Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Underholdspligt - Estland

Den originale sprogudgave af denne side estisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: engelsk er allerede oversat.

INDHOLDSFORTEGNELSE

Europæisk Retligt Netværk for civil- og handelssager

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

I den estiske forfatning er underholdspligten defineret som en families forsørgelsespligt over for de familiemedlemmer, der har brug for hjælp.

Underholdsbidraget er et beløb, der pålægges af retten, og som generelt udbetales periodisk i form af penge. I visse tilfælde kan retten på begæring af en underholdsberettiget person afsige kendelse om, at et underholdsbidrag skal betales i form af et engangsbeløb. En person, der har underholdspligt over for et mindreårigt barn, kan, hvis der foreligger en gyldig grund hertil, kræve at få lov til at opfylde sin underholdspligt på anden vis end ved udbetaling af penge.

Forpligtelsen til at betale underholdsbidrag til en person, der har brug for hjælp, påhviler som hovedregel vedkommendes forældre/bedsteforældre og børn/børnebørn, hvilket indebærer at der er gensidig forsørgelsespligt mellem et voksent barn, dets forældre og bedsteforældre. Ægtefæller har indbyrdes pligt til at forsørge deres familie ved hjælp af deres arbejde og formue, herunder aktiviteter, der har til formål at dække de udgifter, som er forbundet med den fælles husholdning, og de almindelige og ekstraordinære udgifter, som enten ægtefællen eller børnene måtte have. Underholdspligten over for en person, der har brug for hjælp, kan ligeledes udvides til at omfatte en fraskilt ægtefælle eller en person, som den underholdspligtige ikke er gift med, men som vedkommende har et barn med.

Underholdsbidrag er et beløb, som en forælder til et mindreårigt barn betaler, særlig hvis den pågældende forælder ikke bor sammen med barnet eller ikke deltager i barnets opvækst. En fraskilt ægtefælle til en person, der har brug for hjælp, har først og fremmest pligt til at betale underholdsbidrag, hvis den trængende person efter skilsmissen og som følge af ansvaret for barnets forsørgelse ikke formår at være selvforsørgende, eller hvis vedkommende har brug for hjælp af alders- eller helbredsmæssige årsager. En person, der har et barn med en anden person, som har brug for hjælp, har pligt til at betale underholdsbidrag i 12 uger efter barnets fødsel og ligeledes efterfølgende, hvis vedkommende har brug for hjælp af helbredsmæssige årsager, der kan henføres til barnets opvækst, graviditeten eller fødslen.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Myndighedsalderen er 18 år, og personer under 18 år er mindreårige. Et mindreårigt barn er berettiget til børnebidrag, og det er først og fremmest barnets forældre, der har pligt til at forsørge barnet, idet ansvaret fordeles ligeligt mellem forældrene. Et barn, der er fyldt 18 år, og som fortsat er under uddannelse på grundskoletrinnet eller i udskolingen på en grundskole, en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse, er ligeledes underholdsberettiget, men kun indtil det fyldte 21. år.

Andre slægtninge i opstigende eller nedstigende linje, der ikke er i stand til at forsørge sig selv, er underholdsberettigede, hvis det fastslås, at de har brug for hjælp.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

En forælder til et mindreårigt barn kan blive pålagt en underholdspligt. Hvis den pågældende forælder ikke frivilligt betaler underholdsbidraget, kan der indgives en begæring til retten om betaling af underholdsbidrag. For at ansøge om underholdsbidrag kan der enten indgives en begæring til retten om anvendelse af hasteproceduren i sager om betalingspåbud i forbindelse med børnebidrag eller nedlægges en påstand (om underholdspligt) ved retten. Der opkræves intet retsgebyr ved indgivelse af krav om børnebidrag til mindreårige børn.

Hasteproceduren i sager om betalingspåbud er en forenklet procedure, hvor betalingen af underholdsbidraget kun kan pålægges, forudsat at sagen omhandler betaling af børnebidrag til et mindreårigt barn, at navnet på den forælder, der har underholdspligt, er anført på barnets fødselsattest, at børnebidraget højst udgør 200 EUR pr. måned, og at den anden forælder ikke gør indsigelse mod betalingen af børnebidraget. Hvis betingelserne for udstedelsen af betalingspåbuddet ikke er opfyldt, skal der for at få tilkendt børnebidrag nedlægges påstand herom ved den amtsdomstol, der har kompetence i den retskreds, hvor barnet har bopæl.

