpligtet til at oplyse, hvad vedkommende opbevarer på vegne af den part, som er omfattet af arresten. Inddragelse af varer, der er omfattet af arresten, er strafbart.

B. Overdragelse

Inddragelse af overdragede varer er strafbart.

C. Placering under administration

Administrationen af varerne bliver overdraget til en administrator.

D. Foreløbige foranstaltninger

Overholdelse sikres ofte gennem tvangsbøder.

3.3 Retsmidlernes gyldighed

A. Arrest

Når der gives tilladelse til en arrest, skal domstolen altid angive en frist for indgivelse af klageskrift i hovedsagen. Hvis behandlingen af hovedsagen endnu ikke er startet, fastsætter retten en tidsfrist for arresten på mindst otte dage efter afgørelsen herom inden for hvilken, hovedsagen skal indledes. Kun retssager, der har til formål at opnå et eksegibelt betalingspåbud, og for hvilke arresten er gennemført som sikkerhed for fordringen, kan betragtes som hovedsager. Arresten kan i mellemtiden ophæves af domstolen efter anmodning fra den person, hvis varer arresten omfatter, eller efter anmodning fra en anden interessent. Hvis tidsfristen, som domstolen har fastsat, overskrides, bortfalder arresten.

Arresten kan gennemføres så snart den person, der har anmodet om arresten, har opnået et tvangsfuldbyrdelsesdokument, som kan håndhæves, og dette dokument er blevet præsenteret for den part, som arresten omhandler (og i tilfælde af stævning, også af tredjepart).

Hvis klageskriftet i hovedsagen er uigenkaldeligt afvist, bortfalder arresten. Arresten kan ophæves efter anmodning fra den part, som arresten omhandler.

B. Overdragelse

En overdragelse kan ophæves af dommeren, der modtager anmodninger om foreløbig hjælp, efter anmodning fra enhver interesseret part i en foreløbig retssag. Denne dommer afgør, om nødvendigt, til hvilken part forvalteren skal overdrage ejendommen. Ophævelse af arresten, på hvilken overdragelsen hviler, fører til ophævelse af overdragelsen. Forvalteren overdrager da ejendommen til den part, som arresten omhandler. Når den part, som har ret til ejendommen, er blevet udpeget ved den endelige dom eller en foreløbig dom, overdrager forvalteren ejendommen til denne person.

C. Placering under administration

Hvis påstanden i hovedsagen endnu ikke er blevet prøvet ved en domstol, skal den indleveres inden for en tidsfrist, som fastsættes af domstolen. Hvis tidsfristen overskrides, vil sagen blive henlagt.

Når den part, som har ret til ejendommen, er blevet udpeget ved den endelige dom eller en foreløbig dom, overdrager administratoren ejendommen til denne person. Administrationen ophæves efter fælles aftale mellem parterne eller efter anmodning fra en af dem af den dommer, der modtager anmodninger om foreløbig hjælp.

D. Foreløbige foranstaltninger

Foreløbige hjælpeforanstaltninger finder anvendelse, indtil domstolen har afsagt dom i vedrørende sagens realitet.

Dommeren i en foreløbig retssag kan endvidere begrænse gyldighedsperioden for foranstaltningerne eller stille den betingelse, at sager vedrørende sagens realitet er anlagt inden for en bestemt tidsperiode. Foreløbige kendelser udstedt i sager om realitet ophæves ligeledes, hvis hovedsagen er blevet afsluttet for tidligt.

Foreløbige kendelser i en skilsmissesag kan forblive i kraft i nogen tid efter skilsmissen. De kan ændres eller ophæves. Foreløbige kendelser udstedt inden skilsmisseproceduren bortfalder, såfremt anmodningen om skilsmisse ikke er indgivet senest fire uger efter afgørelsen om de foreløbige kendelser.

E. Foreløbig fuldbyrdelse

Appelretten kan udsætte fuldbyrdelsen. Suspensionen kan også ske igennem en retssag om tvangsfuldbyrdelse.

4 Mulighed for appel af kendelser om retsmidlerne

Generelle regler

Klage, appel og kassationsappel kan indgives imod en dom.

Klagen kan indgives til den domstol, der har afsagt udeblivelsesdommen, som vedkommende er dømt in absentia, inden for fire uger (variabel begyndelse).

Appel (for beløb på over EUR 1.750) kan indgives til appelretten af den tabende part inden for tre måneder fra datoen for afsigelsen af dommen.

Kassationsappel kan indgives til Nederlandenes højesteret (Hoge Raad der Nederlanden) af den tabende part inden for tre måneder fra datoen for afsigelsen af dommen enten i den første og højeste instans eller ankeinstansen.

En appel til appelretten og en kassationsappel til Nederlandenes højesteret imod en afgørelse er mulig.

En appel indgives af ansøgeren og parter, der har været involveret i retssagen inden for tre måneder fra datoen for afsigelsen af dommen, og af andre involverede parter inden for tre måneder efter deres modtagelse af retskendelsen.

Kassationsappel kan indgives af parter, der har afgivet forklaring ved en af de foregående domstole, inden for tre måneder fra datoen for afsigelsen af dommen.

Disse retsmidler suspenderer fuldbyrdelsen, medmindre dommen blev erklæret foreløbig.

A. Arrest

Det er ikke muligt at appellere til en højere instans imod en tilladelse til at pålægge arrest (Lov om civil retspleje, artikel 700, stk. 2). Den person, der anmoder om arrest, kan appellere og derefter indgive en kassationsappel imod en beslutning om at afvise kravet.

