Κλείσιμο

Η ΕΚΔΟΣΗ BETA ΤΗΣ ΠΥΛΗΣ ΕΙΝΑΙ ΤΩΡΑ ΔΙΑΘΕΣΙΜΗ!

Επισκεφθείτε την έκδοση BETA της διαδικτυακής πύλης της ευρωπαϊκής ηλεκτρονικής δικαιοσύνης και πείτε μας τη γνώμη σας!

 
 

Διαδρομή πλοήγησης

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Medlemsstaternes lovgivning - Østrig

Η σελίδα αυτή μεταφράστηκε από μηχανή και δεν μπορούμε να εγγυηθούμε την ποιότητά της.

Η ποιότητα αυτής της μετάφρασης αξιολογείται ως: μη αξιόπιστη

Θωρείτε αυτή τη μετάφραση χρήσιμη;

Indledning — Denne side giver oplysninger om det østrigske retssystem og giver et overblik over østrigsk ret.


Retskilder

Østrigsk ret er primært en lov ("ældet"). Sædvaneret spiller derimod kun en meget begrænset rolle. Retspraksis ved de højeste domstole, som udstikker retningslinjer for anvendelsen af loven, er af stor betydning. Retssystemet anerkendes imidlertid ikke formelt som en retskilde.

Den østrigske forbundsforfatningslov (Bundes-Verfassungsgesetz) erklærer de almindeligt anerkendte folkeretlige regler som en integreret del af forbundslovgivningen og foreskriver inkorporering af statsaftaler i den østrigske retsorden (generel og specifik ændring). Status for den nationale kontraktordning i det nationale retssystem afhænger af ordningens indhold.

Ændringer af forfatningen og/eller de supplerende statsaftaler kræver de samme kvalificerede flertal som afgørelser om føderale forfatningslove med henblik på godkendelse heraf i det nationale råd. Beslutninger om ændring eller ændring af offentlige kontrakter er underlagt de samme krav som dem, der gælder for lovgivningsmæssige beslutninger.

Forbundspræsidenten lukker i princippet, efter anmodning fra forbundsregeringen eller forbundsministeren. Politiske aftaler, ændringer eller tillægsaftaler skal forhåndsgodkendes af det nationale råd. Forbundspræsidenten kan bemyndige forbundsregeringen eller de kompetente forbundsmyndigheder til at indgå visse kategorier af traktater, som hverken er underlagt politiske eller lovgivningsmæssige ændringer.

I overensstemmelse med forbundsforfatningen i Østrig findes der ud over forbundsloven (forfatningen) i de ni delstater en national (konstitutionel) lovgivning. Statens forfatningslov må ikke være i modstrid med og dermed underordnet den føderale forfatningsdomstols ret til forfatningsret. En sådan rangordning finder imidlertid principielt ikke anvendelse mellem føderale og regionale forordninger. Siden 1988 har delstaterne også kunnet indgå internationale traktater (offentlige kontrakter) vedrørende deres kompetence. Den føderale regerings dominans på eksterne områder er dog stadig fremherskende.

Typologi for retsakter — regelhierarki

En forfatningsmæssig standard i det nationale råd for 2/3-Mehrheit af stemmerne, hvoraf mindst halvdelen er til stede. Desuden skal den således fremstillede standard udtrykkeligt angives som "forfatningsret" eller "forfatningsbestemmelse".

På den anden side er tilstedeværelsen af mindst en tredjedel af medlemmerne og et absolut flertal af de afgivne stemmer nødvendige for en gyldig afgørelse i det nationale råd vedrørende føderale reguleringer.

1 Principperne i forbundsforfatningen

De følgende vejledende principper i den østrigske forbundsforfatning indeholder de vigtigste retsakter i det østrigske retssystem:

  • demokratisk princip
  • princippet om magtens deling
  • retsstaten
  • det republikanske princip
  • forbundsprincippet
  • det liberale princip

Disse vejledende principper udgør i deres helhed den forfatningsmæssige retsstat.

De er af afgørende betydning i forfatningen. Hvis en ændring af den føderale forfatning af et af de ledende principper opgives, eller forholdet mellem principperne ændres grundlæggende, betragtes dette som en fuldstændig ændring og kræver afholdelse af en folkeafstemning.

