Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Juridiske erhverv - Frankrig

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: fransk er allerede oversat.

Dette afsnit indeholder en oversigt over de forskellige juridiske erhverv.


Juridiske erhverv

De juridiske erhverv - indledning

Retsembedsmændene (les magistrats)

Organisation

Retsembedsmændene i Frankrig omfatter dommere og anklagere. Dommerne benævnes ofte "magistrats du siège", mens de offentlige anklagere benævnes "magistrats du parquet".

Dommerne afgør tvister, som de får forelagt, mens anklagerne som repræsentanter for samfundet indleder retsforfølgelsen til håndhævelse af loven. Retsembedsmændenes statut er underlagt bekendtgørelse nr. 58-1270 af 22. december 1958 om lov om retsembedsmændenes statut. Ifølge bekendtgørelsen kan enhver retsembedsmand i løbet af sin karriere blive udnævnt til dommer eller anklager. Dette kaldes princippet om dommerstandens enhed (paragraf 1), og er blevet bekræftet af forfatningsrådet (conseil constitutionnel), bl.a. ved dets afgørelse af 11. august 1993. Retsembedsmændene er medlemmer af retsmyndigheden, der garanterer privatlivets fred, jf. forfatningens paragraf 66. Der er dog visse forskelle mellem deres statutter, idet dommerne ikke er underlagt en øvre myndighed og er garanteret sikkerhed i ansættelsen, dvs. at de ikke kan flyttes til en ny stilling uden at have givet deres samtykke.

Størstedelen af retsembedsmændene rekrutteres via udvælgelsesprøver. For at få adgang til den indledende prøve, som er åben for studerende, skal ansøgerne have et eksamensbevis fra en uddannelse af mindst fire års varighed efter afsluttet studentereksamen (svarende til en mastergrad). De ansøgere, der består udvælgelsesprøven, udnævnes til dommerfuldmægtige (auditeurs de justice) og optages på Dommer- og Anklagerskolen (Ecole nationale de la magistrature, ENM). Det er desuden muligt at blive rekrutteret direkte. Efter endt uddannelse udnævnes de ved dekret til dommerfuldmægtige i en retskreds.

Retscheferne (chefs de juridiction) (retsformand og offentlig anklager) og den øverste myndighed for domstolen (chefs de cours) (retspræsident og statsadvokat) har udover deres retslige beføjelser også visse administrative beføjelser (f.eks. fordeling af retsmøder).

Den 1. januar 2013 fandtes der 8 090 retsembedsmænd, hvoraf 7 769 sad ved domstolene.

Det øverste råd for retsembedsmænd (Conseil supérieur de la magistrature)

Forfatningens paragraf 65 fastsætter bestemmelserne vedrørende det øverste råd for retsembedsmænd. Forfatningsloven af 23. juli 2008 ændrede rådets sammensætning og beføjelser (for så vidt angår udpegelser), og har gjort det muligt for almindelige borgere at indbringe sager for rådet. Den franske præsident er således ikke længere medlem af rådet.

Det dommerkollegium, der behandler spørgsmål vedrørende dommere, ledes af præsidenten for kassationsretten (cour de cassation). Det består bl.a. af 5 dommere og en anklager, et medlem af statsrådet (conseil d'Etat), som udpeges af dette, en advokat samt seks kvalificerede personer, der hverken er medlem af parlamentet, de juridiske domstole eller forvaltningsdomstolene. Den franske præsident, formanden for nationalforsamlingen og formanden for senatet udpeger hver to kvalificerede personer.

Det dommerkollegium, der behandler spørgsmål vedrørende anklagere, ledes af statsadvokaten ved kassationsretten. Det består bl.a. af fem anklagere og en dommer samt af ovennævnte medlem af statsrådet, advokat og seks kvalificerede personer.

Det øverste dommerkollegium, der behandler spørgsmål vedrørende dommere, foreslår dommerkandidater til kassationsretten samt kandidater til hvervet som præsident for appeldomstolen og for førsteinstansretten for større sager. De øvrige dommere udnævnes ved samstemmende udtalelse.

Dette dommerkollegium fungerer som disciplinærråd for dommere. I sådanne situationer omfatter det foruden de tidligere nævnte medlemmer også den dommer, der sidder i det dommerkollegium, der behandler sager vedrørende anklagere.

