Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Lovlig fjernelse af børn - Estland

1 Under hvilke omstændigheder må den ene af forældrene lovligt tage et barn med til et andet land uden samtykke fra den anden forælder?

Generelt har forældrene fælles forældreansvar, hvilket betyder, at forældrene udøver forældreansvaret i fællesskab og enighed under hensyntagen til barnets generelle tarv. Det er et vigtigt princip, at forældrene udøver det fælles forældreansvar ligeligt, dvs. at de har samme de rettigheder og forpligtelser over for deres børn. Forældreansvaret omfatter retten til at bestemme, hvor barnet skal bo, herunder om barnet må rejse til udlandet.

Hvis forældrene har fælles forældreansvar, har begge forældre samme ret til at beslutte, hvorvidt barnet kan flyttes til et andet land. Derfor kan et barn som hovedregel ikke flyttes til udlandet uden den anden forælders samtykke.

2 Under hvilke omstændigheder er samtykke fra den anden forælder nødvendigt for, at barnet må tages med til et andet land?

Hvis forældrene har fælles forældreansvar, er det et generelt princip, at det altid er nødvendigt med den anden forælders samtykke.

3 Hvis den anden forælder ikke giver sit samtykke til, at barnet må tages med til et andet land, selvom om dette er nødvendigt, hvordan kan barnet da lovligt tages med til et andet land?

Hvis forældre med fælles forældreansvar ikke kan nå til enighed om et spørgsmål af betydning for barnet, som også kan vedrøre flytning barnet til et andet land, hvis dette er nødvendigt, kan retten give den ene af forældrene ret til at træffe beslutning i denne sag.

Hvis den ene af forældrene ikke giver sit samtykke til, at barnet flyttes til et andet land, selv om dette er nødvendigt, kan den anden forælder således anmode retten om tilladelse til, som en undtagelse, selv at træffe beslutning om at flytte barnet til et andet land. Dermed kan retten pålægge den forælder, der har fået lov til at træffe beslutning i et konkret tilfælde, yderligere forpligtelser.

4 Gælder de samme regler for midlertidig fjernelse (for eksempel ferie, sundhedspleje osv.) og varig fjernelse? I givet fald fremlægges de relevante tilladelser.

Hvis forældrene har fælles forældreansvar, gælder de samme regler, uanset varigheden af eller begrundelsen for at træffe beslutning om barnets bopæl. Indtil det fælles forældreansvar ophæves, eller retten f.eks. giver den ene forælder ret til at bestemme, hvor barnet skal bo, har begge forældre fortsat samme ret til at træffe beslutning om midlertidig eller varig flytning af barnet til et andet land.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 15/04/2019