Sluiten

BÈTAVERSIE VAN HET PORTAAL NU BESCHIKBAAR!

Bezoek de bètaversie van het Europees e-justitieportaal en vertel ons wat u ervan vindt!

 
 

Kruimelpad

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Medlemsstaternes lovgivning - Tyskland

De tekst op deze pagina is een automatische vertaling. De kwaliteit wordt niet gegarandeerd.

De kwaliteit van deze vertaling werd beoordeeld als: onbetrouwbaar

Vindt u deze vertaling nuttig?

Her finder du oplysninger om det tyske retssystem.


Forbundsrepublikken Tyskland er en demokratisk, føderal og social stat i henhold til retsstatsprincippet. De grundlæggende rettigheder er sammen med principperne om en demokratisk, føderal og social retsstat den ukrænkelige kerne af den tyske forfatning, som forbundsforfatningsdomstolen fører tilsyn med.

Retskilder

Grundloven er den tyske forfatning. Der er en ramme for Tysklands retlige og værdimæssige rammer. Den fastsætter:

  • grundlæggende vejledende principper for grundlæggende rettigheder
  • statens og landets højeste statsinstitutioners grundlæggende principper og forvaltningsprincipper
  • principperne for valg til Forbundsdagen
  • status og rettigheder for Forbundsdagens medlemmer med frit valg
  • Forbundsdagens organisation og virke.

Lovgivningsmæssige instrumenter — beskrivelse

Forfatningen, lovene, reglerne og vedtægterne er i Tyskland de vigtigste retskilder. Desuden reguleres de uskrevne retskilder af de almindelige folkeretlige og sædvaneretlige regler. Retspraksis er i princippet ikke en retskilde, selv om den spiller en vigtig rolle i praksis. Kun visse afgørelser truffet af forbundsforfatningsdomstolen har retskraft.

Tyskland er en forbundsstat med 16 delstater. Som følge heraf finder føderale love anvendelse på "deres anvendelsesområde til at dække hele Forbundsrepublikken Tysklands område" og nationale love, der kun finder anvendelse i den pågældende delstat. Hver delstat har sin egen forfatning og har inden for rammerne af de rettigheder, der er tillagt den ved forfatningen, også beføjelse til at vedtage love og administrative bestemmelser.

Forbundsregeringens og delstaternes lovgivningskompetence reguleres i detaljer i basisloven. Delstaterne bevarer beføjelsen til at lovgive, for så vidt som de ikke er blevet overført til forbundsregeringen i henhold til basisloven. Føderationens væsentligste lovgivningsbeføjelser stammer fra artikel 71 til 74 i basisloven. Andre dele af grundloven indeholder også andre føderale lovgivningsbeføjelser.

Forbundsregeringens enekompetence

På området for forbundslovgivningen har delstaterne kun beføjelse til at lovgive, hvis og i det omfang de udtrykkeligt er bemyndiget hertil i en forbundslov (artikel 71 i den tyske forfatning).

Ifølge grundlovens artikel 73 har forbundsregeringen bl.a. til formål: udenrigsanliggender, forsvar (herunder civilbeskyttelse), statsborgerskab, fri bevægelighed, pas, registrering og udvisning, indvandring og udvandring samt udlevering, monetær, monetær og valutahandel, enhed af told- og handelsområdet, lufttransport, samarbejde mellem forbundsregeringen og delstaterne i kriminalpolitiet og loven om våben og sprængstoffer.

Konkurrerende bestemmelser

I forbindelse med konkurrerende lovgivning har delstaterne ret til at lovgive, så længe og i det omfang forbundsregeringen ikke gør endelig brug af sin lovgivningsmæssige kompetence på samme område (artikel 72 i forfatningen). Den konkurrerende lovgivning omfatter bl.a. følgende områder: civilret, strafferet, vejtransport, loven om foreninger, udlændinges ophold og ret til at etablere sig, økonomi, arbejdsret og visse aspekter af forbrugerbeskyttelse. Inden for visse områder, der er opregnet i forfatningens artikel 74, og som er omfattet af anvendelsesområdet for den konkurrerende lovgivning, har forbundsregeringen kun kompetence til at lovgive, hvis og i det omfang der er behov for lovgivning på forbundsniveau for at opnå tilsvarende levevilkår i Tyskland eller for at bevare den juridiske eller økonomiske enhed, der er i statens interesse.

Grundloven regulerer også konflikten mellem forbunds- og delstatslovgivning. Grundreglen er fastsat i grundlovens artikel 31: "forbundslov er i strid med national ret". Dette princip anvendes med forbehold af lovkonflikthierarkiet, således at f.eks. føderale kendelser har forrang for en statslig forfatning.

