Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Juridiske erhverv - Tyskland

Den originale sprogudgave af denne side tysk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Dette afsnit giver et overblik over de juridiske erhverv i Tyskland.


Juridiske erhverv

Juridiske erhverv

Anklagere

Rolle og ansvarsopgaver

Den offentlige anklagemyndighed er et uafhængigt organ inden for strafferetten på samme niveau som domstolene. Den forestår ledelsen af efterforskninger, fungerer som anklager ved strafferetterne og er ansvarlig for fuldbyrdelsen af domme. For så vidt en lov ikke foreskriver andet, er anklagemyndigheden i straffesager også ansvarlig for at forfølge lovovertrædelser som administrative forseelser.

Den offentlige anklagemyndighed er forpligtet til at gribe ind ved strafbare forbrydelser, såfremt der er tilstrækkeligt belæg for det. Dette betyder, at den skal rejse tiltale mod og retsforfølge enhver mistænkt, hvis de juridiske betingelser herfor er opfyldt.

Under efterforskningen af straffesager kan den offentlige anklagemyndighed benytte sig af en række eksterne personer såsom politifolk, skattemedarbejdere og toldere. Disse personer skal følge den offentlige anklagers anvisninger.

Den offentlige anklager er hovedsageligt involveret i straffesager – dette gælder både for sager i første instans og for ankesager.

Et retsmøde i forbindelse med en straffesag kræver, at der er rejst tiltale. Medmindre det drejer sig om småforbrydelser, er det den offentlige anklager, der rejser tiltale. I den efterfølgende retssag deltager en offentlig anklager på anklagemyndighedens side.

I sager i første instans skal den offentlige anklager læse anklageskriftet op. Han eller hun har ret til at afhøre den tiltalte og eventuelle vidner. Ved retsmødets afslutning vurderer den offentlige anklager under sin retsbelæring de faktiske og de retlige spørgsmål, og han eller hun anmoder om, at den tiltalte idømmes en bestemt straf eller løslades.

I denne forbindelse skal den offentlige anklager være upartisk og ikke kun tage hensyn til de belastende oplysninger, men også de oplysninger, der taler for den tiltaltes uskyld. Hvis den offentlige anklager vurderer, at en retsafgørelse skal prøves af faktiske eller retlige årsager, kan sagen ankes – også til fordel for den tiltalte.

Organisation

Den offentlige anklagemyndighed er hierarkisk opbygget. Det betyder, at embedsmændene hos den offentlige anklager skal følge deres overordnedes anvisninger.

På grund af det føderale system i Tyskland er der behov for at skelne mellem Forbundsrepublikkens kompetence og delstaternes kompetence.

Forbundsrepublikkens offentlige anklagemyndighed

Forbundsrepublikkens offentlige anklager, "Der Generalbundesanwalt beim Bundesgerichtshof" (rigsadvokaten ved Forbundsdomstolen), er den højeste anklagemyndighed inden for national sikkerhed i Forbundsrepublikken Tyskland. Han eller hun fungerer som offentlig anklager i alle sager om alvorlige forbrydelser mod staten, især sager af betydning for landets interne og eksterne sikkerhed (dvs. politisk motiverede forbrydelser, herunder især terrorhandlinger, landsforræderi og spionage).

Rigsadvokaten skal ligeledes retsforfølge personer, der har begået forbrydelser, som strider mod den internationale strafferet, og fremsætte bemærkninger til strafferetlige ankesager ved Forbundsdomstolen.

Rigsadvokaturen ved Forbundsdomstolen ledes af rigsadvokaten, som fører tilsyn med og udstikker retningslinjer for de offentlige anklagere, de offentlige senioranklagere og de offentlige anklagere ved rigsadvokaturen.

I modsætning til de offentlige anklagere i delstaterne overvåges rigsadvokaten ved Forbundsdomstolen af Forbundsrepublikkens justitsminister, som også udstikker retningslinjer for rigsadvokaten.

De offentlige anklagere i delstaterne

I alle andre tilfælde (normale forbrydelser) er den offentlige anklagemyndighed i den enkelte delstat ansvarlig for retsforfølgelse. Rigsadvokaten på forbundsniveau og den offentlige anklagemyndighed på delstatsniveau er særskilte organer, og der eksisterer derfor ikke noget hierarki mellem forbundsniveauet og delstatsniveauet.

