Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Kompetence - Belgien

Den originale sprogudgave af denne side fransk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: engelsk er allerede oversat.

1 Skal jeg anlægge sag ved en almindelig domstol eller ved en særlig domstol (f.eks. ved arbejdsretten)?

Ikke relevant.

2 Hvis kompetencen ligger hos de almindelige domstole (dvs. det er de almindelige domstole, som behandler denne type sager), hvordan finder jeg så ud af, hvilken en jeg skal henvende mig til?

2.1 Sondres der mellem lavere og højere førsteinstansdomstole (f.eks. distriktsdomstole og regionale domstole), og hvilken har i givet fald kompetence til at behandle min sag?

Indledning

I lyset af det belgiske retssystems særlige karakteristika er det af hensyn til klarheden nødvendigt at behandle punkt 1 og 2.1 samlet.

Der sondres først og fremmest mellem absolut kompetence (der til tider ligeledes benævnes "materiel kompetence") og stedlig kompetence.

Hver sag har en genstand og ofte også en økonomisk værdi. Omfanget af den absolutte kompetence er fastlagt i lovgivningen, idet denne indeholder en nærmere angivelse af arten og værdien af den sag, som retten har kompetence til at behandle.

Absolut kompetence er på dette faktablad beskrevet i svaret på punkt 1 og 2.1.

Der er ingen ret med stedlig kompetence i hele Belgien. Belgien er ifølge loven inddelt i retsområder (underdistrikter, distrikter osv.). Hver ret har kun kompetence for sit eget område. Dette betegnes som stedlig kompetence. Begrebet er beskrevet i svaret på punkt 2.2.

Fuld kompetence: domstolen i første instans (rechtbank van eerste aanleg).

Domstolen i første instans har "fuld kompetence". Det betyder, at domstolen i første instans i modsætning til de øvrige domstole kan behandle alle sager, herunder sager, der henhører under andre domstoles kompetence.

Ifølge retsplejelovens (Gerechtelijk Wetboek) artikel 568 skal domstolen i første instans behandle alle sager med undtagelse af dem, der anlægges direkte ved appeldomstolen eller kassationsdomstolen. Domstolen i første instans har derfor en betinget fuld kompetence. Den fulde kompetence er betinget, idet sagsøgte kan påberåbe sig manglende kompetence under henvisning til en anden rets særlige kompetence. Domstolen i første instans har ligeledes enekompetence i en række tilfælde. En række sager skal indbringes for denne domstol, også selv om værdien af søgsmålet er på under 2 500 EUR, som f.eks. sager vedrørende en persons status.

Øvrige domstole.

I det følgende er der en fortegnelse over de øvrige domstole samt en kort beskrivelse af deres absolutte kompetence.

a) Fredsdommeren (vrederechter)

I henhold til retsplejelovens artikel 590 omfatter fredsdommerens generelle kompetence alle sager med en søgsmålsværdi på under 2 500 EUR med undtagelse af de sager, der ifølge loven specifikt henhører under en anden ret. Ud over denne generelle kompetence er der også tildelt fredsdommeren en række særlige beføjelser (se retsplejelovens artikel 591, 593 og 594) og enekompetence på en række områder (retsplejelovens artikel 595 og 597) uanset søgsmålsværdien. Et eksempel på disse særlige beføjelser er sager vedrørende leje, sameje, servitutter og underholdsbidrag. Fredsdommeren har ligeledes kompetence med hensyn til udfærdigelsen af adoptionsdokumenter og beedigede erklæringer. Uopsættelige ekspropriationer og forsegling er ligeledes omfattet af fredsdommerens enekompetence.

b) Politidomstolen (politierechtbank)

Ifølge retsplejelovens artikel 601a skal politidomstolen behandle alle erstatningskrav i forbindelse med trafikulykker, uanset beløbsstørrelse. Politidomstolen har enekompetence hertil.

c) Handelsdomstolen (rechtbank van koophandel)

I henhold til retsplejelovens artikel 573 skal handelsdomstolen i første instans behandle tvister mellem erhvervsdrivende i sager, som ifølge loven anses for at være handelstransaktioner, og som ikke er omfattet af fredsdommerens generelle kompetence eller af politidomstolens kompetence.

