Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Juridiske erhverv - Sverige

Dette afsnit giver et overblik over de juridiske erhverv i Sverige.

Anklagere
Dommere
Advokater
Notarer
Andre juridiske erhverv


Juridiske erhverv

Juridiske erhverv – indledning

Anklagere

Organisation

Den offentlige anklagers kontor omfatter Link åbner i nyt vindueden svenske anklagemyndighed og Link åbner i nyt vindueden svenske myndighed for økonomisk kriminalitet. Begge myndigheder henhører direkte under regeringen (justitsministeriet). Anklagemyndigheden ledes af rigsadvokaten, og myndigheden for økonomisk kriminalitet ledes af en generaldirektør. Rigsadvokaten er den øverste anklager og er ansvarlig for og leder af anklagemyndigheden.

Rigsadvokaten har ansvar for den retlige udvikling, aktiviteterne i Link åbner i nyt vinduehøjesteret og administrative opgaver. Statsadvokaten (överåklagare) er under rigsadvokaten ansvarlig for anklagemyndigheden inden for bestemte områder. De offentlige anklagere udnævnes af rigsadvokaten og organiseres i distrikter og anklageafdelinger, hvor distriktsanklagere (kammaråklagare) arbejder. Nogle distriktsanklagere er specialiseret inden for bestemte områder. Der findes 32 offentlige anklageafdelinger. Desuden findes der tre internationale og fire nationale anklageafdelinger, som behandler bestemte sager. Chefen for en anklageafdeling kaldes chefanklager.

Alle anklagere i anklagemyndigheden er selvstændige i deres beslutningsproces, dvs. at en overordnet anklager ikke kan bestemme, hvordan en underordnet anklager skal træffe sine afgørelser i en sag, som vedkommende har ansvaret for. For at blive anklager skal man være svensk statsborger. For at opnå ansættelse som anklager skal man endvidere have en svensk juridisk kandidateksamen samt have udført notarietjänstgöring, dvs. have arbejdet to år som notar ved en byret (tingsrätt) eller regionsret (länsret). En svensk juridisk kandidateksamen sidestilles under visse betingelser med en juridisk uddannelse i et andet nordisk land. Anklageren arbejder først som anklageraspirant i ni måneder under tilsyn af en vejleder. Derefter gennemgår anklageren en grunduddannelse på to år samtidig med sit daglige anklagerarbejde, inden han/hun udnævnes til distriktsanklager (kammaråklagare).

I Stockholm, Göteborg og Malmö er der særlige udviklingscentre, som ledes af en statsadvokat (överåklagare). Udviklingscentrenes vigtigste funktion er udvikling af metodisk og retlig viden inden for forskellige strafferetlige områder og forvaltning af viden inden for deres ansvarsområder. Retlig opfølgning og tilsyn hører ligeledes til centrenes opgaver. Udviklingscentrene behandler f.eks. alle klager over anklagemyndighedens afgørelser.

Rolle og opgaver

Anklagemyndigheden har tre hovedopgaver:

  • at efterforske forbrydelser
  • at beslutte, hvorvidt der skal rejses en straffesag
  • at møde for retten.

Anklageren leder forundersøgelsen, når en person med rimelig grund mistænkes for en forbrydelse, som ikke er af enkelt beskaffenhed. Anklageren kan også i andre tilfælde lede en forundersøgelse, hvis der er en særlig årsag til det. Anklageren har pligt til at lede og udføre forundersøgelsen på bedste vis. I sager om mindre alvorlige forbrydelser står politiet for forundersøgelsen fra start til slut.

I de sager hvor anklageren står for forundersøgelsen, skal politiet bistå anklagemyndigheden i forbindelse med efterforskningen. Anklageren følger efterforskningen løbende og tager stilling til, hvilke undersøgelser og beslutninger der er behov for. Når forundersøgelsen er færdig, tager anklageren stilling til, om der skal rejses tiltale eller ej. Dette gælder også for de forundersøgelser, som politiet har ansvaret for.

En anden vigtig del af anklagerens arbejde er at forberede sager og møde for retten. Anklagerens beslutning om at rejse tiltale og dennes beskrivelse af forbrydelsen danner ramme for straffesagen og betyder, at sagen går i gang. De fleste anklagere bruger en eller to dage i retten om ugen.