Regelhierarki

Øverst i den nationale standardpyramide er grundloven. Det har en højere placering end nogen anden national retskilde. Som en forfatning udgør den hele det tyske retssystem. I Tyskland skal al lovgivning være både formel og materiel. Artikel 20, stk. 3, i grundloven fastsætter i denne henseende, at lovgivning om forfatningsmæssig orden og udøvende vold og retspraksis er bundet af lovgivning og lovgivning. De grundlæggende rettigheder, der er fastsat i forfatningens artikel 1-19, er bindende for lovgivningen, den udøvende magt og retspraksis (artikel 1, stk. 3). Grundlovens forrang håndhæves i sidste ende af forbundsforfatningsdomstolen. Det er kun den føderale forfatningsdomstol, der kan erklære den ugyldig i tilfælde af, at en parlamentslov er forfatningsstridig.

I henhold til artikel 79, stk. 2, skal ændringen af grundloven godkendes af to tredjedele af forbundsdagens medlemmer og to tredjedele af Forbundsrådets medlemmer. Forbundsrådet er den institution, gennem hvilken delstaterne deltager i forbundsregeringens love og administrative bestemmelser og i Den Europæiske Unions anliggender. Visse centrale elementer i forfatningen, nemlig forbundsstatens struktur, princippet om deltagelse i lovgivningen eller principperne i artikel 1 og 20, trækkes fuldstændig tilbage (artikel 79, stk. 3).

I henhold til forfatningen er føderale og regionale love underlagt folkerettens almindelige regler. Disse omfatter den folkeretlige sædvaneret og de almindelige folkeretlige principper og ikke den folkeretlige sædvaneret. Det fremgår udtrykkeligt af grundloven, at de almindelige regler i international ret er en integrerende del af forbundslovgivningen, handler i lovgivningen og skaber rettigheder og forpligtelser direkte for indbyggerne på forbundsrepublikkens område (artikel 25). De almindelige regler i international ret, som er vigtige for den fysiske person, dvs. individuelle beskyttelsesregler, omfatter navnlig obligatorisk international ret, passende retsbeskyttelse af udlændinge eller princippet om specificering, hvorefter straffesagen begrænses af den udenlandske stats samtykke til udlevering.

Enkle love er i overensstemmelse med forfatningen. De fastsættes af Forbundsdagen med deltagelse af Forbundsrådet. Lovforslag kan fremlægges af forbundsregeringen, Forbundsrådet og Forbundsdagen (fra en politisk gruppe eller mindst 5 % af medlemmerne) til Forbundsdagen. Grundloven fastsætter de tilfælde, hvor Forbundsdagens lovgivningsmæssige beslutning kræver Forbundsrådets godkendelse (ifølge de statistikker, der er offentliggjort af Link åbner i nyt vindueForbundsrådet på dets hjemmeside, er dette i øjeblikket ca. 45 % af alle love). Forbundsrådet kan kun anfægte de øvrige lovgivningsmæssige afgørelser, som Forbundsdagen kan afvise. I tilfælde af en tvist mellem Forbundsdagen og Forbundsrådet kan et fælles rådgivende organ opfordres til at rådgive om lovforslag (også kaldet forligsudvalget). Den består af det samme antal medlemmer fra Forbundsdagen og Bundesrat (i øjeblikket 16). Forligsudvalget forventes at udarbejde forslag til enighed, men kan ikke afgøre både Forbundsdagens og Forbundsrådets holdning.

Forordninger rangerer efter lovgivningen. De udstedes af forbundsregeringen, en forbundsminister eller en føderal regering. Vedtægterne er lavere end de lovbestemte instrumenter. De udstedes af et offentligretligt organ, f.eks. en kommune.

Institutionelle rammer

Lovgiverens organer

I Forbundsrepublikken Tyskland er det parlamenterne, der har ansvaret for at lovgive. Den tyske Forbundsdag er dermed lovgivers vigtigste organ. Den træffer — med inddragelse af Forbundsrådet — alle love, der henhører under forbundsregeringens kompetence.

Medlemmer og politiske grupper i Forbundsdagen kan ligesom Forbundsrådet og forbundsregeringen vedtage nye love eller ændringslove i Forbundsdagen. Her finder debatten, drøftelsen og afstemningen om lovforslaget sted efter en nøje fastlagt proces.

Da forbundsstater har en betydelig del af statens magt i Tysklands føderale system, er Forbundsrådet også inddraget i lovgivningsprocessen. Han modtager alle love for at stemme og kan endog gå konkurs, alt efter hvilken lov der er tale om.

