Mediation i medlemsstaterne

Mægling befinder sig på forskellige udviklingstrin i medlemsstaterne. I nogle medlemsstater findes der omfattende love eller procedureregler for mægling. I andre har de lovgivende organer kun vist begrænset interesse for at fastsætte regler om mægling. Der findes dog medlemsstater, der har en solid mæglingskultur, som overvejende bygger på selvregulering.


Flere og flere tvister indbringes for retten. Som konsekvens heraf er der ikke bare længere ventetider på at få løst en tvist, sagsomkostningerne er også steget til et sådant niveau, at de ofte ikke står i rimeligt forhold til tvistens værdi.

Mægling er i de fleste tilfælde hurtigere og derfor billigere end almindelige retlige procedurer. Dette gælder især i lande, hvor der i retssystemet findes en stor ophobning af uafsluttet arbejde, og hvor en gennemsnitlig retlig procedure varer flere år.

Derfor er der trods stor spredning i områder og metoder inden for mægling i EU en stigende interesse for at bilægge tvister på denne måde som et alternativ til afgørelse i retten.

Vælg det relevante lands flag for at få detaljerede nationale oplysninger.


Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.

Sidste opdatering: 18/01/2019

Mediation i medlemsstaterne - Belgien

Den originale sprogudgave af denne side fransk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Hvorfor ikke løse en konflikt gennem mediation i stedet for at anlægge en retssag? Der er tale om en alternativ konfliktløsningsmetode, hvor en mediator hjælper parterne med at nå til enighed. I Belgien bifalder staten og de professionelle jurister mediation.


Hvem kontakter man?

Forbundskommissionen for mediation.

Forbundskommissionen for mediation ikke selv udfører mediation, men regulerer den branchen og vedligeholder en liste over godkendte mediatorer.

Kommissionens sekretariat leverer oplysningerne på Link åbner i nyt vinduenederlandsk og på Link åbner i nyt vinduefransk. Den kan kontaktes via Link åbner i nyt vinduee-mail og på nedenstående adresse:

SPF Justice
Commission fédérale de médiation
Rue de la Loi, 34
1000 Bruxelles
Tlf.: (+32) 2 224 99 01
Fax: (+32) 2 224 99 07

Forbundskommissionen for mediation garanterer (som følge af godkendelsen af mediatorerne) for mediationens kvalitet og forløb.

Listen over mediatorer ligger på Link åbner i nyt vinduenederlandsk og på Link åbner i nyt vinduefransk.

Hvornår anvendes mediation?

Mediation er tilladt inden for:

  • civilret (herunder familietvister)
  • handelsret
  • arbejdsret
  • Der findes også mediation inden for straffesager og erstatningssager, men disse områder henhører ikke under forbundskommissionen for mediations kompetence.

Det område, hvor mediation anvendes hyppigst, er civilret, navnlig familiesager.

Skal der følges særlige regler?

Brugen af mediation er et frivilligt valg, som parterne træffer, og der er ingen sanktioner, hvis det mislykkes.

I henhold til de nyeste bestemmelser inden for familieret er dommeren forpligtet til at underrette parterne om eksistensen af og mulighederne med mediation.

Der findes en "adfærdskodeks" for mediatorer på Link åbner i nyt vinduenederlandsk og på Link åbner i nyt vinduefransk.

Information og uddannelse

Der findes mange oplysninger på webstedet på Link åbner i nyt vinduenederlandsk og på Link åbner i nyt vinduefransk om de forskellige aspekter af mediation (mediationens forløb, udgifter, adresser osv.).

For fagfolk (Le coin des professionnels)

Denne del af webstedet indeholder oplysninger om godkendelseskriterier og uddannelseskrav for mediatorer.

Forbundskommissionen for mediation har fastsat regler for uddannelsen af mediatorer, men selve uddannelsen udbydes af den private sektor.

Programmet omfattet et fælles forløb på 60 timer, der er fordelt på mindst 25 timers teoretisk uddannelse og mindst 25 timeres praktisk uddannelse.

  • Det fælles forløb dækker de generelle mediationsprincipper (etik/filosofi), gennemgang af de forskellige alternative konfliktløsningsmetoder, gældende lovgivning, sociologiske og psykologiske aspekter og mediationsprocessen.
  • De praktiske øvelser vedrører de forskellige emneområder, og gennem rollespil udvikles evnen til at forhandle og kommunikere.

Ud over denne fælles del findes der særlige programmer for de enkelte mediationstyper (mindst 30 timer fordelt på teoretisk uddannelse og praktiske øvelser).

Der findes særlige programmer inden for familiemediation, mediation i civil- og handelssager og social mediation.

Godkendelseskriterier

  • godkendelseskriterier for mediatorer
  • retningslinjerne for indgivelse af en ansøgning om godkendelse som mediator er baseret på loven af 21. februar 2005
  • fortegnelse over krav til godkendelse som mediator (Word)

Kriterier for uddannelse/efteruddannelse

Grunduddannelse

  • Beslutning af 1. februar 2007 om godkendelsesbetingelser og -procedurer for uddannelsescentre og godkendte mediatoruddannelser (PDF)
  • Mediatoruddannelser, der er godkendt af forbundskommissionen for mediation

Efteruddannelse

  • Beslutning af 18. december 2008 om krav til godkendte mediatorer vedrørende efteruddannelse og godkendelseskriterier for uddannelsesprogrammer på området

Adfærdskodeks

  • Adfærdskodeksen for godkendte mediatorer (Word)

Klagebehandling

  • Beslutning om proceduren for fratagelse af godkendelse, fastsættelse af sanktioner i henhold til adfærdskodeksen og proceduren for anvendelse af disse sanktioner

Hvad koster mediation?

Mediation er ikke gratis. Mediatorens honorarer er genstand for en aftale mellem mediatoren og parterne. De er ikke fastsat ved lov. Normalt betaler parterne hver deres halvdel af honorarerne.

Det er muligt for en part at få tilskud til betaling af honoraret til en mediator, hvis den pågældende har beskedne indtægter, og hvis mediatoren er godkendt.

Kan en mediationsaftale fuldbyrdes?

I henhold til Link åbner i nyt vindueEU-direktiv 2008/52/EF skal man kunne kræve tvangsfuldbyrdelse af en skriftlig aftale, der er resultatet af en mediation. Medlemsstaterne meddeler, hvilke retter eller andre myndigheder der er kompetente til at behandle sådanne anmodninger. Belgien har endnu ikke indsendt disse oplysninger.

Men i henhold til artikel 1733 og 1736 i retsplejeloven kan man få en mediationsaftale stadfæstet af en dommer, hvorved den bliver autentisk og eksigibel. Hvad det formelle angår, bliver aftalen dermed til en dom.

Der findes et alternativ til stadfæstelsen. Det er muligt at få indskrevet mediationsaftalen i et notarialiterdokument hos en notar. Aftalen gøres også på denne måde autentisk og eksigibel, uden at man behøver at forelægge den for en dommer. Denne mulighed foreligger kun, hvis parterne er enige.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueForbundsretsvæsenet

Link åbner i nyt vindueForbundskommissionen for mediation


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 06/08/2019

Mediation i medlemsstaterne - Bulgarien

Den originale sprogudgave af denne side bulgarsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

I stedet for at gå rettens vej kan det være en god idé at forsøge at løse en tvist gennem mægling. Mægling er en foranstaltning til alternativ tvistbilæggelse, hvor parterne i en tvist bistås af en mægler med henblik på at nå til enighed. Regeringen og retsvæsenets aktører i Bulgarien er bevidst om fordelene ved mægling.


Hvem kontakter man?

Bulgariens justitsministerium har oprettet et mæglerregister, der udgør en del af det centrale register over nonprofitforetagender, som tilbyder nyttige tjenesteydelser.

Via Link åbner i nyt vinduejustitsministeriets websted er der adgang til:

På hvilket område er mægling mulig og/eller mest brugt?

Det er muligt at anvende mægling inden for mange områder af loven. Disse områder er dog ikke reguleret eller begrænset af lovgivningen. Indtil nu har de fleste registrerede mæglere specialiseret sig i handels- og virksomhedsmægling.

Skal der følges særlige regler?

Det er fuldstændig frivilligt, om man vil anvende mægling. Selv om mægling er et alternativ til tvistbilæggelse uden at gå rettens vej, er mægling ikke en forudsætning for at kunne anlægge en sag ved retten.

Der findes ikke nogen specifik adfærdskodeks for mæglere. Der findes dog bestemmelser om etiske standarder i loven om mægling og forordning nr. 2 af 15. marts 2007, der fastsætter betingelserne og processerne for godkendelse af organisationer, som tilbyder mægling.

Information og uddannelse

Organisationer, der tilbyder uddannelse af mæglere, er fra den private sektor.

Emner på uddannelsesseminarer omfatter retsforfølgning og etiske regler for mægleres adfærd samt den procedure, der er fastsat i loven om mægling og forordning nr. 2 af 15. marts 2007.

Hvad koster mægling?

Mægling er ikke gratis. Betalingen aftales mellem mægleren og de involverede parter.

Kan en aftale, der er opnået ved mægling, fuldbyrdes?

I henhold til Link åbner i nyt vinduedirektiv 2008/52/EF (der skal tilskynde til og fremme mægling som en alternativ form for bilæggelse af grænseoverskridende tvister i EU) skal det være muligt at anmode om, at indholdet af en skriftlig aftale, der er indgået efter mægling, gøres eksigibelt.

Medlemsstaterne meddeler dette til domstolene og andre myndigheder, der er kompetente til at modtage sådanne anmodninger.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueMæglerregister

Link åbner i nyt vindueMæglerregister (søgning)


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 17/12/2018

Mediation i medlemsstaterne - Tjekkiet

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: tjekkisk er allerede oversat.

Hvorfor ikke løse en tvist ved mediation i stedet for at gå til domstolene?

Dette er en alternativ tvistbilæggelsesordning, hvor en mediator hjælper parterne i tvisten med at nå til enighed. Fordelen ved mediation er, at der spares tid ved at bruge denne tvistbilæggelsesordning (sammenlignet med en langvarig retssag) og ofte også penge (sammenlignet med omkostningerne til en retssag).


Hvem kontakter man?

Link åbner i nyt vindueTilsyns- og mediationstjenesten i Tjekkiet er det centrale organ, der er ansvarligt for mediation mellem lovovertræderen og offeret i straffesager med henblik på at bearbejde følgerne af lovovertrædelsen. Tjenesten hører under Justitsministeriet.

Ved mediation i civile sager kan du kontakte en af de mediatorer, der tilbyder sådanne tjenester. Kontaktoplysninger for mediatorer, der arbejder i Tjekkiet, kan findes på forskellige websteder ved at indtaste søgeordet "mediation".

En liste over mediatorer findes f.eks. på webstedet for den tjekkiske mediatorforening, den tjekkiske advokatsammenslutning og den tjekkiske sammenslutning for voldgifts- og mediationsprocedurer. Kontaktoplysninger for den tjekkiske tilsyns- og mediationstjeneste, der handler inden for de relevante distriktsdomstoles områder, findes på tjenestens websted. En liste over mediatorer, der er registreret i Justitsministeriet i overensstemmelse med lov nr. 202/2012 om mediation, offentliggøres snarest.

En række ikke-statslige organisationer og enheder arbejder med mediation.

På hvilke områder er mediation mulig og/eller mest brugt?

Mediation kan anvendes inden for alle retsområder, medmindre det ikke er tilladt i henhold til lovgivningen. Det omfatter familieret, handelsret og strafferet. I henhold til retsplejeloven kan retsformanden, hvis det er praktisk og hensigtsmæssigt, bestemme, at sagens parter skal afholde et indledende møde på tre timer med en mediator. I sådanne tilfælde kan sagen suspenderes i op til tre måneder.

Skal der følges særlige regler?

Ja, mediation er underlagt lov nr. 202/2012 om mediation og i straffesager lov nr. 257/2000 om Den Tjekkiske Republiks tilsyns- og mediationstjeneste.

Oplysning og uddannelse

En registreret mediator, der handler i medfør af lov nr. 202/2012, skal have aflagt en særlig prøve for en kommission, der er udnævnt af Justitsministeriet. En mediator, der handler inden for tilsyns- og mediationstjenestens område i medfør af lov nr. 257/2000, skal have aflagt en kvalificerende prøve.

Uddannelsen af mediatorer, der arbejder inden for strafferetsplejen, varetages af tilsyns- og mediationstjenesten. Uddannelse inden for civilretlig mediation tilbydes af en række organer og uddannelsesinstitutioner.

Hvad koster mediation?

Tilsyns- og mediationstjenestens mediation leveres uden vederlag, eller omkostningerne betales af staten.

Hvis en domstol udsætter en civil retssag og bestemmer, at sagens parter skal afholde et indledende møde med en mediator, betales de første tre timers mediation med den sats, der er fastsat i bekendtgørelsen (400,00 CZK for hver påbegyndt time). Dette beløb deles ligeligt af sagens parter (hvis parterne er fritaget for retsafgifter, betales det af staten). Hvis mediationen varer længere end tre timer, deles de yderligere omkostninger ligeligt af parterne op til det beløb, som mediatoren og mediationens parter (dvs. sagens parter) er nået til enighed om.

Kan en mediationsaftale fuldbyrdes?

I henhold til Link åbner i nyt vinduedirektiv 2008/52/EF kan parter, der er involveret i en tvist, anmode om, at indholdet i en skriftlig aftale, der er indgået efter mediation, gøres eksigibelt. En aftale mellem parterne i en mediation i en civil retssag kan indgives til domstolen til godkendelse i forbindelse med yderligere procedurer. Den offentlige anklager og domstolen kan i deres afgørelse i en bestemt straffesag tage resultaterne af tilsyns- og mediationstjenestens mediation i betragtning.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 05/03/2018

Mediation i medlemsstaterne - Danmark

I Danmark er der mulighed for at benytte sig af en mægler i privat regi. Mægling i privat regi er ikke lovreguleret, og omkostningerne hertil afholdes af parterne. Derudover er der ved lov etableret mulighed for mægling i civile retssager, der verserer ved byret, landsret eller Sø- og Handelsretten, og konfliktråd i straffesager, se nedenfor.


Mægling i civile retssager

Retsplejelovens kapitel 27 indeholder regler om retsmægling i civile sager, der verserer ved byret, landsret eller Sø- og Handelsretten.

Retten kan efter anmodning fra parterne udpege en retsmægler til at bistå parterne med selv at nå frem til en aftalt løsning på en tvist, som parterne har rådighed over (retsmægling).

Formålet med ordningen er at give parterne i sager, der er indbragt for domstolene, en mulighed for, hvis de ønsker det, at søge tvisten løst på en anden måde end ved den traditionelle forligsmægling i retten, der bygger på de gældende retsregler, eller ved en dom. Retsmægling kan give mulighed for at nå frem til en aftalt løsning på konflikten, der opleves som mere tilfredsstillende for begge parter, idet løsningen ved retsmægling i højere grad kan give parterne indflydelse på forløbet og tage hensyn til parternes underliggende interesser, behov og fremtid.

Som retsmægler kan udpeges en dommer eller fuldmægtig ved det pågældende embede, som er udpeget til at fungere som retsmægler, eller en advokat, som er antaget af Domstolsstyrelsen til at fungere som retsmægler i den pågældende landsretskreds.

Retsmægleren fastlægger forløbet af retsmæglingen i samråd med parterne. Med parternes samtykke kan retsmægleren holde møder med parterne hver for sig.

Hver part bærer egne omkostninger i forbindelse med en retsmægling, medmindre parterne aftaler andet.

Hvis mæglingen munder ud i en aftalt løsning, kan den indføres i retsbogen, hvorefter sagen kan hæves.

Det følger af retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 2, at tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag af forlig indgået for domstolene eller andre myndigheder, hvis afgørelser efter lovgivningen kan tvangsfuldbyrdes.

Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 1, nr. 4, at tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag af udenretlige skriftlige forlig om forfalden gæld, når det udtrykkeligt er bestemt i forliget, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse.

Retsplejeloven er tilgængelig på hjemmesiden Link åbner i nyt vindueRetsinformation.

Mægling i straffesager

Med vedtagelsen af lov nr. 467 af 12. juni 2009 om konfliktråd i anledning af en strafbar handling, som træder i kraft den 1. januar 2010, indføres der en permanent og landsdækkende ordning med konfliktråd i straffesager.

I hver politikreds etablerer politidirektøren konfliktråd, hvor forurettede og gerningsmand sammen med en neutral mægler kan mødes i anledning af en strafbar handling.

Mægling i konfliktråd kan alene finde sted, hvis parterne samtykker i at deltage i konfliktråd. Børn og unge under 18 år kan dog kun deltage med forældremyndighedsindehaverens samtykke. Mægling i konfliktråd kan kun finde sted, hvis gerningsmanden i det væsentlige har tilstået den strafbare handling.

Mægleren fastlægger gennemførelsen af et konfliktråd efter drøftelse med parterne. Under konfliktrådet bistår mægleren parterne med at tale sammen om den strafbare handling, og mægleren kan bistå parterne med at udforme eventuelle aftaler, som de måtte ønske at indgå.

Mægling i konfliktråd træder ikke i stedet for straf eller andre retsfølger af den strafbare handling.

Lov om konfliktråd i anledning af en strafbar handling er tilgængelig på hjemmesiden Link åbner i nyt vindueRetsinformation.

Hvem kan man kontakte?

I civile retssager kan henvendelse rettes til den ret, der behandler sagen. Oplysninger om adresse og telefonnummer mv. på den pågældende ret kan findes via hjemmesiden Link åbner i nyt vindueDomstolsstyrelsen.

I straffesager kan henvendelse rettes til den politikreds, der behandler sagen. Oplysninger om adresse og telefonnummer mv. på den pågældende politikreds kan findes via hjemmesiden Link åbner i nyt vindueRigspolitiet.

På hvilke områder er det muligt at benytte mægling/er mægling mest benyttet?

Der henvises til ovenstående.

Er der særlige regler, der skal følges?

Der henvises til ovenstående.

Information og uddannelse

Der henvises til ovenstående.

Udgifterne til mægling

Der henvises til ovenstående.

Er det muligt at fuldbyrde en aftale, der er blevet indgået i forbindelse med mægling?

Der henvises til ovenstående.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 13/08/2019

Mediation i medlemsstaterne - Tyskland

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: tysk er allerede oversat.

I stedet for at gå rettens vej kan tvister ofte løses gennem mediation. Dette er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en mediator hjælper parterne med at nå til enighed. Både staten og advokaterne i Tyskland tilslutter sig systemet med mediation.

I stedet for at gå rettens vej kan man ofte løse tvister gennem mediation. Dette er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en mediator hjælper parterne med at nå til enighed. I Tyskland kender såvel de statslige kontorer som personer, der arbejder inden for de juridiske erhverv, fordelene ved mediation.


Hvor kan man henvende sig?

Der findes adskillige organisationer, der tilbyder mediatíonstjenester. Her nævnes der nogle større organisationer (ikke udtømmende liste):

Disse sammenslutninger kan hjælpe parter, som ønsker at bruge en mediator.

På hvilke områder er mediation mulig og/eller mest brugt?

Generelt er mediation mulig på alle områder, hvor det er tilladt at løse tvister og andre problemer uden at gå rettens vej. De almindeligste områder, hvor mediation anvendes, er familieret, arveret og handelsret.

Skal der følges særlige regler?

Den 26. juli 2012 trådte mediationsloven (artikel 1 i lov om fremme af mediation og andre metoder inden for udenretslig bilæggelse af konflikter af 21. juli 2012, tysk forbundslovtidende I s. 1577) i kraft i Tyskland. Dermed er mediation for første gang reguleret ved lov i Tyskland. Desuden betyder loven, at EU-direktivet om mediation gennemføres (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008 om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område, EUT L 136 af 24.5.2008, s. 3). Mediationsloven går videre end kravene i EU-direktivet. Direktivet gælder kun for grænseoverskridende tvister på det civil- og handelsretlige område, hvorimod mediationsloven gælder for alle former for mediation, der gennemføres i Tyskland, uafhængigt af tvistens art og parternes bopæl.

Den tyske mediationslov fastlægger kun overordnede principper. Mediatorer og parter skal have et stort spillerum ved gennemførelsen af en mediation. Loven definerer for det første begreberne „mediation“ og „mediator“ for at afgrænse mediation i forhold til andre konfliktløsningsmetoder. Dernæst er mediation en struktureret metode, hvor parterne med hjælp fra en eller flere mediatorer frivilligt og på eget ansvar tilstræber at aftale at bilægge deres konflikt. Mediatorer er uafhængige og neutrale personer, som ikke har beføjelse til at træffe afgørelser, og som leder parterne gennem mediationen. Man har undladt at fastsætte detaljerede processuelle regler om gennemførelse af mediationer. Derimod er der fastlagt forskellige forpligtelser med hensyn til afgivelse af erklæring om økonomiske forhold samt restriktioner med hensyn til beskæftigelse eller virksomhed for at sikre mediatorernes uafhængighed og neutralitet. Desuden er mediatorernes og disses medhjælperes tavshedspligt udtrykkeligt lovbestemt.

I de enkelte proceslove (bl.a. lov om civil retspleje) er der forskellige incitamenter til fremme af aftaler om bilæggelse af konflikter. Ved indlevering af stævning skal parterne således fremover forklare for civilretterne, om de har forsøgt at bilægge konflikten udenretligt, f.eks. via mediation, og om der efter deres mening er noget til hinder for en sådan fremgangsmåde. Desuden kan retten foreslå parterne mediation eller anden fremgangsmåde til udenretlig bilæggelse af konflikten og, hvis parterne følger dette forslag, bestemme, at sagen skal udsættes. For øjeblikket er der ikke planer om retshjælp i forbindelse med mediation.

Forbundsregeringen er forpligtet til at underrette Forbundsdagen om lovens virkninger fem år efter lovens ikrafttræden. Det skal også undersøges, om det er nødvendigt med yderligere lovgivningsinitiativer inden for uddannelse og videreuddannelse af mediatorer.

Information og uddannelse

Generelle informationer kan findes på webstedet for Forbundsjustitsministeriet (Link åbner i nyt vinduehttp://www.bmj.de/).

