Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Ægtefællers formueforhold - Slovenien

1 Findes der i denne medlemsstat en lovbestemt ordning om formueforholdet mellem ægtefæller? Hvad foreskriver den?

Ja.

Formueforholdet mellem ægtefæller er reguleret af den slovakiske familielov (Družinski zakonik Republike Slovenije – DZ).

Den legale formueordning mellem ægtefæller finder anvendelse på ægtefællerne, medmindre de opretter en ægtepagt om en anden formueordning. I så fald gælder den aftalte formueordning for ægtefællerne.

Under den legale formueordning mellem ægtefæller er ægtefællernes fælles formue omfattet af en ordning med formuefællesskab, og ægtefællernes egen formue er omfattet af en ordning med særeje.

2 Hvordan kan ægtefæller tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold? Hvilke formelle krav er der i dette tilfælde?

Ægtefæller eller kommende ægtefæller kan oprette en ægtepagt. En ægtepagt er en aftale mellem ægtefæller om en anden formueordning end den legale formueordning.

De kan ligeledes aftale de øvrige formueretlige forhold under ægteskabet og i tilfælde af skilsmisse i ægtepagten. Aftaler mellem ægtefæller om rettigheder og forpligtelser skal indgås i form af et notardokument. Den aftalte formueordning mellem ægtefællerne gælder for ægtefællerne fra det tidspunkt, hvor ægtepagten indgås, medmindre de aftaler andet. En ægtepagt indgået af kommende ægtefæller træder i kraft på tidspunktet for ægteskabets indgåelse eller på en senere dato efter ægteskabets indgåelse som fastsat i ægtepagten. Ægtepagten indføres i registret over ægtepagter. Hvis ægtepagten ikke indføres i registret over ægtepagter, anses den legale formueordning for at finde anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne og i deres forbindelser med tredjemand.

Inden ægtepagten indgås, er ægtefællerne forpligtet til at underrette hinanden om deres formueforhold, da ægtepagten ellers kan anfægtes.

3 Er der begrænsninger for, hvordan ægtefæller kan tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold?

Nej. Inden ægtepagten indgås, er ægtefællerne dog forpligtet til at underrette hinanden om deres formueforhold, da ægtepagten ellers kan anfægtes.

4 Hvilke retsvirkninger har skilsmisse, separation eller ægteskabsopløsning for formueforholdet mellem ægtefællerne?

Ægtefællernes fælles formue skal deles, hvis ægteskabet opløses.

Hvis ægtepagten, hvori ægtefællerne fravælger den legale formueordning, ikke indeholder bestemmelser om, hvordan den fælles formue skal deles, deles det efter reglerne for den legale formueordning mellem ægtefæller, medmindre ægtefællerne aftaler andet. Bodelingen foretages på grundlag af situationen, da ægtepagten fik retsvirkning.

Ægtefællernes fælles formue deles i princippet i to lige store boslodder, men ægtefællerne har mulighed for at dokumentere, at de har bidraget til den fælles formue på forskellig vis. Der tages ikke hensyn til ubetydelige forskelle i ægtefællernes bidrag til den fælles formue.

Når ægtefællernes boslodder er blevet aftalt eller fastsat, kan ægtefællerne aftale, hvordan aktiverne skal deles. Ved bodelingen kan de ligeledes aftale at blive ejere af aktiverne i fællesskab i forhold til deres boslodder.

5 Hvilke konsekvenser har det for formueforholdet mellem ægtefællerne, hvis en af dem afgår ved døden?

Den ene ægtefælles død berører ikke det formueretlige forhold mellem ægtefællerne.

Den afdøde ægtefælles formue overdrages ved arv.

6 Hvilken myndighed har kompetence til at træffe afgørelse i en sag vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller?

Domstolene har kompetence til at afgøre tvister vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller.

7 Hvilke virkninger har formueforholdet mellem ægtefæller for retsstillingen mellem en ægtefælle og en tredjepart?

Ægtefællernes fælles forpligtelser er de forpligtelser, som efter de almindelige regler gælder for begge ægtefæller, de forpligtelser, som er opstået i forbindelse med formuefællesskabet, og den ene ægtefælles forsørgerpligt over for den anden ægtefælle eller familie. Ægtefællerne hæfter solidarisk for disse forpligtelser med deres fælles formue og med deres personlige formue.