Yderligere oplysninger findes på Link åbner i nyt vindueForbundsdagens websted.

Lovgivningsprocedurer

Lovgivning

De fleste udkast eller skabeloner udarbejdes af forbundsregeringen. Det centrale kontrolniveau er, at det har den største erfaring med gennemførelsen og er direkte klar over, hvor der i praksis er behov for ny lovgivning.

Den nye lovgivning kan imidlertid ikke udarbejdes af forbundsregeringen alene. Forbundsrådet og Forbundsdagen har også ret til at forelægge lovforslag.

Initiativer iværksat af forbundsregeringen eller Forbundsrådet

Hvis forbundsregeringen ønsker at ændre eller ændre en lov, skal forbundskansleren eller forbundskansleren først fremsende lovforslaget til Forbundsrådet.

Forbundsrådet har derefter normalt seks uger til at afgive en udtalelse, som regeringen kan fremsætte skriftlige bemærkninger til. Forbundskansleren og forbundskansleren vil herefter fremsende udkastet til Forbundsdagen med Forbundsrådets udtalelse. En undtagelse fra denne procedure er "Finance Act: Lovforslag sendes samtidig til Forbundsrådet og Forbundsdagen.

En lignende procedure finder anvendelse på Forbundsrådets lovgivningsinitiativ. Da et flertal af Forbundsrådets medlemmer har valgt et lovforslag, har udkastet forrang for forbundsregeringen. Du afgiver normalt en udtalelse til Forbundsdagen inden for seks uger og videresender den til Forbundsdagen.

Initiativer fra Forbundsdagen

Lovforslag kan også indledes af Forbundsdagens medlemmer: Enten af mindst én politisk gruppe eller mindst fem procent af Forbundsdagen.

Det er ikke nødvendigt at forelægge sådanne udkast for Forbundsrådet. Regeringen udarbejder derfor særligt målrettede lovforslag om deres parlamentariske grupper.

Fordeling af modellen

Før et lovforslag kan drøftes i Forbundsdagen, skal det først fremsendes til Forbundsdagens formand og registreres af administrationen.

Derefter distribueres han derefter til alle medlemmer af Forbundsdagen, forbundsrådet og forbundsministerierne, enten i papirform eller som hovedregel elektronisk.

Så snart lovforslaget er på dagsordenen for plenarforsamlingen, lykkedes det ham at få den første del af forslaget: Han står nu over for et offentligt og officielt møde i Forbundsdagen.

Tre behandlinger på plenarmødet

Lovforslag på Forbundsdagens plenarmøde gennemgår i alt tre debatter — de såkaldte behandlinger.

Førstebehandlingen er kun genstand for en drøftelse, hvis den vedtages af Forbundsdagens bestyrelse, eller hvis en af de politiske grupper anmoder om det. Dette er ofte tilfældet for lovgivningsmæssige projekter, der er særligt kontroversielle eller interessante for offentligheden.

Hovedformålet med førstebehandlingen er at identificere et eller flere udvalg på grundlag af henstillingerne fra det aldrende råd, som vil behandle lovforslaget og forberede andenbehandlingen.

Når der udpeges flere udvalg, er et udvalg det korresponderende udvalg. Han er derfor ansvarlig for procedurens forløb. De øvrige udvalg spiller en rådgivende rolle.

Arbejdet i udvalgene

Det detaljerede arbejde i lovgivningen foregår i stående udvalg med medlemmer fra alle politiske grupper. Udvalgets medlemmer deltager i drøftelserne og møder. De kan også indbyde interessenter og eksperter til offentlige høringer.

Parallelt med udvalgsarbejdet nedsatte de politiske grupper arbejdsgrupper, hvori de definerer og definerer deres egne stillinger.

Udvalgene bygger ikke sjældent bro mellem de politiske grupper. Samspillet mellem regerings- og oppositionsgrupper betyder, at de fleste af regningerne er mere eller mindre reviderede.

Når proceduren er afsluttet, forelægger det kompetente udvalg forsamlingen en rapport om forløbet og resultatet af drøftelserne. Dets henstillinger til beslutninger danner grundlag for andenbehandlingen i plenum.

2. læsedebat

Inden andenbehandlingen har alle medlemmer af Europa-Parlamentet modtaget den offentliggjorte henstilling om en beslutning i trykt form. De er godt forberedt til debatten. Desuden har de politiske grupper tidligere ved interne møder finjusteret deres position, så de kan vise sammenhold under det andet offentlige møde.

