Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

Sti

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Mediation i medlemsstaterne - Danmark

I Danmark er der mulighed for at benytte sig af en mægler i privat regi. Mægling i privat regi er ikke lovreguleret, og omkostningerne hertil afholdes af parterne. Derudover er der ved lov etableret mulighed for mægling i civile retssager, der verserer ved byret, landsret eller Sø- og Handelsretten, og konfliktråd i straffesager, se nedenfor.


Mægling i civile retssager

Retsplejelovens kapitel 27 indeholder regler om retsmægling i civile sager, der verserer ved byret, landsret eller Sø- og Handelsretten.

Retten kan efter anmodning fra parterne udpege en retsmægler til at bistå parterne med selv at nå frem til en aftalt løsning på en tvist, som parterne har rådighed over (retsmægling).

Formålet med ordningen er at give parterne i sager, der er indbragt for domstolene, en mulighed for, hvis de ønsker det, at søge tvisten løst på en anden måde end ved den traditionelle forligsmægling i retten, der bygger på de gældende retsregler, eller ved en dom. Retsmægling kan give mulighed for at nå frem til en aftalt løsning på konflikten, der opleves som mere tilfredsstillende for begge parter, idet løsningen ved retsmægling i højere grad kan give parterne indflydelse på forløbet og tage hensyn til parternes underliggende interesser, behov og fremtid.

Som retsmægler kan udpeges en dommer eller fuldmægtig ved det pågældende embede, som er udpeget til at fungere som retsmægler, eller en advokat, som er antaget af Domstolsstyrelsen til at fungere som retsmægler i den pågældende landsretskreds.

Retsmægleren fastlægger forløbet af retsmæglingen i samråd med parterne. Med parternes samtykke kan retsmægleren holde møder med parterne hver for sig.

Hver part bærer egne omkostninger i forbindelse med en retsmægling, medmindre parterne aftaler andet.

Hvis mæglingen munder ud i en aftalt løsning, kan den indføres i retsbogen, hvorefter sagen kan hæves.

Det følger af retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 2, at tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag af forlig indgået for domstolene eller andre myndigheder, hvis afgørelser efter lovgivningen kan tvangsfuldbyrdes.

Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 1, nr. 4, at tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag af udenretlige skriftlige forlig om forfalden gæld, når det udtrykkeligt er bestemt i forliget, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse.

Retsplejeloven er tilgængelig på hjemmesiden Link åbner i nyt vindueRetsinformation.

Mægling i straffesager

Med vedtagelsen af lov nr. 467 af 12. juni 2009 om konfliktråd i anledning af en strafbar handling, som træder i kraft den 1. januar 2010, indføres der en permanent og landsdækkende ordning med konfliktråd i straffesager.

I hver politikreds etablerer politidirektøren konfliktråd, hvor forurettede og gerningsmand sammen med en neutral mægler kan mødes i anledning af en strafbar handling.

Mægling i konfliktråd kan alene finde sted, hvis parterne samtykker i at deltage i konfliktråd. Børn og unge under 18 år kan dog kun deltage med forældremyndighedsindehaverens samtykke. Mægling i konfliktråd kan kun finde sted, hvis gerningsmanden i det væsentlige har tilstået den strafbare handling.

Mægleren fastlægger gennemførelsen af et konfliktråd efter drøftelse med parterne. Under konfliktrådet bistår mægleren parterne med at tale sammen om den strafbare handling, og mægleren kan bistå parterne med at udforme eventuelle aftaler, som de måtte ønske at indgå.

Mægling i konfliktråd træder ikke i stedet for straf eller andre retsfølger af den strafbare handling.

Lov om konfliktråd i anledning af en strafbar handling er tilgængelig på hjemmesiden Link åbner i nyt vindueRetsinformation.

Hvem kan man kontakte?

I civile retssager kan henvendelse rettes til den ret, der behandler sagen. Oplysninger om adresse og telefonnummer mv. på den pågældende ret kan findes via hjemmesiden Link åbner i nyt vindueDomstolsstyrelsen.

I straffesager kan henvendelse rettes til den politikreds, der behandler sagen. Oplysninger om adresse og telefonnummer mv. på den pågældende politikreds kan findes via hjemmesiden Link åbner i nyt vindueRigspolitiet.

På hvilke områder er det muligt at benytte mægling/er mægling mest benyttet?

Der henvises til ovenstående.

Er der særlige regler, der skal følges?

Der henvises til ovenstående.

Information og uddannelse

Der henvises til ovenstående.

Udgifterne til mægling

Der henvises til ovenstående.

Er det muligt at fuldbyrde en aftale, der er blevet indgået i forbindelse med mægling?

Der henvises til ovenstående.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 10/09/2013