Zamknij

PORTAL JEST JUŻ DOSTĘPNY W WERSJI BETA!

Odwiedź europejski portal „e-Sprawiedliwość” w wersji beta i powiedz nam, co o nim myślisz!

 
 

Ścieżka nawigacji

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Retssystemer - Belgien

Ta strona została przetłumaczona maszynowo – nie ma więc gwarancji co do jakości tłumaczenia.

Jakość tłumaczenia została oceniona jako: niedostateczna

Czy to tłumaczenie okazało się przydatne?

Dette afsnit indeholder en oversigt over organisationen af domstole og retter.


Retsvæsen — retssystemet

Det belgiske retssystem er et borgerligt retssystem, der består af en række kodificerede regler, der anvendes og fortolkes af dommerne.

I Belgien er forvaltningen af domstole og retter en enekompetence på forbundsniveau.

Principper

Inden der redegøres for domstolssystemet i Belgien, er det nyttigt at se på nogle forfatningsmæssige og generelle principper for retsvæsenets organisation.

Forfatningen fastlægger ved siden af den lovgivende magt og den udøvende magt de retlige beføjelser, der udøves af domstolene. Domstolene udgør således en selvstændig kompetence sammen med de andre forfatningsmæssige beføjelser.

Retsvæsenets rolle er at dømme. Den dømmende magt har til opgave at dømme. Den anvender således retten: den pådømmer tvister på det civilretlige område og anvender strafferetten over for personer, der har begået en lovovertrædelse. Man skelner mellem dommerstanden (dommere og rådgivere ved domstole og retter) og anklagerstanden (den offentlige anklager eller anklagemyndigheden).

I medfør af artikel 144 og 145 i forfatningen behandler domstolene alle civilretlige tvister og de fleste sager vedrørende politiske rettigheder, medmindre andet er fastsat i loven.

En domstol eller et andet organ, der er i stand til at foretage en dom, kan kun afgøres ved lov. I henhold til artikel 146 i den belgiske forfatning kan der ikke oprettes særlige domstole eller kommissioner, uanset deres betegnelse.

Retsmøder er offentlige, medmindre offentlig adgang ville bringe sædeligheden eller freden i fare. retsmøderne er offentlige, medmindre dette er til skade for den offentlige orden eller moral, og i sådanne tilfælde træffer domstolen afgørelse herom (forfatningens artikel 148, stk. 1). Princippet om offentlige retsmøder gør det bl.a. muligt at sikre åbenhed i retsvæsenet.

Alle afgørelser skal være begrundet. De afsiges på offentlige retsmøder (forfatningens artikel 149). Kravet om begrundelse i forfatningen og i retsplejelovens artikel 780 (code judiciaire/Gerechtelijk Wetboek) indebærer, at retten skal tage stilling til de retlige og faktiske argumenter, der er fremført i parternes indlæg. Begrundelsen skal være fuldstændig, klar, præcis og hensigtsmæssig. Kravet om begrundelse, såsom domstolenes uafhængighed, beskytter borgeren mod en eventuel vilkårlig handling, og han eller hun kan beslutte, om klagen skal indbringes for en appeldomstol eller kassationsdomstolen.

Forfatningens artikel 151, stk. 1, bestemmer, at dommere skal være uafhængige, når de udøver deres hverv, og at de er uafhængige af anklagemyndigheden ved efterforskning og retsforfølgning i konkrete sager, dog kun med forbehold af den ansvarlige ministers ret til at kræve, at der rejses tiltale, og at udstede bindende strafferetlige retningslinjer, herunder retningslinjer for efterforsknings- og retsforfølgningspolitikken.

Ifølge stk. 4 i denne bestemmelse udpeges fredsdommere, dommere ved domstolene, domstolene og kassationsdomstolen af kongen på de betingelser og efter den metode, der er fastsat ved lov.

Dommere udnævnes på livstid. Deres pensionsalder er fastsat i loven, og dommerne modtager den pension, der er fastsat i loven. Dommere kan kun sættes fra stillingen eller suspenderes ved en retsafgørelse. En dommer kan kun overdrages ved at udnævne ham eller hende til en ny stilling og kun med dennes samtykke (forfatningens artikel 152). Kongen udnævner ligeledes og afsætter de offentlige anklagere ved domstolene (forfatningens artikel 153).

Lønninger til dommere fastsættes ved lov (artikel 154 i forfatningen).

Dommere kan ikke acceptere en lønnet stilling fra en regering, medmindre de handler vederlagsfrit, og stillingen ikke indebærer nogen uforenelighed som fastsat ved lov (artikel 155 i forfatningen).

Type domstol

Belgien er opdelt i fem store retsdistrikter med hver deres appelret: Bruxelles, Liège, Mons, Gent og Antwerpen.

Disse retsdistrikter er opdelt i retskredse med hver sin underret. Der er 12 retskredse i Belgien. Retskredsen i Bruxelles har to retter i første instans, hvoraf den ene er nederlandsktalende og den fransktalende del.

Derudover er der 9 arbejdsretter og 9 faste domstole i retskredsene.

Retskredsene er delt op i retskantoner ("canton judiciaire/gerechtelijk kanton"), hver med en dommer ved en dommer (justice de paix/vredenrecht). Der er 187 retskantoner i Belgien.