Der er ikke foreskrevet nogen bestemt uddannelses- og erhvervsbeskrivelse for mediatorer. Heller ikke adgangen til erhvervet som mediator er begrænset. En mediator er selv ansvarlig for via egnet uddannelse og videreuddannelse at sikre, at han eller hun råder over den viden og erfaring, der skal til for at kunne give parterne en sagkyndig vejledning under mediationen. Loven fastlægger, hvilke kundskaber, kompetencer og metoder en egnet uddannelse generelt bør bibringe. Enhver, der opfylder disse krav, må nedsætte sig som mediator. Der er ingen krav om minimumsalder eller en bestemt grunduddannelse med afsluttet universitetseksamen.

Forbundsjustitsministeriet er bemyndiget til i bekendtgørelser at fastlægge supplerende indholdskrav til uddannelse og videreuddannelse. Den, der med held har gennemgået en uddannelse, som opfylder kravene i en sådan bekendtgørelse, der måtte udstedes, må fremover kalde sig certificeret mediator.

Der er ikke planer om nogen formel fremgangsmåde.

Uddannelse til mediator udbydes af sammenslutninger, universiteter, virksomheder og enkeltpersoner.

Hvad koster mediation?

Mediation er ikke gratis, og mediatorens vederlag aftales mellem den private mediator og sagens parter.

Der er ingen regulering af gebyrer for mediation og heller ingen statistik over omkostninger. Et realistisk skøn over et gebyr til en mediator er 80-250 EUR pr. time.

Kan mediationsaftaler fuldbyrdes?

I princippet kan en aftale, der er resultatet af en mediation, fuldbyrdes med bistand fra advokater eller notarer (§ 796 a-c, § 794 stk. 1 n 5 i den civile retsplejelov).

Relevante links

Link åbner i nyt vindueForbundsrepublikkens familiemediationssammenslutning

Link åbner i nyt vindueForbundsrepublikkens mediationssammenslutning

Link åbner i nyt vindueForbundsrepublikkens mediationssammenslutning for erhverv og arbejdsmiljø

Link åbner i nyt vindueMediationscenter

Link åbner i nyt vindueTysklands advokatsammenslutning


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 12/04/2018

Mediation i medlemsstaterne - Estland

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: estisk er allerede oversat.

Hvorfor ikke løse din konflikt med mediation i stedet for at gå i retten. Mediation er en alternativ konfliktløsningsmetode, hvor mediatoren hjælper de involverede parter med at nå frem til en aftale. Både Estlands regering og de juridiske aktører betragter mediation som en metode med mange fordele.


Hvem skal du henvende dig til?

Der skelnes i Estland mellem mediation og mægling. Mediation er et omfattende begreb, som dækker alle aktiviteter, hvor en uafhængig tredjepart går ind i en konflikt mellem andre personer uden at have samme beføjelser som en opmand ved retten.

I visse sager er det justitskansleren, der fungerer som mediator. Selv om ombudsmands-funktionen ikke nævnes i vedtægten om justitskanslerens funktion, fungerer justitskansleren også som ombudsmand og fører tilsyn med, at offentlige myndigheder respekterer borgernes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder samt principperne for god forvaltningsskik, og overvåger endvidere lokale myndigheder, offentligretlige organer og private organer, der varetager offentlige opgaver. Siden 2011 har justitskansleren også fungeret som børneombudsmand i overensstemmelse med artikel 4 i konventionen om barnets rettigheder. Du kan få flere oplysninger på justitskanslerens Link åbner i nyt vinduewebsted

Ifølge estisk lov udføres mægling af en mægler eller et mæglingsorgan i civile sager. Mægling er reguleret i henhold til lov om mægling, og reglerne for mediation er fastsat i en særlig lov om mediation. Loven om mægling blev udarbejdet med det formål at gennemføre direktiv 2008/52/EF om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område i estisk lovgivning.

I henhold til lov om mægling kan en mægler være enhver fysisk person, som parterne har bedt om at fungere som mægler. Advokater og notarer kan også optræde som mæglere. I henhold til den særlige lov kan også en statslig eller lokal myndighed udpeges som mægler.

På Notarite Kodas (notarkammeret) Link åbner i nyt vinduewebsted findes en liste over notarer, der også er villige til at optæde som mæglere.

Link åbner i nyt vindueWebstedet for det estiske advokatsamfund indeholder ligeledes en liste over advokater, der er villige til at optræde som mæglere.

Socialministeriet har planer om at udvide aktivitetsområdet for mediatorer og mæglere i familiesager.

Du kan også kontakte følgende ikke-statslige organisationer:

  • den Link åbner i nyt vindueestiske forening for børns velfærd er en almennyttig forening, som støtter børns rettigheder. Foreningens aktiviteter omfatter rådgivning til forældre, der er ved at blive separeret eller skilt, og som af foreningen opfordres til at anvende mæglere for at sikre, at deres børns interesser varetages bedst muligt. Foreningen har afholdt kurser om familiemediation.
  • Den Link åbner i nyt vindueestiske forsikringssammenslutning har udpeget en forsikringsmægler, som skal håndtere tvister mellem forsikringstagere og forsikringsselskaber eller forsikringsmæglere.

I henhold til lov om løsning af arbejdsretlige konflikter har parterne ret til at benytte den offentlige mægler i tilfælde af en arbejdsretlig konflikt (en konflikt, der omhandler bestemmelserne i en kollektiv arbejdsoverenskomst). Den offentlige mægler er en uafhængig ekspert, som bistår de involverede parter i en arbejdsretlig konflikt med at nå frem til et kompromis.

Kontaktadressen til den offentlige mægler for arbejdsretlige konflikter er Henn Pärn, e-mail Link åbner i nyt vindueHenn.Parn@riikliklepitaja.ee. Yderligere oplysninger fås på Link åbner i nyt vinduewebstedet for den offentlige mægler/forligsmægler.

Inden for hvilket område er det mest almindeligt at anvende mediation?

Den mæglingsproces, som fastsættes i loven om mægling, kan anvendes til at løse alle civilretlige konflikter. Der findes også en mæglingsprocedure i civilretlige sager, hvor konflikten vedrører et privatretligt forhold, som behandles af en regional domstol. Der findes ingen sammenlignende statistikker, men det er sandsynligt, at mediation er mest almindeligt inden for familieret.

Justitskansleren løser konflikter vedrørende forskelsbehandling i sager, hvor en privatperson indgiver en anmeldelse om, at vedkommende har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn, race, nationalitet (etnisk oprindelse), hudfarve, sprog, oprindelse, religion eller tro, politisk eller anden overbevisning, formueforhold, alder, handicap, seksuel orientering, eller ethvert andet forhold, som er omfattet af lovgivningen. Der kan også anvendes mediation i forbindelse med overtrædelser af grundlæggende rettigheder.

Den offentlige mægler fungerer som mægler i arbejdsretlige konflikter.

Er der særlige regler, der skal følges?

Ifølge estisk lov er det generelt frivilligt om man vil benytte sig af mægling.

Den estiske sammenslutning af mæglere har udarbejdet en professionel standard, som mæglere, der ønsker at mægle i familiesager i Estland, skal leve op til.

Estlands civile retsplejelov indeholder en særlig regel, ifølge hvilken der skal foretages mægling af en dommer, hvis en forælder overtræder en afgørelse vedrørende kontakten til et barn. I henhold til afsnit 563 i den civile retsplejelov kan domstolen på en forælders anmodning indkalde begge forældre til at møde op i retten for at løse en konflikt og indgå en aftale. Retten indkalder forældrene til at give personligt fremmøde og informerer dem om de mulige juridiske konsekvenser (bøde eller fængsling), hvis de ikke møder op.

Det fastsættes endvidere i den civile retsplejelov, at domstolen kan pålægge parterne at deltage i en mæglingsprocedure i henhold til lov om mægling, hvis den på baggrund af sagens omstændigheder og de foregående procedurer finder det nødvendigt for at løse konflikten.

Bestemmelserne om mægling foretaget af justitskansleren er fastsat i afsnit 355-3515 i vedtægten om justitskanslerens funktion.

Konfliktløsning inden for kollektiv arbejdsret, den offentlige mæglers/forligsmands arbejdsopgaver og de involverede parters rettigheder og forpligtelser er fastsat i lov om løsning af arbejdsretlige konflikter.

Forretningsordenen for den estiske forsikringssammenslutnings forsikringsmægler findes på Link åbner i nyt vindueinternettet.

Socialministeriet deltager i arbejdet med at udvikle familiemediation, hvilket bl.a. omfatter indførelse af en standardkvalifikation for familiemediation. Fremover vil de statslige eller lokale myndigheder have mulighed for at tilbyde mediation og for at dække omkostningerne til visse mediationsydelser.

Information og uddannelse

Du kan finde oplysninger om de personer, der i henhold til lov om mægling optræder som mæglere, herunder notarer og advokater, på disses respektive websteder. Notarkammerets Link åbner i nyt vinduewebsted indeholder en liste over notarer, der er villige til at optræde som mæglere. Også det estiske advokatsamfunds Link åbner i nyt vinduewebsted indeholder tilsvarende oplysninger om advokater.

Justitskanslerens Link åbner i nyt vinduewebsted indeholder oplysninger om justitskanslerens aktiviteter som mægler.

Den offentlige mæglers Link åbner i nyt vinduewebsted indeholder oplysninger om den offentlige mæglers aktiviteter.

Uddannelsen som mediator udbydes af den private sektor (f.eks. sammenslutningen af mediatorer). Uddannelsen af mediatorer er ikke underlagt særlige bestemmelser.

Hvad koster mediation?

I henhold til lov om mægling er mediation ikke gratis. Omkostningerne til mægling skal aftales mellem mægleren og de involverede parter. Ifølge oplysninger på hjemmesiden for sammenslutningen af mediatorer koster individuel mediation 40 EUR pr. session og familiemediation koster 60 EUR pr. session. Parterne betaler hver halvdelen af omkostningerne.

Hvis retten finder, at det er nødvendigt at bede en mægler eller mediator om at løse en konflikt, kan økonomisk dårligt stillede parter bede om statens hjælp til at dække omkostningerne.

Hvis det er justitskansleren, der optræder som mægler, skal der ikke betales. Der kan dog påløbe ekstra omkostninger i forbindelse med mæglingsprocessen. I så fald afgør justitskansleren, hvem der skal dække disse omkostninger.

Den estiske forsikringssammenslutnings forsikringsmægler opkræver et administrationsgebyr på 50 EUR, og forsikringsforligsmægleren et gebyr på højst 160 EUR. Hvis det ikke lykkes at forlige sagen, betales kun halvdelen af forsikringsmæglingsgebyret.

Er det muligt at fuldbyrde en aftale, som er opnået ved mediation?

I henhold til lov om mægling kan den aftale, der er indgået som følge af mæglingsprocessen, fuldbyrdes, så snart den nødvendige procedure for, at aftalen kan fuldbyrdes, er gennemført på basis af en anmodning (afsnit 6271 og 6272 i den civile retsplejelov). En notar kan også erklære, at en aftale om mægling indgået efter en mæglingsproces med en notar eller advokat i overensstemmelse med bestemmelserne i notarloven kan fuldbyrdes.

En aftale, som er indgået gennem den offentlige mægler, er bindende for begge parter og er gældende fra den dato, hvor den er underskrevet, medmindre der er aftalt en anden ikrafttrædelsesdato. Denne form for aftale kan dog ikke fuldbyrdes.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 11/12/2014

Mediation i medlemsstaterne - Irland

Den originale sprogudgave af denne side engelsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.


Hvem kontakter man?

Der findes ikke noget centralt statsligt organ med ansvar for formidling af mediationsydelser.

På hvilket område er mediation mulig og/eller mest brugt?

Mediation anvendes normalt i forbindelse med personskade, familie- og handelssager og sager om diskrimination, der er i strid med ligestillingslovgivningen.

Skal der følges særlige regler?

Personskade

Det er generelt frivilligt at benytte mediation. Lov om civilretligt erstatningsansvar og domstole fra 2004 (art. 15 og 16) indeholder bestemmelser om mediation. I art. 15 er begrebet "mediationsmøde" beskrevet. En domstol kan påbyde parterne i et personskadesøgsmål at mødes for at drøfte og forsøge at løse tvisten. Når en part ikke efterkommer et sådant påbud, kan domstolen efterfølgende pålægge denne part at betale omkostningerne.

Mediatoren i sådan en sag kan under visse omstændigheder være en person udpeget af et organ, "som med henblik på denne artikel af justitsministeriet er blevet beføjet hertil".

Yderligere oplysninger findes i Link åbner i nyt vinduebekendtgørelse fra 2005 om lov om civilretligt ansvar og domstole fra 2004 (organer tillagt beføjelser i henhold til afsnit 15) og Link åbner i nyt vinduebekendtgørelse fra 2005 om lov om civilretligt ansvar og domstole fra 2004 (organer tillagt beføjelser i henhold til afsnit 15) (nr. 2).

Familieretlige sager

På det familieretlige område kræves det i en række love, at parternes advokater i separations-/skilsmissesager drøfter muligheden for mediation med den part, der søger skilsmisse, eller modparten (efter behov). Målet er at nå frem til en separation eller skilsmisse på et grundlag, som begge ægtefæller kan tilslutte sig. Advokaterne skal også give parterne navne og adresser på personer, som er kvalificerede til at yde mediation til ægtefæller, der ønsker skilsmisse – og dokumentere over for domstolen, at han eller hun har opfyldt disse krav. Hvis denne dokumentation ikke fremlægges, kan domstolen udsætte sagsbehandlingen så længe, som den skønner det nødvendigt, for at advokaten kan gennemføre de relevante drøftelser.

Se webstedet for Link åbner i nyt vinduekontoret til støtte for familier og Link åbner i nyt vinduefamiliemediationstjenesten for at få yderligere oplysninger.

Handelssager

Når en domstol behandler en sag på listen over handelssager, kan den (i medfør af punkt 63A i Link åbner i nyt vinduereglerne for de højere retsinstanser [handelsretlige sager] 2004) på begæring fra en af parterne eller af egen drift beslutte, at "retssagen eller ethvert spørgsmål omfattet af denne udsættes i en periode på maksimalt 28 dage, som han finder passende til, at parterne kan overveje, om en sådan retssag eller et sådant spørgsmål skal henvises til en mediations-, forligs- eller voldgiftsproces, og, hvor parterne beslutter at henvise retssagen eller spørgsmålet, forlænge den periode, inden for hvilken en af parterne skal opfylde en bestemmelse i disse regler eller en domstolskendelse."

Equality Tribunal

Link åbner i nyt vindueYderligere oplysninger om Equality Tribunal (ligestillingsdomstolen) findes på webstedet for Link åbner i nyt vindueCitizens Information og webstedet for Link åbner i nyt vindueEquality Tribunal.

Information og uddannelse

Generelt henhører uddannelse af mediatorer ikke under statens ansvarsområde. Kontoret til støtte for familier formidler dog uddannelse i tilknytning til familiemediation. Ansøgerne skal for at kunne ansøge om uddannelse have fuldført et kursus på 60 timer i almen mediation og gennemgå en streng udvælgelsesprocedure.

Yderligere oplysninger findes på webstedet for Link åbner i nyt vinduekontoret til støtte for familier.

Hvad koster mediation?

Generelt er mediation ikke gratis, og mediatorens vederlag aftales mellem den private mediator og sagens parter.

Link åbner i nyt vindueFamiliemediationstjenesten og Link åbner i nyt vindueEquality Tribunal kan dog yde en gratis service.

Kan en mediationsaftale fuldbyrdes?

En aftale, der indgås ved mediation, kan fuldbyrdes som andre kontrakter.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 01/05/2010

Mediation i medlemsstaterne - Grækenland

Den originale sprogudgave af denne side græsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Hvorfor ikke forsøge at løse tvisten gennem mægling i stedet for i retten? Dette er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en mægler hjælper parterne i en tvist med at nå frem til en aftale. Den græske regering og praktiserende jurister er opmærksomme på fordelene ved mægling.


Hvem kontakter man?

Følgende organer tilbyder mægling i Grækenland:

  • I henhold til lov nr. 3898/2010 (Grækenlands statstidende, serie I, nr. 211 af 16.12.2010), som gennemfører direktiv 2008/52/EF, skal en retsmægler være en advokat med et særligt certifikat. Rådet for certificering af retsmæglere (Επιτροπή Πιστοποίησης Διαμεσολαβητών), som er oprettet ved ovennævnte lov, henhører under Justitsministeriet og Ministeriet for Åbenhed og Menneskerettigheder og er ansvarligt for at certificere retsmæglere. En retsmægler certificeres efter at have bestået eksamen for et eksamensudvalg bestående af to medlemmer af rådet for certificering af retsmæglere og én justitsembedsmand. Afdelingen for juridiske erhverv og fogeder (Τμήμα Δικηγορικού Λειτουργήματος και Δικαστικών Επιμελητών) i generaldirektoratet for justitsvæsen under Justitsministeriet og Ministeriet for Åbenhed og Menneskerettigheder er ansvarlig for at certificere retsmæglere og udstede de forvaltningsakter, der kræves for certificering. Afdelingen sikrer også, at der udarbejdes lister over godkendte retsmægleruddannelsesorganisationer og certificerede retsmæglere, og at de sendes til domstolene. Listerne over certificerede retsmæglere kan findes på webstedet for Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet og Ministeriet for Åbenhed og Menneskerettigheder.
  • Ministeriet for Arbejde, Social Sikring og Velfærd tilbyder en offentlig tjeneste, som gør det muligt for en medarbejder at anmode om en officiel høring vedrørende en ansættelsesrelateret tvist. Proceduren gennemføres af arbejdstilsynsmyndigheden (Επιθεώρηση Εργασίας). En specialiseret inspektør planlægger en høring, hvor arbejdsgiveren kan fremlægge sine synspunkter. Denne høring er adskilt fra alle retslige procedurer.
  • Forbrugerombudsmanden (Συνήγορος του Καταναλωτή) er en uafhængig myndighed, som beskytter forbrugernes rettigheder, og som henhører under Ministeriet for Regional Udvikling og Konkurrenceevne. Ombudsmanden er et udenretsligt organ, som løser forbrugertvister efter fælles overenskomst, og en rådgivende institution, som handler parallelt med staten for at løse problemer inden for sit kompetenceområde. Ombudsmanden fører også tilsyn med udvalgene for mindelig konfliktløsning (Επιτροπές Φιλικού Διακανονισμού) i de lokale præfekturråd (Νομαρχιακές Αυτοδιοικήσεις), som kan træffe foranstaltninger, hvis der ikke finder en parallel retslig procedure sted.

På hvilket område er mægling mulig og/eller mest brugt?

Mægling tilbydes:

  • i civil- og handelsretlige sager
  • på det arbejdsretlige område og ved løsning af forbrugertvister, som beskrevet ovenfor
  • til ofre for vold i hjemmet (lov nr. 3500/2006)
  • i forbindelse med visse lovovertrædelser, jf. lov nr. 3094/2010.

Skal der følges særlige regler?

Grækenland har gennemført Link åbner i nyt vinduedirektiv nr. 2008/52/EF ved lov nr. 3898/2010 (Grækenlands statstidende, serie I, nr. 211 af 16.12.2010).

I henhold til ovennævnte lov kan der i forbindelse med private retstvister anvendes mægling med parternes samtykke, hvis de frit kan disponere over tvistens genstand. En aftale om at anvende mægling i forbindelse med en tvist kan dokumenteres ved et dokument eller ved en protokol fra den domstol, hvor tvisten behandles, og reguleres i henhold til materiel kontraktret.

Mægling kan anvendes, hvis: a) parterne bliver enige om at anvende mægling før eller efter en retssag, b) den domstol, som behandler sagen, opfordrer parterne til at anvende mægling, under hensyntagen til alle aspekter af sagen; hvis parterne indvilliger, skal domstolen derfor udsætte sagens behandling i tre til seks måneder, c) en domstol i en anden medlemsstat kræver mægling, d) mægling er lovbestemt.

I afgørelse nr. 109088 fra Justitsministeriet og Ministeriet for Åbenhed og Menneskerettigheder: a) fastlægges de specifikke vilkår og betingelser for certificering af retsmæglere og proceduren for at få en certificering anerkendt i en anden medlemsstat; en sådan anerkendelse samt midlertidig eller permanent fratagelse af en certificering kræver forudgående samtykke fra rådet for certificering af retsmæglere, b) fastlægger en etisk kodeks for certificerede retsmæglere, c) fastlægger de specifikke betingelser for sanktioner ved overtrædelse af den etiske kodeks; disse sanktioner, som kræver forudgående samtykke fra rådet, består af midlertidig eller permanent fratagelse af en certificering, og d) angiver alle andre relevante forhold.

Parterne eller deres retslige repræsentanter får bistand af deres advokater i mæglingsprocessen.

Parterne udnævner en retsmægler eller en anden person efter eget valg.

Mæglingsprocessen fastlægges af retsmægleren efter aftale med parterne, som til hver en tid kan afslutte processen. Mæglingsprocessen er fortrolig, og der udarbejdes ikke forhandlingsreferater. En retsmægler kan kontakte og mødes med begge parter som led i mæglingsprocessen. En retsmægler må ikke videregive oplysninger, som vedkommende har fået under et møde med én part, til den anden part, uden at den første part har givet sit samtykke.

En person, der foreslås som mægler, er ikke tvunget til at acceptere udnævnelsen. Under mæglingen kan en retsmægler kun holdes ansvarlig for forsætlig vildledning.

En retsmægler udarbejder en rapport om mæglingsprocessen, som skal omfatte:

a) retsmæglerens fulde navn

b) tidspunkt og sted for mæglingen

c) det fulde navn på alle, som deltog i mæglingsprocessen

d) den aftale, hvorved mæglingen fandt sted

e) den aftale, som parterne har indgået i kraft af mæglingen, eller en bekræftelse af, at det ikke er lykkedes at indgå en aftale, samt årsagen til tvisten.

Efter mæglingen underskriver retsmægleren, parterne og deres advokater mæglingsrapporten. Efter anmodning fra mindst én af parterne sikrer retsmægleren sig, at den originale rapport opbevares hos justitskontoret ved domstolen i første instans med ét medlem i den region, hvor mæglingen fandt sted. Dette kræver betaling af et gebyr bestående af et grundbeløb og et justeret beløb, som fastsættes i fællesskab af finansministeren og justitsministeren og ministeren for åbenhed og menneskerettigheder. Hvis mæglingen mislykkes, kan mæglingsrapporten underskrives af mægleren alene.

