Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Lovlig fjernelse af børn - Finland

1 Under hvilke omstændigheder må den ene af forældrene lovligt tage et barn med til et andet land uden samtykke fra den anden forælder?

Barnets værger og beslutninger vedrørende barnet er omfattet af lov om forældremyndighed og samværsret (laki lapsen huollosta ja tapaamisoikeudesta) (361/1983).

Hvis den ene forælder har eneforældremyndighed over barnet, træffer denne forælder beslutninger vedrørende barnet, herunder barnets bopæl, og kan derfor flytte barnet til en anden stat uden den anden forælders samtykke.

Hvis forældrene har fælles forældremyndighed over barnet, har de i fællesskab ansvaret for de forpligtelser, der følger af forældremyndigheden, og træffer i fællesskab beslutninger vedrørende barnet.

Hvis forældrene har fælles forældremyndighed over barnet, kan en domstol træffe afgørelse om fordelingen af ansvarsområder mellem dem. Den kan med andre ord træffe afgørelse om beslutningsbeføjelser vedrørende specifikke forpligtelser, der kun påhviler den ene forælder. I afgørelsen om forældremyndighed kan retten afsige kendelse o, at den ene af forældrene alene kan beslutte, hvor barnet skal bo.

Hvis retten har bestemt, at kun én værge har beføjelse til at træffe beslutning om, hvor barnet skal bo, kan denne værge flytte barnet til en anden stat uden den anden forælders samtykke.

2 Under hvilke omstændigheder er samtykke fra den anden forælder nødvendigt for, at barnet må tages med til et andet land?

Hvis forældrene har fælles forældremyndighed over barnet, kan ingen af dem som hovedregel flytte barnet til en anden stat uden den anden forælders samtykke.

Se også svaret på det foregående spørgsmål.

3 Hvis den anden forælder ikke giver sit samtykke til, at barnet må tages med til et andet land, selvom om dette er nødvendigt, hvordan kan barnet da lovligt tages med til et andet land?

Hvis den ene forælder ikke giver sit samtykke til, at barnet flyttes til en anden stat, kan sagen indbringes for retten.

4 Gælder de samme regler for midlertidig fjernelse (for eksempel ferie, sundhedspleje osv.) og varig fjernelse? I givet fald fremlægges de relevante tilladelser.

Der findes ingen særlige regler i Finland vedrørende midlertidig flytning, f.eks. i forbindelse med ferier, og der findes ingen formularer, der bruges til at give samtykke.

En retsafgørelse om samværsretten med barnet kan indeholde bestemmelser om, hvorvidt en forælder kan rejse til udlandet med barnet under et sådant samvær.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 23/05/2019