Mediation i medlemsstaterne - Tjekkiet

Genskab Gem som pdf

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: tjekkisk er allerede oversat.

Hvorfor ikke løse en tvist ved mediation i stedet for at gå til domstolene?

Dette er en alternativ tvistbilæggelsesordning, hvor en mediator hjælper parterne i tvisten med at nå til enighed. Fordelen ved mediation er, at der spares tid ved at bruge denne tvistbilæggelsesordning (sammenlignet med en langvarig retssag) og ofte også penge (sammenlignet med omkostningerne til en retssag).


Hvem kontakter man?

Link åbner i nyt vindueTilsyns- og mediationstjenesten i Tjekkiet er det centrale organ, der er ansvarligt for mediation mellem lovovertræderen og offeret i straffesager med henblik på at bearbejde følgerne af lovovertrædelsen. Tjenesten hører under Justitsministeriet.

Ved mediation i civile sager kan du kontakte en af de mediatorer, der tilbyder sådanne tjenester. Kontaktoplysninger for mediatorer, der arbejder i Tjekkiet, kan findes på forskellige websteder ved at indtaste søgeordet "mediation".

En liste over mediatorer findes f.eks. på webstedet for den tjekkiske mediatorforening, den tjekkiske advokatsammenslutning og den tjekkiske sammenslutning for voldgifts- og mediationsprocedurer. Kontaktoplysninger for den tjekkiske tilsyns- og mediationstjeneste, der handler inden for de relevante distriktsdomstoles områder, findes på tjenestens websted. En liste over mediatorer, der er registreret i Justitsministeriet i overensstemmelse med lov nr. 202/2012 om mediation, offentliggøres snarest.

En række ikke-statslige organisationer og enheder arbejder med mediation.

På hvilke områder er mediation mulig og/eller mest brugt?

Mediation kan anvendes inden for alle retsområder, medmindre det ikke er tilladt i henhold til lovgivningen. Det omfatter familieret, handelsret og strafferet. I henhold til retsplejeloven kan retsformanden, hvis det er praktisk og hensigtsmæssigt, bestemme, at sagens parter skal afholde et indledende møde på tre timer med en mediator. I sådanne tilfælde kan sagen suspenderes i op til tre måneder.

Skal der følges særlige regler?

Ja, mediation er underlagt lov nr. 202/2012 om mediation og i straffesager lov nr. 257/2000 om Den Tjekkiske Republiks tilsyns- og mediationstjeneste.

Oplysning og uddannelse

En registreret mediator, der handler i medfør af lov nr. 202/2012, skal have aflagt en særlig prøve for en kommission, der er udnævnt af Justitsministeriet. En mediator, der handler inden for tilsyns- og mediationstjenestens område i medfør af lov nr. 257/2000, skal have aflagt en kvalificerende prøve.

Uddannelsen af mediatorer, der arbejder inden for strafferetsplejen, varetages af tilsyns- og mediationstjenesten. Uddannelse inden for civilretlig mediation tilbydes af en række organer og uddannelsesinstitutioner.

Hvad koster mediation?

Tilsyns- og mediationstjenestens mediation leveres uden vederlag, eller omkostningerne betales af staten.

Hvis en domstol udsætter en civil retssag og bestemmer, at sagens parter skal afholde et indledende møde med en mediator, betales de første tre timers mediation med den sats, der er fastsat i bekendtgørelsen (400,00 CZK for hver påbegyndt time). Dette beløb deles ligeligt af sagens parter (hvis parterne er fritaget for retsafgifter, betales det af staten). Hvis mediationen varer længere end tre timer, deles de yderligere omkostninger ligeligt af parterne op til det beløb, som mediatoren og mediationens parter (dvs. sagens parter) er nået til enighed om.

Kan en mediationsaftale fuldbyrdes?

I henhold til Link åbner i nyt vinduedirektiv 2008/52/EF kan parter, der er involveret i en tvist, anmode om, at indholdet i en skriftlig aftale, der er indgået efter mediation, gøres eksigibelt. En aftale mellem parterne i en mediation i en civil retssag kan indgives til domstolen til godkendelse i forbindelse med yderligere procedurer. Den offentlige anklager og domstolen kan i deres afgørelse i en bestemt straffesag tage resultaterne af tilsyns- og mediationstjenestens mediation i betragtning.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 05/03/2018