En ikke-erhvervsdrivende, der sagsøger en erhvervsdrivende, kan ligeledes vælge at indbringe sagen for handelsdomstolen, men en erhvervsdrivende kan ikke sagsøge en ikke-erhvervsdrivende ved handelsdomstolen. Handelsdomstolen behandler desuden sager vedrørende veksler og gældsbreve, når fordringen overstiger 2 500 EUR.

Ud over disse generelle beføjelser har handelsdomstolen også en række særlige beføjelser og enekompetence inden for en række områder. De særlige beføjelser fremgår af retsplejelovens artikel 574. De omfatter bl.a. sager vedrørende handelsselskaber og fordringer vedrørende rederivirksomhed og national rederivirksomhed. Retsplejelovens artikel 574, stk. 2, indeholder en beskrivelse af handelsdomstolens enekompetence, nemlig fordringer og tvister, der er et direkte resultat af konkurs og rekonstruktioner i overensstemmelse med konkursloven af 8. august 1997 og loven af 31. januar 2009 om videreførelse af virksomheder, og i forbindelse med hvilke løsningen af tvisten kan findes i den særlige lovgivning, der finder anvendelse på konkursordningen og rekonstruktionssager.

d) Arbejdsdomstolen (arbeidsrechtbank)

Arbejdsdomstolen er den væsentligste specialret og dens beføjelser er overvejende særbeføjelser. Disse beføjelser er beskrevet i retsplejelovens artikel 578 ff.:

  • arbejdsretlige tvister
  • tvister vedrørende arbejdsulykker og erhvervssygdomme
  • tvister vedrørende social sikring.

Arbejdsdomstolen har enekompetence til at pålægge administrative sanktioner som fastlagt i de love og bestemmelser, hvortil der henvises i artikel 578-582, og i loven vedrørende administrative sanktioner for overtrædelser af visse arbejdsretlige love og har ligeledes enekompetence til at behandle sager vedrørende akkordordninger.

e) Retsformænd – retssager om foreløbige forholdsregler

Det fastsættes i retsplejelovens artikel 584-589, at retsformændene (i første instans, ved handelsdomstolen og arbejdsdomstolen) har kompetence til i alle uopsættelige sager at afsige kendelse om foreløbige påbud i sager, der henhører under deres domstoles kompetence. Det er en forudsætning, at sagen er uopsættelig, og at påbuddet alene er foreløbigt og ikke foregriber sagens endelige udfald. Eksempler herpå er påbud om sagkyndige undersøgelser, påbud om indkaldelse af vidner osv.

f) Fogeddomstolen (beslagrechter) (se retsplejelovens artikel 1395)

Alle fordringer, der vedrører retsmidler forud for domfældelsen, fuldbyrdelsesforanstaltninger og interventioner fra afdelingen for underholdsbidrag, som omhandlet i lov af 21. februar 2003 om oprettelse af en afdeling for underholdsbidrag under den offentlige forbundsfinansmyndighed (Federale Overheidsdienst Financiën), indbringes for fogeddomstolen.

g) Ungdomsdomstole (Jeugdrechter)

Selv om de såkaldte "Communautés" (dvs. de stater, som tilsammen udgør den belgiske forbundsstat), har kompetence med hensyn til beskyttelse af ungdommen, er opbygningen af ungdomsdomstolene stadig et føderalt anliggende, der er reguleret i den føderale lov om beskyttelse af ungdommen (Federale Wet betreffende de Wet op de Jeugdscherming) af 8. april 1965. Ungdomsdomstolen er en afdeling under domstolen i første instans, der hovedsagelig beskæftiger sig med spørgsmål vedrørende beskyttelse af unge. Ungdomsdomstolen har ligeledes kompetence til at behandle civile sager, som f.eks. godkendelse af adoption, tvister mellem forældre vedrørende udøvelse af forældremyndighed og samværsret osv.