Når mæglingsrapporten er indgivet til justitskontoret ved domstolen i første instans med ét medlem, er den et tvangsfuldbyrdelsesdokument, jf. artikel 904, stk. 2, litra c), i den civile retsplejelov, hvis den omfatter en aftale mellem parterne om et eksigibelt krav.

Den praktiske anvendelse af alternativ konfliktløsning

Den eneste anden form for alternativ konfliktløsning, der i realiteten anvendes i Grækenland, er voldgift.

I henhold til artikel 99 ff. i den græske konkurslov kan der udpeges en retsmægler til en transaktion, hvis en fysisk eller juridisk person har anmodet skifteretten (πτωχευτικό δικαστήριο) herom.

Skifteretten beslutter, om anmodningen er gyldig, og kan udnævne en retsmægler ud fra en liste over eksperter. Retsmæglerens rolle er med alle passende midler at få skyldneren og størstedelen (lovbestemt) af dennes kreditorer til at nå til enighed for at sikre skyldnerens virksomheds overlevelse.

En retsmægler kan anmode kreditinstitutter eller finansielle institutioner om oplysninger om skyldnerens økonomiske aktiviteter, som kan være nyttige med henblik på at opnå et positivt udfald af mæglingsprocessen.

Hvis det ikke er muligt at nå til enighed, underretter retsmægleren straks retsformanden, som indleder sagen i skifteretten. Her afsluttes retsmæglerens arbejde.

Information og uddannelse

Rådet for certificering af retsmæglere er ansvarligt for certificering af retsmæglere og sikrer, at retsmægleruddannelsesorganisationerne opfylder kravene, og at certificerede retsmæglere overholder den etiske kodeks, samt anbefaler lovfæstede sanktioner til justitsministeren og ministeren for åbenhed og menneskerettigheder.

Retsmægleruddannelsen udbydes af nonprofitorganisationer, som består af mindst en advokatkreds og mindst ét af de nationale kamre, og som driver virksomhed med tilladelse fra afdelingen for juridiske erhverv og fogeder i generaldirektoratet for justitsvæsen under Justitsministeriet og Ministeriet for Åbenhed og Menneskerettigheder, efter indstilling fra rådet for certificering af retsmæglere. I dekret nr. 123/2011 fra den græske præsident, udstedt efter forslag fra justitsministeren og ministeren for åbenhed og menneskerettigheder, finansministeren, ministeren for konkurrenceevne og søfart samt ministeren for uddannelse, livslang læring og religiøse anliggender, fastlægges de specifikke vilkår og betingelser for tilladelser til og drift af retsmæglingsuddannelsesorganisationer, indholdet af uddannelsesprogrammerne for grund- og videreuddannelser, uddannelsernes varighed, uddannelsessteder, undervisernes kvalifikationer, antallet af deltagere og de sanktioner, der pålægges uddannelsesorganisationer, som ikke opfylder kravene. Sanktionerne består af en bøde eller permanent fratagelse af tilladelsen til at drive virksomhed. Kriterierne for valg og pålæggelse af sanktioner er fastlagt i ovennævnte præsidentielle dekret. For at opnå tilladelse til at drive virksomhed skal en uddannelsesorganisation betale et gebyr bestående af et grundbeløb og et justeret beløb, som fastsættes i fællesskab af finansministeren og justitsministeren og ministeren for åbenhed og menneskerettigheder.

Justitsministeriet og Ministeriet for Åbenhed og Menneskerettigheder underretter offentligheden om, hvordan man får adgang til mægling, med alle passende midler.

Hvad koster mægling?

Retsmæglere får en timetakst i højst 24 timer, inklusive forberedelsestid. En retsmægler kan indgå aftale om en anden form for godtgørelse med parterne i en sag. Udgiften til retsmæglerens vederlag deles ligeligt mellem parterne, medmindre andet er aftalt. Hver af parterne betaler salær til sin egen advokat. Den maksimale timetakst – grundbeløb og justeret beløb – for mægling er fastlagt ved afgørelse fra justitsministeren og ministeren for åbenhed og menneskerettigheder.

Kan den aftale, som mæglingen munder ud i, fuldbyrdes?

Efter mæglingen underskriver retsmægleren, parterne og deres advokater mæglingsrapporten. Hvis mindst én af parterne anmoder om det, sikrer retsmægleren sig, at den originale rapport opbevares hos justitskontoret ved domstolen i første instans med ét medlem i den region, hvor mæglingen fandt sted. Dette kræver betaling af et gebyr bestående af et grundbeløb og et justeret beløb, som fastsættes i fællesskab af finansministeren og ministeren for åbenhed og menneskerettigheder. Hvis mæglingen mislykkes, kan mæglingsrapporten underskrives af retsmægleren alene.

Når mæglingsrapporten er indgivet til justitskontoret ved domstolen i første instans med ét medlem, er den et tvangsfuldbyrdelsesdokument, jf. artikel 904, stk. 2, litra c), i den civile retsplejelov, hvis den omfatter en aftale mellem parterne om et eksigibelt krav.

En lovligt indledt mæglingsproces suspenderer forældelsesfristen for at rejse krav, indtil processen er afsluttet. I henhold til artikel 261 ff. i den civile retsplejelov begynder suspenderede forældelsesfrister at løbe igen, når der udarbejdes en rapport om en mislykket mægling, når en af parterne meddeler den anden part og retsmægleren, at mæglingsprocessen afsluttes, eller mæglingsprocessen afsluttes på anden vis.

I henhold til artikel 10 i direktiv 2008/52/EF skal anmodninger indgives til justitskontoret ved domstolen i første instans med ét medlem i den region, hvor mæglingen fandt sted, som er den kompetente myndighed (jf. artikel 6, stk. 1 og 2, i direktivet).

Relevante links

Link åbner i nyt vindueAthens advokatkreds

Link åbner i nyt vindueMinisteriet for Arbejde, Social Sikring og Velfærd

Link åbner i nyt vindueForbrugerombudsmanden

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet og Ministeriet for Åbenhed og Menneskerettigheder

Link åbner i nyt vindueDet græske center for mægling og voldgift


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 25/06/2018

Mediation i medlemsstaterne - Spanien

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: spansk er allerede oversat.

Det stigende antal tvister, som det spanske retsvæsen har skullet behandle i de senere år, har betydet, at retsvæsenet ikke har fungeret helt tilfredsstillende.

Man har derfor søgt efter alternative metoder, som er mere effektive end dem, det nuværende system tilbyder.

Nogle af disse alternativer er retsmægling, voldgift og forligsmægling.


Hvem kontakter man?

Se faktablad om, hvordan man finder en retsmægler i Spanien.

På hvilket område er mægling mulig og/eller mest brugt?

Ved lov 5/2012 af 6. juli 2012 om mægling i civil- og handelssager blev Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008 gennemført i spansk lovgivning. Denne lov danner minimumsrammen for praksis på mæglingsområdet, men påvirker ikke de bestemmelser, som de selvstyrende regioner har vedtaget.

Mægling i arbejdskonflikter

Mægling er meget hyppigt brugt i arbejdsretlige konflikter. Det er undertiden obligatorisk at forsøge mægling, før man henvender sig til domstolene. Kollektive konflikter på arbejdsmarkedet er normalt genstand for mægling, og i nogle selvstyrende regioner gælder dette også for tvister mellem enkeltpersoner.

De selvstyrende regioner har særlige institutioner, som er specialiseret i mægling i sådanne konflikter. På nationalt plan tilbyder Servicio Interconfederal de Mediación y Arbitraje, SIMA, (interføderal mæglings- og voldgiftsnævn) gratis mægling i tvister, der ikke henhører under organerne i de Link åbner i nyt vindueselvstyrende regioner.

Med lov 36/2011 om arbejdsretter er der indført noget helt nyt, nemlig en generel regel om, at alle begæringer skal ledsages af et certifikat, som attesterer, at der er gjort forsøg på mægling eller på at indgå forlig, før sagen bliver indbragt for det relevante administrative organ, mæglings-, voldgifts- og forligsinstitutionen (SMAC) eller organer, der udfører sådanne funktioner i henhold til en kollektiv overenskomst, selv om den efterfølgende bestemmelse oplister procedurer, der er fritaget for dette krav.

I lov 36/2011 henvises der udtrykkeligt til mægling, ikke kun under forligsproceduren før retssagen, men også efter at denne er indledt.

Mægling i civile sager og familieretlige sager

Lov 5/2012 om mægling i civile sager og familieretlige sager giver mulighed for på det første møde at informere parterne om, at de kan benytte sig af mægling til at løse tvisten, og retten kan under hensyntagen til formålet med retssagen opfordre parterne til at forsøge at nå til enighed og således afslutte sagen, eller tillade dem at anmode om udsættelse, så de kan benytte sig af mægling eller voldgift.

Lov 5/2012 udgør en stor forandring på dette retsområde, idet der nu i den civile retsplejelov udtrykkeligt henvises til mægling som en af de udenretslige metoder til at afslutte en sag.

I det spanske system er det på det familieretlige område, at mæglingsprocessen er mest struktureret og udviklet.

På centralt plan er lov 15/2005 et stort fremskridt, idet mægling nu opfattes som et frivilligt alternativ til at løse familieretlige tvister, samtidig med at frihed betegnes som en af de vigtigste værdier i det spanske retssystem. Ifølge denne lov kan parterne på ethvert tidspunkt anmode retten om at udsætte sagen, så de kan benytte sig af familiemægling og forsøge at finde en fælles løsning på de pågældende konflikter.

Den civile retsplejelov (Ley de Enjuiciamiento Civil) giver desuden parterne mulighed for efter aftale at anmode om at få sagen udsat, så de kan benytte sig af mægling, men den kræver ikke, at retten suspenderer sagen fra begyndelsen for at henvise parterne til et informationsmøde og anbefaler endog ikke dette skridt.

Der er store forskelle mellem de forskellige selvstyrende regioners familiemæglingsinstanser, og selv i samme region kan de variere fra by til by. I nogle selvstyrende regioner er det regionen selv, der tilbyder denne tjeneste (f.eks. i Catalonien), mens det i andre er de lokale myndigheder (Ayuntamientos), som tilbyder familiemægling.

Domstolsstyrelsen (Consejo General del Poder Judicial) bistår og fører tilsyn med mæglingsinitiativer ved de forskellige domstole i Spanien med støtte fra de selvstyrende regioner, universiteter, lokale myndigheder og sammenslutninger.

Mægling i straffesager

Formålet med mægling i straffesager er dels at reintegrere lovovertræderen i samfundet, dels at sikre den forurettede erstatning.

I det børne- og ungdomsretlige system (for børn/unge i alderen 14-18 år) er mægling udtrykkeligt fastsat som et middel til at få de unge tilbage på den rette vej. Her varetages mæglingen af fagfolk, som bistår den instans, der er ansvarlig for at retsforfølge mindreårige (Fiscalía de Menores), men det kan også være organisationer under de selvstyrende regioner og andre organer såsom foreninger.

Retssystemet for voksne omfatter ingen bestemmelser om mægling, men i praksis foretages der i nogle provinser mægling, dels på grundlag af strafferetten og strafferetsplejeloven, der giver mulighed for strafnedsættelse mod tilståelse og strafnedsættelse, hvis skaden bliver genoprettet, dels på grundlag af gældende internationale regler.

Normalt foretages der mægling i forbindelse med mindre alvorlige lovovertrædelser såsom mindre forseelser, men afhængigt af omstændighederne er det også muligt i forbindelse med alvorlige overtrædelser.

Med hensyn til vold i hjemmet forbyder lov 1/2004 om foranstaltninger til fuld beskyttelse mod kønsbaseret vold udtrykkeligt mægling i sådanne sager. Der er dog flere og flere fortalere for mægling på dette område, fordi det giver god mening at se på de enkelte sager og vurdere, om mægling måske kunne være hensigtsmæssig. Domstolsstyrelsen understregede således i sin årsrapport for 2001 om kønsbaseret vold i familien, at det var hensigtsmæssigt at overføre mindre forseelser eller lovovertrædelser i relation til vold i hjemmet til behandling ved de civile domstole.

Domstolsstyrelsen bistår og fører tilsyn med mæglingsinitiativer, der gennemføres i de lokale forundersøgelsesretter (Juzgados de Instrucción), straffedomstole (Juzgados de lo Penal) og provinsdomstole (Audiencias Provinciales). Hidtil er der gjort flest forsøg med mægling i Catalonien og Baskerlandet.

Mægling i forvaltningsretlige tvister

Loven om forvaltningsretlige tvister indeholder ikke nogen udtrykkelig mulighed for at bruge alternative midler til at løse tvister med hjælp fra tredjemand, men den udelukker det heller ikke.

Loven giver mulighed for, at kontrollen med lovligheden af forvaltningens aktiviteter finder sted med andre midler, der supplerer de retlige midler, for at at forhindre et unødigt højt antal retssager. Disse midler kan være en billig, hurtig måde at løse mange forskellige tvister på.

Link åbner i nyt vindueRetsplejeportalen indeholder information om retsinstanser på det civil-, handels-, familie- og arbejdsretlige område, der tilbyder retsmægling, og om forskellige andre former for udenretslig mægling, som tilbydes af faglige sammenslutninger.

Skal der følges særlige regler?

Normalt gennemføres retsmægling af en upartisk tredjemand, som har tavshedspligt.

Parterne kan med hjælp fra deres advokat beslutte at forsøge mægling og underretter retten herom, eller de kan blive kontaktet af retten, hvis denne mener, at sagen egner sig til mægling.

På det strafferetlige område er det normalt lovovertræderen, der bliver kontaktet først, og hvis denne accepterer det, kontaktes den forurettede i et forsøg på mægling.

Information og uddannelse

I Lov 5/2012 om mægling i civil- og handelsretlige sager bestemmes det, at retsmægleren skal have en officiel universitetsuddannelse eller en erhvervsmæssig videreuddannelse og have fulgt et eller flere specifikke kurser i mægling, som udbydes af autoriserede institutioner og giver ret til at arbejde med mægling i hele landet.

Kun enkelte love i nogle af de selvstyrende regioner indeholder bestemmelser om den uddannelse, en familiemægler skal have. Generelt skal retsmægleren have en universitetsuddannelse eller som minimum en diplomuddannelse og derudover have gennemført 100-300 kursustimer med især praktisk træning specifikt i mægling.

Den specifikke videreuddannelse i mægling udbydes normalt af universiteter og faglige sammenslutninger såsom psykolog- eller advokatforeninger.

Hvad koster retsmægling?

Normalt er retsmægling gratis.

På det arbejdsretlige område er de selvstyrende regioners og SIMA's ydelser gratis.

For så vidt angår familieretlige sager, er de ydelser, der tilbydes af organer, som samarbejder med domstolene, normalt gratis. I Catalonien er der fastsat regler for omkostningernes størrelse for personer, som ikke har ret til retshjælp.

På det strafferetlige område er mægling, som tilbydes af offentlige organer, gratis.

Hvis der ikke er tale om retsmægling, kan parterne frit bruge en mægler og betale det aftalte vederlag. Med hensyn til omkostninger til mægling bestemmer lov 5/2012 udtrykkeligt, at omkostningerne deles ligeligt mellem parterne, uanset om den munder ud i en overenskomst, medmindre andet aftales.

For at tilskynde til udenretslig bilæggelse af tvister giver lov 10/2012, der regulerer visse afgifter på det forvaltningsretlige område og til det nationale institut for toksikologi og retsmedicin, mulighed for at få refunderet en del af afgiften, hvis tvisten bilægges udenretsligt, og der derved spares forvaltningsomkostninger.

Kan den aftale, som mæglingen munder ud i, fuldbyrdes?

Lov 5/2012 bestemmer, at hvis parterne indgår en aftale ved hjælp af mægling, kan denne registreres formelt.

Hvis mæglingsaftalen skal anvendes i en anden stat, er det ud over den formelle registrering nødvendigt at opfylde de eventuelle krav i de internationale konventioner, som Spanien har undertegnet, samt EU's regler.

Indgås der en aftale efter en mæglingsprocedure, der finder sted, efter at der er indledt en retssag, skal parterne anmode retten om at godkende aftalen i overensstemmelse med bestemmelserne i den civile retsplejelov.

Om en mæglingsaftale kan fuldbyrdes, afhænger af parternes dispositionsret over aftalens genstand.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueSERVICIO INTERCONFEDERAL DE MEDIACIÓN Y ARBITRAJE DE ESPAÑA


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 26/03/2019

Mediation i medlemsstaterne - Frankrig

I stedet for at lægge sag an ved domstolene kan man vælge at løse konflikten med mægling. Mægling er en alternativ konfliktløsning, hvor en mægler forsøger at hjælpe parterne med at finde en løsning på deres konflikt. Den franske regering og domstolene er meget opmærksomme på fordelene ved mægling.


Hvem kontakter man?

Frankrig har ingen central myndighed, der regulerer hvervet som mediator, og der er på nuværende tidspunkt heller ingen planer om at oprette en sådan myndighed.

Der findes dog nogle ikkestatslige organisationer inden for familieret:

  • Link åbner i nyt vindueAPMF (Association Pour la Médiation Familiale) havde i 2012 700 medlemmer, hvoraf størstedelen er familiemediatorer. Foreningen udarbejder en fortegnelse over mediatorer for hver region.
  • Link åbner i nyt vindueFENAMEF (Fédération Nationale des Associations de Médiation Familiales) talte i 2012 mere end 480 afdelinger for familiemediation og udarbejder en fortegnelse over mediatorer.
  • Der findes desuden oplysninger på følgende websteder:
  • Link åbner i nyt vindueCMAP (Centre de Médiation et d’Arbitrage de Paris) behandler tvister mellem (større) virksomheder.
  • Link åbner i nyt vindueIEAM (l’Institut d’Expertise, d’Arbitrage et de Médiation) talte i 2012 mere end 100 personer, der løser konflikter ved forligs- eller retsmediation på økonomiske og finansielle områder, juridiske og skattemæssige områder, eller inden for sundhed, bygge- og anlæg, offentlige arbejder, industri, råvarer og transport.
  • Link åbner i nyt vindueFMCML (Fédération des Médiateurs et Chargés de Mission libéraux) samler omkring hundrede eksperter, der supplerer deres erhverv med mediationsaktiviteter inden for diverse områder, bl.a. bygge- og anlæg, fast ejendom, industri, tjenesteydelser, handel, det sociale og skattemæssige område, it, miljø, sundhed og andre sundhedsrelaterede områder.
  • Link åbner i nyt vindueFNCM (Fédération Nationale des Centres de Médiation) talte i 2012 79 mediationscentre under advokatsammenslutninger fordelt på regioner. Foreningen består overvejende af advokater og modtager støtte fra Landsrådet for advokater (conseil national des barreaux) og har mange forbindelser til retsvæsenet. Webstedet indeholder en fortegnelse over advokater.
  • Link åbner i nyt vindueANM (Association Nationale des Médiateurs) blev oprettet i 1993 og talte i 2012 ca. 20 foreninger og ca. 300 medlemmer fordelt på 11 regionale delegationer. Foreningen har udarbejdet et nationalt etisk regelsæt for mediatorer. Webstedet indeholder en fortegnelse over medlemmerne.

På hvilke områder er mediation mulig/mest brugt?

I henhold til fransk ret kan parterne benytte sig af mediation inden for alle retlige områder, forudsat at det ikke krænker de såkaldt "præceptive reguleringsbestemmelser" (l'orde public de direction). Det er f.eks. ikke muligt at foretage mediation med det formål at omgå de ufravigelige regler vedrørende ægteskab eller skilsmisse.

Der foretages især mediation i familieretlige sager (ved retten for familieretlige sager med bistand af en familiemediator) og i småkravssager (sager anlagt ved nærdomstolen eller førsteinstansretten for mindre sager med bistand af en forligsmediator).

Skal der følges særlige regler?

Brug af mediation

Mediation kræver parternes forudgående samtykke.

Hvis der er anlagt sag ved en domstol, kan dommeren dog i henhold til paragraf 131, stk. 1, i den civile retsplejelov (code de procédure civile) med parternes samtykke udpege en tredjepart til at høre parterne og stille dem over for hinandens holdninger med henblik på at løse konflikten.

I sager om tildeling af forældremyndighed eller i forbindelse med de indledende foranstaltninger til skilsmissesager kan dommeren i henhold til paragraf 255 og 373, stk. 2, i civilloven (code civil) også pålægge parterne at deltage i et gratis informationsmøde om mediation, der ikke må indebære nogen form for sanktioner.

Bekendtgørelse nr. 2011-1540 af 16. november 2011 gennemfører direktiv 2008/52/EF, som fastsætter rammer for mediation mellem parterne med bistand af en tredjepart, og udvider dets anvendelsesområde til ikke kun at gælde mediation i grænseoverskridende tvister, men også i indenlandske mediationsprocesser, med undtagelse af konflikter i forbindelse med ansættelseskontrakter eller suveræne forvaltningsrettigheder.

Bekendtgørelsen af 16. november 2011 ændrer loven af 8. februar 1995 og fastsætter generelle rammer for mediation. Den fastsætter en definition af mediation, præciserer de egenskaber, en mediator skal besidde, og understreger princippet om fortrolighed i mediationen, som er afgørende for et heldigt udfald.

Bekendtgørelsen understreger også princippet om, at den dommer, der behandler sagen, til enhver tid kan udpege en mediator, som i princippet også kan være en forligsmand. Dommeren kan dog ikke udpege en mediator til forudgående mediation i sager vedrørende separation eller skilsmisse. Det fremgår af bekendtgørelsen, at dommeren, uden at det kræver parternes samtykke, kan påbyde dem at deltage i et indledende informationsmøde om mediationsprocedurens formål og forløb. Ifølge lovgivningen kan kun forligsmænd og familiemediatorer afholde sådanne møder.

Dekret nr. 2012-66 af 20. januar 2012 indeholder gennemførelsesbestemmelserne til bekendtgørelsen af 16. november 2011 og indfører et Afsnit V i retsplejeloven vedrørende mindelig bilæggelse af tvister. Her præciseres de almindelige regler for medierings- og forligsprocedurerne samt reglerne om den participatoriske proces. Dette afsnit V er pendanten til Afsnit VI og VI bis i retsplejeloven, der henholdsvis omhandler forligsmediation og retsmediation. Desuden er dekret nr. 78-381 af 20. marts 1978 blevet ændret og indeholder ikke længere vedtægtsbestemmelser for forligsmediatorer.

