Sti

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Medlemsstaternes lovgivning - Letland

Maksimeret version Udskriv

Denne side indeholder oplysninger om retssystemet i Letland.


Retskilder

Retsreglerne i Republikken Letland findes i eksterne og interne lovbestemmelser.

Eksterne lovbestemmelser

Eksterne lovbestemmelser regulerer de juridiske relationer mellem offentlige retsinstanser og enkeltpersoner eller andre juridiske enheder. De er juridisk bindende for alle.

De lovgivningsmæssige instrumenter, som de eksterne lovbestemmelser udtrykkes gennem, og deres plads i landets retsorden, er:

Love

  • Republikken Letlands forfatning (Latvijas Republikas Satversme)
  • andre love

Normative forskrifter baseret på love

  • forskrifter fra ministerkabinettet
  • forskrifter fra Letlands nationalbank, kommissionen for finans- og kapitalmarkederne og kommissionen for offentlig forsyningsvirksomhed (disse har ifølge Letlands retsorden samme status og rang som ministerkabinettet)

Bindende kommunale bestemmelser

Love og forskrifter udstedt af ministerkabinettet er bindende i hele Letland, og ukendskab til loven er ikke straffrihedsgrund. Ukendskab til love og forskrifter fritager ikke enkeltpersoner fra deres ansvar for at overholde disse.

Kommunale bestemmelser er bindende for alle enkeltpersoner og juridiske personer i det pågældende administrative område.

EU's retsakter skal anvendes i overensstemmelse med deres plads i hierarkiet af eksterne lovbestemmelser. Ved anvendelsen af EU's retsakter skal institutionerne og domstolene også tage hensyn til EU-Domstolens retspraksis.

Internationale retsakter skal (uanset kilden hertil) anvendes i overensstemmelse med deres plads i hierarkiet af eksterne lovbestemmelser. Hvis der opstår en konflikt mellem en international retsakt og en national lettisk retsakt med samme retskraft, finder den internationale retsakt anvendelse.

Lovgivende organer, som er berettiget til at udstede eksterne lovbestemmelser, er:

  • det lettiske folk – lovgivningsmagt (nationale folkeafstemninger)
  • parlamentet (Saeima) – lovgivningsmagt
  • ministerkabinettet – berettiget til at udstede normative forskrifter baseret på love
  • Letlands nationalbank, kommissionen for finans- og kapitalmarkederne og kommissionen for offentlig forsyningsvirksomhed – berettiget til at udstede normative forskrifter baseret på love
  • lokale myndigheder – berettiget til at udstede normative forskrifter baseret på love.

Interne lovbestemmelser

En intern lovbestemmelse er et lovgivningsmæssigt instrument, som er udstedt af et offentligretligt organ med det formål at fastlægge dens egne interne arbejdsprocedurer eller arbejdsprocedurerne for en underordnet myndighed eller at afklare de procedurer, der gælder for en ekstern lovbestemmelse på dennes aktivitetsområde. Interne lovbestemmelser er ikke juridisk bindende for enkeltpersoner. Hvis en institution træffer en afgørelse i forhold til en enkeltperson, kan den derfor ikke basere denne på en intern lovbestemmelse.

De lovgivningsmæssige instrumenter, som de interne lovbestemmelser udtrykkes gennem, er:

  • bekendtgørelser, som regulerer beslutningsprocedurerne, udøvelsen af embedsmænds og andre medarbejderes hverv, arbejdssikkerheden i en institution og andre spørgsmål vedrørende en institutions aktiviteter
  • vedtægter, der regulerer strukturen og arbejdets tilrettelæggelse i en institution
  • forskrifter, der regulerer strukturen og arbejdet i en enhed eller en institution
  • anbefalinger, der regulerer den frie udøvelse af handlinger som fastsat i lovbestemmelser ved at fastlægge, at der skal gennemføres ensartede handlinger i parallelle sager. I hver enkelt sag kan anbefalinger fraviges, hvis der er en god grund hertil
  • anvisninger, der regulerer anvendelsen af eksterne lovbestemmelser eller almindelige retsprincipper
  • interne forskrifter, der regulerer adfærdsnormerne på arbejdspladser.

Interne lovbestemmelser har samme plads i landets retsorden. Hvis der opstår en konflikt mellem de forskellige interne lovbestemmelser, skal lovbestemmelsen fra den højeste institution anvendes.