Det øverste dommerkollegium vedrørende anklagere udtaler sig om udnævnelser af anklagere. Det udtaler sig også om disciplinære sanktioner. I disse tilfælde omfatter det udover de i forfatningens paragraf 65, stk. 3, nævnte medlemmer også den dommer, der sidder i det dommerkollegium, der behandler spørgsmål vedrørende dommere.

Anklagemyndigheden (Ministère public)

Organisation

Anklagemyndigheden er repræsenteret ved anklagerne (magistrats du parquet), som er ansvarlige for at sikre samfundets interesser under anvendelse af loven.

Med undtagelse af anklagemyndigheden ved kassationsretten, som har sin egen status, er anklagemyndigheden inddelt i en pyramideformet struktur og underlagt justitsministeriet. Paragraf 30 i strafferetsplejeloven (code de procédure pénale) bestemmer, at justitsministeren gennemfører regeringens politik vedrørende sagsanlæggelse. Vedkommende sørger for, at bestemmelserne anvendes ensartet og på hele det franske territorie. Med henblik herpå fastsætter justitsministeren nogle generelle retningslinjer for anklagemyndigheden.

Statsadvokaten (procureur de la République) er ved hver enkelt førsteinstansret for større sager (tribunal de grande instance) chef for anklagemyndigheden bestående af flere offentlige anklagere. Statsadvokaten fordeler opgaverne og tjenesterne mellem de assisterende anklagere, viceanklagere og stedfortrædere. Statsadvokaten er selv underlagt statsadvokaten ved kassationsretten (procureur général).

Bortset fra den hierarkiske opdeling er anklagemyndigheden udelelig: anklagemyndighedens repræsentant har ikke brug for bemyndigelse fra sin overordnede for at kunne handle, og alle handlinger forpligter hele anklagemyndigheden.

Funktioner og opgaver

Anklagemyndigheden har overvejende strafferetlige beføjelser. Den leder efterforskningen og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre retsforfølgelse af lovovertrædelser. Derudover tager den stilling til det videre forløb i strafferetlige sager med udgangspunkt i "opportunitetsprincippet" (f.eks. indledning af en retslig efterforskning, henvisning af sagen til en domstol eller henlæggelse af sagen). Den deltager i høringer, hvor den frit fremsætter mundtlige bemærkninger (til sagens faktiske omstændigheder, den sigtedes karakter og til straffen), som den skønner relevante for at sikre, at retsvæsenet fungerer efter hensigten. Den er også ansvarlig for fuldbyrdigelse af straffen.

Endelig er den ansvarlig for beskyttelsen af udsatte mindreårige, og den har visse civilretlige opgaver i forbindelse med bl.a. personers civilstand (f.eks. ændring af civilstand), administrative opgaver (f.eks. udskænkningssteder, pressen, direkte markedsføring …) og handelsretlige opgaver (f.eks. kollektiv bobehandling).

Dommernes funktioner og opgaver er beskrevet i afsnittet om de almindelige domstole.

Lægdommere (Juges non professionnels)

Dommere ved nærdomstolen (Juge de proximité)

Embedet blev oprettet ved loven om retsvæsenets opbygning og forvaltning af 9. september 2002, suppleret ved lov nr. 2005-47 af 26. januar 2005. De udnævnes ved dekret efter samstemmende udtalelse fra det øverste råd for retsembedsmænd (Conseil supérieur de la magistrature, CSM) for en periode på 7 år, der ikke kan forlænges. De er med visse forbehold underlagt den status, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 58-1270 af 2. december 1958.

De udøver visse dommerfunktioner ved de juridiske domstole. I forbindelse med civilretlige spørgsmål er de kompetente til at behandle personlige sager eller sager vedrørende løsøre for beløb op til 4 000 EUR, medmindre førsteinstansretten har materiel kompetence. I forbindelse med strafferetlige spørgsmål er de kompetente til at behandle lovovertrædelser i 1.-4. kategori, fungere som bisiddere ved kriminalretten og stadfæste ikke-frihedsberøvende afgørelser.

Den 1. januar 2013 fandtes der 452 dommere ved nærdomstolen.