Der er yderligere oplysninger om hasteproceduren i sager om betalingspåbud vedrørende krav om børnebidrag til mindreårige børn Link åbner i nyt vindueher. Den blanket, der skal anvendes, når der nedlægges påstand om betaling af børnebidrag, findes Link åbner i nyt vindueher.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Mindreårige børn er underholdsberettigede. Da mindreårige har begrænset retsevne, er det barnets juridiske repræsentant, dvs. forældremyndighedsindehaveren, der på barnets vegne nedlægger påstand ved retten. Hvis der er udpeget en værge for barnet, skal sagen anlægges af barnets værge i dennes egenskab af barnets juridiske repræsentant.

Myndige voksne nedlægger selv påstand om underholdspligt.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Anmodninger til retten om tvangsfuldbyrdelse af en persons underholdspligt over for et mindreårigt barn behandles som en sag om underholdspligt. I sager om underholdspligt skal der nedlægges påstand ved den amtsdomstol, der har kompetence i den retskreds, hvor barnet bor. Hvis barnet bor i udlandet, anlægges sagen ved den bidragspligtiges hjemting. Hvis den bidragspligtige bor i udlandet, anlægges sagen ved den bidragssøgendes hjemting.

Der kan ligeledes nedlægges påstand om betaling af underholdsbidrag i henhold til hasteproceduren i sager vedrørende betalingspåbud (se spørgsmål 3).

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

For at få tilkendt børnebidrag ved retten skal man anlægge sag, hvilket ikke nødvendigvis skal ske med en advokats eller andet mellemleds mellemkomst. Retten afsiger kendelse om betaling af underholdsbidrag med virkning fra den dato, hvor sagen blev anlagt, men retten kan ligeledes med udgangspunkt i sagen afsige kendelse om betaling af underholdsbidrag med tilbagevirkende kraft op til et år inden søgsmålstidspunktet.

Blanketten vedrørende påstand om betaling af børnebidrag findes Link åbner i nyt vindueher.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Der opkræves ingen retsgebyr for anlæggelse af sager om fuldbyrdelse af en underholdspligt over for et mindreårigt barn eller for prøvelse af en anmodning om anvendelse af hasteproceduren i sager vedrørende et betalingspåbud ved krav om børnebidrag.

Man kan ansøge om statslig juridisk bistand eller retshjælp til dækning af sagsomkostningerne.

Med hensyn til statslig juridisk bistand udpeges en bistandsadvokat af den estiske advokatsammenslutning. Advokatens opgave er at repræsentere og rådgive den pågældende person under sagen. Der kan ydes statslig juridisk bistand til personer, der som følge af deres økonomiske situation er ude af stand til selv at betale for advokatbistand på det tidspunkt, hvor de har behov herfor, eller som kun kan betale delvist for denne bistand eller i rater, eller hvis økonomiske situation ville resultere i en fjernelse af eksistensgrundlaget efter betaling af den juridiske bistand. Selv om en person modtager statslig juridisk bistand, har vedkommende stadig pligt til selv at betale andre sagsomkostninger.

Personer, der som følge af deres økonomiske situation er ude af stand til at betale disse omkostninger, eller som kun kan betale en del af omkostningerne eller i rater, kan anmode om statslig retshjælp til dækning af sagsomkostningerne. Der skal også være tilstrækkelig grund til at antage, at der vil blive givet medhold i den sag, som ansøgeren påtænker at anlægge.

Ansøgningsskemaet vedrørende retshjælp til fysiske personer og meddelelsen vedrørende ansøgerens og dennes familiemedlemmers personlige og økonomiske situation findes Link åbner i nyt vindueher.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Retten kan i forbindelse med angivelsen af beregningsgrundlaget for børnebidraget bestemme, at børnebidraget til et mindreårigt barn skal erlægges i form af et fast eller variabelt beløb. Som hovedregel afsiger domstolene kendelse om, at udbetalingen af underholdsbidrag skal ske månedligt. Det månedlige børnebidrag til et enkelt barn skal imidlertid mindst udgøre halvdelen af den mindsteløn pr. måned, som den estiske regering har fastsat (mindstebidraget udgjorde således 177,50 EUR pr. barn i 2014 og 195 EUR i 2015). Hvis der foreligger en gyldig grund herfor, kan retten ikke desto mindre sænke underholdsbidraget til under den af staten fastsatte mindsteløn pr. måned. Et eksempel på en gyldig grund kan i dette tilfælde være en forælders uarbejdsdygtighed eller den bidragspligtiges forsørgelsespligt over for andre.

Hvis der foreligger en gyldig grund, kan den bidragspligtige kræve at få lov til at opfylde sin underholdspligt på anden vis. Forældrene kan indbyrdes indgå en detaljeret aftale om, hvordan underholdspligten over for et barn skal opfyldes, og beslutte, hvordan og med hvilke intervaller der skal betales børnebidrag.