Rigsadvokaten er den eneste offentlige anklager, som er berettiget til at indlede og føre en sag ved højesteret. Han eller hun er dog berettiget til at udnævne en viceanklager ved rigsadvokatens kontor eller udpege en offentlig anklager til at repræsentere rigsadvokaten ved højesteret.

Juridiske databaser

Yderligere oplysninger om anklagere kan findes på Link åbner i nyt vindueanklagemyndighedens websted, som er offentligt tilgængeligt.

Dommere

Organisation

Faste dommere udnævnes af regeringen efter indstilling fra et uafhængigt statsligt nævn (Domarnänmden). I princippet kan en fast dommer kun afskediges under de omstændigheder, der er fastsat i den svenske grundlov (regeringsformen).

For at blive dommer skal man være svensk statsborger. For at kunne udøve dommervirksomhed skal man endvidere have bestået en svensk juridisk kandidateksamen. En svensk juridisk kandidateksamen sidestilles under visse betingelser med en juridisk uddannelse i et andet nordisk land. De fleste faste dommere ansættes som rådmänd i byretter eller forvaltningsretter eller som hovrättsråd eller kammarrätsråd. Lederen af en landsret eller en kammerret kaldes præsident (president), og lederen af en byret eller en forvaltningsret kaldes en lagman. Dommerne ved højesteret og den højeste forvaltningsret kaldes justitieråd.

Mange af dem, der udnævnes til faste dommere, har fulgt en bestemt karrierevej, hvor de efter deres kandidateksamen har arbejdet to år som fuldmægtig ved en byretPDF(329 Kb)sv eller fuldmægtig ved en forvaltningsretPDF(281 Kb)sv , og derefter har søgt om at blive fuldmægtig ved en landsret eller en kammerret (hovrätts- eller kammarrätsfiskal). Efter mindst et års tjeneste i en af disse domstole, vender fuldmægtigen tilbage for at gøre tjeneste ved en byret eller en forvaltningsret i mindst to år. Derefter følger mindst ét års tjeneste ved en landsret eller kammerret, hvor aspiranten gør tjeneste som retsassessor (hovrättsassessor eller kammarrätsassessor). Efter gennemført og godkendt dommeruddannelse udnævnes vedkommende til assessor. Dommerfuldmægtige og assessorer er eksempler på ikke-faste dommere. Derudover er flere konciperende juristerPDF(280 Kb)sv og referenterPDF(281 Kb)sv beskæftiget ved domstolene.

Alle byretter, landsretter, forvaltningsretter og kammerretter har en række lægdommere (nämndemän) tilknyttet. Lægdommerne udnævnes for en periode på fire år af:

  • kommunfullmäktige i de kommuner, der hører under en byrets stedlige kompetence
  • landstingsfullmäktige i de regioner, der hører under en forvaltningsrets, kammerrets eller landsrets stedlige kompetence.

Ved afstemninger i forbindelse med rettens rådslagninger har hver lægdommer en stemme.

Juridiske databaser

Yderligere oplysninger om dommere og lægdommere findes på Link åbner i nyt vinduede svenske domstoles websted og navnlig webstedet for Link åbner i nyt vinduedet svenske dommerforbund.

De juridiske erhvervs organisation: jurister

Advokater

Efter svensk lovgivning er det kun medlemmer af Link åbner i nyt vindueSveriges advokatsamfund, som må bære titlen "advokat". For at blive medlem skal man bl.a.:

  • have bopæl i Sverige eller et andet land i Den Europæiske Union, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller Schweiz
  • have bestået de samme eksamener som dem, der kræves for at blive dommer – dvs. i Sverige en juridisk kandidateksamen
  • have mindst tre års erfaring med kvalificeret juridisk arbejde og udøve dette arbejde på ansøgningstidspunktet
  • have bestået advokatsamfundets advokateksamen
  • anses for at være redelig og for i øvrigt at være egnet til at udøve advokatvirksomhed.
  • Der gælder særlige regler for ansøgere fra andre EU- eller EØS-lande og fra Schweiz, som opfylder uddannelseskravene for at blive advokat i deres eget land.
  • Beslutninger vedrørende ansøgninger om medlemskab træffes af advokatsamfundets bestyrelse.
  • Sveriges advokatsamfund blev grundlagt på privat initiativ i 1887 og fik officiel status, da den nuværende retsplejelov trådte i kraft i 1948. Advokatsamfundet har over 4 700 medlemmer.
  • Advokatsamfundet er underlagt bestemmelserne i retsplejeloven og sine egne vedtægter, som fastsættes af regeringen. Advokatsamfundet er en privatretlig sammenslutning og har følgende formål:
  • at bevare høje etiske og professionelle standarder inden for erhvervet
  • at følge udviklingen på retsområdet og bestræbe sig på at sikre, at advokatsamfundets erfaring udnyttes
  • at varetage medlemmernes almindelige erhvervsmæssige interesser og fremme samarbejde og konsensus blandt medlemmerne.
    Advokatsamfundet udfører desuden visse offentligretlige funktioner. Det har forvaltningsopgaver i medfør af retsplejeloven og fungerer dermed som offentlig myndighed, navnlig i disciplinærsager.
    Den lovgivning, som advokatsamfundet er underlagt, har til formål at sikre en høj kvalitet i den bistand og rådgivning, som ydes til dem, der søger juridisk rådgivning. Det fremgår af retsplejeloven, at praktiserende advokater har pligt til at overholde fagetik og er underlagt advokatsamfundets og justitsministerens tilsyn. Advokater er underlagt advokatsamfundets disciplinærråd. Hvis disciplinærrådet finder, at en advokat har tilsidesat god advokatskik, kan det beslutte at pålægge advokaten en disciplinær straf.

Juridiske databaser

Yderligere oplysninger findes på webstedet forLink åbner i nyt vindueSveriges advokatsamfund.

Juridiske repræsentanter/rådgivere

Der er ikke noget krav om, at en juridisk repræsentant skal være advokat, men retten skal finde repræsentanten egnet. I princippet er det imidlertid kun advokater, der kan beskikkes som offentlige forsvarere.

Notarer

Organisation

Ud over notarius publicus (se nedenfor) findes der ingen særlige notarer af denne slags i Sverige.

Notarius publicus er en person, som udpeges af Link åbner i nyt vindueregionsforvaltningsrådet. For at blive notarius publicus skal man være jurist, have kendskab til det svenske sprog og i øvrigt være fundet egnet.

Rolle og opgaver

Juridiske databaser

Der er intet register og/eller websted for dette erhverv, som er tilgængeligt for offentligheden.

Yderligere oplysninger om notarius publicus kan imidlertid fås på visse regionsforvaltningsråds websteder. Notarius publicus' funktion er at hjælpe offentligheden med forskellige forhold, herunder at:

  • bekræfte underskrifter, kopier, oversættelser og andre oplysninger vedrørende indholdet af dokumenter
  • møde i retten som vidne i visse sager
  • føre tilsyn med lodtrækninger
  • udarbejde erklæringer om observationer efter kontroller eller undersøgelser
  • modtage erklæringer om omstændigheder af retlig eller økonomisk karakter og afgive erklæringer til tredjeparter
  • bekræfte, at en myndighed eller person er kompetent til at udføre forskellige opgaver
  • udfærdige attester i henhold til Haagkonventionen af 5. oktober 1961 om afskaffelse af kravet om legalisering af udenlandske offentlige dokumenter (apostille).

Juridiske databaser

Der er intet register og/eller websted for dette erhverv, som er tilgængeligt for offentligheden.

Yderligere oplysninger om notarius publicus kan imidlertid fås på visse regionsforvaltningsråds websteder.

Andre juridiske erhverv

Link åbner i nyt vindueFogedretten (Kronofogdemyndigheten) er ansvarlig for inddrivelse af gæld og tvangsfuldbyrdelse af andre forpligtelser. En foged (kronofogde) er ansat af denne myndighed og er eksempelvis ansvarlig for at sikre, at inddrivelsen sker på lovlig vis. I Sverige findes der en uddannelse til foged. Det er en betingelse for at blive optaget på uddannelsen, at man har bestået juridisk kandidateksamen eller en tilsvarende eksamen, og at man er notariemeriterad. Sidstnævnte krav kan også anses for opfyldt, hvis man har gennemgået et lignende praktikforløb, eller der kan gives dispensation fra dette krav.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 20/02/2017