En ægtefælle kan kræve godtgørelse fra den anden ægtefælle for det, ægtefællen har betalt for meget i forhold til sin andel af forpligtelsen, ved opfyldelsen af den fælles forpligtelse.

Ægtefællens personlige forpligtelser er de forpligtelser, som ægtefællen har påtaget sig før indgåelsen af ægteskabet, og de forpligtelser, som ægtefællen påtager sig efter indgåelsen af ægteskabet, men som ikke udgør ægtefællernes fælles forpligtelser som omhandlet i artikel 82 i familieloven (Družinski zakonik Republike Slovenije).

Ægtefællen hæfter for personlige forpligtelser med sin egen formue og med sin andel af den fælles formue.

Hvis ægtepagten ikke indføres i registret over ægtepagter, anses den legale formueordning for at finde anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne og i deres forbindelser med tredjemand.

8 En kort beskrivelse af proceduren for opdeling, herunder deling, fordeling og afvikling, af formueforholdet mellem ægtefæller i denne medlemsstat.

Ægtefællernes fælles formue skal deles, hvis ægteskabet opløses. Under ægteskabet kan den fælles formue fordeles efter aftale mellem ægtefællerne eller på den ene ægtefælles anmodning.

Sådanne aftaler skal også omfatte ægtefællernes aftale om omfanget af den fælles formue. Hvis ægtepagten, hvori ægtefællerne fravælger den legale formueordning, ikke indeholder bestemmelser om, hvordan den fælles formue skal deles, deles det efter reglerne for den legale formueordning mellem ægtefæller, medmindre ægtefællerne aftaler andet. Bodelingen foretages på grundlag af situationen, da ægtepagten fik retsvirkning.

Den enkelte ægtefælles gæld og fordringer i tilknytning til den fælles formue fastsættes inden fastsættelsen af ægtefællens boslod.

Ægtefællerne kan selv nå til enighed om værdien af deres andele af den fælles formue, eller også kan retten træffe afgørelse herom på den ene ægtefælles anmodning.

Ægtefællernes fælles formue deles i princippet i to lige store boslodder, men ægtefællerne har mulighed for at dokumentere, at de har bidraget til den fælles formue på forskellig vis. Der tages ikke hensyn til ubetydelige forskelle i ægtefællernes bidrag til den fælles formue.

I sager vedrørende den enkelte ægtefælles andel i den fælles formue tager retten hensyn til alle aspekter af deres situation, navnlig den enkelte ægtefælles indkomst, den bistand, som den ene ægtefælle har ydet den anden, omsorg for og opfostring af børn, udførelse af husligt arbejde, vedligeholdelsen af aktiver og enhver anden form for arbejde med og deltagelse i forvaltningen, sikringen og værdiforøgelsen af de fælles aktiver.

Når ægtefællernes boslodder er blevet aftalt eller fastsat, kan ægtefællerne aftale, hvordan aktiverne skal deles. Ved bodelingen kan de ligeledes aftale at blive ejere af aktiverne i fællesskab i forhold til deres boslodder.

Hvis ægtefællerne ikke kan blive enige om, hvordan de skal dele deres formue, fordeles den af retten efter reglerne for deling af ægtefællernes fælles formue.

Ved delingen af den fælles formue kan ægtefællen få ret til at udtage genstande, som ægtefællen anvender i sit erhverv eller til andre aktiviteter, eller som gør ægtefællen i stand til at skabe en indtægt, fra sin andel.

Det samme gælder genstande, der udelukkende er bestemt til den ene ægtefælles personlige brug, og som ikke indgår i ægtefællens personlige formue.

9 Hvilken procedure og hvilke dokumenter eller oplysninger kræves der normalt for at registrere fast ejendom?

Skifteretten (zemljiškoknjižno sodišče) afgør, hvorvidt registreringen kan foretages, på grundlag af dokumentation for retsgrundlaget for erhvervelsen af den ret, der skal registreres, som opfylder de øvrige betingelser i lovgivningen.

Denne dokumentation er opregnet i artikel 40, stk. 1, i tinglysningsloven (zakon o zemljiški knjigi, ZKK-1).


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 09/11/2020