Regulering af mediation

Der findes ikke en national "adfærdskodeks" for mediatorer.

Handels- og industrikammeret i Paris har indført en adfærdskodeks og sørger for at håndhæve denne.

Inden for familieret følger familiemediatorerne, enten via direkte tilknytning eller via den institution, hvor de er ansat, de etiske kodekser eller chartre for de to store sammenslutninger for familiemediatorer, Association Pour la Médiation Familiale (Link åbner i nyt vindueAPMF) og Fédération Nationale des Associations de Médiation Familiales (Link åbner i nyt vindueFENAMEF). Disse kodekser eller chartre indeholder de etiske regler for familiemediation, som blev vedtaget den 22. april 2003 af det nationale rådgivende råd for familiemediation (conseil national consultatif de la médiation familiale). Ifølge sit websted "fastsætter APMF den etiske kodeks for erhvervet, som indeholder de etiske regler for at praktisere familiemediation samt betingelserne for at udøve erhvervet i Frankrig. Disse retningslinjer er gældende for alle familiemediatorer."

Link åbner i nyt vindueFNCM (Fédération Nationale des Centres de Médiation) vedtog i marts 2008 en etisk kodeks med udgangspunkt i den europæiske adfærdskodeks for mediatorer.

Information og uddannelse

Der findes ikke et officielt nationalt websted for mediation.

I den gældende franske lovgivning findes der ingen bestemmelser om uddannelse af mediatorer, med undtagelse af inden for familieret, hvor der ved dekret af 2. december 2003 og afgørelse af 12. februar 2004 er indført en uddannelse som familiemediator.

Disse retsakter bestemmer, at uddannelsen til familiemediator skal varetages af godkendte institutioner, og at præfekten i den pågældende region, efter at uddannelsen eller de endelige prøver er afsluttet, udsteder et diplom om akkreditering. Uddannelsen varetages af institutioner, der er godkendt af regionalkontoret for sociale og sundhedsmæssige anliggender (direction générale des affaires sanitaires et sociales, DRASS). Uddannelsen er fordelt på 560 timer over tre år og indeholder mindst 70 timers praktisk erfaring. Den studerende skal ved uddannelsens afslutning bestå en række prøver.

Hvad koster mediation?

De personer, der vælger at anvende udenretslig eller retslig mediation, skal betale for denne alternative tvistbilæggelse. Hvad angår retsmediation, kan der ydes retshjælp til aflønning af mediatoren. Under alle omstændigheder fastsætter dommeren mediatorens salær, når mediationen er afsluttet og ved fremlæggelse af en oversigt eller opgørelse af udgifterne (jf. paragraf 119 i dekret nr. 91-1266 af 19. december 1991).

Dommeren fastsætter det forskud, der skal betales, samt det forventede salær (paragraf 131, stk. 6, og 131, stk. 3, i retsplejeloven). Da der ikke er fastsat et salær i lovgivningen, varierer beløbet for hver mediation. I henhold til den nationale protokol, som er underskrevet af justitsministeriet, ministeriet for erhverv, arbejdsmarkedets forhold, familien og solidaritet, familietillægskassen og socialsikringskassen for landbrugssektoren, har de tjenester, der benytter sig af familiemediation, forpligtet sig til at overholde en national tarif, der varierer alt efter parternes indtægter. Afhængigt af rettens vurdering kan den andel, som parterne skal betale for mediationen, variere mellem 5 euro og 131,21 euro.

I forbindelse med familieretlige sager har CNAF (Caisse nationale des allocations familiales) indført en støttetillægsprocedure, som giver disse organisationer mulighed for at anvende familiemediation under overholdelse af visse regler.

Kan en mediationsaftale fuldbyrdes?

Hvis sagen ikke er anlagt ved retten, kan den aftale, som parterne har indgået, ifølge paragraf 1565 i retsplejeloven indbringes for den dommer, der har kompetence til at behandle den pågældende sag, med henblik på fuldbyrdelse af aftalen.

Hvis mediationen foretages i forbindelse med en retssag, bestemmer paragraf 131, stk. 12, i retsplejeloven, at det er en pågældende dommer, der på parternes anmodning stadfæster aftalen.

Ifølge paragraf L. 111, stk. 3, litra 1, i gennemførelsesbestemmelserne til retsplejeloven fastsætter, at de aftaler som følger af retslig eller udenretslig mediation kun kan tvangsfuldbyrdes, hvis en almindelig domstol eller en forvaltningsdomstol tillægger dem fuldbyrdelse.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 13/02/2017

Mediation i medlemsstaterne - Kroatien


Gennem justitsministeriet yder Kroatiens regering omfattende (lovgivningsmæssig, finansiel og teknisk) støtte til udviklingen og fremme af mægling, som er blevet et af de vigtigste elementer i strategien for en reform af retsvæsenet.

Retsmægling og udenretlig mægling

Mægling kan finde sted ved alle almindelige og særlige domstole i første og anden instans (byretter, distriktsdomstole, handelsretter og den højere handelsret) i alle sagens stadier og derfor også i løbet af appelsagen. Mægling forestås udelukkende af en dommer ved den pågældende domstol, som er uddannet i mægling, og som optræder på listen over mæglende dommere, som udarbejdes af rettens formand på årlig basis. En mæglende dommer må aldrig forestå en mægling i en sag, hvor han/hun fungerer som dommer.

I mange år er der foregået udenretlig mægling med stor succes i mæglingscentre i Kroatiens økonomikammer, Kroatiens handels- og håndværkskammer og Kroatiens arbejdsgiverforening samt ved den kroatiske sammenslutning af mæglere, det kroatiske advokatforbund, det kroatiske forsikringskontor og den kroatiske regerings kontor for socialt partnerskab. Mægling kan dog foregå uden for disse centre med udvalgte mæglere.

I henhold til loven om mægling (Narodne novine (det kroatiske lovtidende) nr. 18/11 og reglerne for registret over mæglere og akkrediteringsstandarder for mæglingsorganer og mæglere (lovtidende nr. 59/11) varetager justitsministeriet registret over mæglere.

Komiteen for alternativ konfliktløsning

Justitsministeriet har oprettet og sammensat komiteen for alternativ konfliktløsning, som består af repræsentanter for domstolene, den offentlige anklager, den kroatiske regerings kontor for socialt partnerskab, Kroatiens økonomikammer, Kroatiens arbejdsgiverforening, Kroatiens handels- og håndværkskammer og justitsministeriet.

Komiteen har beføjelser til at overvåge udviklingen inden for alternativ konfliktløsning, overvåge gennemførelsen af eksisterende programmer og foreslå tiltag, der kan fremme udviklingen af alternativ konfliktløsning. Komiteen kan desuden udsende udtalelser og besvare forespørgsler, der falder inden for dens kompetenceområde.

På mødet i komiteen for alternativ konfliktløsning den 26. november 2009 blev der vedtaget et etisk kodeks for mæglere.

Den lovgivningsmæssige ramme

Mægling som et middel til konfliktløsning blev først reguleret ved en særlov. Loven om mægling (lovtidende nr. 163/03, trådte i kraft den 24. oktober 2003) indeholder nogle af retningslinjerne fra Europarådets anbefaling om mægling på det civil- og handelsretlige område samt EU's såkaldte grønbog om alternativ konfliktløsning på det civil- og handelsretlige område. Loven blev ændret i 2009, og en ny lov om mægling blev vedtaget i starten af 2011 (lovtidende nr. 18/11). Denne lov trådte fuldt ud i kraft på datoen for Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union.

Ud over loven om mægling, som er den vigtigste lov, findes der andre love, der til dels lovgiver om dette område, samt gennemførelsesbestemmelser, der sikrer, at loven bliver gennemført.

Mæglingsprocessen

Mæglingsprocessen indledes ved, at en af parterne i en tvist fremlægger et forslag herom, som accepteres af den anden part, ved et fælles forslag fra begge parter om en mindelig løsning af tvisten eller ved forslag fra en tredjepart (f.eks. en dommer i en retssag).

Mæglere er personer eller flere personer, der på baggrund af en aftale mellem parterne forestår mæglingen. Mæglere skal være uddannet (en mæglers ekspertise og kunnen er nogle af de vigtigste forudsætninger for en vellykket mægling) og skal løbende deltage i efteruddannelse. Dommerakademiet spiller en afgørende rolle, da det tilrettelægger og gennemfører uddannelse af mæglere.

Mægling skal foregå sådan, som parterne har aftalt. Under mæglingen sikrer mægleren, at parterne behandles på en retfærdig og ligeværdig måde. Mægleren i mæglingsproceduren kan mødes med de enkelte parter hver for sig, og medmindre parterne har aftalt andet, kan mægleren videregive oplysninger og data fra den ene part til den anden part, såfremt der er givet tilladelse til dette. Mægleren kan bistå i forbindelse med udarbejdelsen af forliget og fremsætte anbefalinger, for så vidt angår forligets indhold.

Et forlig, der er indgået på baggrund af en mægling, er bindende for de parter, der har underskrevet det. Hvis parterne har påtaget sig visse forpligtelser i henhold til forliget, er de forpligtede til at opfylde dem rettidigt. Et forlig, der er indgået på baggrund af en mægling, er et retskraftigt dokument, hvis det indeholder en forpligtelse, der skal opfyldes, og som parterne er nået til enighed om, samt hvis det indeholder en erklæring, der giver direkte tilladelse til at håndhæve det (håndhævelsesbestemmelse).

Medmindre parterne har aftalt andet, betaler hver part egne omkostninger, og parterne betaler udgifterne til mægling i fællesskab eller i overensstemmelse med en særlov eller mæglingsorganernes regler.

Ifølge de fleste eksperter inden for mægling er alle konflikter om rettigheder, som parterne frit kan nyde, egnede til mægling, og de stridende parter bør næsten altid tilskyndes til at løse konflikten i mindelighed. Mægling egner sig især til konflikter mellem virksomheder (handelsretlige tvister) samt grænseoverskridende konflikter (en af parterne er hjemmehørende eller har sit sædvanlige opholdssted i en EU-medlemsstat) på det civil- og handelsretlige område. Det bør bemærkes, at grænseoverskridende konflikter ikke omfatter sager om told-, skatte- eller forvaltningssager eller konflikter vedrørende statens ansvar for handlinger eller undladelser i forbindelse med magtudøvelse.

Andre links

Link åbner i nyt vindueFind en mægler

Link åbner i nyt vindueFlere oplysninger


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 20/07/2016

Mediation i medlemsstaterne - Italien

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: italiensk er allerede oversat.

I stedet for at gå rettens vej er der mulighed for at bilægge en tvist ved hjælp af retsmægling. Dette er en alternativ metode til løsning af tvister, hvor en retsmægler bistår parterne med at nå til enighed. Regeringen og retsvæsenet anser retsmægling for at være et særdeles effektivt instrument.


1. Hvem kontakter man?

En ordning med mægling på det civil- og handelsretlige område, der sigter mod udenretslig bilæggelse af tvister vedrørende rettigheder, som parterne frit kan råde over, blev indført ved lovdekret nr. 28/2010.

Retsmægling forestås af mæglingsorganer, dvs. offentlige eller private enheder, der er opført på en fortegnelse over mæglingsorganer (registro degli organismi di mediazione), som justitsministeriet fører tilsyn med.

Listen over godkendte mæglingsorganer er offentliggjort på justitsministeriets websted (Link åbner i nyt vinduehttp://www.giustizia.it/).

Den pågældende part kan således kontakte et mæglingsorgan på listen efter eget valg. Nærmere oplysninger kan fås direkte hos de forskellige organer.

2. På hvilke områder er mægling mulig og/eller mest brugt?

Mæglingsorganer kan medvirke ved udenretslig løsning af tvister på det civil- og handelsretlige område vedrørende rettigheder, som parterne frit kan råde over. Retsmægling i Italien er frivillig, idet retten blot kan opfordre parterne til at anvende mægling, men der kan være en forpligtelse hertil i henhold til en kontrakt, som parterne har indgået.

3. Skal der følges særlige regler?

Den almindelige ordning med retsmægling på det civil- og handelsretlige område er for tiden fastlagt i lovdekret nr. 28/2010, og i ministerielt dekret nr. 180/2010.

4. Uddannelse

Personer, som ønsker at blive retsmægler, skal opfylde kravene i artikel 4, stk. 3, litra b), i ministerielt dekret nr. 180/2010: De skal navnlig have en eksamen eller en uddannelse, der som minimum svarer til tre års studier på universitetsniveau, eller alternativt være medlemmer af en faglig sammenslutning eller organisation (un ordine o collegio professionale) og som minimum have afsluttet et toårigt efteruddannelsesforløb ved uddannelsesinstitutioner, som er godkendt af justitsministeriet, og i løbet af den toårige efteruddannelsesperiode have deltaget som praktikanter i mindst 20 sager, hvor der er gjort brug af retsmægling.

De uddannelsesinstitutioner, der udsteder bevis for bestået uddannelse til retsmægler, er offentlige eller private enheder, som justitsministeriet tildeler autorisation efter at have sikret sig, at bestemte krav er opfyldt.

5. Hvad koster mægling?

Kriterierne for fastlæggelse af retsmæglerens vederlag, der omfatter en kompensation for udgifterne ved procedurens indledning og de udgifter, der medgår under selve retsmæglingen, er fastlagt i artikel 16 i ministeriel bekendtgørelse nr. 180/2010.

Beløbene er angivet i tabel A, der er knyttet som bilag til dekretet. De stiger i takt med sagens værdi.

6. Kan den aftale, som mæglingen munder ud i, fuldbyrdes?

Det fremgår af artikel 12 i lovdekret nr. 28/2010, at aftalens ordlyd ­— forudsat at den ikke strider mod den offentlige orden eller ufravigelig lovgivning – efter parternes begæring skal stadfæstes af retspræsidenten i den retskreds, hvor mæglingsorganet har hjemsted. Ved grænseoverskridende tvister som omhandlet i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF skal aftalen stadfæstes af retspræsidenten i den retskreds, hvor aftalen skal fuldbyrdes.

Den stadfæstede aftale tjener som tvangsfuldbyrdelsesgrundlag ved tvangsauktion, ved specifik fuldbyrdelse (esecuzione in forma specifica) og ved stiftelse af retspant.

7. Er der gratis adgang til mæglernes databaser?

Der findes for nuværende ikke et offentligt register over retsmæglere, men justitsministeriet offentliggør regelmæssigt en liste over de mæglingsorganer, som de enkelte retsmæglere er tilknyttet. Borgerne kan få kendskab til, hvilke retsmæglere der er tilknyttet hvert mæglingsorgan, ved at anmode om specifikke oplysninger herom fra justitsministeriet, der fører tilsyn med mæglingsorganerne. Justitsministeriet kan kontaktes via ministeriets websted.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 06/03/2018

Mediation i medlemsstaterne - Cypern

Den originale sprogudgave af denne side græsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.


Hvem kontakter man?

Yderligere oplysninger om mediation i Cypern kan fås ved at kontakte en Link åbner i nyt vindueadvokat, der er registreret i Cypern.

På hvilke områder er mediation mulig og/eller mest brugt?

Mediation kan bruges til at løse alle former for tvister, forudsat at parterne er enige om det.

Skal der følges særlige regler?

Til forskel fra den anden form for alternativ konfliktløsning (voldgift) er mediationsprocessen ikke omfattet af specifikke love, og der er derfor ingen særlige regler for mediation.

NB: Repræsentanternes hus (Βουλή των Αντιπροσώπων) behandler p.t. et forslag til lov om mediation i familieanliggender.

Hvad koster mediation?

Der er ingen faste omkostninger til mediation. Prisen afhænger hovedsagelig af sagens kompleksitet og mediatorens status.

Kan en mediationsaftale fuldbyrdes?

Resultatet af mediation er ikke en dom, der kan fuldbyrdes på samme måde som en domstols afgørelse.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 08/02/2017

Mediation i medlemsstaterne - Letland

Den originale sprogudgave af denne side lettisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

I stedet for at gå rettens vej kan tvister ofte løses gennem mediation. Dette er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en mediator hjælper parterne med at nå til enighed. Staten og advokaterne i Letland bifalder mediationsordningen.


Hvem kontakter man?

Brugen af forligsmægling i civile tvister er for øjeblikket i sin indledende fase i Letland. Der findes ikke noget centralt statsligt organ, som er ansvarligt for reguleringen af retsmæglerehvervet.

Mæglingsrådet

Link åbner i nyt vindueMæglingsrådet (Mediācijas padome) er en organisation, der blev stiftet den 25. juli 2011, og som samler en række organisationer registreret i Letland, der beskæftiger sig med mægling. Rådet har til formål at udvikle fælles udviklingsstandarder for mæglere og indføre certificering af uddannelsesprogrammer, udarbejde og vedtage en adfærdskodeks for autoriserede retsmæglere og repræsentere autoriserede mæglere at forelægge nationale og lokale myndigheder og andre myndigheder og tjenestemænd sine synspunkter, samt udtale sig om retlige spørgsmål og retspraksis vedrørende mægling.

Mæglingsrådet blev stiftet af følgende organisationer:

  • Mægling og alternativ konfliktløsning (Mediācija un ADR)
  • Integreret mægling i Letland (Integrētā mediācija Latvijā)
  • Integration i samfundet (støttecentret for ofre) (Integrācija sabiedrībai (Cietuðo atbalsta centrs))
  • Organisationen af professionelle mæglere (Komercmediatoru asociācija).

Mægling og alternativ konfliktløsning

Link åbner i nyt vindueMægling og alternativ konfliktløsning (Mediācija un ADR) blev dannet den 7. april 2005. Dens formål er at:

  • fremme en gradvis indføring og brug af alternative konfliktløsningsmetoder (mægling, forlig, upartisk vurdering af fakta, ekspertrapporter, voldgift osv.) i Letland
  • deltage i beslutningsprocesser: f.eks. i de arbejdsudvalg, der nedsættes af offentlige organer
  • fremme en forbedring af de professionelle standarder hos organisationens medlemmer og sørge for det højest mulige niveau med hensyn til mægling og alternativ konfliktløsning
  • bringe fagfolk inden for alternativ konfliktløsning sammen med henblik på at nå fælles mål
  • samarbejde med internationale organisationer og med andre fysiske og juridiske personer.

Organisationen rådgiver parterne i en tvist og deres repræsentanter om valg af sagkyndige og afholder forelæsninger og seminarer om mægling og alternativ konfliktløsning. Nogle af organisationens medlemmer er praktiserende mæglere med speciale i civile sager og straffesager. Medlemmerne har erhvervet deres færdigheder inden for forhandlings- og mæglingsteknik i både Letland og udlandet på kurser sammen med erfarne mæglere og konfliktløsere fra USA, Det Forenede Kongerige, Tyskland og andre lande.

Integreret mægling i Letland

Link åbner i nyt vindueIntegreret mægling i Letland (Integrētā mediācija Latvijā – IMLV) blev grundlagt den 10. august 2007. Dens målsætning er indførelsen af et samfund, hvor konflikter løses uden problemer, hvor alle parters interesser tilgodeses i lige høj grad, og hvor konfliktløsningsprocessen er human, retfærdig og baseret på samarbejde. Integreret mægling i Letland blev grundlagt i tæt samarbejde med organisationen Integrierte Mediation i Tyskland. Samarbejdet omfatter uddannelse, videreuddannelse, kontrol, indføring af mæglingstjenester og vedtagelse af god praksis.

Formålet med Integreret mægling i Letland er at øge anvendelsen af mægling på regionalt, nationalt og internationalt niveau ved at integrere mægling i konfliktløsningsprocessen i institutioner og organisationer samt i fagfolkenes arbejde og samfundet generelt.

For at nå dette mål har Integreret mægling i Letland følgende opgaver:

  • at fremme og udvikle begrebet integreret mægling i Letland som en moderne form for konfliktløsning af høj kvalitet
  • at fremme samarbejdet mellem fagfolk, organisationer og institutioner
  • at fastlægge og formidle viden om begrebet integreret mægling og fordelene herved
  • at informere og oplyse offentligheden om begrebet integreret mægling og mulighederne heri
  • at gøre opmærksom på de gode resultater, der er opnået med integreret mægling
  • at arrangere kurser i mægling og dens potentiale til at blive integreret i en lang række områder
  • at foretage analyser og undersøgelser.

Integreret mægling i Letland bringer forskellige fagfolk sammen – herunder praktiserende mæglere – som søger at integrere mægling i deres aktiviteter og fremme offentlighedens kendskab til mægling som en levedygtig mulighed for konfliktløsning.

Integration i samfundet (støttecentret for ofre)

Link åbner i nyt vindueStøttecentret for ofre hos organisationen Integration i samfundet blev dannet i 2003. Dets grundlæggende formål er at støtte ofre for forbrydelser. Der har siden 2004 arbejdet ca. 20 mæglere i centret, som har stor erfaring med mæglingsmetoder og kan anvende dem til at løse civile tvister og forvaltningsretlige tvister.


På hvilke områder er mægling mulig og/eller mest brugt?

Mægling er mulig inden for mange områder. Den vil sandsynligvis mest blive brugt i forbindelse med civile tvister inden for familieret og erhvervsret.

Skal der følges særlige regler?

Det er helt frivilligt at anvende mægling.

Mægling er ikke nogen forudsætning for at anlægge bestemte typer retssager eller fortsatte retssager.

Mægling i Letland er ikke reguleret af eksterne love eller forskrifter.

Information og uddannelse

Et websted for mediation: Link åbner i nyt vinduehttp://www.mediacija.lv/.

De to organisationer Mægling og alternativ konfliktløsning og Integration i samfundet har instruktører, som tilbyder fremtidige mæglere et grundlæggende kursus i mægling og et kursus om færdigheder inden for grundlæggende konfliktløsning af både faglige og personlige konflikter.

Hvad koster mægling?

Løsning af civile tvister ved hjælp af mægling er ikke gratis. Mæglingssomkostningerne afhænger af forskellige faktorer: mæglernes kvalifikationer og erfaring, tvistens kompleksitet, antallet af nødvendige mæglingsmøder og andre faktorer.

I sager om børns interesser og rettigheder yder udenrigs- og forligsorganet ved domstolen for forældreløse børn i Riga (Rīgas Bāriņtiesas Ārlietu un samierināðanas pārvalde) dog gratis hjælp til borgere i Riga by. Tvister drejer sig som regel om underholdsbidrag, ordninger om et barns bopæl, besøgsrettigheder, forældremyndighed og børneopdragelse.

