Zapri

BETA RAZLIČICA PORTALA JE ZDAJ NA VOLJO!

Obiščite BETA različicoevropskega portala ePravosodje in opišite svojo izkušnjo!

 
 

Navigacijska pot

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Juridiske erhverv - Belgien

Stran je strojno prevedena in njena kakovost ni zajamčena.

Kakovost prevoda je: nezanesljiva

Ali menite, da je ta prevod koristen?

Nedenfor findes en oversigt over de forskellige juridiske erhverv i Belgien.


Juridiske erhverv

Juridiske erhverv — anklagemyndigheden#n02
— dommere ved#n04 advokater


andre juridiske erhvervsorganisationer
, der leverer
gratis juridiske
oplysninger

De juridiske erhverv — indledning

I dette afsnit findes oplysninger om følgende juridiske erhverv:

  • offentlige anklagere
  • dommere
  • advokater
  • notarer
  • fogeder.

Anklagemyndighed

Organisation

Anklagemyndigheden består af de retsembedsmænd, der er tilknyttet anklagemyndigheden eller anklagemyndigheden, og som under udøvelsen af denne funktion udøver deres hverv i den retskreds, hvor de er beliggende.

I enhver retskreds (arrondissement es/gerechtelijk arrondissement) er de polititjenestemænd, der repræsenterer anklagemyndigheden ved retten i første instans (tribunal de première instance/rechtbank van eerste aanleg), og også for ungdomsretten, som er en afdeling ved retten i første instans, en statsadvokat (procureur du Roi/procureur des Konings), en advokat (procureur du Roi /procureur des Konings), en øverste assisterende advokat (premiers substituts/eerste substituten) og en stedfortræder (Substitut/subsituten). De varetager også denne funktion ved politiretterne og handelsretten i deres retskreds.

Ved arbejdsretterne (tribunaux de travail/arbeidsrechtbanks) udøves denne funktion af en tjenestemand, der er kendt som arbejdsrevisor (auditeur du travail/arbeidsreckmeur), der ligeledes bistås af stedfortrædere og eventuelt øverste stedfortrædere. De varetager ligeledes denne funktion ved strafferetten, som er en del af førsteinstansretten, og ved politiretterne i straffesager, der hører under deres kompetence.

I appeldomstole og arbejdsdomstole varetages anklagemyndighedens rolle af den offentlige anklager, som leder og fører tilsyn med de retshåndhævende myndigheder i den almindelige anklagemyndighed og den generelle anklagemyndighed, der er tilknyttet arbejdsretterne. I forbindelse med den almindelige anklagemyndighed bistås statsadvokaten af en overordnet generaladvokat, generaladvokater og stedfortrædere. For så vidt angår den generelle anklagemyndighed er der en første generaladvokat, generaladvokater og generaladvokater.

Ved kassationsdomstolenvaretages funktionen som anklagemyndighed af statsadvokaten ved denne domstol, som bistås af en første generaladvokat og en række generaladvokater. På trods af sammenfaldet i terminologi har anklagemyndigheden her en helt anden funktion. Kassationsdomstolen afsiger ikke dom om sagens realitet, men kontrollerer den anvendte procedures lovlighed og formelle rigtighed.

Anklagemyndigheden er uafhængig i udøvelsen af undersøgelser og de individuelle sager med forbehold af det kompetente ministeriums ret til at kræve retsforfølgelse og indførelse af bindende retningslinjer for politikken på det strafferetlige område, herunder retningslinjer for undersøgelser og retsforfølgelse

Rolle og opgaver

Anklagemyndigheden varetager en række forskellige opgaver. Disse opgaver og opgaver omfatter sagsbehandling og opfølgning på både straffesager og civilsager.

  • På det strafferetlige område sikrer anklagemyndighedens dommere (i samfundets interesse), at den strafferetlige procedure forløber efter reglerne. De gør det både i forhold til den måde, hvorpå sagens realitet behandles, og under den tidligere informations- og efterforskningssag (for efterforskningssager: dommerkollegium og anklagekammeret). Under retsmødet søger de om anvendelse af strafferetten. samtidig sikrer de, at der træffes de nødvendige foranstaltninger med henblik på en passende håndhævelse af de afsagte domme. Før nævningedomstolen varetages den offentlige anklagers rolle af den offentlige anklager ved appelretten, som dog også kan uddelegere denne rolle til et medlem af en offentlig anklagemyndighed.
  • På det civilretlige område indtræder anklagemyndigheden i de sager, hvor dette foreskrives i lovgivningen, og hver gang det er nødvendigt af hensyn til den offentlige orden. I sådanne tilfælde afgiver den offentlige anklagers kontor en udtalelse (skriftlig eller mundtlig) om sagen.Den offentlige anklagemyndighed skal underrettes om årsagerne til specifikke forhold, der er nævnt i artikel 764, stk. 1, i retsplejeloven. Han kan også få meddelelse om alle andre grunde, når han finder det hensigtsmæssigt, og kan også af egen drift træffes afgørelse ex officio (artikel 764, stk. 2, i retsplejeloven).