2.2 Stedlig kompetence (er det retten i by A eller by B, der skal behandle min sag?)

2.2.1 Hovedreglen om stedlig kompetence

Det belgiske retssystem er baseret på princippet om sagsøgers frie valg. Hovedreglen er fastsat i retsplejelovens artikel 624, stk. 1. Almindeligvis indbringer sagsøger sagen for retten i den retskreds, hvor sagsøgte eller en af de sagsøgte har bopæl.

Hvad hvis sagsøgte er en juridisk person? En juridisk persons bopæl er den adresse, hvorpå vedkommendes hovedforretningssted er beliggende, dvs. det administrative hjemsted, hvorfra virksomheden ledes.

2.2.2 Undtagelser fra hovedreglen

Main text (aligned to the left)

Please put the answer here. Do not change the font style and size.

2.2.2.1 Hvornår kan jeg vælge mellem sagsøgtes hjemting (ifølge hovedreglen) og en anden domstol?

I en række tilfælde kan sagsøger vælge at indbringe sagen for en anden ret. Denne situation er bl.a. beskrevet i retsplejelovens artikel 624, stk. 2-4. Sagsøger kan ud over retten i sagsøgtes eller en af de sagsøgtes retskreds vælge:

  • retten på det sted, hvor de eller en af de forpligtelser, som er genstand for tvisten, er opstået, eller hvor de er opfyldt eller skal opfyldes,
  • retten i den retskreds, der er valgt til gennemførelse af transaktionen,
  • retten på det sted, hvor en af rettens embedsmænd har talt med sagsøgte personligt, hvis sagsøgte eller, hvor dette er relevant, en af de sagsøgte, hverken har bopæl i Belgien eller i udlandet.

I sager om foreløbige forholdsregler formodes det ifølge retssystemet ligeledes, at retsformanden har stedlig kompetence der, hvor dommen skal fuldbyrdes.

Med hensyn til underholdsbidrag fremgår det af retsplejelovens artikel 626, at krav om underholdsbidrag som omhandlet i artikel 591, stk. 7, kan indbringes for retten i sagsøgtes retskreds (det er den forælder, der er berettiget til underholdsbidrag).

Imidlertid er bestemmelserne i artikel 624 og 626 supplerende bestemmelser, og parterne kan vælge at fravige dem. Parterne kan derfor indgå en aftale om værneting i hvert enkelt tilfælde, hvilket betyder, at en tvist alene kan indbringes for en nærmere angivet domstol i første instans.

Der er imidlertid nogle undtagelser fra dette grundlæggende princip om frit valg.

I lovgivningen er der anført en række tilfælde, hvor sagsøger ikke har noget valg. Disse tilfælde er opregnet specifikt i retsplejelovens artikel 627 til og med artikel 629. Nogle eksempler:

  • I tvister vedrørende ansættelseskontrakter (artikel 627, stk. 9): Den kompetente ret er retten på det sted, hvor minen, fabrikken, arbejdsstedet, lageret eller kontoret ligger, og som regel på det sted, der er beregnet til driften af virksomheden, udøvelsen af hvervet eller partnerskabets, sammenslutningens eller organisationens virksomhed.
  • I forbindelse med begæringer om skilsmisse eller separation grundet visse nærmere omstændigheder eller en begæring om ændring af separation til skilsmisse (artikel 628, stk. 1): Den kompetente ret er retten på sted, hvor ægteparret havde deres sidste fælles bopæl, eller hvor sagsøgte har sin bopæl.

Det frie valg er imidlertid heller ikke helt udelukket i disse tilfælde. I retsplejelovens artikel 630 fastsættes det under alle omstændigheder, at parterne ved aftale kan fravige lovbestemmelserne, efter at tvisten er opstået. Aftaler, der måtte være indgået, inden tvisten opstod, er imidlertid ugyldige efter loven.