Alle 16 delstater har ansvaret for deres egen anklagemyndighed, der er opbygget som følger:

Under hver delstatsret er der en offentlig anklager, som også er ansvarlig for underretterne i delstatsrettens myndighedsområde.

De offentlige anklagere overvåges af og modtager retningslinjer fra statsadvokaturen (Generalstaatsanwaltschaft) ved de kompetente Oberlandesgerichte, som selv modtager retningslinjer fra og overvåges af den enkelte delstats justitsminister.

Statsadvokaturen er ansvarlig for ankesager og kontrolprocedurer ved Oberlandesgerichte. Hvis en sådan procedure falder ind under Forbundsdomstolens kompetence, fungerer rigsadvokaten som offentlig anklager.

Du kan finde flere oplysninger om den offentlige anklagemyndighed under afsnittene om Link åbner i nyt vinduedomstolene og den offentlige anklagemyndighed på webstedet for Forbundsrepublikkens justitsministerium. Mange offentlige anklagemyndigheder har også deres eget websted, som kan findes på justitsportalerne for de respektive delstater.

Dommere

Organisation

Dommeres arbejde ved både forbunds- og delstatsdomstole reguleres af den tyske lov om dommere (Deutsches Richtergesetz). Der findes også forskellige bestemmelser i de respektive delstaters lovgivninger.

Delstatsdommere overvåges af den enkelte delstats justitsminister. Tilsynet med dommere ved Forbundsdomstolen, med undtagelse af dommere ved Forbundsforfatningsdomstolen, føres af den relevante forbundsminister.

Rolle og ansvarsopgaver

Juridiske dommere og lægdommere

Juridiske dommere leder forbunds- eller delstatsdomstole. Delstatsdommere leder de forskelle delstatsdomstole (underretter, delstatsretter eller Oberlandesgerichte). De fleste dommere er delstatsdommere.

Dommere ved Forbundsdomstolen behandler sager ved Forbundsforfatningsdomstolen, Forbundsdomstolen, Forbundsarbejdsretten, Forbundsskatteretten, Forbundssocialsikringsretten, Forbundsforvaltningsretten og Forbundspatentretten.

Ud over juridiske dommere anvendes der også lægdommere i straffesager. Dette er et ulønnet hverv, som borgere vælges til. I teorien kan dette ske uden den pågældende borgers samtykke. Kun i særlige tilfælde kan en borger fritages for denne pligt. Lægdommere sidder i underretten samt i afdelingen for straffesager og afdelingen for ungdomssager i delstatsretterne.

I princippet har lægdommere samme stemmerettigheder som juridiske dommere. Det betyder, at juridiske dommere og lægdommere sammen træffer afgørelse med hensyn til, om den tiltalte er skyldig eller ej, og hvilken straf han eller hun skal idømmes.

I henhold til lov om domstolsordningen (§ 36) sidder lægdommere for fem år ad gangen. Kun tyske statsborgere kan fungere som lægdommere (§ 31 i ovennævnte lov). Følgende statsborgere kan ikke komme i betragtning:

  • personer, som er under 25 år eller over 70 år ved tiltrædelse (§ 33 i ovennævnte lov)
  • personer, som ikke er bosat i den pågældende kommune
  • personer, som af helbredsgrunde er uegnet til hvervet
  • personer, som på grund af manglende tilstrækkelig beherskelse af det tyske sprog er uegnet til hvervet
  • personer, som formodentlig kommer i økonomiske vanskeligheder
  • personer, som er tidligere dømt eller er part i en verserende straffesag (§ 32 i ovennævnte lov).

Lægdommere er berettiget til diæter. Størrelsen af disse afhænger af bestemmelserne i lov om retlige godtgørelser (§ 55 i ovennævnte lov). De enkelte delstater forsyner lægdommerne med informationsbrochurer, der oplyser dem om deres pligter. Disse brochurer er også tilgængelige på internettet. Delstaterne sørger også for uddannelse af lægdommerne.

Ansatte i retsvæsenet (Rechtspfleger)

Ansatte i retsvæsenet hører under justitsministeriet. De opgaver, de udfører – som "den tredje statsmagts anden søjle" – henhører først og fremmest under den såkaldte frivillige retspleje (dvs. sager vedrørende arveforhold, bistand, familie og adoption, registrering i tingbogen, handelsregistret, andelsselskabsregistret og partnerskabsregistret, insolvens, sager vedrørende foreninger, ægtefællers ejendoms- og formueforhold, skibsregistret osv.), men de varetager ligeledes en række andre juridiske opgaver, f.eks. i forbindelse med betalingspåbud, retshjælp, tvangsfuldbyrdelser/beslaglæggelser, tvangsauktioner og tvangsadministration, opgørelse af sagsomkostninger, håndhævelse af straffe, i retssager ved forbundspatentdomstolen (Bundespatentgericht) og i internationale retlige forbindelser.