Ud over disse egentlige hovedopgaver er anklagemyndigheden inden for sin retskreds også kompetent med hensyn til den relevante opfølgning og håndhævelse af afgørelser og retningslinjer vedrørende kriminalpolitikken.

De strafferetlige direktiver fastlægges af justitsministeren efter samråd med statsadvokatens regionalråd (bestående af fem anklagere, der er knyttet til appeldomstolene).

Dette kollegium er underlagt justitsministerens myndighed og træffer beslutninger med henblik på at sikre den mest hensigtsmæssige udformning og koordinering af politikken og nå målet om, at anklagemyndigheden skal fungere så godt som muligt.

Kollegiets kompetence omfatter hele kongerigets område, og dets beslutninger er bindende for statsadvokaterne ved appeldomstolene og for alle medlemmer af anklagemyndigheden, der er underlagt deres myndighed og ledelse.

Du kan finde flere oplysninger om Link åbner i nyt vinduedet offentlige tilbuds websted.

Dommere

Organisation

Den belgiske stat er baseret på princippet om magtens tredeling, dvs. den lovgivende magt, den udøvende magt og retsvæsenet. Domstolene er uafhængige.
Der skelnes mellem bænken (dommere ved underretterne og appeldomstole) og kronen (anklagemyndigheden eller anklagemyndigheden — se ovenfor).
Domstolene (hovedsædet) træffer afgørelse i tvister og gennemføres af domstole og retsinstanser. Den kontrollerer også lovligheden af den udøvende magts handlinger.
Generelt kaldes de medlemmer af prøvebænken, som sidder ved underretterne, "dommere", mens dem, der sidder i appelretterne, også kaldes "rådgivere".
Den rolle, som medlemmerne af prøvebænken skal spille, er at anvende loven på en situation/tvist, der indbringes for dem i en civil sag, samt på personer, der har begået en strafbar handling.
Ved nogle domstole sidder de ikke-professionelle dommere sammen med karrieredommere. Ikke-professionelle dommere kan findes ved følgende domstole:

  • Handelsretten: professionelle dommere og professionelle dommere (professionelle).
  • Arbejdsretten: professionelle dommere og (ikke-professionelle) dommere
  • Domstol for fuldbyrdelse: dommere og bisiddere om idømmelse af straf.

Anklagemyndigheden udfører en særlig opgave inden for retsvæsenet, som ud over at overholde de strafferetlige standarder også omfatter civile missioner, bl.a. inden for social-, ungdoms- og handelsret.

Forvaltning og støtte

Link åbner i nyt vindueKollegiet of Courts and Tribunals (Tribunals and Tribunals)

Domstolene er en del af retsvæsenet. De skal inden for rammerne af de beføjelser, som lovgiveren har tildelt den, bidrage til løsning eller forebyggelse af konflikter på en uafhængig, upartisk og professionel måde inden for rammerne af de beføjelser, som lovgiveren har givet dem, under overholdelse af retsreglerne og under anvendelse af de disponible midler med henblik på at opnå den højest mulige kvalitet.
Kollegiet bistår retter ved udførelsen af deres hovedopgaver:

  • på en gennemsigtig, professionel og velbegrundet måde at anmode om de nødvendige midler og sikre den bedst mulige anvendelse heraf
  • at fungere som talsperson for forvaltningen af domstole og retsinstanser i forhold til eksterne aktører;
  • støtte til forvaltning af domstole og retsinstanser

Link åbner i nyt vindueAnklagemyndigheden

Ud over de fem anklagere er anklagemyndigheden sammensat af den offentlige anklager, tre medlemmer af anklagemyndigheden og et medlem af arbejdsrevisoren. Sammen behandler de alle spørgsmål vedrørende god forvaltning af anklagemyndigheden.
Formanden for kollegiet af anklagere er også formand for anklagemyndighedens kontor.
For det første støtter anklagemyndigheden, hvad angår forvaltning, gennemførelsen af kriminalpolitikken som fastlagt af kollegiet af anklagere. For det andet søger den at opnå fuld kvalitet af den offentlige anklagers kontor, navnlig inden for kommunikation, videnforvaltning, indførelse af edb, arbejdsmåling, arbejdsprocesser, statistikker og strategisk forvaltning af menneskelige ressourcer. Endelig giver den juridiske enheder — dvs. anklagemyndigheden, anklagemyndigheden, anklagemyndigheden, anklagemyndigheden, anklagemyndigheden og anklagemyndigheden — mulighed for at støtte ledelsen.
For at kunne udføre disse opgaver træffer anklagemyndigheden alle nødvendige foranstaltninger og kan udstede bindende henstillinger og direktiver.
Andre ansatte kan ved afgørelse truffet af direktøren deltage midlertidigt i bestyrelsen. Det organiserer regelmæssigt høringer med justitsministeren.