Kan en mæglingsaftale fuldbyrdes?

Link åbner i nyt vindueDirektiv 2008/52/EF gør det muligt for parterne i en tvist at anmode om, at en skriftlig mæglingsaftale fuldbyrdes. De enkelte medlemsstater oplyser Kommissionen om, hvilke domstole eller andre myndigheder der behandler sådanne anmodninger.

Letland har endnu ikke oplyst dette.

Links

Link åbner i nyt vindueMediācija.lv


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 08/12/2014

Mediation i medlemsstaterne - Litauen

I stedet for at gå rettens vej kan parterne ofte løse en tvist ofte gennem mediation. Dette er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en mediator hjælper parterne med at nå til enighed. Staten og advokaterne i Republikken Litauen bifalder mediationsordningen.


Hvem kontakter man?

Der findes ikke et centralt eller statsligt mediationsorgan (tarpininkavimas), og Litauen har ingen planer om at oprette et sådant.

På hvilket område er mediation mulig og/eller mest brugt?

Mediation (taikinamasis tarpininkavimas) kan bruges i civile tvister (dvs. tvister som behandles efter den civile retspleje af en domstol med generel kompetence).

Skal der følges særlige regler?

Mediation reguleres af loven om mediation i civile tvister (Civilinių ginčų taikinamojo tarpininkavimo įstatymas). Inden for disse rammer er brugen af mediation frivillig. Der findes ikke specifikke regelsæt som f.eks. adfærdskodekser for mediatorer.

Information og uddannelse

Der findes endnu ikke noget nationalt uddannelsesprogram. Justitsministeriets uddannelsescenter (Teisingumo ministerija) og en række private udbydere tilbyder dog uddannelse. De private udbydere er ikke reguleret af loven.

Hvad koster mediation?

I henhold til loven om mediation i civile tvister ydes der mediation mod vederlag eller gratis. Hvis reglerne foreskriver vederlag, kan proceduren først igangsættes, når en mediator har indgået en skriftlig aftale med begge parter i tvisten om det beløb, der skal betales i vederlag, og betalingsmetoden.

Kan en mediationsaftale fuldbyrdes?

Link åbner i nyt vindueDirektiv 2008/52/EF gør det muligt for parterne i en konflikt at anmode om, at en skriftlig mediationsaftale fuldbyrdes. De enkelte medlemsstater oplyser, hvilke domstole eller andre myndigheder sådanne anmodninger kan sendes til.

I henhold til loven om mediation i civile tvister udvælger parterne i tvisten selv den kompetente domstol. Det kan være distriktsdomstolen på bopælsstedet eller der, hvor en af parterne i tvisten har sin registrerede kontoradresse.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 18/02/2019

Mediation i medlemsstaterne - Luxembourg

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: fransk er allerede oversat.

I stedet for at gå rettens vej kan tvister ofte løses gennem mediation. Dette er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en mediator hjælper parterne med at nå til enighed. Staten og advokaterne i Storhertugdømmet Luxembourg bifalder mediationsordningen.


Hvem kontakter man?

Der findes ikke et centralt organ, som har ansvar for regulering af mediatorerhvervet.

Følgende juridiske sammenslutninger arbejder på mediationsområdet:

På hvilket område er mediation mulig og/eller mest brugt?

Mediation kan hovedsagelig bruges i:

  • straffesager
  • familiesager
  • erhvervssager
  • sager med nabostridigheder.

Skal der følges særlige regler?

Det er helt frivilligt at anvende mediation.

Mediatorer følger ingen særlige forskrifter eller kodeks.

Information og uddannelse

Luxembourg universitet tilbyder en særlig Link åbner i nyt vindueuddannelse (en mastergrad) i mediation.

Hvad koster mediation?

Mediation er ikke gratis, og mediatorens vederlag aftales mellem den enkelte mediator og parterne i en konflikt.

Kan en mediationsaftale fuldbyrdes?

Ifølge Link åbner i nyt vinduedirektiv 2008/52/EF kan parterne i en tvist anmode om, at en skriftlig mediationsaftale skal kunne fuldbyrdes. Medlemsstater meddeler Kommissionen, hvilke domstole eller andre myndigheder sådanne anmodninger kan sendes til.

Storhertugdømmet Luxembourg har endnu ikke meddelt disse oplysninger.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueDen luxembourgske sammenslutning for mediation og autoriserede mediatorer (ALMA asbl).

Link åbner i nyt vindueDe luxembourgske advokaters center for mediation (CMBL)


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 20/12/2018

Mediation i medlemsstaterne - Ungarn

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: ungarsk er allerede oversat.

I stedet for at gå rettens vej kan tvister ofte løses gennem mediation. Dette er en form for alternativ konfliktløsning (alternatív vitarendezés) (ADR), hvor en mediator (közvetítő) hjælper parterne med at nå til enighed. Både staten og advokaterne i Ungarn er bekendt med fordelene ved mediation.


Hvem kontakter man?

I henhold til lov LV af 2002 om mediation (a közvetítői tevékenységről szóló 2002. évi LV. törvény) er justitsministeriet (Igazságügyi és Rendészeti Minisztérium) ansvarligt for at registrere mediatorer og juridiske personer, der benytter sig af mediatorer.

Registret over mediatorer og juridiske personer, der benytter sig af mediatorer, findes på Link åbner i nyt vindueJustits- og Forvaltningsministeriets websted.

Webstedet indeholder en række generelle oplysninger, og der er mulighed for at foretage søgninger efter mediatorer på grundlag af navn, sprogkundskaber og det amt, hvor de er hjemmehørende. Hvad angår juridiske personer, foretages søgninger på grundlag af navn, område og forkortet navn.

Samme Link åbner i nyt vinduewebsted indeholder også registreringsformularer til mediatorer og juridiske personer, der har mediatorer ansat.

Blandt de ngo'er, der arbejder med mediation, er:

  • det nationale mediationsforbund (Link åbner i nyt vindueOrszágos Mediációs Egyesület) og
  • afdelingen for mediation og juridisk koordinering under handelskammeret i Budapest (Budapesti Kereskedelmi és Iparkamara Mediációs és Jogi Koordinációs Osztálya).

På hvilket område er mediation mulig og/eller mest brugt?

Lov LV af 2002 om mediation gælder for civile tvister med undtagelse af injuriesager, forvaltningsmæssige afgørelser, sager vedrørende værgemål, sager om fratagelse af forældremyndighed, fogedforretninger, faderskabs- og slægtskabssager og sager om krænkelse af forfatningen.

Skal der følges særlige regler?

Mediation er frivillig, men har visse fordele i forhold til loven om afgifter (az illetékekről szóló törvény)og den civile retsplejelov (polgári perrendtartás).

Hvis parterne deltager i en mediation efter det første retsmøde, og den aftale, der indgås, godkendes af dommeren i sagen, skal parterne kun betale halvdelen af de gældende afgifter. Selv mediatorens vederlag plus moms (HÉA) (dog ikke over 50 000 HUF) kan trækkes fra dette allerede nedsatte beløb. Den eneste begrænsning er, at det endelige afgiftsbeløb ikke må ligge under 30 % af det oprindelige beløb. Nedsættelsen gælder ikke i de tilfælde, hvor mediation er ikke er mulig i henhold til loven.

Hvis parterne vælger at deltage i en mediation, før retssagen går i gang, nedsættes retsafgifterne med mediatorens vederlag plus moms, dog med højst 50 000 HUF, forudsat at det afgiftsbeløb, der betales, ikke er mindre end 50 % af det oprindelige beløb. Der sker ikke nedsættelse i sager, hvor mediation ikke er mulig i henhold til loven, og heller ikke, hvis parterne indbringer sagen for domstolene, på trods af at der er indgået en aftale under mediationen (med undtagelse af tilfælde, hvor formålet er at få aftalen fuldbyrdet i tilfælde af manglende opfyldelse).

Der findes ikke nogen national adfærdskodeks for mediatorer, men størstedelen af alle mediationsvirksomheder følger den europæiske adfærdskodeks for mediatorer (közvetítők európai magatartási kódexe).

Der findes dog en særlig adfærdskodeks for arbejdsretlige tvister, som er udarbejdet af forligs- og mediationstjenesten for arbejdsretlige sager (Munkaügyi Közvetítői és Döntőbírói Szolgálat).

Ved visse domstole tilbydes parterne mediation uden vederlag i forbindelse med sager under behandling. De ungarske domstoles hovedwebside indeholder en beskrivelse af de detaljerede regler og en fortegnelse over domstolene     
(http://birosag.hu/engine.aspx?page=Birosag_showcontent&content=Birosagi_kozvetites).

Information og uddannelse

Der findes intet specifikt websted på engelsk om mediation eller uddannelse af mediatorer.

Link åbner i nyt vindueWebstedet om mediation er kun tilgængeligt på ungarsk.

Hvad koster mediation?

Mediation er ikke gratis, og mediatorens vederlag aftales mellem denne og sagens parter.

Kan en mediationsaftale fuldbyrdes?

I henhold til Link åbner i nyt vinduedirektiv 2008/52/EF kan der anmodes om, at indholdet af en skriftlig aftale, der er resultatet af en mediation, fuldbyrdes. Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om de retter eller andre myndigheder, der er ansvarlige for behandlingen af disse anmodninger.

Parterne kan anmode om fuldbyrdelse af indholdet af den aftale, de har indgået ved hjælp af mediation. De kan anmode retten eller en notar om at inkorporere aftalen i et retsforlig eller officielt bekræftet dokument, som derefter kan fuldbyrdes.

Links

Link åbner i nyt vindueWebsted for det ungarske register over mediatorer


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 06/04/2017

Mediation i medlemsstaterne - Malta

Hvorfor ikke bilægge en tvist ved hjælp af mægling i stedet for at gå rettens vej? Dette er en form for alternativ løsning af tvister, hvor en retsmægler bistår parterne med at nå til enighed. Både regeringen og retsvæsenet i Malta er sig fordelene ved mægling bevidst.


Hvem kontakter man?

Det statslige organ, der er ansvarligt for mægling i Malta, er Maltas mæglingscenter, som blev oprettet i medfør af kapitel 474 i Link åbner i nyt vinduemæglingsloven fra 2004. Mæglingsentret er et forum, hvor parterne i en tvist kan henvende sig, eller blive henvist til, for at bilægge tvisten ved hjælp af en retsmægler.

Centret kan kontaktes via justitssekretæren på adressen Malta Mediation Centre, Palazzo Laparelli, South Street, Valletta VLT 1100, Malta.

Der er også mulighed for at ringe på tlf. +35621251110 eller sende en e-mail til Link åbner i nyt vinduemediation.mjha@gov.mt

Centret udleverer en liste over autoriserede retsmæglere til parterne og beder dem om at vælge en person på listen, som de begge kan acceptere.

På hvilket område er mægling mulig og/eller mest brugt?

Mægling er mulig i tvister, der vedrører civile, familiemæssige, sociale, erhvervsmæssige og industrielle spørgsmål.

Skal der følges særlige regler?

Mægling er en frivillig proces. Parterne i en retssag kan imidlertid i fællesskab anmode retten om, at retssagen udsættes, mens de forsøger at bilægge tvisten ved mægling. Retten kan endvidere af egen drift suspendere retssagen og pålægge parterne at forsøge at finde en forligsmæssig løsning. Det skal dog bemærkes, at mægling er obligatorisk i familieretlige sager, navnlig i sager, der vedrører separation, samkvem med børn, forældremyndighed og børne- og/eller underholdsbidrag.

Maltas mæglingscenter har en adfærdskodeks, som retsmæglerne skal overholde under mæglingsprocessen.

Kodeksen indeholder en række foranstaltninger, der skal sikre, at den overholdes. Det bestemmes f.eks. heri, at centrets bestyrelse har beføjelse til at tage disciplinære skridt i forhold til mæglere, hvis adfærd ikke lever op til eller tilsidesætter kodeksens principper, og mæglere, som har tilsidesat en bestemmelse i kodeksen, eller har udvist upassende adfærd, slettes af listen over autoriserede retsmæglere i et tidsrum, som bestyrelsen finder passende.

Information og uddannelse

Maltas mæglingscenter udbyder fra tid til anden kurser for retsmæglere. Det første af disse kurser, der omhandlede mæglingsfærdigheder, blev afholdt i juli 2008. Et andet kursus, der havde til formål at styrke deltagernes mæglingsfærdigheder med særlig vægt på de psykologiske, sociale og juridiske aspekter af separation, blev afholdt den 16.-18. april 2009.

Hvad koster mægling?

Vederlaget for mægling er reguleret i bestemmelse 2 og 4 i bekendtgørelse nr. 309 fra 2008.

I familieretlige sager kan parterne enten frit vælge en retsmægler (på listen over autoriserede retsmæglere) og selv afholde omkostningerne hertil, eller justitssekretæren kan efter en turnusordning udpege en retsmægler fra en liste, der stilles til rådighed af mæglingscentret. I sidstnævnte tilfælde bærer domstolene omkostningerne hertil.

Kan den aftale, som mæglingen munder ud i, fuldbyrdes?

Det fremgår af Link åbner i nyt vinduedirektiv 2008/52/EF, at der skal være mulighed for at anmode om, at indholdet i en skriftlig aftale, der er indgået efter mægling, fuldbyrdes. De enkelte medlemsstater oplyser, hvilke retter eller andre myndigheder, der er kompetente til at modtage sådanne anmodninger.

Den maltesiske mæglingslov fra 2004 vil snarest blive ændret med henblik på at inkorporere ovennævnte retsforskrift.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueMaltas mediationscenter

Link åbner i nyt vindueMaltas mediationslov fra 2004

Link åbner i nyt vindueDirektiv 2008/52/EF


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 19/08/2015

Mediation i medlemsstaterne - Nederlandene

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: nederlandsk er allerede oversat.

I stedet for at gå rettens vej kan tvister ofte løses gennem mediation. Det er en form for alternativ tvistbilæggelse, hvor en mediator hjælper parterne med at nå til enighed. Staten og advokaterne i Nederlandene er overbeviste om fordelene ved mediation.


Hvem kontakter man?

Det nederlandske mediationsinstitut (NMI) er et uafhængigt institut, som har til formål at skabe opmærksomhed om mediation i Nederlandene og forbedre standarden af de tilbudte ydelser. NMI har udviklet forskellige modeller og regler med henblik herpå.

NMI forvalter også et nationalt register over kvalificerede mediatorer. Disse mediatorer har gennemført en grundlæggende mediatoruddannelse, som er godkendt af NMI, og har derefter bestået en teoretisk prøve og undergået en vurdering. NMI-registrerede mediatorer skal vedligeholde deres viden og færdigheder, hvilket kontrolleres af NMI. Registret kan findes her: Link åbner i nyt vindueNMI's register over mediatorer.

Webstedet indeholder ligeledes uafhængige oplysninger om mediation og mediatorer i Nederlandene. Der kan søges efter oplysninger ud fra den enkeltes interesser og præferencer ved at anvende kriterier, der er tilpasset den enkelte. Det er f.eks. muligt at søge efter en mediator med særlig ekspertise inden for et bestemt område.

NMI's adresse er Westblaak 150, 3012 KM, Rotterdam, Nederlandene. Postadressen er Postboks 21499, 3001 AL Rotterdam, Nederlandene. Tlf.: +31 010 - 201 23 44, fax: +31 010 - 201 23 45, e-mail Link åbner i nyt vindueinfo@nmi-mediation.nl.

Mediatorer bliver registreret hos NMI og skal derefter overholde adfærdskodeksen for mediatorer. Registreringen er frivillig (ligesom overholdelsen af adfærdskodeksen), men en mediator, som ønsker at arbejde inden for det nederlandske retshjælpssystem eller ønsker, at domstolene henviser til den pågældende, skal være registreret hos NMI og godtgøre, at vedkommende er godkendt som mediator.

Nederlandene har også indført domstolstilknyttet mediation, kaldet "Mediation naast rechtspraak". Det betyder, at den distrikts- eller appeldomstol, som behandler sagen, vil informere parterne om, at der er mulighed for at vælge mediation. Dette kan ske skriftligt, og i så fald modtager begge parter en skrivelse med en informationsbrochure, en selvvurdering i forbindelse med mediation og en svarblanket. Alternativt kan dommeren under retsmødet angive, at sagen egner sig til mediation, og foreslå denne mulighed for parterne.

Parterne kan også selv tage kontakt til den mediationsansvarlige. Hver enkelt distrikts- og appeldomstol har en sådan medarbejder, som kan besvare spørgsmål, fremsætte partens forslag om mediation til modparten, hjælpe parterne med at finde den rette mediator og arrangere det første møde.

Yderligere oplysninger om mediation kan fås hos:

  • Link åbner i nyt vinduedet juridiske informationskontor (Het Juridisch Loket): Postboks 487, 3500 AL Utrecht, Nederlandene. Tlf.: +31 0900-8020 (0,10 EUR pr. minut).
  • Link åbner i nyt vindueretshjælpsrådet (Raad voor Rechtsbijstand) i Utrecht: Jaarbeursplein 15, 3521 AM Utrecht, Postboks 24080, 3502 MB Utrecht, Nederlandene. Tlf.: +31 088-7871012 (registreringsservice).

På hvilket område er mediation mulig og/eller mest brugt?

Mediation er altid tilladt og anvendes oftest i civil- og offentligretlige sager.

Skal der følges særlige regler?

Mediation er fuldstændig frivillig. Der findes en adfærdskodeks for mediatorer.

Information og uddannelse

Link åbner i nyt vindueNederlandenes mediationsinstitut (NMI) formidler oplysninger om mediation og registrerer mediatorer.

NMI yder uafhængig kvalitetssikring i forbindelse med mediation og mediatorer på landsplan. Derudover vedligeholder det et offentligt Link åbner i nyt vindueregister over mediatorer.

NMI-registrerede mediatorer er uddannede og kvalificerede til at agere som mediatorer i overensstemmelse med NMI's mediationsregler. De har forpligtet sig til at overholde NMI's kvalitetssikringssystem.

For at blive registreret i NMI's register som mediator, skal to grundlæggende krav være opfyldt:

  • gennemførelse af mediatoruddannelse godkendt af NMI
  • beståelse af prøve i relevant viden.

NMI har godkendt adskillige mediationsuddannelsesinstitutter. Deres uddannelsesprogrammer varierer fra basiskurser på seks dage (inklusive aftener) til kurser på 20 dage eller mere. Gennemførelse af et af disse kurser er en ud af to betingelser for at kunne blive registreret i NMI's register over mediatorer.

Den anden betingelse for at kunne blive optaget i NMI's register er at bestå en prøve i relevant viden. Prøven er udviklet for NMI af universitetet i Leiden, Nederlandene. Den indeholder 50 multiple choice-spørgsmål samt fem åbne spørgsmål. Den relevante viden kan findes i den nederlandske "mediationshåndbog" (red. Sdu Uitgevers, Haag, Nederlandene).

Den anden betingelse for at blive registreret er, at man har bestået en prøve i relevant viden. Den nederlandske regering udarbejder Link åbner i nyt vinduestatistikker om mediation (der findes et resumé på engelsk).

Hvad koster mediation?

Mediation i forbindelse med civile tvister er ikke gratis.

Prisen afhænger af sagstypen. Visse procedurer er komplekse og tager lang tid og er derfor dyrere. Der findes også sager, hvor parterne tilrådes at anvende advokater med speciale i mediation. Af og til løser parterne problemet selv efter at være blevet henvist til en mediator, hvilket er tegn på, at mediation kan være med til at forhindre, at en tvist optrappes.

Hvis parterne har tilstrækkelige økonomiske midler, er de forpligtet til selv at betale for mediationen. Indkomstgrænsen for at være berettiget til en statsfinansieret advokat eller mediator er:

  • for ægtepar, registrerede partnere og samboende: 35 200 EUR om året
  • for enkeltpersoner: 24 900 EUR om året.

Ud over disse økonomiske grænser ydes der ikke retshjælp til folk med formue, som overstiger et vist beløb, der skal opgives til skattemyndighederne. Dette omfatter fritidsbolig, anden fast ejendom, opsparing, kontante midler osv. Det nøjagtige beløb, der gælder for ægtepar, registrerede partnere og samboende, bestemmes på baggrund af oplysninger fra skattemyndighederne.

Hvis parternes midler ligger under de gældende beløbsgrænser, vil staten yde tilskud til de omkostninger, der er forbundet med en advokat eller en mediator. Staten betaler imidlertid aldrig det fulde beløb. Den enkelte part skal selv yde et økonomisk bidrag. Dette udgør 51 EUR for 0-4 timer og 102 EUR for fem timer eller derover (pr. mediation, ikke pr. part). Bidraget til en advokat er højere. Disse tal er vejledende og ikke juridisk bindende. De præcise beløb kan findes på retshjælpsrådets websted.

Kan en mediationsaftale fuldbyrdes?

Link åbner i nyt vindueDirektiv 2008/52/EF gør det muligt for parterne i en konflikt at anmode om, at en skriftlig mediationsaftale fuldbyrdes. De enkelte medlemsstater oplyser, hvilke domstole eller andre myndigheder sådanne anmodninger kan sendes til. Oplysninger om den aktuelle status for gennemførelsen af dette direktiv kan fås hos retshjælpsrådet.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueDet nederlandske mediationsinstitut


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 11/04/2013

Mediation i medlemsstaterne - Østrig

I stedet for at gå rettens vej kan konflikter ofte løses gennem mediation. Mediation er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en mediator hjælper parterne med at nå til enighed.


Hvem kontakter man?

Forbundsjustitsministeriet fører en liste over Link åbner i nyt vindueregistrerede mediatorer. På listen opføres kun fagligt kvalificerede mediatorer med en egnet uddannelse.

Der findes ingen speciel myndighed med ansvar for mediationstjenester.

Der findes en række faglige og ikke-faglige sammenslutninger, der tilbyder mediation, samt enkelte ngo'er, der støtter mediatorer.

Hvornår anvendes mediation?

Mediation kan anvendes til at løse konflikter i civilretssager, som ellers hører under de sædvanlige domstole. De stridende parter kan vælge at deltage i mediation for selv at finde frem til en løsning.

I forbindelse med visse nabostridigheder er der pligt til, inden der anlægges sag, først at forsøge at løse stridighederne udenretsligt med hjælp fra et forligsorgan, gennem juridisk mægling ved en domstol ("prätorischer Versuch") eller ved mediation.