2 Primær og sekundær EU-ret

Østrigs tiltrædelse af Den Europæiske Union den 1. januar 1995 medførte en generel ændring af den østrigske forfatning. Siden tiltrædelsen er den østrigske forfatningsret ikke længere afgørende for den grundlæggende retsorden, men også for EU-retten (konstitutionalisme). Den fremherskende holdning er, at EU-retten omhandler national ret og simpel føderal forfatningsret, men ikke de grundlæggende principper i forbundsforfatningen.

3 "enkel" forbundsforfatningslov

Forfatningsloven definerer "spilleregler" for politisk handling ved at fastsætte:

  • lovgivningsproceduren
  • de øverste institutioners stilling i staten
  • forholdet mellem forbundsregeringen og delstaterne med hensyn til lovgivning og gennemførelse
  • kontrol af offentligretlige søgsmål

4 Føderale love

I overensstemmelse med det forfatningsmæssige princip om retsstaten er enhver gennemførelse (administration og jurisdiktion) bundet af loven. Forbundsforfatningen deler de lovgivningsmæssige beføjelser mellem forbundsregeringen og delstaterne.

5. bekendtgørelse

Forordninger er generelle standarder, der vedtages af forvaltningsmyndighederne og gælder for alle personer, der er omfattet af lovgivningen. Der er en generel forfatningsmæssig bemyndigelse til at vedtage gennemførelsesforordninger, der har til formål at præcisere andre generelle standarder, primært love. Supplerende forordninger kræver en udtrykkelig forfatningsmæssig bemyndigelse.

6 Afgørelser

Afgørelser er primært forvaltningsretlige retsakter, som kun finder anvendelse på de deri omhandlede personer.

Institutionelle rammer

Lovgiverens organer

I henhold til den forfatningsmæssige kompetencefordeling mellem forbundsregeringen og delstaterne er forskellige instanser inddraget i lovgivningsprocessen.

Det nationale råd vedtager forbundslove, normalt med inddragelse af Forbundsrådet. De 183 medlemmer af det nationale råd vælges direkte af folket. Forbundsrådet vælges dog af Landtage. Forbundsrådet har i reglen kun klageadgang.

Delstatslovgivningen er delstaternes ansvarsområde.

Lovgivningsprocedurer

Lovgivningsinitiativer til føderale love forelægges Nationalrat som følger:

  • til støtte for medlemmernes anmodninger (initiativudtalelse)
  • som forelagt af forbundsregeringen (regeringens regning)
  • som anmodning fra Forbundsrådet

Derudover skal det nationale råd indgive et andragende til en debat med mere end 100 000 underskrifter fra personer, der har ret til at stemme, eller til 1/6 af vælgerne i tre lande.

I praksis har forbundsregeringen flest lovgivningsinitiativer. Regeringens forslag skal vedtages enstemmigt af forbundsregeringen. Før dette er det lovforslag, som er udarbejdet af den relevante forbundsminister, offentliggjort af andre organer (Länder, organisationer for medlemskab).

Ifølge Nationalrat skal Forbundsrådet godkende regningen. (forbundslove skal ikke forelægges Forbundsrådet — Forbundsrådet). Derefter forelægger forbundskansleren loven for forbundspræsidenten for autentificering.

Det nationale råd kan beslutte at afholde en folkeafstemning. Dette kan også kræve et flertal af medlemmerne. Lovforslaget, som det nationale råd allerede har vedtaget, skal godkendes ved folkeafstemning, inden det kan registreres. Desuden skal der afholdes en folkeafstemning for hver ændring af forbundsforfatningen.

Den føderale præsident registrerede den forfatningsmæssige dannelse af loven ved at underskrive den. Derefter kontrasigneres de pågældende dokumenter af forbundskansleren.

Forbundsloven er, efter at forbundskansleren har underskrevet, offentliggjort i Bundesgesetzblatt. Medmindre andet er fastsat i loven (tilbagevirkende kraft eller vacatio legis), træder en lov i kraft ved udgangen af dagen for offentliggørelsen i lovtidende og offentliggørelse af sagen.

En lov kan enten ophæves udtrykkeligt (formel undtagelse) eller ved hjælp af en ny forbundslov, der regulerer et spørgsmål, der allerede er blevet standardiseret (materielle undtagelser), uden at loven formelt træder i kraft (lex posterior derogat legi priori). Den mere specifikke lovgivning vedrører den generelle lovgivning (lex specialis derogat legi generali). Desuden kan varigheden af en lov være tidsbegrænset.

Juridiske databaser

Den østrigske lovgivning kan konsulteres online via forbundsministeriet Link åbner i nyt vinduefor økonomi ( Bundesministerium für digitalisere und Wirtschaftsstandort).