Medlemmer af arbejdsretten (Conseillers de prud'hommes)

Medlemmerne af arbejdsretten vælges hvert 5. år. Udvælgelsen foregår i kollegier (arbejdsgivere og arbejdstagere) og i sektorer (landbrug, industri, handel, ledelse og øvrige aktiviteter) med en forholdsmæssig repræsentation uden stemmesplittelse eller præferencestemme. Medlemmerne skal være franske statsborgere over 21 år og må ikke have været genstand for umyndiggørelse, rettighedsfrakendelse eller inhabilitet for så vidt angår deres borgerlige rettigheder.

Alle arbejdstagere og arbejdsgivere over 16 år, som udøver en erhvervsaktivitet eller er i lære, eller som ufrivilligt er arbejdsløse, har stemmeret.

Bisiddere ved retten for socialsikringsspørgsmål

De udpeges for en periode på 3 år af præsidenten for appelretten med udgangspunkt i en liste, der inden for hver retskreds opstilles af regionaldirektøren for ungdom, sport og social samhørighed, efter forslag fra de mest repræsentative faglige organisationer.

Bisiddere ved retten for tvister vedrørende tab af arbejdsevne

De udpeges for en periode på 3 år af præsidenten for appelretten i den pågældende retskreds med udgangspunkt i en liste, der opstilles af regionaldirektøren for ungdom, sport og social samhørighed, efter forslag fra de mest repræsentative faglige organisationer.

Bisiddere ved ungdomsretten

De udpeges for en periode på 4 år af justitsministeren. De udvælges på basis af deres kvalifikationer og den interesse, de har udvist i spørgsmål vedrørende unge, ud fra en liste, som er opstillet af præsidenten for appelretten.

Bisiddere ved den paritetiske jordbrugsret

Retten består af et lige antal ejere af landbrugsjord og forpagtere, som vælges af dem, de repræsenterer, i en periode på 6 år med udgangspunkt i en valgliste udarbejdet af borgmestrene efter forslag fra nævnet for udarbejdelse af valglister.

Dommere ved handelsretten (juges consulaires)

Dommerne er frivillige forretningsdrivende, der vælges af andre forretningsdrivende.

De vælges i to trin, jf. paragraf L. 723-1 til L. 723-14 og R. 723-1 til R. 723-31 i handelsloven.

De vælges af en vælgerforsamling bestående af nuværende og tidligere dommere samt af repræsentanter fra erhvervslivet. Sidstnævnte er selv erhvervsdrivende, som vælges for en periode på 5 år, og udelukkende har mandat til at vælge dommere til handelsretten.

Dommerne ved handelsretten vælges til et første mandat på 2 år og derefter til mandater på 4 år. De kan dog højest vælges til fire på hinanden følgende mandater. Efter fire mandater kan handelsdommeren ikke genvælges i et år.

Der afholdes valg til handelsretten hvert år i de første to uger af oktober i alle de retskredse, hvor der er et ledigt sæde.

Justitssekretærer (Greffiers)

Justitssekretæren er specialist i retsprocesserne. Vedkommende bistår dommeren med dennes embedshandlinger og har ansvar for at bekræfte og attestere retsafgørelser i de tilfælde, hvor det i henhold til loven er påkrævet, for at de er gyldige.

Justitssekretæren er dommerens bisidder og bistår denne med udarbejdelsen af sagsakter og dokumentationssøgning. Vedkommende kan desuden have til opgave at modtage og formidle oplysninger til offentligheden samt at undervise på den nationale skole for retsmedarbejdere (Ecole nationale des greffes).

Justitssekretærens opgaver ligger overvejende i retternes forskellige afdelinger. Afhængigt af rettens størrelse og dens organisation kan justitssekretæren få overdraget ledelsesansvar og fungere som leder af justitskontoret, vicechef eller afdelingschef.

Advokater

Advokaterne er jurister, som udøver et liberalt og selvstændigt erhverv. Bestemmelserne om deres status er primært fastsat i lov nr. 71-1130 af 31. december 1971 om reform af den juridiske stand og visse juridiske erhverv samt i dekret nr. 91-1197 af 27. november 1991 om organisering af advokaterhvervet. Lov nr. 90-1259 af 31. december 1990 om ændring af loven fra 1971 og dens gennemførelsesdekreter oprettede en ny status for advokaterhvervet ved at sammenlægge advokaterhvervet og hvervet som juridisk rådgiver.

I den daglige udøvelse af sit erhverv har advokaten to opgaver, nemlig rådgivning og forsvar af sine klienter.