B. Overdragelse

Hvis en overdragelse er blevet besluttet efter anmodning fra den person, der anmoder om arrest, er appel til en højere instans ikke mulig.

Ansøgeren kan appellere og derefter indgive en kassationsappel imod afvisningen af kravet.

Klage, appel og kassationsappel kan indgives imod en foreløbig kendelse.

C. Placering under administration

Klage, appel og kassationsappel kan indgives imod en dom om at sætte ejendom under administration.

D. Foreløbige foranstaltninger

Klage, appel og kassationsappel kan indgives imod foreløbige kendelser afsagt i foreløbige retssager eller i retssager vedrørende sagens realitet. Appel eller kassationsappel imod foreløbige kendelser afsagt i skilsmissesager er ikke tilladt.

E. Foreløbig fuldbyrdelse

Hvis en dom ikke blevet erklæret foreløbig, kan en sådan erklæring stadig opnås ved appel eller kassationsappel eller igennem en retssag om tvangsfuldbyrdelse. Hvis en retsafgørelse erklæres for foreløbig, kan dommeren, som behandler appellen, suspendere fuldbyrdelsen. Dette er ikke muligt ved en kassationsappel. Suspensionen kan også ske igennem en retssag om tvangsfuldbyrdelse.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 12/09/2018

Foreløbige og sikrende retsmidler - Polen

Den originale sprogudgave af denne side polsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.


1 De forskellige typer retsmidler

Foranstaltningens art afhænger af, hvilken type krav, der skal sikres. I henhold til artikel 747 i loven om civil retspleje (kodeks postępowania cywilnego), er pengekrav sikret gennem:

  • beslaglæggelse af løsøre, lønninger, krav fra en bankkonto eller et andet krav eller en anden ejendomsrettighed
  • behæftelse i form af prioritetsgæld af skyldnerens ejendom gennem udskrivning af tvangslån
  • udstedelse af et forbud mod afhændelse eller behæftelse af fast ejendom, for hvilken der ikke findes en opgørelse over jord og pant, eller for hvilken opgørelsen over jord og pant er gået tabt eller er ødelagt
  • behæftelse af et skib eller et skib under bygning med maritimt pant
  • indførelse af et forbud mod deponering af fælles ejendomsret til lokaler
  • Bobehandling vedrørende en virksomhed eller landbrugsbedrift tilhørende den tilbagetagningspligtige enhed eller en virksomhed, der indgår i et foretagende eller en del deraf eller en del af en landbrugsbedrift tilhørende den tilbagetagningspligtige part.

Hvis et andet krav end et økonomisk krav bliver imødekommet, vil domstolen sørge for, at der bliver stillet den sikkerhed, som den finder passende i det enkelte tilfælde, hvilket ikke udelukker foranstaltninger, der vil sikre økonomiske krav (Loven om civil retspleje, artikel 755). Domstolen kan navnlig:

  • standardisere rettigheder og forpligtelser for parterne eller deltagerne i en retssag for hele retssagens forløb
  • indføre et forbud mod deponering af genstande eller rettigheder, der er omfattet af retssagen
  • udsætte fuldbyrdelsesproceduren eller andre procedurer, som har til formål at eksekvere en dom
  • regulere spørgsmål om forældremyndighed (mindreårige) og kontakt med børnene
  • beordre at en passende advarsel registreres i opgørelsen over jord og pant eller et andet passende register.

I retssager bør der tages højde for parternes eller deltagernes interesser ved valg af den form, hvori der skal stilles sikkerhed, med henblik på at sikre en passende retsbeskyttelse for den berettigede part og ikke at bebyrde den tilbagetagningspligtige virksomhed unødigt.

2 Betingelserne for at anvende disse retsmidler

2.1 Procedure

Procedurer for sikkerhedsstillelse udarbejdes:

  • efter anmodning fra en part eller deltager i sager indgivet til den kompetente domstol til at behandle sager i første instans. Hvis denne domstol ikke umiddelbart kan identificeres, er den kompetente domstol domstolen på det sted, hvor beslutningen om sikkerhed skal gennemføres eller, i mangel af dette grundlag, eller hvis afgørelsen om sikkerhed skal gennemføres under forskellige domstoles jurisdiktioner, er det byretten (sąd rejonowy) for hovedstaden Warszawa. En anmodning om sikkerhedsstillelse, der indgives under retssagen, bliver behandlet af den domstol, hvor sagen afventer behandling, undtagen når det drejer sig om Højesteret (Sąd Najwyższy). I sådanne tilfælde vil den første instans bestemme, hvorvidt sikkerhedsstillelsen skal ske (Loven om civil retspleje, artikel 734)
  • ex officio i tilfælde, hvor sagen kan indbringes for domstolen ex officio (Loven om civil retspleje, artikel 732).