Er adgangen til databaserne gratis?

Der er Link åbner i nyt vinduegratis adgang til Forbundsrepublikken Tysklands retsinformationssystem (RIS).

Kort beskrivelse af indhold

Det føderale juridiske informationssystem informerer om:

Forbundsret

  1. Konsolideret forbundslov
  2. Lovtidende nr. 2004
  3. Lovtidende nr. 1945-2003
  4. State, Federal State and Federal Law Gazette 1848-1940
  5. Lovgivnings- og forskriftsmæssige samlinger 1740-1848 (eksterne)
  6. Tysklands Reichsgesetzblatt 1919-1945 (udvendig)
  7. Udkast til vurdering
  8. Statslige lovforslag

Provinslovgivningen

  1. Provinslov i konsolideret form
  2. Autentiske og ikke-autentiske landtidender for delstaterne (forskellige perioder)

Kommunal lovgivning: udvalgte juridiske standarder for kommuner i følgende delstater:

  1. Kärnten (alle kommuner)
  2. Niederösterreich
  3. Oberösterreich
  4. Salzburg
  5. Steiermark
  6. Wien

Retspraksis

  1. Forfatningsdomstolen (VGH)
  2. Forvaltningsdomstolen (Verwaltungsgerichtshof (Verwaltungsgerichtshof))
  3. Fortegnelse over standarder for forvaltningsdomstolen
  4. Retfærdighed (OGH, LG, LG, BG, OPMS, UNDTAGEN)
  5. Bundesverwaltungsgericht (Bundesverwaltungsgericht) (BVG)
  6. Regionale forvaltningsdomstole (Landesverwaltungsgerichte) (LVwG)
  7. Forbundsdomstol i skatte- og afgiftsretlige sager (Bundesfinanzgericht) (ekstern)
  8. Datatilsynsmyndigheden (Datenschutzbehörde) (før 2014: Databeskyttelseskommissionen (Datenschutzkommission)
  9. Disciplinærkommission (tavshedspligt), højesteret (Berufungskommission), disciplinærkommission (Berufungskommission)
  10. Personalerepræsentation (før 2014: Personaleudvalget — Tilsynsudvalget)
  11. Overholdelseskomitéen 2014
  12. Ligestillingskommissioner fra 2008 (eksterne)
  13. Finansiel dokumentation, uafhængig finanscentral (ekstern)
  14. Det uafhængige administrative senat — udvalgte beslutninger fra 1991 til 2013
  15. Asylretten (asylretten) — juli 2008 til 2013
  16. Det uafhængige forbundsasylsystem — Udvalgte beslutninger fra 1998 til udgangen af juni 2008
  17. Miljøsenat — udvalgte beslutninger fra 1994-2013
  18. Meddelelse fra det føderale kommunikationssenat — udvalgte beslutninger fra 2001-2013
  19. Myndigheder med ansvar for offentlige udbud — udvalgte beslutninger frem til 2013
  20. Afgørelser truffet af kassationsretten i civil- og strafferetlige sager (1885-1897) (eksterne)
  21. Indsamling af oplysninger fra den østrigske nationale domstol 1869-1918 (ekstern)
  22. Indsamling af konklusioner fra den østrigske forfatningsdomstol 1919-1979 (ekstern)
  23. Samling af afgørelser fra den østrigske forvaltningsdomstol 1876-1934 (ekstern)

Andre meddelelser:

  1. Bestemmelser om kontrol i henhold til Gewerbeordnung (lov om handel, handel og industri)
  2. Officielle meddelelser om social sikring — autentisk fra 2002
  3. Strukturelle planer Health (Østrig, RSG)
  4. Officielle veterinærnyheder (AVN) fra 15.09.2004

Dekreter (Erlässe)

  1. Erlässe fra forbundsministerierne
  2. Retningslinjer for og dekreter fra Forbundsfinansministeriet (ekstern)
  3. Dekreter fra forbundsministeriet for arbejde, sociale anliggender, sundhed og forbrugerbeskyttelse (eksterne)

Østrigske love

Visse østrigske love foreligger også på engelsk.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger findes på webstedet Link åbner i nyt vinduefor Federal Legal Information System.


Dette er en maskinoversat udgave af indholdet. Indehaveren af siden påtager sig intet som helst ansvar for kvaliteten af den maskinoversatte tekst.

Sidste opdatering: 22/10/2019