Skal der følges særlige regler?

Der findes ingen særlige regler eller adfærdskodeks for mediatorer.

Mediatorer er ikke registreret efter fagområder, f.eks. mediator i familie-, læge- eller bygningsspørgsmål; de registrerede mediatorers kompetenceområder er opført som en ekstra oplysning.

Alle, som har den krævede uddannelse, kan ifølge de gældende Link åbner i nyt vinduebestemmelser blive opført på listen over "registrerede mediatorer". "Mediator" er ikke nogen beskyttet erhvervsbetegnelse.

Information og uddannelse

Yderligere oplysninger f.eks. om uddannelse og om, hvilke krav der stilles, hvis man vil registreres som mediator i Østrig, findes Link åbner i nyt vindueher. Oplysningerne foreligger kun på tysk.

Hvad koster mediation?

Mediation er ikke gratis.

Mediatorens vederlag aftales mellem den private mediator og de stridende parter.

Kan en mediationsaftale fuldbyrdes?

Parterne skal i henhold til Link åbner i nyt vinduedirektiv 2008/52/EF kunne anmode om, at indholdet af en skriftlig aftale opnået ved mediation erklæres for eksigibelt. Medlemsstaterne oplyser, hvilke domstole eller andre myndigheder sådanne anmodninger kan sendes til.

Indholdet af aftaler opnået ved mediation er kun eksigibelt, hvis aftalen har form af et forlig indgået ved en domstol eller et dokument bekræftet af en notar.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 23/05/2018

Mediation i medlemsstaterne - Polen

Den originale sprogudgave af denne side polsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

I stedet for at gå rettens vej kan tvister ofte løses gennem mediation. Dette er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en mediator hjælper parterne med at nå til enighed. Både staten og advokaterne i Polen er bekendt med fordelene ved mediation.


Hvem kontakter man?

I 2010 blev der oprettet et kontor i justitsministeriet, der er ansvarligt for mediation. Det hører i øjeblikket under divisionen for ofre for forbrydelser og fremme af mediation (Wydział ds. Pokrzywdzonych Przestępstwem i ds. Promocji Mediacji) i afdelingen for internationalt samarbejde og menneskerettigheder. Baggrundsoplysninger om mediation finder du på Link åbner i nyt vinduejustitsministeriets hjemmeside (Ministerstwo Sprawiedliwości).

I de senere år har justitsministeriet været særligt opmærksomt på spørgsmål i forbindelse med udvikling og udbredelse af mediation og andre former for alternativ bilæggelse af tvister i Polen og gjort retssystemet mere effektivt og tilgængeligt for borgerne.

I 2010 oprettede ministeriet et netværk af mediationskoordinatorer.
Der findes nu 120 koordinatorer (dommere, tilsynsværger og mediatorer) ved otte appeldomstole, alle regionale domstole og i seks retskredse.

Justitsministeriet får rådgivning og udtalelser fra det sociale råd om alternativ tvist- og konfliktbilæggelse (Sportelen Radą ds. Alternatywnych Metod Rozwiązywania Konfliktów i Sporów) ("ATB-rådet" – e-mail: Link åbner i nyt vindueadr_rada@ms.gov.pl), som spiller en vigtig rolle i udbredelsen af idéen om mediation og kommunikation mellem centralregeringen, retssystemet og miljømediatorerne.

Det blev første gang udpeget ved ministerens bekendtgørelse af 1. august 2005 som et organ, der skulle rådgive ministeren om alternativ tvist- og konfliktbilæggelse i bred betydning. Blandt rådets resultater i første embedsperiode er følgende dokumenter:

ATB-rådet blev udpeget til sin anden embedsperiode ved ministerens bekendtgørelse af 3. april 2009 (ændret ved ministerens bekendtgørelse af 1. juli 2011). Det vigtigste dokument udarbejdet af rådet i denne embedsperiode er Link åbner i nyt vindueGennemførelse af systemændringer (Założenia do zmian systemowych) (marts 2012).

Rådet består i øjeblikket af 23 repræsentanter for videnskab og erfarne mediatorer samt repræsentanter for en række ngo'er, akademiske institutioner og myndigheder.

Rådets beføjelser består først og fremmest i at udarbejde udkast til henstillinger om regler for det nationale system til alternativ tvistbilæggelse og at:

  • afpasse ATB-rådets system efter EU-lovgivningens krav
  • udvikle en ensartet model for mediation i det polske retssystem
  • fremme standarder for mediationsprocedurer
  • styrke alternativ tvistbilæggelse som konfliktløsningsmetode blandt aktører og ansatte i retsvæsenet, ordensmyndighederne og offentligheden
  • skabe et institutionelt miljø, hvor særlige former for ATB kan udvikles
  • påtage sig andre ad hoc-projekter for at udvikle mediation i Polen.

Der findes desuden en lang række ikke-statslige organisationer og virksomheder, der spiller en vigtig rolle for fremme af mediation og principperne bag. Disse organisationer fastlægger deres egne normer for uddannelse, krav til personer, der vil være mediatorer, mediationsmetoder, etiske normer og god praksis. Reglerne er af natur interne og gælder kun mediatorer, der tilhører organisationerne.

De største organisationer er:

Desuden udfører professionelle organer institutionaliserede aktiviteter for at fremme mediation. De drejer sig bl.a. om:

Ngo'er kan inden for rammerne af deres lovfæstede forpligtelser ligesom universiteter have lister over permanente mediatorer (stały mediator). Oplysninger om lister og centre få hos præsidenterne for distriktsdomstolene. Lister over mediatorer i straffesager og sager, der omfatter mindreårige, fås hos præsidenterne for distriktsdomstolene.

På hvilke områder er mediation mulig og/eller mest brugt?

Tvister kan løses gennem mediation på en række områder. I henhold til polsk lov er mediation mulig i følgende sager:

  • civile sager
  • handelssager
  • arbejdsretlige sager
  • familieretlige sager
  • sager om mindreårige
  • straffesager
  • forvaltningssager.

Detaljerede oplysninger om mediation kan du finde i Link åbner i nyt vinduebrochurer og foldere, der udarbejdes og omdeles af justitsministeriet.

Mediation bruges i dag især i straffesager og civile sager. I 2011-2012 skete den hurtigste vækst i mediation inden for familieret og handelsret.

Skal der følges særlige regler?

Mediation er en frivillig metode til at løse tvister og konflikter, som sker på grundlag af:

  • En mediationsaftale (udenretlig mediation)
  • En domstolsafgørelse om at henvise en sag til mediation (mediation efter domstolsafgørelse).

Hvis parterne imidlertid ikke vælger en mediator, er retten berettiget til at udpege en mediator i sagen fra en liste over personer med passende kvalifikationer. I straffesager og sager, der omfatter mindreårige, udpeger domstolen en mediator.

Mediation er blandt andet omfattet af den civile retsplejelov, strafferetsplejeloven, loven om retspleje i sager, der omfatter mindreårige, og loven om omkostninger i civile sager. Der er også indført bestemmelser i den afledte ret om detaljerede mediationsprocedurer i bestemte typer sager.

For mindreårige fastsætter bestemmelserne:

  • hvilke betingelser institutioner og personer, der er autoriseret til at foretage mediation, skal opfylde
  • registrering af institutioner og personer, der er autoriseret til at foretage mediation
  • uddannelse af mediatorer
  • omfanget af og betingelserne for mediatorers adgang til sagsakter
  • formen og omfanget af rapporten om udviklingen i og resultatet af mediationsproceduren.

Bestemmelserne om straffesager fastlægger:

Hvilke betingelser institutioner og personer, der er autoriseret til at foretage mediation, skal opfylde.

  • Udpegelse og afskedigelse af institutioner og personer, der er autoriseret til at foretage mediation.
  • Omfanget af og betingelserne for adgang til sagsakter for institutioner og personer, der er autoriseret til at foretage mediation.
  • Hvilken metode og procedure der skal bruges ved mediationen.

I familiesager er der yderligere krav til mediatorers erfaring og uddannelse (psykologi, pædagogik, sociologi eller jura og praktiske færdigheder i mediation i familiesager).

En gennemførelsesforordning fastsætter, hvor store beløb mediatorer kan kræve i vederlag og udgifter i civile sager (se herunder – Hvad koster mediation?)

Information og uddannelse

Basale oplysninger om mediation i Polen finder du på Link åbner i nyt vinduejustitsministeriets hjemmeside. Det drejer sig blandt andet om uddrag af retsakter om mediation, internationale juridiske instrumenter om mediation og Link åbner i nyt vinduedokumenter og henstillinger fra ATB-rådet, samt elektroniske udgaver af plakater, der sættes op for at udbrede kendskabet til mediation. Link åbner i nyt vindueDe seneste oplysninger om aktiviteter for at styrke mediation offentliggøres også sammen med nyt om nationale og regionale aktiviteter i forbindelse med den internationale dag for konfliktløsning. Hjemmesiden indeholder også Link åbner i nyt vindueinformation, oversættelser af retsakter og eksempler på god praksis fra andre lande.

Mediation indgår i den generelle juridiske uddannelse og uddannelsen af offentlige anklagere og dommere samt i efteruddannelsesprogrammer for dommere og anklagere på den Link åbner i nyt vinduenationale skole for retsvæsen og offentlige anklagere (Krajowa Szkola Sądownictwa i Prokuratury).

Justitsministeriet har forberedt efteruddannelse af mediationskoordinatorer inden for følgende områder: kommunikation, teamforvaltning og arbejde med mediatorer.

Mediatorerne vælger selv blandt de kurser, som mediationscentre, universiteter og andre institutioner tilbyder.

Justitsministeriet fører statistikker over mediation, herunder:

  • antal henvisninger til mediation fra domstolene
  • antal indgåede forlig
  • vilkårene for forlig (ved mediation i straffesager og sager, der omfatter mindreårige)
  • antallet af udenretlige mediationsprocedurer (i civile sager).

I forbindelse med projektbaserede aktiviteter blev der i 2010-2011 uddelt vejledninger, foldere og brochurer med oplysninger om de forskellige former for mediation og deres praktiske anvendelse i domstole, på regionale politistationer og i mediationscentre. Der har også været en kampagne i tv og radio og på plakater for at oplyse befolkningen om mediation. Justitsministeriet opdaterer og distribuerer jævnligt brochurer, foldere og notater til retsdokumenter og plakater, som også kan fås gratis på ministeriets hjemmeside.

Polen har fejret den internationale dag for konfliktløsning i fem år, og justitsministeren holder en polsk konference om emnet. Desuden holdes der snesevis af mindre konferencer, arrangementer, seminarer og debatter på både regionalt og lokalt plan i mange byer for at markere dagen.

Hvad koster mediation?

Justitsministeriet distribuerer gratis information om mediation. Link åbner i nyt vindueForskning viser, at mediation er mere omkostningseffektivt end retssager.

I straffesager og sager, der omfatter mindreårige, skal parterne ikke betale mediationsomkostningerne – de dækkes af staten. I andre typer sager er hovedreglen, at betalingen aftales mellem mediatoren og sagens parter. Mediatoren kan dog indvilge i at foretage mediationen uden vederlag.

I civile sager skal sagens parter betale omkostningerne. Normalt betaler parterne halvdelen af omkostningerne hver, medmindre de har aftalt noget andet. Ved mediationsprocedurer, der er indledt efter en domstolsafgørelse, er mediators vederlag i sager, som ikke har nogen pengemæssig værdi, 60 PLN (ca. 110 DKK) for første mediation og derefter 25 PLN 25 (ca. 45 DKK) pr. mediation. Hvis sagen vedrører ejendom, er mediatorens vederlag 1 % af værdien af sagens genstand (dog mindst 30 PLN (ca. 55 DKK) og højst 1 000 PLN (ca. 1 800 DKK)). Mediatoren har også ret til at få dækket sine omkostninger (f.eks. til korrespondance, telefon og leje af lokaler). Omkostningerne pålægges moms.

Hvis mediationen fører til indgåelse af et forlig, vil 75 % af retsafgifterne blive tilbagebetalt til den part, som indbragte sagen for retten. I skilsmisse- og separationssager tilbagebetales hele beløbet.

I tilfælde af udenretlig mediation fastsættes mediatorens vederlag og tilbagebetalingen af omkostninger af mediationscentret, eller parterne aftaler dem med mediatoren på forhånd. Parterne kan ikke fritages fra at skulle betale mediatorens vederlag, selv om de ikke skal betale retsafgifter. Ved begge former for mediation (med og uden en domstols medvirken) kan mediatoren give afkald på sit vederlag.

Kan en mediationsaftale fuldbyrdes?

I civile sager vedhæftes sagens akter et eventuelt forlig mellem parterne. Mediatoren underretter parterne om, at de ved at underskrive forliget indvilger i, at det bliver forelagt domstolen til godkendelse. Mediatoren sender sagens akter med forliget til domstolen og en kopi af sagens akter til parterne. Domstolen indleder straks procedure for at godkende forliget eller træffer afgørelse om, at mediationen erklæres for eksigibel. Domstolen vil afvise helt eller delvis at godkende forliget eller erklære det for eksigibelt, hvis det er i strid med loven eller god forretningsskik, forsøger at omgå loven, er forvirrende eller indeholder modsigelser, der går imod den ansattes legitime interesser. Et mediationsforlig, som er godkendt af domstolen og erklæret for eksigibelt, har samme juridiske gyldighed som et retligt forlig og kan fuldbyrdes.

Familiesager, der indgås forlig om, kan omhandle forsoning mellem ægtefæller, fastsættelse af vilkår for separation, forældremyndighed, samkvem med børn, opfyldelse af familiens behov, underholds- og børnebidrag samt ejendoms- og boligspørgsmål. Hvis forældre eller ægtefæller er blevet separeret, kan der også indgås aftale om udstedelse af pas, valg af barnets uddannelse, kontakt med andre familiemedlemmer og forvaltning af barnets ejendom.

I civile sager afbrydes forældelsesfristen, når der indledes mediation.

I straffesager og sager, der omfatter mindreårige, erstatter et forlig, der er indgået efter mediation, ikke en domstolsafgørelse og er ikke bindende for domstolen, dog bør domstolen tage hensyn til indholdet af forliget ved procedurens afslutning. Forliget kan omfatte følgende: en formel undskyldning, erstatning for materiel og immateriel skade, samfundstjeneste, forpligtelser over for den skadelidte part, forpligtelser over for samfundet under et m.m.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 24/09/2014

Mediation i medlemsstaterne - Portugal

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: portugisisk er allerede oversat.

I stedet for at gå rettens vej kan parterne ofte bilægge en tvist ved mægling. Det er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en retsmægler bistår parterne med at løse en konflikt. Både det offentlige og jurister anerkender fordelene ved mægling.


Hvem kontakter man?

Portugal har et centralt offentligt organ, der er ansvarligt for reguleringen af retsmæglererhvervet – generaldirektoratet for retspolitik (Direção-Geral da Política de Justiça).

Dette generaldirektorat er en afdeling under justitsministeriet, som har adresse på:

Av. D. João II, Lote 1.08.01-E, Torre H, Pisos 2/3 1990-097 Lissabon, Portugal.

Kontaktoplysninger:

  • E-mail: Link åbner i nyt vinduecorreio@dgpj.mj.pt
  • Tlf.: (+351) 217924000
  • Fax: (+351) 217924048 eller 217924090.

På generaldirektoratets websted findes de fleste af de tilgængelige oplysninger om offentlige mæglingstjenester og andre metoder til alternativ konfliktløsning.

Det oplyses ikke, hvordan man finder en retsmægler, men der er lister over retsmæglere. Når der er truffet beslutning om mægling i overensstemmelse med reglerne for offentlige mæglingstjenester, vælges en retsmægler automatisk.

Der findes ingen ikkestatslige organisationer (ngo'er), som arbejder med mægling i Portugal. Der er dog private sammenslutninger, som leverer mæglingstjenester og uddannelsesprogrammer til retsmæglere.

På hvilke områder er mægling mulig og/eller mest brugt?

Mægling kan anvendes på en række områder.

Portugal har vedtaget offentlige foranstaltninger for at øge adgangen til de offentlige mæglingsordninger på særlige retsområder, hovedsagelig i forbindelse med familieretlige sager, arbejdsretlige sager, straffesager samt civile sager og handelssager.

I familieretlige sager, arbejdsretlige sager og straffesager har mæglingen forskellige strukturer med retsmæglere, som er specialiserede inden for disse områder. Mægling i civile sager og handelssager finder sted i forbindelse med sager ved småkravsdomstole (Julgados de Paz – fredsdommere).

Mægling kan også finde sted uden for ovennævnte domstoles kompetenceområder. I det tilfælde betegnes det som udenretslig mægling. Ved denne type mægling benyttes dog ikke de samme procedurer som ved sager inden for fredsdommernes kompetenceområde, eftersom sagen ikke kan henvises til domstolen med henblik på domsafsigelse, hvis der ikke opnås enighed, som det kan ske ved mægling i civile sager og handelssager, som hører under fredsdommernes kompetence.

Skal der følges særlige regler?

Det er helt frivilligt at anvende mægling.

Der findes ingen national adfærdskodeks for retsmæglere. Retsmæglerne udfører deres aktiviteter i overensstemmelse med den europæiske adfærdskodeks for retsmæglere, og visse juridiske og administrative strukturer fastlægger deres aktiviteter og betingelserne for at udføre deres erhverv. Der er fastlagt retningslinjer for gennemførelsen af mæglingsmøder, for de metoder, som kan anvendes til at opnå konstruktiv kommunikation eller forbindelse med parterne, og for en måde, hvorpå retsmæglerne kan foreslå løsninger.

Retsmæglernes adfærd kontrolleres af et offentligt mæglingssystem. Den anvendte type afhænger af hvilket område, de arbejder på. Det offentlige system har et overvågningsudvalg, som kontrollerer mæglingsaktiviteterne. Det anvendte kriterium under retsmæglernes uddannelse sigter mod at fremhæve etikken og principperne i den europæiske kodeks.

Alle offentlige mæglingsområder – familie- og arbejdsretlige sager, straffesager, civile sager og handelssager – har deres eget retsgrundlag med retningslinjer for udførelse af mægling.

På nuværende tidspunkt søger de offentlige mæglingsordninger, herunder mægling i civile sager og handelssager, som bringes for fredsdommere (Julgados de Paz), blot at løse tvister i Portugal ved hjælp af de procedurer og metoder, der fremgår af den portugisiske lovgivning.

Information og uddannelse

Information er tilgængelig i afsnittet om mægling på webstedet for generaldirektoratet for retspolitik.

Portugal fører statistik over brugen af mægling. Generaldirektoratet for retspolitik registrerer oplysninger om antallet af indledte mæglingsmøder, antallet af møder, som enten er endt med opnåelse af en løsning eller ingen løsning, og den tid, der er brugt på hvert møde.

Portugal råder ikke over et nationalt uddannelsesorgan for retsmæglere, så disse uddannes af private organer. Det portugisiske justitsministerium godkender sådanne private organers mæglingskurser. Godkendelse kræver et vist antal undervisningstimer, visse undervisningsfærdigheder og et særligt programindhold, der skal være i overensstemmelse med den relevante lovgivning.

Private organer, som underviser retsmæglere, der eventuelt vil blive opført på generaldirektoratets lister, skal opfylde uddannelseskriterierne. Uddannelsesprogrammet sikrer, at de har kapacitet og faglig pålidelighed til at løse familie- og arbejdsretlige tvister samt strafferetlige og civile tvister ved hjælp af mægling.

Hvad koster mægling?

Når forligsmægling finder sted på domstolens initiativ i familiesager, opkræves der ingen gebyrer i henhold til artikel 147.C i forældremyndighedsloven. Gebyrer betales uden undtagelse i alle andre sager, medmindre der ydes retshjælp.

Når mægling finder sted på parternes initiativ, afhænger hver parts omkostninger af det emne, tvisten vedrører:

  • mægling i familiesager: 50 EUR, som betales af hver part
  • mægling i straffesager: fritaget for gebyrer, hvis det kræves af den offentlige anklager eller tiltalte og forurettede
  • mægling i arbejdsretlige sager: 50 EUR, som betales af hver part
  • mægling i civile sager og handelssager: 25 EUR, som betales af hver part (denne type mægling kan finde sted ved fredsdommerne (Julgados de Paz), og i det tilfælde betales dette gebyr, hvis der indgås forlig).

Når parterne skal betale udgifter forbundet med mæglingsprocessen, og disse har økonomiske vanskeligheder, kan de ansøge om retshjælp og anmode om omkostningsfritagelse hos det kompetente organ (de sociale myndigheder – Instituto de Segurança Social).

Nyttige links:

Link åbner i nyt vindueGeneraldirektoratet for retspolitik

Link åbner i nyt vindueTilsynsorganet for småkravsdomstole


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 29/12/2017

Mediation i medlemsstaterne - Rumænien

I stedet for at gå rettens vej kan parterne ofte løse tvister gennem mediation. Dette er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en mediator hjælper parterne med at nå til enighed. Både staten og advokaterne i Rumænien er opmærksomme på fordelene ved mediation.


Hvem kontakter man?

Link åbner i nyt vindueMediationsrådet, der blev oprettet ved lov 192/2006 om mediation, har ansvaret for at føre tilsyn med mediation i Rumænien.  Det er en selvstændig retlig enhed, der handler i offentlighedens interesse og har hovedkontor i Bukarest.

Lov 192/2006 indeholder de lovgivningsmæssige rammer for indførelse af mediation og for udøvelse af hvervet som mediator.

Medlemmerne af mediationsrådet vælges af mediatorerne og godkendes af det Link åbner i nyt vinduerumænske justitsministerium.

Mediationsrådets hovedansvar er at træffe beslutninger på følgende områder:

  • at fastsætte uddannelsesnormer på mediationsområdet på grundlag af god international praksis og føre tilsyn med, at mediatorerne overholder dem
  • at autorisere mediatorer og vedligeholde og ajourføre listen over mediatorer
  • at godkende uddannelsesprogrammer for mediatorer
  • at vedtage etiske regler og adfærdskodeks for autoriserede mediatorer samt reglerne for deres disciplinære ansvar
  • at vedtage regler for mediationsrådets opbygning og funktion
  • at fremsætte forslag til ændring eller koordinering af lovgivningen om mediation.