Anmodninger om sikkerhedsstillelse indgives skriftligt. De skal opfylde kravene for processkrifter og præcisere i hvilken form, der skal stilles sikkerhed samt, hvis der er tale om økonomiske krav, størrelsen af sikkerhedsstillelsen (der ikke kan overstige det økonomiske krav inklusive renter, der beregnes fra den dag, hvor beslutningen om sikkerhed er overleveret, samt omkostningerne ved at stille sikkerhed, og de kan også inkludere de forventede omkostninger) samt de omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen. Hvis en anmodning om sikkerhedsstillelse indgives, før sagen anlægges, skal sagens genstand også kort beskrives (Loven om civil retspleje, artikel 736)

Sikkerheden kan stilles, inden der indledes en egentlig retssag eller under sagens behandling. Når den berettigede part har opnået et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, kan der alene stilles sikkerhed, hvis formålet med den er at sikre en fordring, for hvilken fristen for udførelsen endnu ikke er udløbet (Loven om civil retspleje, artikel 736, stk. 2)

Når der stilles sikkerhed, før sagen er anlagt, fastsætter domstolen en tidsfrist for meddelelsen af det indledende processkrift, efter hvilken sikkerhedsstillelsen annulleres (Loven om civil retspleje, artikel 733).

Anmodninger om sikkerhed skal behandles uden unødig forsinkelse og inden for en uge efter, de er indgivet til domstolen, medmindre særlige bestemmelser fastsætter andet. Hvis en lov tillader, at anmodninger kan behandles under afhøringen, skal afhøringen finde sted inden for en måned fra datoen for indgivelsen af anmodningen (Loven om civil retspleje, artikel 733).

Der kan stilles sikkerhed på grundlag af en retsafgørelse.

2.2 De vigtigste betingelser

Der kan anmodes om sikkerhedsstillelse i alle civile sager, der behandles ved en domstol eller voldgiftsret (Loven om civil retspleje, artikel 730).

Betingelserne for sikkerhedsstillelse er følgende: kravet og den retlige interesse i at yde sikkerhed skal begrundes. Der er en retlig interesse i at yde sikkerhed, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt at gennemføre dommen, der er afsagt i sagen, eller det vil være umuligt eller meget vanskeligt at nå retssagens mål, hvis sikkerheden ikke er stillet til rådighed (Loven om civil retspleje, artikel 7301).

Formålet med sikkerhedsstillelse kan ikke være at opfylde et krav, medmindre andet fremgår af lovgivningen (Loven om civil retspleje, artikel 731).

Domstolen kan bestemme, at fuldbyrdelsen af en afgørelse om sikkerhedsstillelse er betinget af den klageberettigedes indbetaling af et depositum med henblik på at sikre den tilbagetagningspligtige virksomheds krav i forbindelse med gennemførelsen af afgørelsen om sikkerhedsstillelse, medmindre den klageberettigede er statskassen, og hvor der er stillet sikkerhed i forbindelse med krav om underhold, invalidepension eller gæld til en medarbejder i sager relateret til arbejdsretten, der ikke overstiger en fuld månedsløn for en medarbejder (Loven om civil retspleje, artikel 739).

3 Beskrivelse af retsmidlerne

3.1 Hvilke typer aktiver kan omfattes af disse retsmidler?

Der kan stilles sikkerhed for:

  • løsøre
  • lønninger
  • krav fra en bankkonto eller andre krav eller en anden ejendomsrettighed
  • ejendomme
  • skibe og skibe under konstruktion
  • fælles ejendomsret til lokaliteter
  • en virksomhed eller landbrugsbedrift, en virksomhed, der indgår i et foretagende eller en del deraf eller en del af en landbrugsbedrift.

Sikkerhedsstillelse kan ikke omfatte varer, fordringer eller rettigheder, som ikke kan håndhæves. Letfordærvelige varer kan tjene som sikkerhed, hvis den tilbagetagningspligtige part ikke har anden ejendom, som kan sikre den berettigede parts fordringer, og varerne kan sælges hurtigt.

3.2 Retsmidlernes virkning

Hovedformålet med retssager om sikkerhedsstillelse er at sikre, at den berettigede part (oftest kreditoren) er beskyttet mod eventuelle skadelige virkninger af forsinkelse i sager, der er indbragt for domstolen, og at forbedre den berettigede parts situation i sager om tvangsfuldbyrdelse, hvis genstanden for retssagen og sikkerhedsstillelsen er et eksigibelt krav. Sikkerhedsstillelse kan i begrænset omfang gøre det muligt for den berettigede part at opnå likvide midler.

Sikkerhedsstillelse kan desuden anvendes som modsvar til den tilbagetagningspligtige parts handlinger til skade for den berettigede parts berettigede interesser.

Virkningerne af sikkerhedsstillelse for den tilbagetagningspligtige part varierer alt efter den form, hvori der stilles sikkerhed, og kan indebære følgende:

  • hvis løsøre beslaglægges, har forvaltningen af løsøre efter beslaglæggelsen ingen indflydelse på den videre retssag, og tvangsfuldbyrdelse af beslaglagt løsøre kan også blive udført mod køber
  • hvis bankkontoen for en virksomhed eller ejer af en landbrugsbedrift er beslaglagt som sikkerhed, kan den tilbagetagningspligtige part kun opkræve de beløb, der er fastsat af domstolen til betaling af aktuelle lønninger og lønsumsafgift og andre lovpligtige beløb samt omkostninger
  • der kan gøres begrænset brug af beslaglagt gæld og ejendomsrettigheder (anvendelsen fastsættes af domstolen)
  • en foged sælger alle de beslaglagte genstande sammen med rettighederne til de finansielle instrumenter, der er optaget på en værdipapirkonto eller anden konto i overensstemmelse med reglerne for handel med finansielle instrumenter, og det beløb, der er deponeret i domstolens depositumkonto
  • der nedlægges forbud mod deponering eller behæftelse af ejendom og fælles ejendomsret til lokaliteter
  • et skib eller et skib under konstruktion behæftes med et maritimt pantebrev
  • den tilbagetagningspligtige part fratages ledelsesretten, bobehandlingen indledes, og indtægterne fra bobehandlingen tjener som sikkerhed
  • i sager vedrørende vedligeholdelse skal den tilbagetagningspligtige part betale et bestemt beløb til den berettigede part på en gang eller i flere portioner.