Udtalelse

Link åbner i nyt vindueDet rådgivende råd

Det rådgivende råd for retsvæsenet (JCC) er den repræsentative samtalepartner for retsvæsenet i alle spørgsmål vedrørende dommernes status, arbejdsvilkår og rettigheder.

Selvstændige og føderale juridiske enheder

Link åbner i nyt vindueConseil supérieur de la Justice
Contrôle et avis

Det øverste domstolsråd bør hjælpe det belgiske retsvæsen til at fungere bedre ved at spille en afgørende rolle i udvælgelsen og udnævnelsen af dommere, ved at føre ekstern kontrol med dens funktion, navnlig gennem revisioner, specifikke undersøgelser og klagebehandling og ved at afgive udtalelser.
CSJ er et uafhængigt organ under parlamentet, regeringen og retsvæsenet.

Link åbner i nyt vindueUddannelsesinstitution

Uddannelse

IFJ er det uafhængige forbundsorgan, der er ansvarligt for udformningen og gennemførelsen af den fulde udviklings- og uddannelsespolitik for dommere og anklagere med henblik på at bidrage til retfærdighed af høj kvalitet.

Advokater

Rolle og opgaver

Advokater er jurister og retsvæsenets aktører. De er omfattet af en række etiske regler, der sikrer deres fuldstændige uafhængighed. De har desuden tavshedspligt.

Advokater er uddannet til at arbejde på forskellige retsområder, som ofte overlapper hinanden (selskabsret, forvaltningsret, byplanlægningsret, skatteret, familieret m.m.). Jurister kan i løbet af deres karriere specialisere sig på et eller flere af disse områder, hvor de har opnået særlig ekspertise.

Advokaters rolle er at bistå deres kunder ikke kun ved domstolene, men også i enhver situation, hvor de kan få brug for juridisk bistand, en repræsentant, en forfatter eller endog moralsk støtte.

Generelt har en advokat tre opgaver:

  • Advokaten rådgiver
  • Advokaten mægler
  • Advokater forsvarer

Advokater kan tale på vegne af og repræsentere sine klienter ved alle domstole i Belgien (politidomstolen, fredsdommeren, førsteinstansretten, handelsretten, arbejdsretten, appelretten, arbejdsdomstolen, nævningedomstolen, statsrådet) og i de øvrige EU-lande.

De yder også bistand i voldgifts- eller mæglingssager og i forbindelse med enhver alternativ metode til løsning af konflikter (Méthde Alternative de Résolution des Conflits — A.R.C.) eller et møde.

Advokater intervenerer ikke kun i tilfælde af konflikter. Gennem den rådgivning, de yder, eller de kontrakter, de udarbejder eller tilpasser, er det ofte muligt at undgå at skulle gå rettens vej.

De kan også hjælpe dig, hvis du ønsker at leje eller købe fast ejendom eller planlægger at etablere en virksomhed, hvis du ikke kan betale din gæld, hvis du vil indgå en kontrakt med din nye arbejdsgiver, hvis du kommer ud for en ulykke eller et overfald, hvis du indkaldes for en domstol, hvis du ønsker at blive skilt m.m.

For alle:

For personer med lave indkomster er det loven, der yder retshjælp (tidligere "pro deo") og juridisk bistand.

Juridisk bistand (aide juridique/juridische bijstand) gør det muligt helt eller delvis gratis at benytte en advokats tjenesteydelser. Det er organiseret i 2 niveauer:

  • Den juridiske bistand på 1. budgetpost er tilgængelig for alle uden nogen form for indkomst. Der er advokater til rådighed på visse tidspunkter (varighed) med henblik på korte høringer: En første juridisk rådgiver, en anmodning om oplysninger
    osv. Forudvalgene for retshjælp (C.A.J.) er ansvarlige for den første post.
  • Der ydes gratis retshjælp på 2. linje til personer, der opfylder visse finansielle betingelser eller i visse situationer. Denne hjælp, helt eller delvis gratis, afhængig af situationen, gør det muligt at få beskikket en advokat til at bistå dig i forbindelse med retslige eller administrative procedurer, give dig mere detaljeret rådgivning eller endog i forbindelse med mægling.
    retshjælpskontorerne (B.A.J.) er ansvarlige for retshjælp i forbindelse med den 2. linje.