Børnebidraget fastsættes med udgangspunkt i barnets behov og hidtidige livsstil. Et barns hidtidige livsstil afhænger af forældrenes rådighedsbeløb. I tilfælde af ændring af betingelserne for betaling af underholdsbidrag kan enhver af parterne anlægge sag ved en domstol med påstand om forhøjelse eller sænkning af underholdsbidraget. Det statslige retsgebyr vedrørende sager om ændring af underholdsbidraget beregnes på grundlag af værdien af sagens genstand og af det beløb, som underholdsbidraget skal forhøjes med.

Hvis ændringen imødekommes, kan underholdsbidraget som hovedregel ændres med virkning fra det tidspunkt, hvor afgørelsen træffes, dvs. at forfaldne underholdsbidrag, der ikke er blevet betalt, ikke kan ændres.

I Estland ændres størrelsen af underholdsbidraget automatisk, hvis det af retten fastsatte underholdsbidrag er knyttet til den mindsteløn pr. måned, som regeringen har fastsat, og hvis denne mindsteløn ændres. Mindstelønnen pr. måned er oplyst Link åbner i nyt vindueher.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Som hovedregel betales underholdsbidrag som et periodisk beløb. En person, der har underholdspligt over for et mindreårigt barn, kan, hvis der foreligger en gyldig grund, kræve at få lov til at opfylde sin underholdspligt på anden vis. Underholdsbidraget erlægges i form af et børnebidrag, som en forælder til et mindreårigt barn betaler, særlig hvis den pågældende forælder ikke bor sammen med barnet eller ikke deltager i barnets opvækst. Underholdsbidrag betales forud hver kalendermåned. Selv om barnet er den underholdsberettigede, skal bidraget som hovedregel betales til den anden forælder. Underholdsbidraget kan udbetales direkte til barnet, hvis forældrene er enige herom, eller hvis dette er bestemt i en retsafgørelse.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis en retsafgørelse om underholdspligt har fået virkning eller er genstand for øjeblikkelig fuldbyrdelse, men den anden forælder misligholder forpligtelsen, skal man henvende sig til fogeden. Hvis den underholdspligtige ikke betaler det i afgørelsen fastsatte beløb inden for den fastsatte frist, træffer fogeden på den underholdsberettigedes begæring foranstaltninger med henblik på at beslaglægge den underholdspligtiges aktiver. Hvis den underholdspligtiges aktiver skal beslaglægges, skal retsafgørelsen forelægges for fogeden ledsaget af en begæring om tvangsfuldbyrdelse. Begæringen om tvangsfuldbyrdelse skal indeholde oplysninger om den underholdspligtige og dennes aktiver (bopæl, kontaktoplysninger, kendte oplysninger om aktiver). Hvis den underholdsberettigede ønsker, at fogeden udtømmer alle lovens muligheder for at inddrive gælden, skal det anføres i begæringen om tvangsfuldbyrdelse, at den underholdsberettigede anmoder om udlæg i den underholdspligtiges faste ejendom, løsøre og rettigheder. I tvangsfuldbyrdelsessager har børnebidrag forrang for andre krav, og der kan beslaglægges aktiver af større værdi til dækning af underholdskrav.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

En person frigøres for sin underholdspligt, hvis vedkommende i lyset af sine andre forpligtelser og økonomiske forhold er ude af stand til at betale underholdsbidrag til en anden person, uden at det går ud over den underholdspligtiges egen evne til selvforsørgelse. Uanset det ovenstående kan forældre dog ikke frigøres for underholdspligten over for egne mindreårige børn. Retten kan ligeledes frigøre en underholdspligtig (skyldner) for vedkommendes underholdspligt, afkorte den periode, hvor der skal betales underholdsbidrag, eller sænke underholdsbidraget, hvis det er dybt urimeligt at kræve en sådan pligt opfyldt, hvis f.eks. den underholdsberettigede er selvforskyldt afhængig af økonomisk bistand.

Der kan med højst et års tilbagevirkende kraft fremsættes krav om erstatning som følge af manglende betaling af underholdsbidrag og misligholdelse af en forpligtelse. Forældelsesfristen for betaling af underholdsbidrag som led i en underholdspligt er tre år for hver enkelt forpligtelse. Forældelsesfristen beregnes fra slutningen af det kalenderår, hvor det krav, der er omfattet af pligten, kan gøres gældende. En underholdspligt er en personlig forpligtelse, der ophører ved den underholdsberettigedes eller underholdspligtiges død, om end der er undtagelser med hensyn til beløb, der er betalt forud eller modregnet.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Centralmyndigheden for grænseoverskridende tvister om underholdspligt er justitsministeriet. Den afdeling i justitsministeriet, der behandler grænseoverskridende tvister om underholdspligt, er kontoret for internationalt retligt samarbejde under afdelingen for kriminalpolitik.