3.3 Retsmidlernes gyldighed

Den tilbagetagningspligtige part kan til enhver tid kræve, at en retligt bindende beslutning om at yde sikkerhed tilbagekaldes eller ændres, hvis årsagen til, at sikkerheden skulle stilles, ophører med at eksistere eller ændres (Loven om civil retspleje, artikel 742).

En sikkerhedsstillelse bortfalder hvis:

  • den tilbagetagningspligtige part deponerer det sikkerhedsbeløb, som den berettigede part har anmodet om i anmodningen om sikkerhed, på domstolens depositumskonto
  • et krav eller en anmodning er lovligt returneret eller afvist
  • et krav eller en anmodning er afvist, eller retssagen opgives
  • den berettigede part ikke anmoder om hele kravet i en retssag eller gør andre krav gældende end det, der blev sikret før retssagens begyndelse
  • en retskendelse, der godkender en pant, bliver endelig (garantien bortfalder en måned efter den endelig retskendelse)
  • den berettigede ikke anmoder om yderligere gennemførelsesforanstaltninger senest to uger efter endelig dom er afsagt om, at et krav er imødekommet i sager, hvor der har været stillet sikkerhed ved beslaglæggelse af løsøre, lønninger, krav fra en bankkonto eller andre fordringer, andre ejendomsrettigheder eller gennem etablering af konkursen i en virksomhed eller bedrift af den tilbagetagningspligtige part eller en virksomhed, der indgår i et foretagende eller en del deraf eller en del af en landbrugsbedrift af den tilbagetagningspligtige part.

4 Mulighed for appel af kendelser om retsmidlerne

Både den klageberettigede og den tilbagetagningspligtige virksomhed kan indgive en klage over afgørelsen om sikkerhedsstillelse fra domstolen i første instans (Loven om civil retspleje, artikel 741).


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 08/01/2018

Foreløbige og sikrende retsmidler - Rumænien


1 De forskellige typer retsmidler

De forskellige typer af sikrende retsmidler er retslig beslaglæggelse og arrest. Sikrende retsmidler er processuelle bestemmelser truffet af retten om indefrysning og bevarelse af skyldnerens aktiver for at forhindre modparten i at ødelægge eller fjerne de pågældende aktiver eller reducere disse aktiver.

Arrest består i at indefryse skyldnerens sporbare aktiver for at søge fuldbyrdelse i dem, når kreditor har opnået en eksigibel retsafgørelse. Civilprocesloven indeholder en række særlige bestemmelser om proceduren for gennemførelse af arrest i civile skibe.

Retslig beslaglæggelse består i at indfryse aktiver ved at overlade dem til en foged med henblik på bevaring.

Retslig beslaglæggelse kan anvendes, når der er indledt en procedure i forbindelse med ejendomsret eller anden overordnet tinglig rettighed vedrørende ejendomsret til aktiver eller brug eller administration af ejendom i sameje, hvorved retten har kompetence til at godkende retslig beslaglæggelse af et aktiv.

Arrest kan gøres i penge, værdipapirer eller andre sporbare immaterielle aktiver, som en tredjepart skylder til debitor.

Eksigibel arrest er en form for indirekte fuldbyrdelse, hvorved penge, værdipapirer eller andre sporbare immaterielle aktiver inddrives.

Nogle af dommene afsagt af retten i første instans er ifølge loven foreløbigt eksigible, når formålet er at etablere udøvelse af forældremyndighed, retten til at have en personlig forbindelse med den mindreårige samt den mindreåriges bopæl, lønninger, ydelser ved arbejdsløshed, kompensation for arbejdsulykke, livrenter, underholdsforpligtelser, børneydelser og pensioner, erstatning for dødsfald eller personskade eller skade på helbred, øjeblikkelig erstatning, forsegling, brydning af segl eller ransagning, krav vedrørende besiddelse, domme afsagt på grundlag af skyldnerens erkendelse af fordringshaverens krav mv. Disse domme er foreløbigt eksigible.

Retten kan indrømme foreløbig fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende aktiver.

Med henblik på sikring af bevis kan enhver, der har en uopsættelig interessere i en persons vidnesbyrd, sagkyndige erklæringer eller bestemte aktivers tilstand, eller i at få et anbringende, en faktisk omstændighed eller en ret anerkendt, både før og under retssagen anmode om, at det pågældende bevis føres.