Juridisk bistand betyder, at gebyrer i forbindelse med retssagen (droit de greffe/d'enregistrement (registeromkostninger), frais d'huissier/notaire/ekspert (gebyrer for stævningsmænd/notarer, sagkyndige) ikke eller kun delvis vil blive opkrævet. Du skal selv eller via din advokat ansøge om retshjælp hos retshjælpskontoret.

Ansvarlige myndigheder

Alle advokater er medlemmer af en advokatsammenslutning. I øjeblikket er der 25 barer i Belgien.

Ordre des Barreaux francophones et germanophone (AVOCATS.BE) er den organisation, der samler alle de franske og tyske sprogsamfund (11 fransktalende og 1 tysktalende).

Orde van Vlaamse Balies (O.V.B.) er den organisation, der samler advokatkontorerne i det flamske sprogfællesskab (13 kontorer).
Der findes flere
oplysninger om advokatstanden på følgende websteder:

Der er gratis adgang til databasen.

Notarer

Notarer er offentligt ansatte, der udpeges af kongen, og som har til opgave at autentificere instrumenter, der er gennemført for dem. Ved lov kræves det, at notaren medvirker til at registrere en aftale mellem parterne (officielt bekræftede dokumenter). Man skal f.eks. benytte en notar for at kunne sælge fast ejendom. Ud over at være i stand til at udarbejde officielt bekræftede dokumenter kan en notar også benyttes til at likvidere en ejendom, udarbejde en privat aftale eller indhente en udtalelse osv.

Notarers ansvar vedrører hovedsagelig tre hovedområder:

  • Lovgivning om fast ejendom (salg af fast ejendom, lån osv.)
  • Familieret (ægtepagt, arv, skilsmisse osv.) og
  • Erhvervsret (oprettelse af selskaber osv.).

Der findes et nationalt notarkontor: Dens hovedopgaver er:

  • At repræsentere Belgiens notarer med hensyn til myndigheder og institutioner inden for rammerne af sin kompetence
  • At fastlægge fagetiske regler
  • At tilstille notarkamrene nyttige anbefalinger vedrørende overholdelse af disciplinen.

Der findes også provinskamre for notarer — de disciplinære organer i erhvervet — hvis vigtigste opgaver er at sikre overholdelse af fagetiske regler og bilæggelse af faglige tvister (f.eks. behandling af klager). Med hensyn til behandlingen af klager Link åbner i nyt vindueer der også oprettet en national ombudsmandstjeneste for erhvervet som notar (www.ombudsnotaire.be).

Endelig er notarer også repræsenteret i Fédération royale du Notariat belge/FEDT.FEDT er centrets faglige sammenslutning, der støtter undersøgelser ved at yde juridisk rådgivning, rådgivning og anbefalinger vedrørende forvaltning af undersøgelsen, IT-løsninger, uddannelse og information til den brede offentlighed. FEDT vedrører et netværk af 1.150 studier med 1.550 notarer og 8.000 medarbejdere.

Yderligere oplysninger findes Link åbner i nyt vinduepå Royal Federation of Belgian Notars.

Andre juridiske erhverv

Fogeder

Processervere er professionelle og offentlige embedsmænd, der udøver deres erhverv som selvstændige erhvervsdrivende. Med andre ord har de en dobbelt erhvervsmæssig identitet: på den ene side er han en offentlig embedsmand, Derimod udøver de selvstændig virksomhed.

Staten har uddelegeret en del af den offentlige myndighed til fogeden, som derfor er en ministeriel og offentlig embedsmand. De kan derfor ikke nægte at efterkomme en anmodning om intervention, medmindre deres adfærdskodeks eller loven ikke tillader det, som det er tilfældet med interessekonflikter eller en ulovlig anmodning. Processerverne kan derfor aldrig handle på eget initiativ, men altid på anmodning af en person, der har fået overdraget en formel opgave. Ved udførelsen af sine opgaver skal han overholde forskellige juridiske krav. Desuden kan processerverne betales for at dække en del af eller alle deres omkostninger.

Som udøver af et liberalt erhverv handler fogeden uafhængigt og upartisk. De har desuden gjort deres faglige erfaring til rådighed for alle. Det betyder, at de ikke modtager løn eller ydelse eller logi hos myndighederne. Han skal således selv tage sig af alt.