Kontaktoplysninger for Link åbner i nyt vinduemediationsrådet:

Adresse: Str. Cuza Vodă, 64, sector 4, Bukarest

Telefon: 004 021 315 25 28, 004 021 330 25 60, 004 021 330 25 61

Fax: 004 021 330 25 28

E-mailadresser: Link åbner i nyt vinduesecretariat@cmediere.ro , Link åbner i nyt vindueConsiliul_de_mediere@yahoo.com

Det nationale register for faglige sammenslutninger af mediatorer

Link åbner i nyt vindueMediationsrådet har oprettet det Link åbner i nyt vinduenationale register for faglige sammenslutninger af mediatorer. Dette register indeholder en liste over ikke-statslige organisationer, der arbejder for at fremme mediation og repræsenterer mediatorers faglige interesser.

Nedenstående liste omfatter faglige sammenslutninger, der er aktive inden for mediationstjenester:

Mediatorpanelet

I overensstemmelse med artikel 12 i lov 192/2006 er autoriserede mediatorer registreret i "Mediatorpanelet", der forvaltes af Link åbner i nyt vinduemediationsrådet og offentliggøres i den rumænske lovtidende, del I.

Der er også adgang til "Mediatorpanelet" fra Link åbner i nyt vinduemediationsrådets og Link åbner i nyt vinduejustitsministeriets officielle websteder.

Listen over autoriserede mediatorer indeholder oplysninger om:

  • deres medlemskab af faglige sammenslutninger
  • den institution, hvor de har taget deres eksamen 
  • det mediationsuddannelsesprogram, de har fulgt
  • de sprog, de kan yde mediationstjenester på
  • deres kontaktoplysninger.

Personer, der er interesserede i at løse deres konflikt gennem mediation, kan kontakte en mediator senest en måned efter datoen for offentliggørelse af "mediatorpanelet" (listen) i domstolenes lokaler og på justitsministeriets websted.

Mediationsrådet er retligt forpligtet til mindst en gang om året at opdatere mediatorpanelet (listen) og meddele opdateringer til domstolene, de lokale forvaltningsmyndigheder og justitsministeriet.

På hvilket område er mediation mulig og/eller mest brugt?

I henhold til artikel 2 i lov 192/2006 må parterne søge mediation i konflikter i civil- eller strafferetlige sager, familieanliggender og på andre retsområder, der er omfattet af lovbestemmelser. Forbrugertvister og andre tvister, der er omfattet af rettigheder, man kan give afkald på, kan også løses gennem mediation. Dog kan sager vedrørende personlige rettigheder og rettigheder, man ikke kan give afkald på, ikke gøres til genstand for mediation.

Skal der følges særlige regler?

Det er frivilligt at benytte mediation. Parterne er ikke forpligtede til at søge mediation, og de kan når som helst fravælge mediation. Det står med andre ord parterne frit for når som helst at søge andre konfliktløsningsmåder, som retssag eller voldgift. Interesserede kan kontakte en mediator, før de går rettens vej og også under en retssag.

I henhold til forskellige nationale lovbestemmelser på mediationsområdet skal dommerne dog i visse tilfælde informere parterne om muligheden for at vælge mediation og om fordelene ved det. I andre tilfælde tilbydes parter, der vælger mediation eller andre alternative konfliktløsningsmodeller, en række finansielle incitamenter.

Den 17. februar 2007 godkendte Link åbner i nyt vinduemediationsrådet de etiske regler og adfærdskodeksen for mediatorer.  Kodeksen er bindende for alle mediatorer, der indgår i mediatorpanelet.

Information og uddannelse

Mediationsrådets websted er den vigtigste kilde til information om mediation i Rumænien.

Uddannelse i mediation udbydes kun af den private sektor, men Link åbner i nyt vinduemediationsrådet er ansvarligt for godkendelsen af kursusudbydere for at sikre, at alle kurser giver uddannelse af samme standard.

Der kan også ses en liste over uddannelsesudbydereLink åbner i nyt vinduemediationsrådets officielle websted.

Der gennemføres regelmæssigt uddannelseskurser. Et uddannelsesprogram for mediatorernes grunduddannelseskursus (80 timer) er i øjeblikket på plads.  Programmet omfatter læringsmål, færdigheder, der skal være udviklet ved programmets afslutning, samt evalueringsmetoder. De otte udbydere, som mediationsrådet har godkendt, er ansvarlige for at udvikle støttemateriale og øvelser, der følger rammerne i det nationale uddannelsesprogram.

Hvad koster mediation?

Mediation er ikke gratis, og mediatorens vederlag aftales mellem den private mediator og sagens parter.

I øjeblikket giver hverken lokale eller nationale myndigheder juridisk eller finansiel støtte til levering af mediationstjenester.

Kan en mediationsaftale fuldbyrdes?

I henhold til Link åbner i nyt vinduedirektiv 2008/52/EF skal det være muligt at anmode om, at indholdet af en skriftlig aftale, der er resultatet af en mediation, fuldbyrdes. De enkelte medlemsstater meddeler Kommissionen, hvilke domstole eller andre myndigheder der er kompetente til at modtage anmodningerne.

Rumænien har endnu ikke oplyst dette.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 10/06/2013

Mediation i medlemsstaterne - Slovenien

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: engelskslovensk er allerede oversat.

I stedet for at gå rettens vej kan man ofte løse en tvist gennem mediation. Dette er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en mediator hjælper parterne med at nå til enighed. Staten og advokaterne i Slovenien er opmærksomme på fordelene ved mediationsordningen.


Hvem kontakter man?

I henhold til loven om alternativ konfliktløsning i retlige spørgsmål (Sloveniens lovtidende nr. 97/2009 og 40/2012 – ZUJF), der blev vedtaget den 19. november 2009 og trådte i kraft den 15. juni 2010, skal domstole i første og anden instans vedtage og iværksætte et program for alternativ konfliktløsning, som gør det muligt for parterne i erhvervs-, arbejds-, familie- og andre civilretlige sager at anvende alternative metoder til konfliktløsning. Under dette program har domstolene pligt til at lade parterne anvende mediation samt andre former for alternativ konfliktløsning.

Ministeriet for Retlige Anliggender og Offentlig Forvaltning fører et Link åbner i nyt vinduecentralt register over mediatorer, der arbejder ved domstolene under programmer for alternativ konfliktløsning.

Adskillige ikkestatslige organisationer (ngo'er) tilbyder mediation:

Der findes et råd for alternativ konfliktløsning under Ministeriet for Retlige Anliggender og Offentlig Forvaltning. Rådet blev nedsat i marts 2009 og er et centralt og uafhængigt specialiseret organ under ministeriet, der varetager koordinering og rådgivning.

På hvilket område er mediation mulig og/eller mest brugt?

Der kan anvendes mediation i civilretlige, familieretlige, handelsretlige og arbejdsretlige sager samt sager, der vedrører ejendomsret, med hensyn til krav, som parterne kan bringe ud af verden og indgå forlig om. Mediation er også mulig i andre sager, i det omfang mediation ikke er udelukket i henhold til lovgivningen.

Mediation anvendes hyppigst i civil-, familie- og handelsretlige sager.

Skal der følges særlige regler?

Det er frivilligt at anvende mediation. Loven om mediation i civil- og handelsretlige sager (Sloveniens lovtidende nr. 56/2008) omhandler mediation generelt, dvs. mediation i tilknytning til retslige procedurer og udenretslig mediation. Den fastlægger kun de grundlæggende regler for mediationsprocedurer, som ellers styres af selvregulerende mekanismer. Den fastlægger eksempelvis, hvor mediationen starter og slutter, hvem der udpeger mediatoren, mediatorens adfærdskodeks, tvistbilæggelsesaftalens form, hvordan det sikres, at den fuldbyrdes osv. Parterne kan afvige fra lovbestemmelserne, men ikke fra bestemmelser såsom at mediatoren skal være upartisk, eller de bestemmelser, der regulerer mediationens indvirkning på udelukkelses- og forældelsesperioder.

Den slovenske sammenslutning af mediatorer har vedtaget en adfærdskodeks for mediatorer, men denne finder kun anvendelse på sammenslutningens medlemmer.

Information og uddannelse

Adskillige ngo'ers websteder indeholder relevante oplysninger om mediation og om, hvordan man kommer i kontakt med en mediator, herunder:

Forskellige ngo'er og Link åbner i nyt vinduedet retlige uddannelsescenter under Ministeriet for Retlige Anliggender og Offentlig Forvaltning tilbyder mediatoruddannelser.

Hvad koster mediation?

På nuværende tidspunkt er domstolsbaseret mediation i henhold til loven om alternativ konfliktløsning i retlige spørgsmål, der benyttes i tvister opstået som følge af forhold mellem forældre og børn, samt i arbejdsretlige tvister som følge af en fyring, gratis for parterne. Parterne betaler kun advokatsalæret. I alle andre typer tvister, bortset fra handelsretlige tvister, dækker retten mediatorens honorar i de første tre timer.

Private organisationer opkræver forskellige honorarer for mediation.

Kan en mediationsaftale fuldbyrdes?

Parterne kan dog aftale, at tvistbilæggelsesaftalen skal være i form af en direkte retskraftig notarialakt, et retsforlig eller en voldgiftskendelse baseret på forliget.

Relevante links


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 23/03/2018

Mediation i medlemsstaterne - Slovakiet

I stedet for at gå rettens vej kan tvister ofte løses gennem mediation. Dette er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en mediator hjælper parterne med at nå til enighed. Staten og advokaterne i Slovakiet er bekendt med fordelene ved mediation.


Hvem kontakter man?

På webstedet for Link åbner i nyt vinduedet slovakiske justitsministerium findes der et Link åbner i nyt vindueafsnit om mediation, der kun foreligger på slovakisk.

På hvilket område er mægling mulig og/eller mest brugt?

Mæglingsproceduren beskrives i lov nr. 420/2004 om mægling, som ændrer visse love som ændret vedrørende:

  • gennemførelse af mægling
  • grundprincipperne for mægling og
  • tilrettelæggelsen og virkningerne af mægling.

Loven finder anvendelse på tvister vedrørende civilret, familieret, handelsaftaler og arbejdsret.

Mægling er en udenretlig procedure, hvor retsmægleren forsøger at hjælpe med at løse en tvist i forbindelse med kontraktforhold eller andre juridiske forhold. Det er en procedure, hvor to eller flere parter i en tvist bistås af en retsmægler med henblik på at løse tvisten

Artikel 99, stk. 1, tredje punktum, i lov nr. 99/1963, som ændret, om den borgerlige retsplejes regler lyder som følger: "Hvis sagens omstændigheder tillader det, kan retten før det første retsmøde og under retssagen opfordre parterne til at deltage i et informationsmøde med en retsmægler, der er opført i registret over retsmægler, for at forsøge at løse tvisten ved hjælp af mægling."

Information og uddannelse

Afsnittet om Link åbner i nyt vinduemediation på det slovakiske justitsministeriums websted indeholder oplysninger om mægling på slovakisk. Der findes flere oplysninger på webstedet for Link åbner i nyt vinduedet europæiske retlige netværk.

Hvad koster mægling?

Mægling er en tjenesteydelse, der udføres mod vederlag. Honoraret til retsmægleren fastsættes individuelt, normalt efter timetakst eller til en fast takst. Mægling er en forretningsmæssig aktivitet, og der findes ingen forud fastsatte omkostninger.

Kan et forlig fuldbyrdes?

Link åbner i nyt vindueDirektiv 2008/52/EF gør det muligt for parterne i en konflikt at anmode om, at et skriftligt forlig fuldbyrdes. De enkelte medlemsstater oplyser, hvilke domstole eller andre myndigheder sådanne anmodninger kan sendes til.

Mægling i Slovakiet er en uformel, frivillig og fortrolig procedure til udenretlig konfliktløsning med bistand fra en retsmægler. Formålet med mægling er at nå frem til en aftale, der er acceptabel for begge parter.

Den aftale, som mæglingsproceduren munder ud i, skal være skriftlig. Den gælder især aftalens parter og er bindende for dem. På grundlag af aftalen kan en aftalepart anmode om retlig fuldbyrdelse af forliget eller om udlæg, forudsat at aftalen er:

  • nedfældet i form af en notarialakt
  • godkendt som forlig i retten af en voldgiftsinstans.

Hvis man ikke når frem til et forlig, kan sagen indbringes for domstolene.

Tilknyttede links

Link åbner i nyt vindueDen Slovakiske Republiks justitsministerium


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 18/03/2019

Mediation i medlemsstaterne - Finland

I stedet for at gå rettens vej kan tvister ofte løses gennem mediation. Dette er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en mediator hjælper parterne med at nå til enighed. Staten og advokaterne i Finland er overbeviste om fordelene ved mediation.


Hvem kontakter man?

Socialministeriet har ansvaret for den overordnede forvaltning af, vejledning i forbindelse med og kontrol med mediation i straffesager og visse civile sager. Juridiske provinssundhedskontorer skal sikre, at der findes tilbud om mediationsydelser i alle dele af landet, og at disse gennemføres på behørig vis.

Webstedet for Link åbner i nyt vinduenationalinstituttet for sundhed og velfærd (THL) indeholder flere oplysninger om mediation.

Domstolstilknyttet mediation forvaltes af distriktsdomstolene. Distriktsdomstolene kan beslutte, at der skal indledes mediation ved civile tvister. Formålet med mediationen er at hjælpe tvistens parter med at finde en løsning, som begge parter kan acceptere. Udfaldet af mediationen er derfor generelt snarere baseret på, hvad der er rimeligt under de givne omstændigheder, end på en streng anvendelse af loven. Yderligere oplysninger om distriktsdomstolene er tilgængelige på Link åbner i nyt vinduedet finske justitsministeriums websted. Dér findes der også en Link åbner i nyt vinduebrochure om retsmediation.

På hvilket område er mediation mulig og/eller mest brugt?

Mediation anvendes både i civile sager og i straffesager.

Mediation anvendes hyppigst ved civile tvister, særlig i mindre, civile sager. Det er dog ikke alle civile tvister, der skal behandles ved domstolstilknyttet mediation. Forbrugertvister kan f.eks. behandles af en forbrugerrådgiver og det finske forbrugerklagenævn. I straffesager anvendes der en særlig mediationsprocedure.

Civile sager, der anlægges ved de almindelige domstole, kan medieres som fastlagt i lov om domstolstilknyttet mediation (lov nr. 663/2005). Formålet med den domstolstilknyttede mediation er at indgå forlig i tvister. Det er en forudsætning for domstolstilknyttet mediation, at sagen kan medieres, og at mediation er egnet i forhold til parternes krav. Én eller begge parter i en tvist kan udarbejde en skriftlig anmodning, før sagen bringes for retten. Anmodningen skal være skriftlig og angive tvistens genstand, samt hvori parternes uenighed består. Derudover skal det angives, hvorfor sagen kan medieres.

Mediation kan også anvendes i civile sager, hvor mindst én af parterne er en fysisk person. Med undtagelse af sager, der omfatter erstatningskrav på baggrund af lovovertrædelser, kan civile sager dog udelukkende henvises til mediation, hvis der er tale om en mindre tvist, under hensyntagen til tvistens genstand og de fremsatte krav. Lovens bestemmelser om mediation i straffesager finder anvendelse på mediation i civile sager.

Der kan foretages mediation i straffesager, hvis parterne personligt og frivilligt har givet deres samtykke hertil. De skal være i stand til at forstå betydningen heraf samt resultatet af mediationsprocessen. Før parterne bliver enige om, at der skal foretages mediation, skal de derfor have fået forklaret deres rettigheder i forhold til mediationen og deres retsstilling i mediationsprocessen. Begge parter har ret til at trække deres samtykke tilbage på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af mediationsprocessen.

Mindreårige skal give deres personlige samtykke til mediation. Desuden kræves der samtykke fra den mindreåriges værge eller andre retlige repræsentanter i tilfælde af vedkommendes deltagelse i en mediation. Umyndige voksne kan deltage i en mediation, hvis de forstår sagens betydning og giver deres personlige samtykke til processen.

Der kan anvendes mediation i forbindelse med lovovertrædelser, som anses for at være egnede til mediation, under hensyntagen til overtrædelsens karakter og fremgangsmåde, forholdet mellem den mistænkte og ofret samt andre spørgsmål, der vedrører lovovertrædelsen som helhed. Lovovertrædelser, der involverer mindreårige ofre, skal ikke henvises til mediation, hvis offeret har brug for særlig beskyttelse på grund af overtrædelsens karakter eller på grund af vedkommendes alder.

Mediationskontorer modtager anmodninger om mediation og samarbejder med forskellige myndigheder i løbet af mediationsprocessen. Hver mediationssag tildeles en frivillig mediator, som er valgt af fagfolk, der arbejder på mediationskontoret. Mediatorerne påtager sig mediationssager og relaterede praktiske spørgsmål i samarbejde med mediationskontoret. Kontorpersonalet vejleder mediatorerne i deres arbejde og fører tilsyn med dem.

Skal der følges særlige regler?

I straffesager kan der kun foretages mediation mellem parter, der personligt og frivilligt har givet deres samtykke til mediation, og som er i stand til at forstå betydningen heraf samt resultatet af mediationsprocessen. I civile sager (domstolstilknyttet mediation) kræves alle parternes samtykke inden mediationens påbegyndelse.

I Finland findes der en national adfærdskodeks for mediatorer omfattende brancheadfærdskodekser for mediatorer (f.eks. efter specialiseringsområde såsom mediatorer inden for familieret, medicinalret og byggeret).

Information og uddannelse

En brochure om domstolstilknyttet retsmediation er tilgængelig på webstedet for det Link åbner i nyt vinduefinske justitsministerium.

Nationalinstituttet for sundhed og velfærd (THL) arrangerer uddannelseskurser for mediatorer.

Instituttet indsamler også statistiske oplysninger om mediation i straffesager og civile sager, fører tilsyn med og foretager undersøgelser af mediationsaktiviteter og koordinerer udviklingsindsatsen på området. Dette arbejde understøttes af rådgivningsudvalget for mediation i straffesager og civile sager.

Hvad koster mediation?

Mediation i straffesager er ikke forbundet med nogen omkostninger. Ved mediation får offeret for en lovovertrædelse og lovovertræderen mulighed for at mødes via en upartisk mediator for at drøfte de psykiske og materielle skader, som offeret er blevet påført, og blive enige om, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at erstatte skaderne (lov nr. 1016/2005).

Mediation er ikke forbundet med lige så store omkostninger for parterne som en retssag. Hver af parterne betaler kun sine egne omkostninger og har ikke pligt til at betale modpartens omkostninger. Hvis parterne ønsker det, kan de få en juridisk rådgiver. Parterne kan også anmode om at modtage retshjælp fra et retshjælpskontor.

Ved retsmediation fungerer en dommer ved en distriktsdomstol som mediator. Mediation i tvister er en almindelig opgave for en dommer. Hvis sagen kræver specifik viden på nogle områder, kan mediatoren med parternes samtykke ansætte en assistent, hvis honorar betales af parterne.

Der opkræves et vederlag for retsmediation, ligesom for alle andre sager, som behandles ved en domstol.

Kan en mediationsaftale fuldbyrdes?

Link åbner i nyt vindueDirektiv 2008/52/EF gør det muligt for de involverede parter i en tvist at anmode om, at en skriftlig mediationsaftale fuldbyrdes. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke retter eller andre myndigheder der er kompetente til at modtage anmodninger.

Finland har endnu ikke oplyst dette.

Relevante links

Link åbner i nyt vinduebrochure om retsmediation, Link åbner i nyt vinduewebsted om mediation (nationalinstituttet for sundhed og velfærd (THL))


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 14/10/2018

Mediation i medlemsstaterne - Sverige

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: svensk er allerede oversat.

Hvis du er part i en civilretlig strid, hvorfor så ikke forsøge at løse en tvist gennem mægling i stedet for at gå rettens vej? Det er en alternativ form for tvistbilæggelse, hvor parterne i en tvist bistås af en mægler med henblik på at nå til enighed. Staten og de praktiserende jurister i Sverige er bevidste om fordelene ved mægling. Mægling kan også benyttes i strafferetlige sager, men er ikke en straf for overtrædelsen og kan ikke erstatte en retssag. Formålet med mægling i straffesager er at give gerningsmanden bedre indsigt i forbrydelsens konsekvenser og give ofret mulighed for at bearbejde sin oplevelse.


Mægling i civilretlige sager

Hvem kan man kontakte?

Der findes ikke noget centralt organ, der er ansvarligt for reguleringen af mæglererhvervet. Hvis man ønsker at få oplysninger om mægling, kan med imidlertid kontakte de svenske domstole (Link åbner i nyt vindueDomstolsverket). Der findes en liste over personer, som har erklæret sig villige til at mægle ved domstolene på Link åbner i nyt vinduehttp://www.domstol.se/.

Når der er tale om handelsspørgsmål er det Link åbner i nyt vindueStockholms handelskammare og Link åbner i nyt vindueVästsvenska industri- och handelskammaren, der tager sig af mægling.

På hvilket område er mægling muligt og/eller mest brugt?

Mægling er muligt inden for mange områder, men først og fremmest på det civilretlige område.

Det er muligt at benytte en mægler under retssagen.

Er der særlige regler, der skal følges?

Det er helt frivilligt, om man vil bruge en mægler eller ej. Der findes ingen særlige bestemmelser såsom et adfærdskodeks for mæglere.

Information og uddannelse

Der findes ingen særlige oplysninger om mæglingsuddannelse og ingen national uddannelsesinstitution for mæglere.

Hvad koster mægling?

Mægling er ikke gratis, men betaling afhænger af, hvad mægleren og de involverede parter har aftalt. Parterne deler mæglingsomkostningerne ligeligt mellem sig.

Mægling i strafferetlige sager

Hvem kontakter man?

Siden den 1. januar 2008 skal alle svenske kommuner tilbyde mægling, hvis overtrædelsen er begået af en person under 21 år. Det er kommunen og politiet, der kan tage initiativet til at spørge gerningsmanden, om vedkommende er interesseret i mægling.

Hvornår kan mægling komme på tale, og inden for hvilket område er det mest brugt?

Mægling kan komme på tale for gerningsmænd i alle aldre, og det kan blive anvendt på ethvert tidspunkt af en retssag. Der er altså ingen øvre aldersgrænse for mægling, men siden den 1. januar 2008 skal kommunerne tilbyde det, hvis gerningsmanden er under 21 år.

Er der særlige regler, der skal følges?