Der kan ansøges om Link åbner i nyt vinduestatslig juridisk bistand ved indgivelse af et underholdskrav til retten. Der er ingen særlige organisationer eller myndigheder, der yder bistand i forbindelse med underholdskrav, som fremsættes i Estland.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

En forælder til et barn er berettiget til at ansøge om statsligt underholdsbidrag fra socialforsikringsnævnet (Sotsiaalkindlustusamet). Dette underholdsbidrag er en midlertidig statslig ydelse, der udbetales til eneforsørgende forældre, der opdrager barnet alene. Staten udbetaler underholdsbidrag på vegne af den forælder, der ikke betaler bidrag, og inddriver på et senere tidspunkt pengene fra den ikke-betalende forælder. Det statslige underholdsbidrag udbetales til en person i forbindelse med rettens behandling af en sag om underholdspligt. For at få tildelt det statslige underholdsbidrag skal den pågældende person anmode retten om betaling af underholdsbidrag i medfør af enten hasteproceduren i sager om betalingspåbud eller i en retssag.

Det statslige underholdsbidrag udbetales i højst 90 dage. Dagstaksten for det statslige underholdsbidrag er 1/3 af børnebidraget (3,20 EUR i 2014), og det statslige underholdsbidrag udbetales kun én gang.

Yderligere oplysninger om ansøgning om underholdsbidrag findes på denne Link åbner i nyt vindueside.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Justitsministeriets kontor for internationalt retligt samarbejde kan bistå med at anmode om underholdsbidrag i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009.

Personer, der agter at ansøge om underholdsbidrag i et andet land, skal indgive en ansøgning om indledning af en sag om underholdspligt til Estlands justitsministeriums kontor for internationalt retligt samarbejde og til det pågældende lands kompetente myndighed. Ansøgningen vedlægges en kopi af barnets/børnenes fødselsattest eller af en retsafgørelse om etablering af faderskab. Hvis faderskabet ikke er etableret, anføres dette i den ansøgning, som fremsendes til det andet land.

Ansøgningsskemaet findes her.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Det estiske justitsministeriums kontor for internationalt retligt samarbejde kan kontaktes telefonisk på +372 6 208 183, +372 6 208 186 og +372 6 208 190, eller pr. e-mail: Link åbner i nyt vinduecentral.authority@just.ee.

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

For at sikre den mest smidige behandling af en ansøgning om underholdsbidrag bedes ansøgeren kontakte den relevante myndighed i sit hjemland, som herefter tager kontakt til Estlands justitsministerium.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Se svar på spørgsmål 16.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Den Europæiske Union, som Estland har været medlem af siden den 1. maj 2004, har ratificeret Haagerprotokollen af 2007.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Se svar på spørgsmål 18.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

I grænseoverskridende sager i Den Europæiske Union, som omhandler ansøgninger om underholdsbidrag, er der i medfør af forordningen adgang til statslig juridisk bistand og statslig retshjælp. Dette sikrer, den pågældende person repræsenteres i sagen af en sagkyndig med den relevante juridiske kompetence, og at personen har adgang til klage og domstolsprøvelse som følge af, at sagsomkostningerne dækkes. Af reglerne om statslig juridisk bistand og retshjælp fremgår det, at den nationale lovgivning finder anvendelse, medmindre andet er anført i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009.

De samme garantier, der finder anvendelse på personer i Estland, gælder i princippet for personer, der er bosiddende i andre EU-medlemsstater. Når det drejer sig om grænseoverskridende sager om underholdsbidrag, tilbyder centralmyndigheden, dvs. justitsministeriets kontor for internationalt retligt samarbejde, adgang til såvel juridisk bistand og rådgivning samt statslig juridisk bistand og retshjælp i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 og, hvis det drejer sig om forhold, der ikke er omhandlet i forordningen, i henhold til den nationale lovgivning.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Der er oprettet en centralmyndighed, og justitsministeriet behandler sager vedrørende grænseoverskridende retligt samarbejde. Justitsministeriets kontor for internationalt retligt samarbejde kan bistå personer, der agter at anmode om underholdsbidrag i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 4/2009, og kontoret fører sager vedrørende internationale anmodninger om juridisk bistand.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 16/10/2017