Indsatsområderne for processerverne kan inddeles i to hovedkategorier: Indlæg under betegnelsen "udenretsligt" (frivillig inddrivelse af fordringer, rapporter) og "judicial " (dvs. fuldbyrdelse af en retsafgørelse). I forbindelse med disse opgaver skal han ofte informere dig om, hvordan du kan udøve dine rettigheder, og besvare dine spørgsmål vedrørende hans opgave. Det gør ingen forskel, om du anmoder om deres tjenester eller kontaktes af dem.

Hver retskreds har et kammer bestående af alle proceserverne i distriktet. Dets hovedopgaver er at føre tilsyn med, at fogederne i retskredsen overholder de disciplinære regler samt love og bestemmelser, der gælder for dem, og afgør eventuelle tvister mellem fogederne

Der findes også det nationale kammer for processervere i Belgien, som har følgende hovedopgaver:

  • Sikre ensartede disciplinære regler og et fagligt moralkodeks blandt fogederne
  • Varetage sine medlemmers interesser og
  • Repræsentere dem.

Der findes flere oplysninger på webstedet Link åbner i nyt vinduefor landskammeret for belgiske fogeder.

Andre

Dommere og retsmedarbejdere ved anklagemyndigheden bistås af en række administrative og retlige aktører, såsom justitssekretærer eller referendarer.

Ved hver høring bistås dommeren af en justitssekretær. Justitssekretæren forbereder dommerens arbejde, f.eks. ved at oprette sagsdossiererne til brug ved retsmødet. Under retsmødet resumerer justitssekretæren dettes forløb og parternes indlæg og sørger for, at alle dokumenter udformes på gyldig vis. Derudover forestår og koordinerer justitssekretæren justitskontorets administrative og regnskabsmæssige opgaver. Hver domstol har en justitssekretær under den ledende justitssekretær. Justitskontoret har en eller flere justitssekretærer afhængigt af domstolens størrelse. Justitssekretærerne bistås selv af administrativt personale.

Referendarer ( référendaires /referendarissen) er advokater, der bistår dommerne ved udarbejdelsen af deres domme. De samarbejder om behandlingen af sager under en eller flere dommeres ansvar og i henhold til deres instrukser. De undersøger sagerne, ser nærmere på de juridiske problemer og forbereder udkast til retsafgørelser.

Anklagerne kan anmode om bistand fra jurister for rent juridisk at forberede deres sag. Inden for anklagemyndigheden kaldes de anklagemyndighedens jurister. De foretager en juridisk analyse, forvalter oplysninger eller forbereder pålæg og tilsigelser under en eller flere anklageres ansvar og i henhold til disses instrukser.

Hver anklagemyndighed har et sekretariat, der ledes af en chefsekretær. Sekretærerne bistår anklagerne med dokumentations- og analyseopgaver og med at oprette sagerne. Antallet af sekretærer afhænger af kontorets størrelse. Anklagemyndighedens sekretærer bistås selv af administrativt personale.

Der er et stort antal administrative medarbejdere, der arbejder i justitskontoret og anklagemyndighedens sekretariat. Det administrative personale sikrer den administrative forvaltning af de tildelte sager og indlæsningen af oplysninger i databaser. De administrative medarbejdere tager sig af post og arkivering og tager imod besøgende i justitskontoret eller hos anklagemyndigheden.

Flere oplysninger om disse erhverv findes i dette dokument (378 KB) (378PDF Kb). https://e-justice.europa.eu/fileDownload.do?id=0586e844-8bd6-4359-9322-d46632d7ef3aDA

Organisationer, der leverer gratis juridisk rådgivning

Alle borgere kan gratis få gratis juridisk rådgivning fra fagfolk. Dette er den juridiske bistand i frontlinjen:

  • praktiske oplysninger
  • juridiske informationer
  • en første juridisk udtalelse eller
  • en henvisning til en specialorganisation.

Sagen afgøres ikke umiddelbart, men der gives indledende vejledning. Der oprettes retlige helpdesks ved domstolene, kantonerne, lokaldomstolene, nogle kommunale myndigheder og de fleste offentlige socialcentre samt af forskellige nonprofitorganisationer, der har en juridisk tjeneste.

Der findes flere oplysninger i onlinebrochuren: Link åbner i nyt vindueJuridisk bistand: Bedre adgang til domstolsprøvelse.

Juridiske databaser

Der findes oplysninger Link åbner i nyt vinduepå forbundsrettens hjemmeside (justitsministeriet).


Dette er en maskinoversat udgave af indholdet. Indehaveren af siden påtager sig intet som helst ansvar for kvaliteten af den maskinoversatte tekst.

Sidste opdatering: 23/08/2019