Mæglingen er ikke en del af straffen. Forudsætningerne for mægling er følgende:

  • Det skal være frivilligt for begge parter.
  • Overtrædelsen skal være politianmeldt, og gerningsmanden skal have erkendt sig skyldig.
  • Mægling skal under hensyn til omstændighederne fremstå passende.

Information og uddannelse

Ifølge loven skal den, som udpeges som mægler, være en kompetent og retskaffen person. Det fremgår også, at mægleren skal være upartisk.

Yderligere oplysning om mægling fås ved henvendelse til kommunen eller det kriminalpræventive råd (Brottsförebyggande rådet).

Hvad koster mægling?

Mægling er gratis for både offer og gerningsmand.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 18/03/2013

Mediation i medlemsstaterne - England og Wales

Den originale sprogudgave af denne side engelsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

I stedet for at gå rettens vej kan man ofte løse en tvist gennem mægling. Dette er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en upartisk mægler hjælper parterne med at nå til enighed. Både regeringen og advokaterne i England og Wales er opmærksomme på fordelene ved mæglingsordningen og er indstillet på at fremme og anvende mægling, når tvister skal løses, som et alternativ til at anlægge sag ved en domstol, hvis det er hensigtsmæssigt. Din sag kan være berettiget til støtte via retshjælp (såfremt den opfylder kriterierne).


Hvem kontakter man?

Ministry of Justice (justitsministeriet) er ansvarligt for politikken vedrørende mægling i civilretlige og familieretlige sager, herunder for at gøre fremstød for denne ordning, da den kun vedrører England og Wales.

Civil mægling

For at sikre kvaliteten af mæglingen i civile sager (undtagen familiekonflikter i England og Wales), som en retsinstans har henvist til mægling, har Ministry of Justice og Her Majesty's Courts and Tribunals Service (HMCTS – domstolsstyrelsen) oprettet to mæglingsprocesser for civile sager, gennem hvilke parterne kan løse tvister afhængigt af tvistens værdi. Small Claims Mediation Service er en intern tjeneste, som ydes og drives af HMCTS i forbindelse med småkravssager, der har en værdi på under 10 000 GBP. Hvis værdien overstiger 10 000 GBP, har Ministry of Justice i samarbejde med Link åbner i nyt vindueCivil Mediation Council (CMC – det civile mæglingsråd) udarbejdet en akkrediteringsordning, gennem hvilken organisationer, der repræsenterer mæglingsudbydere, kan ansøge om at blive medtaget i det civile mæglingsregister, og om at domstolene henviser en af parterne til dem i relevante sager. CMC er en organisation, der repræsenterer civile og kommercielle mæglingsudbydere.

Familiemægling

Med hensyn til familiekonflikter er mægling selvreguleret og består af en række medlemskabsorganisationer eller akkrediteringsorganer, som mæglerne er tilknyttet. Disse organer har sluttet sig sammen i Link åbner i nyt vindueFamily Mediation Council (FMC – familiemæglingsrådet) for at harmonisere standarderne for familiemægling. En anden af FMC's funktioner er at repræsentere stifterorganisationerne og familiemæglingsudbydere i bred forstand i fagets forhandlinger med myndighederne.

FMC er et ikkestatsligt organ og spiller en central rolle blandt de organisationer, der er medlemmer af det, idet alle disse er ikkestatslige organisationer/sammenslutninger og stiftere af FMC. De vigtigste er:

  • ADR Group
  • Family Mediators Association
  • National Family Mediation
  • College of Family Mediators
  • Resolution
  • The Law Society

Regeringen har ikke for indeværende planer om at oprette et tilsynsorgan med hensyn til mægling i civilretlige og familieretlige sager.

Man kan finde en civil mægler i det registret over civil mægling på webstedet for Link åbner i nyt vindueMinistry of Justice. Du kan søge i registret efter en lokal mæglingsudbyder, og omkostningerne ved mægling beregnes efter et fast gebyr, afhængigt af tvistens værdi. Hvis man ikke har råd til mægling, findes der en gratis mæglingstjeneste, der er tilgængelig for berettigede parter og ydes af LawWorks. LawWorks kan kontaktes på 01483 216 815 eller via webstedet for Link åbner i nyt vindueLawWorks.

Man kan søge efter familiemæglingsudbydere på webstedet for GovUK (tidligere DirectGov): Link åbner i nyt vindueFamily Mediation Service Finder. Bemærk venligst, at Family Mediation Helpline (familierådgivningstjenesten) ikke findes længere.

Man kan få flere oplysninger om retshjælp, herunder om man er berettiget til retshjælp, på siden for den nye Legal Aid Information Service på webstedet for Gov.UK under Link åbner i nyt vinduecheck-legal-aid.

På hvilket område er mægling mulig og/eller mest brugt?

Mægling kan anvendes til at løse en bred vifte af hverdagstvister – herunder boligproblemer, tvister mellem virksomheder, tvister på arbejdspladsen, tvister om mindre krav, fordringer, grænsetvister, arbejdsretlige tvister, kontraktlige tvister, krav i forbindelse med personskader og uagtsomhed samt tvister i lokalsamfundet såsom genevoldende handlinger eller chikane.

Mægling kan også anvendes i forbindelse med familieretlige sager, herunder skilsmisse og opløsning af ægteskab eller registreret partnerskab samt sager vedrørende børneloven, herunder kontakt og bopæl. Det begrænser sig ikke til tidligere partnere eller ægtefæller. Bedsteforældre kan f.eks. anvende familiemægling, hvis der skal laves en aftale om, hvordan de kan opretholde forbindelsen til deres børnebørn.

Skal der følges særlige regler?

Procedure for civil mægling

Civil mægling er ikke lovreguleret og heller ikke en forudsætning for at kunne indbringe en sag for en domstol. Parterne i civiles sager skal dog alvorligt overveje at udnytte muligheden for mægling, før de indbringer sagen for en domstol.

Reglerne i den civile retspleje regulerer praksis og procedurer for afdelingerne for civile sager i Court of Appeal (appelretten), High Court (landsretten) og County Courts (byretter). Procedurerne i retsplejeloven har som overordnet mål at hjælpe domstolene med at behandle sagerne på en retfærdig måde. En del af det overordnede mål indebærer, at domstolene skal styre sagerne aktivt. Det betyder bl.a., at de skal opfordre parterne til at bruge alternative konfliktløsningsmodeller, hvis retten finder dette hensigtsmæssigt, hvorved brugen af denne procedure fremmes.

Mægling er helt frivilligt, og i retsplejebestemmelserne beskrives de faktorer, der skal tages hensyn til, når omkostningerne skal beregnes. Domstolen skal tage hensyn, hvad der evt. er sket i sagen før, under og efter behandlingen i retten, for at kunne løse konflikten. Hvis den vindende part således tidligere har afvist et rimeligt mæglingsforslag, kan dommeren beslutte, at den tabende part ikke skal betale den vindende parts omkostninger.

Procedure for familiemægling

Familiemægling er en fuldstændig frivillig proces. Siden april 2011 skal alle ansøgere (ikke kun dem, der modtager offentlig støtte) overveje anvendelsen af mægling ved at deltage i et Mediation Information and Assessment Meeting (MIAM – informations- og evalueringsmøde vedrørende mægling), før de indbringer en sag for en domstol under Link åbner i nyt vinduePresident's Pre Application Protocol . Den potentielle sagsøgte bør også deltage i mødet, hvis vedkommende opfordres til det. Såfremt sagsøgeren indbringer sagen for retten, skal vedkommende indgive FM1-blanketten sammen med begæringen til retten for at bevise, at vedkommende er fritaget for deltagelse i MIAM, at vedkommende har deltaget i MIAM, men at mægling blev anset som uhensigtsmæssig, eller at vedkommende har deltaget i mægling, men at den mislykkedes, eller alle problemerne ikke blev løst.

Som svar på henstillingen fra Family Justice Review indførte regeringen i februar 2013 en bestemmelse i Children and Families Bill (lovforslag om børn og familier) med henblik på at ændre den nuværende forventning om, at parterne deltager i et Mediation Information and Assessment Meeting (MIAM), til et lovkrav (med enkelte undtagelser, f.eks. hvis der foreligger beviser for vold i hjemmet).

Det vil også være et lovkrav at indgive FM1-blanketten sammen med begæringen til retten, som nævnt ovenfor. Lovforslaget forventes vedtaget, og bestemmelserne gennemført, i foråret 2014.

Ligesom i den civile retspleje tilskyndes der i bestemmelserne om proceduren i familieretlige sager (et omfattende sæt af regler for de retslige procedurer) til brug af alternative konfliktløsningsmodeller.

Opretholdelse af faglig standard

Der findes ingen national adfærdskodeks for mæglere i England og Wales. For at blive akkrediteret af CMC skal en civil mæglingsudbyder dog overholde en adfærdskodeks, som er udarbejdet på grundlag af Link åbner i nyt vindueEU's adfærdskodeks. Faget er selvregulerende, og myndighederne har ingen beføjelser til at tilskynde til overholdelse af en frivillig kodeks.

Alle stifterne af FMC skal sikre, at deres medlemmer (familiemæglingsudbydere) overholder Link åbner i nyt vindueFMC Code of Conduct (FMC's adfærdskodeks).

Information og uddannelse

Man kan finde oplysninger om civil mægling, tjenester og priser på webstedet for Link åbner i nyt vindueMinistry of Justice website: civil mediation (justitsministeriet: civil mægling).

Civil Mediation Directory (register over udbydere af civil mægling) er et søgeværktøj, som gør det muligt for parterne at finde en mægler, der tilbyder mægling i deres umiddelbare nærhed. Der findes flere oplysninger om mægling og mæglingstjenester på webstedet for CMC og webstederne for CMC's organisationer, der repræsenterer mæglingsudbydere.

Family Mediation Service Finder er et søgeværktøj, der gør det muligt at finde en lokal mægler. Der findes flere oplysninger om mæglingstjenester på webstederne for FMC's medlemsorganisationer.

Der findes ingen national uddannelsesinstitution for mæglere i England og Wales. Den civile mæglerstand uddannes af den private sektor og er et ureguleret erhverv. Faget regulerer sig selv og varetager uddannelsen af mæglerne.

Familiemæglerne kan have meget forskellig baggrund – de kan være jurister, læger/sygeplejersker eller komme fra den sociale sektor, og der findes ikke noget krav om, at de skal have en specialuddannelse. De forskellige medlemskabs-/akkrediteringsorganisationer har dog indført deres egne uddannelsesnormer og faglige standard, der også omfatter uddannelseskrav. Mæglere, der arbejder i henhold til en kontrakt om ydelse af offentligt finansieret mægling, forventes at have et særligt højt akkrediterings- og uddannelsesniveau for at kunne gennemføre et Mediation Information Assessment Meeting (MIAM) og mægling.

Hvad koster mægling?

Prisen for en mægling afhænger af udbyderen og er generelt ikke statsreguleret. I civile sager afhænger de omkostninger, der er forbundet med mægling, af værdien af genstanden for konflikten og den tid, det tager at gennemføre mæglingsprocessen. Taksterne for mægling, der er tilgængelige via onlineregistret for civil mægling, findes på webstedet for Ministry of Justice. Velgørenhedsorganisationen LawWorks yder gratis mægling til dem, som ikke har råd til selv at betale. LawWorks kan kontaktes på 01483216815 eller via webstedet for Link åbner i nyt vindueLawWorks Mediation.

Kan en mæglingsaftale fuldbyrdes?

Link åbner i nyt vindueDirektiv 2008/52/EF, der er gennemført i Det Forenede Kongerige i form af "Cross-Border Mediation (EU Directive) Regulations 2011 (SI 2011 No 1133)", giver parterne i en grænseoverskridende tvist, hvor en af parterne har bopæl i en medlemsstat på tidspunktet for tvisten, mulighed for at anmode om, at en skriftlig aftale, der indgås efter mægling, skal kunne fuldbyrdes. Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om, hvilke domstole eller andre myndigheder, der har kompetence til at modtage sådanne anmodninger.

For England og Wales kan oplysninger om kompetente domstole findes på webstedet forLink åbner i nyt vindueHer Majesty's Courts and Tribunals Service (domstolsstyrelsen).

Parterne i en civil retssag, som selv har indgået en aftale gennem mægling, kan anmode retten om, at aftalen godkendes ved påtegning af en dommer. Når en dommer har godkendt aftalen, bliver den retligt bindende og kan fuldbyrdes (court "consent" order), hvis den efter rettens skøn er rimelig og retfærdig..

Parterne i en familiekonflikt, som selv er nået til enighed, enten via deres advokater eller mægling, kan anmode domstolen om at konvertere deres aftale til en retligt bindende forvaltningsaftale (court "consent" order), hvis aftalen efter domstolens skøn er rimelig og retfærdig. Dette gælder i højere grad for finansieringsaftaler end for aftaler vedrørende børn.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueCivil Mediation Council, Link åbner i nyt vindueFamily Mediation Council, Link åbner i nyt vindueCivil Mediation Online Directory, Link åbner i nyt vindueFamily Mediation Service Finder, Link åbner i nyt vindueEU Code of Conduct for Mediators, Link åbner i nyt vindueFMC Code of Conduct, Link åbner i nyt vindueLawWorks Mediation


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 07/10/2014

Mediation i medlemsstaterne - Nordirland

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: engelsk er allerede oversat.

I stedet for at gå rettens vej kan parterne ofte løse en tvist gennem mediation. Dette er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en mediator hjælper parterne med at nå til enighed. Staten og advokaterne i Nordirland er bekendt med fordelene ved mediation.

Nordirland har ikke et ministerium, der er ansvarligt for mediationstjenester, men der findes organisationer, som leverer mediationsydelser og tilbyder rådgivningsordninger.


Hvem kontakter man?

Link åbner i nyt vindueLaw Society of Northern Ireland har udviklet en alternativ konfliktløsningstjeneste – Link åbner i nyt vindueDispute Resolution Service. Denne tjeneste er ikke begrænset til konflikter, der er indbragt for retten, men kan anvendes på et hvilket som helst stadium af en konflikt.

Konfliktløsningstjenesten drives af en gruppe rådgivende og procederende advokater (solicitors og barristers), som er uddannet i og har autorisation til at optræde som mediatorer for  parterne i konflikten.

Andre frivillige organisationer som Link åbner i nyt vindueRelate og Link åbner i nyt vindueBarnardos yder rådgivning og konfliktløsning i forbindelse med problemer i familien. Link åbner i nyt vindueLabour Relations Agency tilbyder en voldgiftsordning for arbejdssrelaterede konflikter.

På hvilket område er mediation mulig og/eller mest brugt?

De vigtigste områder er civile/kommercielle konflikter og konflikter i familien og på arbejdspladsen og i lokalsamfundet.

Skal der følges særlige regler?

Der findes ikke noget domstolsbaseret mediationssystem i Nordirlands retssystem. Dog er domstolene tilbøjelige til at tillade udsættelse af sager, hvis der er en chance for, at de kan løses gennem mediation – Link åbner i nyt vindueNorthern Ireland Court Service.

Nordirlands advokatsamfund – Link åbner i nyt vindueLaw Society of Northern Ireland – fastlægger regler og procedurer for konfliktløsningstjenesterne.

Information og uddannelse

De rådgivende og procederende advokater i konfliktløsningstjenesten er uddannet og autoriseret af advokatsamfundet.

Hvad koster mediation?

Prisen for  mediation afhænger af udbyderen og er ikke statsreguleret.

Kan en mediationsaftale fuldbyrdes?

En aftale, der er indgået under mediation og underskrevet af parterne, vil blive accepteret som et indenretligt forlig i en retssag. Hvis der ikke føres en retssag, kan aftalen fuldbyrdes som en bindende kontrakt mellem parterne.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueLaw Society of Northern Ireland

Link åbner i nyt vindueDispute Resolution Service

Link åbner i nyt vindueRelate

Link åbner i nyt vindueBarnardos

Link åbner i nyt vindueLabour Relations Agency


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 06/03/2017

Mediation i medlemsstaterne - Skotland

Den originale sprogudgave af denne side engelsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

I stedet for at gå rettens vej kan parterne ofte løse en tvist ved hjælp af mægling. Dette er en form for alternativ konfliktløsning, hvor en retsmægler hjælper parterne med at nå til enighed. Staten og advokaterne i Skotland er opmærksomme på de mulige fordele ved mægling.

Inden for rammerne af Det Forenede Kongerige er det skotske retssystem opbygget på en særlig måde, og der er særlige bestemmelser om mægling i Skotland.


Hvem kontakter man?

Afdelingen for retssystemet i Skotlands direktorat for forfatningsret, lovgivning og domstole er ansvarlig for den skotske mæglingsordning.

Relevante adresser i forbindelse med mægling:

  • Det skotske mæglingsnetværk (Scottish Mediation Network), 18 York Place, Edinburgh, EH1 3EP
  • SACRO (organ til beskyttelse af samfundet gennem reduktion af antallet af lovovertrædelser), 29 Albany Street, Edinburgh EH1 3QN
  • Det skotske samfunds mæglingsnetværk (Scottish Community Mediation Network): 21 Abercromby Place, Edinburgh EH3 6QE. Relationships Scotland, 18 York Place, Edinburgh, EH1 3EP
  • Relationships Scotland, 18 York Place, Edinburgh, EH1 3EP

På hvilket område er mægling mulig og/eller mest brugt?

Mægling er mulig på alle juridiske områder. Det bruges mest i forbindelse med familieretlige konflikter og nabotvister. Stadig flere handels- og forretningsmæssige tvister henvises til mægling. Mægling skal tilbydes i tvister om behov for supplerende støtte, og konfliktmægling skal tilbydes i forbindelse med påstande om forskelsbehandling på grund af handicap.

Skal der følges særlige regler?

Det voksende mæglingserhverv i Skotland arbejder ikke inden for en obligatorisk lovgivningsramme. Mægling er heller ikke en forudsætning for at indlede visse typer retssager. Mægling er helt frivillig.

Der foreligger imidlertid en adfærdskodeks for mægling i Skotland. Heri tages der højde for de forskellige specialiseringsområder, som f.eks. familieret, lægevidenskab og byggeri. Den skotske regering støtter SMN's arbejde og oprettelsen af the Link åbner i nyt vindueScottish Mediation Register(SMR). Alle medlemmer af SMN skal overholde adfærdskodeksen for mægling i Skotland. De retsmæglere og mæglingstjenester, der står opført i SMR, må også levere en højere standard. Der er gratis adgang til webstederne for begge disse initiativer, som er velbesøgte, og retsmæglerne skal overholde kodeksen, hvis de skal stå opført på webstederne.

Hvordan får man adgang til oplysninger om mægling?

Der ligger oplysninger om mediation på webstedet for Link åbner i nyt vindueScottish Mediation Network (SMN) og Link åbner i nyt vindueScottish Mediation Register (SMR) kan oplyse, hvor man kan finde en retsmægler i Skotland. Alle har gratis adgang til begge disse websteder.

Link åbner i nyt vindueScottish Mediation Register er et uafhængigt register over retsmæglere og mæglingsvirksomheder. Via dette websted kan man få gratis adgang til oplysninger om personer, der tilbyder alle former for mægling. Registret forvaltes af Link åbner i nyt vindueScottish Mediation Network (SMN).

Oplysningerne på webstedet ajourføres mindst en gang årligt af retsmæglerne.

Det skotske mæglingsregisters formål er at sikre den faglige standard, som tilbydes af de retsmæglere, borgerne vælger, ved at attestere, at retsmæglerne opfylder minimumsstandarderne. Disse Link åbner i nyt vinduestandarder fastlægges af et uafhængigt Link åbner i nyt vindueStandardiseringsråd. Retsmæglere, der står opført i SMR, kan kalde sig "Link åbner i nyt vindueScottish Mediation Registered Mediatorog bruge SMR's logo i forbindelse med deres navn.

Når et Link åbner i nyt vinduereguleringsorgan bekræfter, at en retsmægler opfylder det pågældende organs supplerende branchestandarder, kan der tilføjes et "symbol" fra dette organ ved siden af mæglerens navn i registret.

Information og uddannelse

Siden 2004 har der ligget en "oversigt over mægling" på SMN's websted. Oplysningerne er blevet opdateret adskillige gange, og dette arbejde er blevet finansieret af den skotske regering. Linket optræder i en række brochurer og på forskellige websteder på internettet. Det er nu blevet knyttet til det skotske mæglingsregister, således at der er en fælles søgefunktion, som kan bruges til at finde en kvalificeret retsmægler.

SMN's kontor tager også imod telefoniske forespørgsler, som henvises til den relevante mæglingstjeneste.

Retsmæglernes kvalifikationer fremgår af SMR, således at parterne kan få adgang til flere oplysninger, når de skal vælge en mægler

I Skotland er der uddannelsesprogrammer for forskellige mæglingsområder. Alle disse har en varighed af mindst 30 timer og skal omfatte undervisning i:

  • mæglingsprincipper og -praksis
  • mæglingsprocessens trin
  • etik og værdier knyttet til mægling
  • tvister i en eventuel juridisk sammenhæng
  • kommunikative kompetencer til brug i forbindelse med mægling
  • forhandlingsteknik og anvendelse heraf
  • konfliktens virkninger og metoder til håndtering af disse
  • mangfoldighed

Hvad koster mægling?

Prisen for mægling afhænger af udbyderen og er ikke statsreguleret.

Mægling er generelt gratis for privatpersoner, hvis tvisten vedrører børn, nabotvister og konflikter i nærsamfundet, behov for supplerende støtte og mægling i forbindelse med forskelsbehandling på grund af handicap.

Honoraret for private mæglere ligger mellem 200 GBP og 2 000 GBP eller derover pr. dag.

Kan den aftale, som mæglingen munder ud i, fuldbyrdes?

Link åbner i nyt vindueDirektiv 2008/52/EFgør det muligt for parterne i en konflikt at anmode om, at en skriftlig aftale, der indgås efter mægling, skal kunne fuldbyrdes. De enkelte medlemsstater oplyser, hvilke domstole eller andre myndigheder sådanne anmodninger kan sendes til.

Relevante Links

Link åbner i nyt vindueScottish Mediation Network, Link åbner i nyt vindueScottish Mediation Register, Link åbner i nyt vindueStandards, Link åbner i nyt vindueScottish Mediation: Registered Mediators, Link åbner i nyt vindueRegulating organisation


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 11/10/2018