Ved underretterne er antallet af ansatte i retsvæsenet i dag allerede højere end antallet af dommere. De ansattes virkefelt er omfattet i lov om ansatte i retsvæsenet (Rechtspflegergesetz). Ved udøvelsen af deres opgaver og afgørelser er ansatte i retsvæsenet i lighed med dommere sagligt uafhængige og kun bundet af lov og ret. Deres afgørelser kan i hovedreglen påankes i henhold til de almindelige procesretlige forskrifter.

Juridiske databaser

Der findes følgende offentligt tilgængelige websteder om professionerne inden for retsvæsenet:

Der kan også hentes oplysninger på dommerforeningernes websteder, dvs. webstedet for Link åbner i nyt vindueden tyske dommersammenslutning eller Link åbner i nyt vinduesammenslutningen af ansatte i det tyske retsvæsen.

Advokater

Der er ca. 160 000 advokater i Tyskland. De skal have samme uddannelse som dommere og har ret til at rådgive og repræsentere deres klienter i alle retlige anliggender. De har alle ret til at udøve deres erhverv både inden- og udenretsligt; der findes ikke særlige procesadvokater i det tyske retssystem. Advokaterne har møderet for alle retter i Tyskland, medmindre det drejer sig om repræsentation i en civilretlig tvist, der er indbragt for Forbundsdomstolen, som har særlige regler for møderet.

Advokater er underlagt bestemmelserne i den tyske forbundslov om advokater (Bundesrechtsanwaltsordnung). Herudover fastlægger advokatstanden gennem selvforvaltning yderligere fagjuridiske regelsæt, nemlig adfærdskodeks for advokater (Berufsordnung für Rechtsanwälte) og adfærdskodeks for specialadvokater (Fachanwaltsordnung). Advokaternes aflønning reguleres i henhold til lov om advokatsalærer (Rechtsanwaltsvergütungsgesetz).

Advokaterne er organiseret i 27 regionale advokatsammenslutninger samt i advokatsammenslutningen ved Forbundsdomstolen. Sammenslutningerne er ansvarlige for godkendelse af advokater. Herudover er det bl.a. deres opgave at overvåge, at advokaterne overholder deres professionelle pligter.

Juridiske databaser

Link åbner i nyt vindueForbundsadvokatsammenslutningens websted indeholder omfattende oplysninger om advokatstanden. Derudover tilbyder den Link åbner i nyt vindueTysklands advokatsammenslutning (DAV), den største, frie interesseorganisation for tyske advokater, bred information om advokathvervet, også på engelsk og fransk.

I såvel Link åbner i nyt vindueden officielle advokatfortegnelse for hele Forbundsrepublikken, hvor alle advokater er anført (tilgængelig på tysk og engelsk), som i Link åbner i nyt vindueden tyske advokatoplysning kan man få hjælp til at finde en advokat.

Patentagent

Der er omkring 3 000 patentagenter i Tyskland. De har en afsluttet naturvidenskabelig eller teknisk universitetsuddannelse og en juridisk tillægsuddannelse. Deres beføjelser omfatter rådgivning og repræsentation inden for industriel ejendomsret (navnlig patenter, varemærker, ophavsretligt beskyttede design, mærker), især anmeldelse og overvågning heraf. De har ret til at repræsentere deres klienter ved det tyske patent- og varemærkekontor, forbundspatentretten og i særlige tilfælde Forbundsdomstolen. Ved delstatsretterne og Oberlandesgerichte har patentagenter kun ret til at tage stilling på vegne af deres klienter, de må ikke fremsætte begæringer.

Patentagenternes virksomhed er underlagt bestemmelserne i loven om patentagenter (Patentanwaltsordnung). Patentagenterne er organiseret i patentagentsammenslutningen.

Juridiske dataser

Oplysninger om de forskellige patentagenters aktiviteter kan findes på webstedet for Link åbner i nyt vinduepatentagentsammenslutningen. Her findes der også en fortegnelse over patentagenter.