2 Betingelserne for at anvende disse retsmidler

2.1 Procedure

Med henblik på arrest og beslaglæggelse kræves der en afgørelse for at anerkende indefrysningen af debitors sporbare aktiver eller beløb. Afgørelse kan kun træffes af den førsteinstansret, der har kompetence i sagen (retslig beslaglæggelse, arrest) eller af den førsteinstansret, der behandler sagen, eller af retten i den retskreds, hvor aktivet befinder sig (retslig beslaglæggelse). I sådanne særlige sager er bistand fra en advokat ikke obligatorisk. Domme vedrørende beslaglæggelse og arrest og fuldbyrdes af en foged. Fogeden kan udarbejde alle dokumenter vedrørende bevarelse og administration, modtage alle indtægter og tilgodehavender og betale løbende gæld samt gæld, der er fastslået i en eksigibel kendelse. De forventede omkostninger er alene judiciel stempelafgift, som i henhold til artikel 11, stk. 1, litra b), i undtagelsesbekendtgørelse nr. 80 af 26. juni 2013 om judicielle stempelafgifter er 100 RON for sikrende retsmidler og 1000 RON for krav om arrest i skibe og fly. Det kan pålægges fordringshaveren at indbetale en af retten fastsat sikkerhed. Hvis fordringshaverens krav ikke er nedfældet skriftligt, er sikkerheden ifølge loven halvdelen af den hævdede værdi.

Eksigible beslaglæggelse gennemføres på en kreditors anmodning af en foged, hvis kontor ligger i retskredsen for den appeldomstol, hvor den skyldner eller tredjepart, hos hvem beslaglæggelse skal foretages, har bopæl, eller, hvor der er tale om bankkonti, af en foged fra det sted, hvor skyldneren har bopæl/hjemsted eller fra det sted, hvor kreditinstituttet har hjemsted/sin filial.

Foreløbig fuldbyrdelse kan begæres skriftligt og mundtligt i retten indtil afslutningen af retsforhandlingerne. Retten kan indrømme midlertidig fuldbyrdelse af forbud vedrørende aktiver, når den finder, at foranstaltningen er nødvendig af vægtige juridiske grunde eller på grund af skyldnerens insolvens, og når det skønnes, at det er klart til skade for kreditor ikke at fuldbyrde disse straks. I disse tilfælde kan retten pålægge kreditor at indbetale en sikkerhed.

Med henblik på sikring af bevis rettes anmodningen, før retssagen, til den byret, i hvis retskreds vidnet eller genstanden for beviset befinder sig, og under retssagen, til den ret, der behandler sagen i første instans. En parts anmodning skal angive beviset og de kendsgerninger, parten agter at bevise, samt grundene til, at det er nødvendigt at tilvejebringe det pågældende bevis, eller modpartens samtykke.

2.2 De vigtigste betingelser

For at beslaglæggelse og arrestkan foretages, skal der versere en sag. I tilfælde af retslig beslaglæggelse kan der træffes afgørelse, selv om der ikke er en verserende sag. En fordringshaver, der ikke har en eksigibel afgørelse, kan anmode om foretagelse af beslaglæggelse eller arrest, hvis fordringshaveren kan bevise, at der er anlagt en sag.

I hastende tilfælde kan en anmodning om arrest i et skib indgives, allerede inden sag er anlagt om sagens realitet.

Retten kan tillade anvendelsen af retslig beslaglæggelse eller arrest, hvis dette er nødvendigt for at bevare den pågældende rettighed og der verserer en sag om ejendomsret eller anden overordnet tinglig rettighed, besiddelse af aktiver eller brug eller administration af ejendom i sameje.

Retslig beslaglæggelse kan godkendes også uden retssag vedrørende sagens realitet med hensyn til et aktiv, som skyldneren tilbyder med henblik på hans/hendes frigørelse, med henblik på at beslaglægge et aktiv, med hensyn til hvilket den pågældende part har rimelig grund til at frygte, at det bliver fjernet, tilintetgjort eller ændret af ejeren, for så vidt angår løsøre, der udgør sikkerhed for fordringshaveren, når han/hun gør gældende, at den pågældendes debitor er insolvent, eller fordringshaveren har begrundet formodning om, at debitor vil undgå tvangsfuldbyrdelse, eller frygter bortfjernelse eller forringelse af aktiver.

Retten træffer afgørelse vedrørende anmodningen om en beslaglæggelse/arrest som en hastesag uden afholdelse af retsmøde og uden at indkalde parterne, med en eksigibel konklusion, og angiver i givet fald sikkerhedens størrelse og fristen for indbetaling af denne. En anmodning om retslig beslaglæggelse behandles som en hastesag, og parterne indkaldes. Hvis tilladelse gives, kan retten pålægge klageren at indbetale en sikkerhed og for så vidt angår fast ejendom, noteres disse i tingbogen.

Der gælder ingen krav med hensyn til anmodningen hastende karakter, men fordringshaveren har mulighed for at vise, at afgørelsen ikke vil kunne fuldbyrdes på grund af debitors fjernelse eller tilintetgørelse af det pågældende aktiv, når der er tale om beslaglæggelse og arrest, selv om fordringen ikke er forfalden.

Eksigibel arrest foretages uden indkaldelse i henhold til en beslutning, hvorved fuldbyrdelsen anerkendes, ved et notat med angivelse af den eksigible afgørelse, som skal sendes til tredjepart, sammen med den afgørelse, hvorved fuldbyrdelsen anerkendes. Skyldneren bliver også informeret om afgørelsen. Rettens arrestdekret informerer den tredjepart, som bliver bundet af arresten, at det er forbudt til skyldneren at betale de penge eller udlevere det løsøre, den pågældende skylder eller kommer til at skylde, idet det angives, at den pågældende er bundet af arresten, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde forpligtelsen.