2.2.2.2 Hvornår skal sagen anlægges ved en anden domstol end sagsøgtes hjemting (ifølge hovedreglen)?

I en række sager, som er nærmere beskrevet i retsplejelovens artikel 631-633, er der en ret, der alene har stedlig kompetence. Sagsøger har derfor ikke noget valg, og det er ikke muligt at indgå en aftale om værneting, hverken før eller efter tvisten er opstået. Disse sager omfatter:

  • Konkurs (retsplejelovens artikel 631, stk. 1): Handelsdomstolen i den retskreds, hvor den erhvervsdrivende har sit hjemsted på den dato, hvor konkursbegæring indgives, eller retssagen anlægges, eller, hvis det drejer sig om en juridisk person, det registrerede hjemsted. Sekundær konkurs: Handelsdomstolen i den retskreds, hvor fallenten har det berørte forretningshjemsted. Hvis der er flere forretningssteder, er den første ret, som sagen er indbragt for, den kompetente ret.
  • Rekonstruktion (retsplejelovens artikel 631, stk. 2): Den kompetente handelsdomstol er den ret, der er beliggende i den retskreds, hvori skyldneren har sit hovedforretningssted på den dato, hvor begæringen blev indgivet, eller, hvis det drejer sig om en juridisk person, det registrerede hjemsted.
  • Tvister vedrørende anvendelse af skatteloven (artikel 632): Den kompetente ret er den ret, der præsiderer for appeldomstolen i den retskreds, hvor det skattekontor, hvor skatten skal opkræves, er beliggende, eller, hvis tvisten ikke omhandler opkrævning af skat, er værnetinget den retskreds, hvor skattekontoret, der har truffet den anfægtede afgørelse, er beliggende. Hvis sagen føres på tysk, har domstolen i første instans i Eupen imidlertid enekompetence.
  • Sager, der vedrører retsmidler forud for domfældelsen og fuldbyrdelsesforanstaltninger (artikel 633): Den kompetente ret er retten på det sted, hvor retsmidlet iværksættes, medmindre andet er fastsat i loven. Hvis det drejer sig om retsmidler, der iværksættes over for tredjemand, er retten på det sted, hvor skyldneren (tredjemand) har bopæl, den kompetente ret. Hvis skyldnerens bopæl ligger i udlandet eller er ukendt, er det retten på det sted, hvor retsmidlet iværksættes, der er den kompetente ret (se også artikel 22, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og erhvervsretlige område).
2.2.2.3 Kan sagens parter selv vælge en domstol, som ellers ikke havde været kompetent til at behandle sagen?

Som allerede nævnt er bestemmelserne i artikel 624 og 626 supplerende bestemmelser, og parterne kan fravige dem. Parterne kan indgå en aftale om værneting i hvert enkelt tilfælde, hvilket betyder, at en tvist alene kan indbringes for en nærmere angivet domstol i første instans.

I de i retsplejelovens artikel 627 til og med artikel 629 anførte tilfælde kan der ikke indgås aftaler om værneting, inden tvisten er opstået. Det kan imidlertid udledes af artikel 630, at sådanne aftaler er tilladt, efter tvisten er opstået.

I de tilfælde, der er beskrevet i retsplejelovens artikel 631-633, er det ikke tilladt at indgå aftaler om værneting.

3 Hvis kompetencen ligger hos de særlige domstole, hvordan finder jeg så ud af, hvilken en jeg skal henvende mig til?

Svaret på dette spørgsmål er indeholdt i svaret på spørgsmål 1 og 2.

Links

Relevante bestemmelser i retsplejeloven: Den føderale offentlige retstjeneste (Federale Overheidsdienst Justitie)

  • klik på "konsolideret lovgivning" (Geconsolideerde wetgeving)
  • vælg "retsplejeloven" (Gerechtelijk wetboek) under "Juridisk område" (Juridische aard")
  • I rubrikken "søgeord" (Woord(en)) skrives "624"
  • klik på "Søg" (Opzoeking)
  • klik på "Liste" (Lijst)

* klik på "retspleje fra A-Z" (Justitie, A-Z Onderwerpen)

* vælg "Domstole: kompetence" (Rechtbank: bevoegdheid)

Hjælp til at finde den ret, der har stedlig kompetence: Den føderale offentlige retstjeneste (Federale Overheidsdienst Justitie)

  • klik på "stedlig kompetence" (Territoriale bevoegdheid)

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 06/11/2015