Notarer

I Tyskland findes der for tiden knap 8 000 notarer, der som regel skal have den samme uddannelse som en dommer. De yder uafhængig, upartisk og objektiv rådgivning og service i vigtige retshandler og inden for den "frivillige retspleje". Deres vigtigste opgave er at dokumentere retsforløb.

På grund af Tysklands føderale struktur er der forskellige former for notarer. I de fleste delstater er arbejdet som notar et fuldtidshverv (Nurnotariat), men i nogle delstater er notarens arbejde en sekundær ydelse tilknyttet advokatfaget (Anwaltsnotariat). I Baden-Württemberg findes der også "forvaltningsnotarer" (indtil 2017). I alle tilfælde er det forvaltningsmyndighederne i de enkelte delstater, som beskikker og fører tilsyn med notarerne.

De fagjuridiske bestemmelser for notarer findes i forbundslov om notarer (Bundesnotarordnung). Notarernes gebyrer er fastsat ved lov (Kostenordnung).

Notarer er medlem af den relevante regionale notarsammenslutning.

Juridiske databaser

Webstedet for Link åbner i nyt vindueforbundsnotarsammenslutningen indeholder omfattende oplysninger om forskellige notarområder. På webstedet er der en liste over Link åbner i nyt vinduenotarer, som desuden er en hjælp, når man søger en notar. Oplysningerne kan hentes på tysk, engelsk, fransk og spansk.

Andre juridiske erhverv

Juridiske erhverv under lov om juridiske tjenester

Lov om juridiske tjenester (Rechtsdienstleistungsgesetz) gør det muligt for inkassatorer, pensionsrådgivere og juridiske rådgivere med særlig viden om udenlandsk lovgivning at tilbyde juridiske tjenester på udenretslige områder. Inkassatorer og pensionsrådgivere har i visse tilfælde også ret til at repræsentere deres klienter i retten. Virksomheden forudsætter registrering, som sker via retten efter ansøgning herom. Registreringen offentliggøres i registret over juridiske tjenester.

Disse juridiske rådgivere har ikke nogen lovbestemt pligt til at være medlem af en sammenslutning eller anden faglig organisation. Inkassatorer og pensionsrådgivere er delvis organiseret i fagforbund; de største organisationer er forbundsforbundet af tyske inkassovirksomheder, forbundsforbundet af tyske juridiske rådgivere og forbundsforbundet af pensionsrådgivere.

Juridiske databaser

Via den tyske justitsportal kan man se registret over juridiske tjenester samt listen over juridiske rådgivere og de retter, der varetager registreringer. På webstederne for Link åbner i nyt vindueforbundsforbundet af tyske inkassovirksomheder, Link åbner i nyt vindueforbundsforbundet af tyske juridiske rådgivere og Link åbner i nyt vindueforbundsforbundet af pensionsrådgivere kan man finde mange uddybende oplysninger.

Organisationer, der gratis tilbyder juridiske tjenesteydelser

I Tyskland tilbyder en række velgørende institutioner (i overensstemmelse med §§ 6 og 8 i lov om juridiske tjenesteydelser) gratis juridisk rådgivning. Nogle af de vigtigste er:

Relevante links

Link åbner i nyt vindueForbundsrepublikkens og delstaternes justitsportal

Link åbner i nyt vindueForbundsrepublikkens justitsministerium

Link åbner i nyt vindueDen Tyske Forbundsrepubliks justitsministerium

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet i Hamborg

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet i Berlin

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet i Bayern

Link åbner i nyt vindueDen tyske dommersammenslutning

Link åbner i nyt vindueTysklands advokatsammenslutning

Link åbner i nyt vindueOfficiel forbundsfortegnelse over advokater

Link åbner i nyt vindueTysklands advokatsammenslutning

Link åbner i nyt vindueTysklands advokatsammenslutnings informationsservice

Link åbner i nyt vinduePatentagentsammenslutning

Link åbner i nyt vindueFortegnelse over notarer

Link åbner i nyt vindueForbundsrepublikkens notarsammenslutning

Informationspunkt for registrerede udbydere af juridiske tjenesteydelser

Forbundsrepublikkens arbejdstagersammenslutning

Link åbner i nyt vindueCaritas

Link åbner i nyt vindueDiakonie

Link åbner i nyt vindueCentral social tjeneste for jøder i Tyskland

Tysk Røde Kors

Link åbner i nyt vindueDer Paritätische – sammenslutning af socialorganisationer


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 04/04/2013