Med henblik på sikring af bevis er det et krav, at der er en risiko for, at beviset kan forsvinde eller være vanskelige at have med at gøre på et senere tidspunkt. Hvis modparten giver sit samtykke, kan anmodningen fremsættes, også selv om anmodningen ikke er hastende. Retten indkalder parterne og forkynder en genpart af anmodningen for modparten. Retten vil behandle anmodningen uden afholdelse af retsmøde. Hvor der er risiko for forsinkelse, kan retten imødekomme anmodningen uden at indkalde parterne

3 Beskrivelse af retsmidlerne

3.1 Hvilke typer aktiver kan omfattes af disse retsmidler?

Bankkonti, immaterielle aktiver, værdipapirer osv. kan gøres til genstand for beslaglæggelse.

Rørligt gods, registrerede transportmidler, fast ejendom mv. kan gøres til genstand for arrest.

Fast ejendom, maskiner og rørligt gods mv. kan gøres til genstand for retslig beslaglæggelse.

Penge, værdipapirer eller andre immaterielle aktiver kan være genstand for eksigibel arrest.

3.2 Retsmidlernes virkning

For så vidt angår beslaglæggelse og arrest kan beslaglagte aktiver først hentes, når fordringshaveren har opnået en eksigibel retsafgørelse.

En afgørelse om arrest i skibe fuldbyrdes ved at lade skibet tilbageholde af havnemesterens kontor i den havn, hvor skibet ligger. I dette tilfælde vil havnemesterens kontor ikke frigive de nødvendige afskibningspapirer og ikke vil tillade, at skibet forlader havnen.

Der pålægges kun en bøde som straf, hvis klageren i ond tro opnår en et sikrende retsmiddel, der er skadeligt for rekvisitus. Sagsøgte/debitor kan gøres til genstand for strafferetlig sanktion for manglende overholdelse af rettens afgørelser.

Hvis skyldneren stiller tilstrækkelig garanti, kan retten på skyldnerens anmodning ophæve arrest dekretet. Anmodningen om frigivelse af aktiverne behandles som en hastesag, og parterne indkaldes med kort varsel ved en beslutning.

Tilsvarende gælder det, at hvis den primære anmodning, der ligger til grund for anvendelsen af et sikrende retsmiddel, er udløbet, bliver forkastet, eller er bortfaldet som følge af en endelig dom, eller hvis den, der har indgivet anmodningen, har opgivet forfølgelsen, kan skyldneren anmode den ret, der har truffet afgørelsen, om at frigive aktiverne. Retten træffer en endelig afgørelse vedrørende anmodningen uden at indkalde parterne.

For så vidt angår eksigibel arrest fryses alle de midler og aktiver, der er genstand for arresten, fra den dato, da arrestdekretet blev sendt til den tredjepart, der er bundet af arresten. Fra tidspunktet for fastfrysningen og indtil den fulde betaling af de forpligtelser, der er fastsat i den eksigible afgørelse, må den tredjepart, der er bundet af arresten, ikke foretage nogen betaling eller foretage nogen handling, der vil kunne mindske de indefrosne aktiver. Når det krav, for hvilket der er gjort arrest, er sikret ved pant i fast ejendom eller ved anden realsikkerhed, kan den arrestsøgende fordringshaver anmode om, at arresten noteres i tingbogen eller i andre offentlige registre.

3.3 Retsmidlernes gyldighed

For så vidt angår beslaglæggelse og arrest kan der ved en retsafgørelse fastsættes frister, der ikke dækker den periode, der gælder for afgørelsen om beslaglæggelsen eller arresten (f.eks. fristen for fordringshaveren til at indbetale et depositum som sikkerhed under trussel om frigivelse af aktiver).

Afgørelsen gælder, indtil afgørelsen vedrørende begæringen om frigivelse af aktiver, hvis dette krav er blevet nægtet fremme, er bortfaldet eller forkastet eller, hvis begæringen imødekommes, indtil fuldbyrdelsen af afgørelsen, eller indtil skyldneren har stillet tilstrækkelige garantier.

Appellen afgøres altid efter indkaldelse af parterne.

For så vidt angår eksigibel arrest fryses alle de midler og aktiver, der er genstand for arresten, fra den dato, da arrestdekretet blev sendt til den tredjepart, der er bundet af arresten. Fra tidspunktet for fastfrysningen og indtil den fulde betaling af de forpligtelser, der er fastsat i den eksigible afgørelse, herunder den periode, hvori fuldbyrdelsen har været suspenderet, må den tredjepart, der er bundet af arresten, ikke foretage nogen betaling eller foretage nogen handling, der vil kunne mindske de indefrosne aktiver, medmindre andet er bestemt i lovgivningen.

En tredjepart, der er bundet af arresten, skal registrere pengebeløbet eller frigøre de arresterede immaterielle aktiver senest 5 dage efter meddelelsen om arrest eller fra forfaldsdatoen for gæld i fremtiden. Fogedretten vil frigive eller fordele den registrerede pengesum.

Hvis en tredjepart, der er bundet af arresten, ikke opfylder sine forpligtelser, kan den forfølgende fordringshaver eller skyldneren eller fogeden underrette den håndhævende ret med henblik på at stadfæste arresten. Hvis den stedfundne bevisførelse viser, at den tredjepart, der er bundet af arresten, skylder penge til debitor, skal retten træffe afgørelse om at stadfæste arresten og dermed forpligte tredjepart, der er bundet af arresten, til at betale fordringshaveren det beløb, der skyldes til debitor, og ellers beslutte at ophæve arresten. Hvis arresten er blevet foretaget i immaterielle aktiver, som på tidspunktet for fuldbyrdelsen ejes af den tredjepart, der er bundet af arresten, beslutter retten at sælge dem.