Ifølge bestemmelserne i paragraf 4, stk. 1, i lov af 31. december 1971 har advokater næsten fået eneret til at bistå og repræsentere parterne, udfærdige processkrifter og procedere ved domstole og alle retslige eller disciplinære myndigheder.

Advokaterhvervet er ikke organiseret i en national sammenslutning, idet advokaterne ønsker at bevare en ligelig repræsentation af alle advokatstande (barreaux). Der findes 161 advokatsammenslutninger i Frankrig og de oversøiske områder. Disse er tilknyttet førsteinstansretten for større sager og ledes af en advokatformand (bâtonnier) og et disciplinærudvalg, som har til opgave at behandle alle spørgsmål vedrørende udøvelsen af hvervet og sikre, at advokaterne opfylder deres pligter, og at deres rettigheder beskyttes.

Landsrådet for advokater (Conseil national des barreaux, CNB), som blev oprettet ved loven af 31. december 1990 (paragraf 15) er en almennyttig forening med status som juridisk person, der repræsenterer advokatstanden over for de offentlige myndigheder og sikrer harmoniseringen af bestemmelser og praksis for erhvervet.

Landsrådet for advokater har et websted, der giver alle gratis adgang til oplysninger om organisering af advokaterhvervet, aktuelle spørgsmål om erhvervet samt en fortegnelse over alle advokater, der er medlem af de franske advokatsammenslutninger. De fleste større advokatsammenslutninger har deres eget websted, som er gratis og frit tilgængeligt. Adressen kan findes i fortegnelsen på landsrådets websted.

Advokater ved statsrådet (conseil d'Etat) og kassationsretten (cour de cassation) har en særlig status: de er retsembedsmænd og udpeges ved dekret af justitsministeren, og de har eneret til at repræsentere parter ved de øverste retter, når det er nødvendigt. Deres status er overvejende fastsat i bekendtgørelsen af 10. september 1817, som indførte en advokatstand ved statsrådet og kassationsretten, i dekret nr. 91-1125 af 28. oktober 1991 om betingelserne for adgang til advokaterhvervet samt i dekret nr. 2002-76 af 11. januar 2002 om ordensreglerne for advokaterhvervet.

Antallet af advokater ved statsrådet og kassationsretten er fastsat til 60 siden en bekendtgørelse af 10. juli 1814. I betragtning af udviklingen i antallet af tvister ved de to instanser og af hensyn til god retspleje giver dekretet af 22. april 2009 dog justitsministeren mulighed for ved en afgørelse at oprette nye advokatstillinger ved statsrådet og kassationsretten.

Advokater ved statsrådet og kassationsretten danner en selvstændig advokatstand, der ledes af en formand og et råd bestående af 11 medlemmer. Denne instans fører tilsyn med den faglige disciplin og repræsenterer standen udadtil.

Disse oplysninger kan findes på webstedet for Link åbner i nyt vindueadvokatsammenslutningen ved statsrådet og kassationsretten.

Findes der en database for området?

Der findes en database, som forvaltes af landsrådet for advokater, og som er oprettet på baggrund af fortegnelsen over advokater, der er opført på medlemslisterne for hver advokatsammenslutning i Frankrig.

Er der gratis adgang til disse oplysninger?

Der er gratis adgang til webstedet for Link åbner i nyt vindueLandsrådet for advokater.

Notarer

Organisation

Notarer er offentligt beskikkede embedsmænd, der udnævnes ved bekendtgørelse af justitsministeriet. De udfører imidlertid deres arbejde inden for rammerne af et liberalt erhverv. Bestemmelserne om deres status er overvejende fastsat i loven af 25. Ventôse An XI, bekendtgørelse nr. 45-2590 af 2. november 1945 og dekret nr. 45-01117 af 19. december 1945 om notarerhvervets organisation, dekret nr. 73-609 af 5. juli 1973 om uddannelsen til notar og betingelser for adgang til erhvervet samt dekret nr. 78-262 af 8. marts 1978 om fastsættelse af notarsalærer.

Notarerhvervet er organiseret i sammenslutninger på departementsplan samt i regionalråd, som bl.a. sørger for, at notarerne overholder kravene til faglig disciplin i den pågældende retskreds. Notarerne er på nationalt plan repræsenteret af det øverste råd for notarer (Conseil supérieur du notariat).

