Retssystemer - Luxembourg

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: fransk er allerede oversat.

Dette afsnit indeholder en oversigt over domstolenes opbygning i Luxembourg.


Domstolssystemet - retssystemet

Storhertugdømmet Luxembourgs retsvæsen er opdelt i juridiske domstole og forvaltningsdomstole. Herudover er der en forfatningsdomstol.

Juridiske domstole (juridictions de l'ordre judiciaire)

Domstolene skal i henhold til forfatningen udøve den dømmende magt og kun anvende generelle og lokale bekendtgørelser og regulativer, hvis de er i overensstemmelse med lovene.

1. Almindelige domstole

  • Højesteret

Øverst i de juridiske domstoles hierarki findes højesteret (Cour Supérieure de Justice), der omfatter en kassationsdomstol og en appelret samt en anklagemyndighed. De ligger i Luxembourg.

  • Distriktsdomstole

Storhertugdømmet Luxembourg er opdelt i to retsdistrikter, og i hver af dem findes en distriktsdomstol. Den ene ligger i Luxembourg og den anden i Diekirch.

  • Fredsdommere

Der findes tre fredsdommere, en i Luxembourg, en i Esch-sur-Alzette (Luxembourgs retsdistrikt) og en i Diekirch (Diekirchs retsdistrikt).

2. Særlige domstole

  • Det høje råd for socialsikring

Det høje råd består af en præsident, to bisiddere, der udpeges blandt dommerne, og to delegerede fra den nationale socialsikring (CNS).

  • Det sociale voldgiftsnævn

Socialsikringens voldgiftsnævn består af en præsident og to delegerede fra den nationale socialsikring.

Forvaltningsdomstole (juridictions de l'ordre administratif)

Forvaltningsdomstolen (la Cour Administrative)

Forvaltningsdomstolen er sammensat af fem dommere og består af et enkelt kammer med tre dommere.

Forvaltningsretten (le Tribunal Administratif)

Forvaltningsretten er sammensat af 10 dommere og består af tre kamre med hver tre dommere.

Juridiske databaser

Oplysninger om Justitsministeriet, de juridiske erhverv, lovgivningen, domstolene, fængslerne, betjening af borgerne, blanketter og nyheder ligger på Link åbner i nyt vindueJustitsministeriets websted.

Er der gratis adgang til databasen?

Ja, adgangen til databasen er gratis.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueLegilux

Link åbner i nyt vindueRetsportal

Link åbner i nyt vindueForvaltningsdomstole

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet

Link åbner i nyt vindueLuxembourgs regering


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 04/02/2015