Med henblik på sikring af bevis vurderes de tilvejebragte beviser i forbindelse med sagens pådømmelse i relation spørgsmålet om at tillade, at de føres, og med hensyn til deres bevisværdi. De tilvejebragte beviser kan også benyttes af den part, der ikke anmodede om førelsen af dem. Udgifter i forbindelse med førelse af beviser registreres af den ret, der behandler sagens realitet.

4 Mulighed for appel af kendelser om retsmidlerne

For så vidt angår beslaglæggelse og arrest, kan konklusionen kun appelleres inden fem dage efter afgørelsen eller forkyndelsen, afhængig af, om sagen blev foretage med eller uden at parterne var indkaldt for den hierarkisk højere ret. Hvis kompetencen i første instans ligger hos appeldomstolen, er retsmidlet en appel. Konsekvensen af disse retsmidler er enten frigivelse af aktiverne eller opretholdelse af det sikrende retsmiddel. Alle parter, der har retlig interesse heri, kan rejse indsigelse mod afgørelsen om beslaglæggelse/arrest.

For så vidt angår eksigibel arrest kan den afgørelse, der er truffet med hensyn til stadfæstelsen af arresten, kun appelleres inden 5 dage efter forkyndelsen. Den endelige afgørelse om stadfæstelse har virkning som overdragelse af fordringen og gør det ud for en eksigibel afgørelse over for den tredjepart, der er bundet af arresten, op til de beløb, for hvilke stadfæstelse skete. Når arresten er blevet stadfæstet, skal den tredjepart, der er bundet af arresten, sørge for registrering eller betaling inden for rammerne af det beløb, der udtrykkeligt er fastsat i afgørelsen om stadfæstelse.

For foreløbig fuldbyrdelse gælder, at hvis anmodningen blev afvist ved retten i første instans, kan der appelleres. Udsættelse af den foreløbig fuldbyrdelse kan begæres enten gennem den indgivne appel eller særskilt under hele appelsagen. Indtil der er truffet afgørelse vedrørende begæringen om udsættelse, kan fuldbyrdelse tillades foreløbigt gennem en kendelse afsagt af retspræsidenten, allerede inden sagen er indkommet.

For så vidt angår sikring af bevis er den afgørelse, hvorved anmodningen om sikring af bevis blev imødekommet, eksigibel, og kan ikke anfægtes gennem nogen retsmidler. En afgørelse, hvorved anmodningen forkastes, kan kun appelleres inden 5 dage fra afgørelsen, hvis parterne har været indkaldt, og fra forkyndelsesdatoen, hvis parterne ikke har været indkaldt.

Bevis, der skal tilvejebringes, kan kun føres snarest og inden for den frist, der er fastsat i denne henseende. Førelsen af det tilvejebragte bevis fastslås i en afgørelse, der ikke kan anfægtes gennem nogen retsmidler.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 05/01/2018

Foreløbige og sikrende retsmidler - Slovakiet


1 De forskellige typer retsmidler

Slovakisk lov anerkender begreberne "hasteforanstaltninger", "retsbevarende foranstaltninger" og "sikring af bevismidler". De tilsvarende bestemmelser kan findes i artikel 324 ff. i lov nr. 160/2015, retsplejeloven om rettergang i civile tvister og – i forbindelse med særlige sager – i artikel 360 ff. i lov nr. 161/2015, den civile retsplejelov.

En domstol kan med en retsbevarende foranstaltning beslutte at foretage arrest i skyldners ejendele, rettigheder eller andre aktiver for at sikre en fordringshavers pengekrav, hvis der er frygt for, at muligheden for fuldbyrdelse vil blive væsentligt forringet.

En domstol træffer kendelse om en hasteforanstaltning, hvis der er behov for straks at regulere omstændighederne, eller hvis der er frygt for, at muligheden for fuldbyrdelse vil blive væsentligt forringet, eller hvis det tilstræbte mål ikke kan opnås ved hjælp af en retsbevarende foranstaltning. En sådan kendelse kan også tjene som garanti for effektiv fuldbyrdelse af en retskendelse i fremtiden.

Begrebet "sikring af bevismidler" gør det muligt at sikre bevismidler (af enhver type, hvad enten det er fra et vidne, en sagkyndig eller lignende) forud for søgsmålets indledning på en begæring – ikke på rettens initiativ. Det forventes, at en sådan begæring vil blive indgivet af en person, som er berettiget til at begære indledning af proceduren, hvor resultaterne af sikringen af bevismidlerne kan anvendes.

2 Betingelserne for at anvende disse retsmidler

2.1 Procedure

Den ret, som har jurisdiktion til at træffe afgørelse i en sag, er kompetent til at træffe beslutning om en hasteforanstaltning eller en retsbevarende foranstaltning.

Retten træffer kendelse om en hasteforanstaltning eller en retsbevarende foranstaltning på begæring. Begæring er ikke påkrævet, hvis en hasteforanstaltning eller en retsbevarende foranstaltning vedrører en sag, der kan indledes på rettens eget initiativ.

Obligatorisk advokatbistand er ikke foreskrevet ved lov.