Ud over at repræsentere notarerne over for de offentlige myndigheder har det øverste råd for notarer også til opgave at forebygge og mægle i faglige tvister mellem notarer fra forskellige regionalråd. Link åbner i nyt vindueDet øverste råd for notarer har et websted med gratis adgang, der indeholder oplysninger om erhvervet samt en fortegnelse over notarer og sammenslutninger på departementsplan og regionalt plan.

Funktioner og opgaver

Notarer har beføjelse til at udstede officielt bekræftede dokumenter, der kan fuldbyrdes uden forudgående retsafgørelse.

De rådgiver ligeledes privatpersoner og virksomheder, uanset om der skal udfærdiges dokumenter eller ej, og kan desuden intervenere i sager vedrørende formueforvaltning og ejendomstransaktioner.

Andre juridiske erhverv

Fogeder/stævningsmænd (Huissiers de justice)

Fogeder/stævningsmænd er offentligt beskikkede embedsmænd, der udnævnes ved bekendtgørelse af justitsministeriet. De udfører imidlertid deres arbejde inden for rammerne af et liberalt erhverv. Bestemmelserne for deres status er fastsat i loven af 27. december 1923, bekendtgørelse nr. 45‑2592 af 2. november 1945, dekret nr. 56-222 af 29. februar 1956 og dekret nr. 75-770 af 14. august 1975.

De har som de eneste ret til at forkynde retlige dokumenter og fuldbyrde retsafgørelser samt eksigible dokumenter. De kan også udfærdige tilstandsrapporter enten på anmodning fra enkeltpersoner eller en domstol. Endvidere kan de optræde som mediatorer, formueforvaltere eller forsikringsagenter, forudsat at de har meddelt deres regionale sammenslutning og statsadvokaten ved appelretten i deres pågældende retskreds herom.

Fogeder/stævningsmænd aflønnes for deres embedshandlinger i civil- og handelsretlige sager med et fast salær, som er fastsat i dekret nr. 96-1080 af 12. december 1996.

Erhvervet repræsenteres af sammenslutninger på departementsplan og regionalt plan i hver retskreds. Hele standen repræsenteres af en national sammenslutning, som udreder tvister mellem fogeder/stævningsmænd i forskellige sammenslutninger. Link åbner i nyt vindueDen nationale sammenslutning for fogeder og stævningsmænd (chambre nationale des huissiers de justice) har et websted med gratis adgang, der indeholder oplysninger om erhvervet samt en fortegnelse over fogeder og stævningsmænd.

Andre retsmedarbejdere

I handelsretterne har man justitssekretærer ved handelsretterne (greffiers de tribunaux de commerce), som er offentligt beskikkede embedsmænd, der hovedsageligt bistår medlemmerne af handelsretten ved retsmøder og præsidenten for handelsretten med alle dennes administrative opgaver. De leder justitskontoret og fører tilsyn med handels- og selskabsregistret (registre du commerce et des sociétés), samt registre og sagsakter ved retten. De udsteder bekræftede genparter, opbevarer rettens segl og de beløb, der deponeres i sekretariatet, udfærdiger dokumenter fra justitskontoret og tager sig af andre formalia inden for deres ansvarsområder.

Bestemmelserne for erhvervet er fastsat i artikel L.741-1 til R.741-1 i handelsloven (code de commerce).

De repræsenteres af det nationale råd for justitssekretærer ved handelsretten (conseil nationale des greffiers des tribunaux de commerce), som er en almennyttig forening med status som juridisk person og har til formål at beskytte erhvervets kollektive interesser. Rådet tilrettelægger uddannelsen og videreuddannelsen af justitssekretærer ved handelsretten og andre ansatte og afholder eksamener og praktiske uddannelseskurser. Link åbner i nyt vindueNationalrådet for justitssekretærer ved handelsretten har et websted, der indeholder alle disse og flere oplysninger.

Juridiske rådgivere/erhvervsjurister

Erhvervet som juridisk rådgiver (conseiller juridique) blev sammenlagt med advokaterhvervet ved lov nr. 90-1259 af 31. december 1990.

Erhvervet som erhvervsjurist (juristes d'entreprise) er ikke underlagt en specifik regulering.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueDe juridiske erhverv


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 21/10/2013