Efter den generelle debat kan alle lovforslag blive kaldt individuelt. Lovforslaget sættes dog til afstemning direkte.

Ethvert medlem af Europa-Parlamentet kan indgive ændringsforslag, som derefter behandles direkte på plenarmødet. Hvis forsamlingen beslutter at ændre den, skal den nye udgave af lovforslaget først printes og distribueres. To tredjedele af de tilstedeværende medlemmer kan dog godkende denne procedure. Derefter er det muligt at gå direkte til tredjebehandlingen.

Afstemning ved tredjebehandling

En ny debat finder kun sted ved tredjebehandlingen, hvis det kræves af en politisk gruppe eller mindst fem procent af Forbundsdagens medlemmer.

Ændringsforslag er også ikke længere tilladt af individuelle MEP'er, men kun af politiske grupper eller fem procent af medlemmerne af Forbundsdagen og kun i ændringsforslag ved andenbehandlingen.

Ved afslutningen af tredjebehandlingen finder den endelige afstemning sted. Som svar på det spørgsmål, som formanden for Forbundsdagen stillede efter godkendelse, stemte imod og undlod at stemme, står medlemmerne af deres medlemmer.

Hvis lovforslaget har fundet det nødvendige flertal i Forbundsdagen, vil det blive fremsendt til Forbundsrådet som lov.

Godkendelse af Forbundsrådet

Forbundsrådet handler på Forbundsrådets vegne. Deres deltagelse er klart defineret.

Forbundsrådet kan ikke ændre Forbundsdagens lov. Hvis han imidlertid ikke er enig i loven, kan han indbringe sagen for Forligsudvalget. Forligsudvalget samler det samme antal medlemmer af Forbundsdagen og Forbundsrådet.

I nogle love er Forbundsrådets godkendelse obligatorisk. Der er f.eks. tale om lovgivning, der vedrører delstaternes finansielle og administrative ansvar.

I tilfælde af indsigelse kan Forbundsdagen tillade, at loven træder i kraft, selv om der ikke er opnået enighed i Forligsudvalget. En ny afstemning i Forbundsdagen kræver et absolut flertal.

Ikrafttræden

Når lovforslaget er vedtaget af Forbundsdagen og Bundesrat, skal det arbejde videre, før det kan træde i kraft som en lov.

Den vedtagne lov trykkes først og sendes til forbundskansleren og forbundskansleren og den relevante ministerfor kontrasignaturen.

Herefter modtager forbundsformanden en kopi af loven. Han undersøger, om den er oprettet i overensstemmelse med forfatningen og ikke er åbenbart i strid med grundloven, og om den ikke er åbenbart i strid med dens indhold. Det underskriver den og offentliggør den i Bundesgesetzblatt.

Loven bekendtgøres hermed. Hvis der ikke er fastsat en specifik ikrafttrædelsesdato i loven, finder den automatisk anvendelse fra den 14. dag efter udstedelsen af forbundstidende.

Yderligere oplysninger findes på Link åbner i nyt vindueForbundsdagens websted.

Juridiske databaser

Link åbner i nyt vindueinternettet for interesserede borgere giver forbundsjustitsministeriet og justitsministeriet interesserede borgere adgang til næsten hele den nuværende føderale lovgivning gratis på internettet. Love og bestemmelser kan konsulteres i den gældende affattelse. De er konsolideret af dokumentationscentret i justitsministeriet. Mange vigtige love findes også på Link åbner i nyt vindueengelsk.

Desuden stiller forbundsregeringen, under forbundsindenrigsministeriet, til bygning og bolig på Link åbner i nyt vindueinternettet en stor database med opdaterede administrative regler for de øverste føderale myndigheder gratis på internettet.

Da Forbundsrepublikken Tyskland er en forbundsstat, regulerer delstaterne deres egen offentliggørelse. De har oprettet deres egne websteder på dette grundlag, som er knyttet Link åbner i nyt vindue til Federation of the Justice Portal of the Federation og delstaterne.

Links

Link åbner i nyt vindueForbundstidende

Link åbner i nyt vindueLovgivning på Internettet

Link åbner i nyt vindueOversættelse af lovforslag på engelsk til love på internettet

Link åbner i nyt vindueInternetforvaltning

Link åbner i nyt vindueForbundsregeringens og delstaternes portal for retlige anliggender

Link åbner i nyt vindueForbundsdagen

Link åbner i nyt vindueForbundsregeringen


Dette er en maskinoversat udgave af indholdet. Indehaveren af siden påtager sig intet som helst ansvar for kvaliteten af den maskinoversatte tekst.

Sidste opdatering: 30/08/2019