I henhold til den relevante lov pålægges en begæring, der søger pålæggelse eller bortfald af en foranstaltning, et retsgebyr på 33 EUR.

Der pålægges ikke gebyr for sikring af bevismidler. Staten betaler for omkostningerne for bevismidler, der ikke er omfattet af et forskud. Domstolen kan dog pålægge en part, der ikke er berettiget til fritagelse for retsgebyrer, at deponere et forskud på omkostningerne for bevismidler, uden at berettigelsen til senere godtgørelse dermed går tabt.

Loven foreskriver heller ikke obligatorisk advokatbistand i dette tilfælde.

Bevismidler kan beskyttes på denne måde i både kontradiktorisk og frivillig retspleje.

2.2 De vigtigste betingelser

Retten kan træffe kendelse om hasteforanstaltninger før, under og efter sagsbehandlingen. Med retsbevarende foranstaltninger træffes afgørelse om arrest ved udstedelse af en kendelse om en retsbevarende foranstaltning.

Før, under og efter selve sagen kan bevismidler sikres på begæring, hvis der er frygt for, at bevisoptagelse efterfølgende kun kan ske med store vanskeligheder, eller vil være umulig. Den ret, der har jurisdiktion til at træffe afgørelse i en sag, eller den ret, under hvis jurisdiktion de bevismidler, der er i fare, befinder sig, har kompetence til at sikre bevismidlerne. Foruden de almindelige bestemmelser indeholder den civile retsplejelov om tvister specifikke bestemmelser for sikring af bevismidler i sager om immateriel ejendomsret.

3 Beskrivelse af retsmidlerne

3.1 Hvilke typer aktiver kan omfattes af disse retsmidler?

En retsinstans kan træffe beslutning om en hasteforanstaltning, der især pålægger en part:

a) at betale underhold i den nødvendige udstrækning

b) at anbringe et barn i den anden forælders varetægt eller i varetægt hos en person udpeget af domstolen

c) at tilvejebringe mindst en del af hans eller hendes betaling, hvis den pågældende er i beskæftigelse, når sagsøger af vægtige grunde ikke er i beskæftigelse

d) at placere en pengesum eller et aktiv i retslig forvaring

e) ikke at afhænde visse aktiver eller rettigheder

f) at udføre, afstå fra eller tolerere en bestemt aktivitet

g) midlertidigt at afstå fra at skaffe sig adgang til et hus eller en lejlighed, hvor en nær person eller en person, som er i den pågældende parts varetægt eller pleje, har ophold, og om hvem der er rimelig mistanke om vold

h) afstå fra at krænke eller bringe en immateriel ejendomsret i fare.

3.2 Retsmidlernes virkning

Definitionerne af de forskellige former for hasteforanstaltninger er ment som eksempler, hvilket betyder, at en domstol også kan pålægge hasteforanstaltninger, der dækker andre områder.

En hasteforanstaltning eller retsbevarende foranstaltning, ifølge hvilken en part skal undlade at afhænde aktiver eller rettigheder, udgør et forbud mod afhændelse af aktiver eller rettigheder, når der for eksempel er frygt for, at sagsøgte kan bortødsle dem (overføre dem til en anden person, destruere eller beskadige dem osv.).

En retsinstans kan afsige kendelse om en hasteforanstaltning eller en retsbevarende foranstaltning uden at høre parterne. Med andre ord behøver parterne ikke blive hørt inden kendelsen. Dette princip er forbundet med det faktum, at et retsmøde vil kunne gøre formålet med hasteforanstaltningen eller den retsbevarende foranstaltning virkningsløst, samt at bevisoptagelse som princip ikke er en del af en sådan retsaktivitet. Det vil ikke sige, at domstolen ikke kan pålægge afhøring af parterne. Hvis parterne indkaldes til afhøring, skal retten overholde alle regler for processuel bevisoptagelse. Hvis retten udelukkende optager bevismidler i form af dokumenter, optages sådant bevismateriale ikke under et offentligt retsmøde. I stedet udøver retten sin egen dømmekraft uden at have noget med parterne at gøre.

En hasteforanstaltning kan fuldbyrdes efter forkyndelse, medmindre særlig lovgivning foreskriver andet.

3.3 Retsmidlernes gyldighed

En hasteforanstaltning eller retsbevarende foranstaltning bortfalder:

a) når perioden for foranstaltningens pålæggelse er udløbet

b) hvis den er blevet pålagt efter indledning af hovedforhandlingen, og retten i første instans eller appelretten afviser søgsmålet eller hæver sagen

c) hvis retten i sin kendelse fastsætter en tidsfrist for indgivelse af en begæring i hovedforhandlingen, men en sådan begæring ikke er indgivet inden fristens udløb

d) hvis retten opretholder en handling i hovedforhandlingen

e) når den ikke længere er påkrævet i henhold til fuldbyrdelsesstatussen.

4 Mulighed for appel af kendelser om retsmidlerne

En kendelse om en hasteforanstaltning eller retsbevarende foranstaltning kan kæres. Den ret, der er kompetent til at træffe kendelse om et retsmiddel, er appelretten med behørig jurisdiktion, dvs. retten i anden instans, som er over den ret i første instans, der traf kendelsen om hasteforanstaltningen eller den retsbevarende foranstaltning.

En kære skal indgives ved den ret, hvis kendelse kæres, senest 15 dage efter kendelsens forkyndelse. Indgivelsen af en kære har ikke opsættende virkning.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 14/01/2019