Hver af de 10 provinser samt den administrative retskreds Bruxelles-Capitale har en nævningedomstol. Nævningedomstolen er ikke en permanent jurisdiktion. Den sættes, hver gang en tiltalt skal stilles for retten.

Lovovertrædelsens art og alvor, konfliktens art samt størrelsen af de involverede beløb afgør, hvilken type jurisdiktion sagen skal indbringes for.

I visse tilfælde er det tvistens art, der afgør, hvilken domstol sagen skal indbringes for. Underretsdommere i kantonerne har således kompetence til at pådømme sager om nabostridigheder, og retterne i første instans har kompetence i skilsmissesager. I andre sager er kriteriet parternes status. I princippet er det retten i selskabet, der er en specialret, der tager stilling til tvister mellem virksomheder.

Når den kompetente domstol er udpeget, udpeges den retssal, hvor sagen skal behandles.

På det civilretlige område kan sagen indbringes for dommeren på sagsøgtes hjemsted, eller for dommeren i den retssal, hvor aftalen er indgået eller skal gennemføres.

På det strafferetlige område er retten på den lokalitet, hvor lovovertrædelsen er blevet begået, retten på den lokalitet, hvor mistænkte er bosiddende, eller hvor denne kan antræffes, ligeledes kompetente. For fysiske personer drejer det sig om lokaliteten for deres hjemsted og lokaliteten for den pågældende juridiske persons driftssted.

Domstolshierarki:

Domstolene og deres hierarki. de almindelige domstole er ordnet i et hierarki. Systemet af domstole og retter er opbygget på følgende måde:

4

KASSATIONSDOMSTOL

3

Appeldomstole

Arbejdsdomstole

Sidstekurser

2

Domstole i første instans

Arbejdsretter

Virksomhedens domstole

1

Underretter

Politiretter

Underretterne er jugements/vonnissen. Appelretterne, arbejdsretterne, nævningeretterne og Kassationsdomstolen kaldes "arêts".

Civile domstole beskæftiger sig primært med private tvister mellem fysiske og juridiske personer.

Formålet med straffedomstolene er at straffe gerningsmændene til strafbare handlinger ved hjælp af de straffe, der er fastsat ved lov (fængsel, samfundstjeneste, bøde osv.).

Det hænder, at parterne ikke er enige i den dom, som retten har afsagt. Forskellige retsmidler er tilgængelige for parterne i sagen eller i visse tilfælde over for tredjemand for at opnå en ny dom. klageprocedurerne falder i to kategorier: Almindelige klageprocedurer og ekstraordinære klageprocedurer. der er to former for ordinær klageadgang:

Der er to hovedklagemuligheder: Indsigelsen og appellen
skal gøre det muligt for den udeblevne sagsøgte at gøre indsigelse mod dommen. I dette tilfælde kan sagen genovervejes af den domstol, der traf afgørelse herom. Ud
over et begrænset antal tilfælde, hvor der ikke er mulighed for at appellere, er appellen en ret, som alle de involverede parter kan benytte sig af. Både den domfældte, civile parter, sagsøgte og sagsøger samt den offentlige anklager har mulighed for at få sagen pådømt på ny. Appelsagen behandles altid af en højerestående retsinstans end den, der har afsagt den første dom.

Nedenstående tabel giver en oversigt over domstole og retter, der behandler appeller, afhængigt af den instans, hvis afgørelse man ønsker at appellere:

Dom

Appel

Underret

— civilsager

Førsteinstansret (civil afdeling)

Handel

Retten i den pågældende virksomhed

Politiret

Straffesager

Førsteinstansret (straffedomstol)

— civilsager

Førsteinstansret (civil domstol)

Labour Court

Arbejdsdomstol

Domstol i første instans

Appeldomstolen

Retten i den pågældende virksomhed

Appeldomstolen

I appelsager vurderer dommerne ved en ret eller domstol sagen for anden og sidste gang og afsiger en afgørelse i sidste instans. Parterne har imidlertid stadig mulighed for at indbringe sagen for kassationsdomstolen.

Ud over disse almindelige klageprocedurer er der derfor tale om "ekstraordinære" sager, hvoraf den vigtigste er en kassationsappel for kassationsretten. Den medfører ikke, at sagen prøves i tredje instans. Cour de cassation behandler ikke de faktiske omstændigheder i den sag, den har fået forelagt, men snarere overholdelsen af loven.

Foruden de nævnte retter og domstole findes der to andre retsinstanser i Belgien. De har en kontrolfunktion: Statsrådet og forfatningsdomstolen. Statsrådet er en højtstående administrativ myndighed og kontrollerer myndighederne. Den griber ind, når en borger mener, at myndighederne ikke har overholdt lovgivningen. Forfatningsdomstolens rolle består i at sikre, at love, dekreter og forordninger er i overensstemmelse med forfatningen og at sikre en korrekt kompetencefordeling mellem de offentlige myndigheder i Belgien.

Juridiske databaser

Link åbner i nyt vindueHttp://www.juridat.be/ giver adgang til bl.a. retspraksis, belgisk lovgivning og det belgiske statstidende, Moniteur belge.

Er der gratis adgang til disse databaser?

Ja, adgangen til databasen er gratis.

Links

Link åbner i nyt vindueForbundsretsvæsenet


Dette er en maskinoversat udgave af indholdet. Indehaveren af siden påtager sig intet som helst ansvar for kvaliteten af den maskinoversatte tekst.

Sidste opdatering: 22/08/2019