Lovgivende organer, som er berettiget til at udstede interne lovbestemmelser, er:

  • ministerkabinettet
  • et medlem af ministerkabinettet
  • organet under den pågældende offentlige instans
  • institutionens leder.

Lovgivningsmæssige instrumenter – beskrivelse

Typer af retskilder:

  • Lovbestemmelser er retsakter, der fastlægger juridiske forskrifter, fuldbyrder, ændrer eller ophæver dem. Lovbestemmelser kan opdeles i eksterne og interne lovbestemmelser.
  • Almindelige retsprincipper kan være nedskrevet (i lovbestemmelser) eller være uskrevne generelle bestemmelser, der regulerer retssystemets grundlæggende funktionsmåde.
  • Sædvaneret er adfærdsnormer med permanent gyldighed. Sædvaneretten skal anvendes, hvis et spørgsmål ikke er reguleret ved lov eller en anden ekstern lovbestemmelse.
  • Sædvaneretten er afledt af domme, der anses for at kunne tjene som eksempler og for at indeholde værdifuld vejledning. Retspraksis anvendes af dommere i deres argumentation.
  • Retsvidenskaben forklarer de juridiske forskrifter, deres oprindelse og anvendelse. Retsvidenskaben anvendes i vidt omfang af domstolene og statsforvaltningen i deres argumentation for afgørelser.

Regelhierarki

Primære retskilder

  • Lovbestemmelser har højeste plads i Letlands nationale retsorden. Lovbestemmelser skal anvendes i overensstemmelse med deres plads i hierarkiet over eksterne lovbestemmelsers retskraft.
  • Almindelige retsprincipper finder anvendelse, når et spørgsmål ikke er reguleret i en ekstern lovbestemmelse. De anvendes også til at fortolke lovbestemmelser. Almindelige retsprincipper har samme retskraft og er ikke organiseret hierarkisk.
  • Sædvaneret skal anvendes, hvis et spørgsmål ikke er reguleret ved lov eller en anden ekstern lovbestemmelse, til fortolkning og yderligere anvendelse af sædvaneretten og til gældende beslutningstagning osv.

Sekundære retskilder

Retspraksis er afledt af domme, der i overensstemmelse med reglerne for retlig procedure er bindende for en domstol, som behandler andre sager. De omhandlede domme skal have retskraft, være obligatorisk for alle og behandles med samme respekt som en lov.

Forfatningsdomstolens afgørelser er bindende for alle statslige og lokale myndigheder, institutioner og embedsmænd, herunder domstolene samt fysiske og juridiske personer. En retsakt (lov), som ifølge forfatningsdomstolen er i uoverensstemmelse med en retsakt med en højere retskraft, mister sin retsgyldighed fra den dag, hvor dommen offentliggøres, medmindre forfatningsdomstolen har fastlagt noget andet.

Hvis forfatningsdomstolen erklærer, at en international aftale, som er underskrevet eller indgået af Letland, ikke er i overensstemmelse med forfatningen, har ministerkabinettet pligt til omgående at foretage ændringer i denne aftale, ophæve den, suspendere den eller bringe tiltrædelsen til den til ophør.

En afgørelse fra forfatningsdomstolen (vedrørende afslutningen af en retssag), som indeholder en fortolkning af en juridisk forskrift, er bindende for alle statslige og lokale myndigheder, institutioner og embedsmænd, herunder domstolene samt fysiske og juridiske personer.

Retsvidenskaben anvendes både i domstolenes og statsforvaltningens argumentation i forbindelse med afgørelser. Retsvidenskaben har ingen retskraft og er ikke bindende.

Institutionelle rammer

Institutioner med ansvar for at vedtage retsregler

Lovgivende organer

Parlamentet (Saeima) og det lettiske folk, via udøvelse af lovgivningssikrede rettigheder -  nationale folkeafstemninger.

Ministerkabinettet har følgende lovgivningsbeføjelser:

  • beføjelser til at udstede normative forskrifter baseret på love
  • beføjelser til at godkende en international aftale eller et udkast til en international aftale, til at opsige en international aftale eller ophæve dens gyldighed, hvis der ikke er foreskrevet andet i Republikken Letlands forfatning (Lattvijas Republikas Satversme)
  • beføjelser til at anvende EU's retsakter, hvis det pågældende spørgsmål ikke er reguleret ved lov. Sådanne forskrifter begrænser ikke nødvendigvis en enkeltpersons grundlæggende rettigheder.

Letlands nationalbank, kommissionen for finans- og kapitalmarkederne og kommissionen for offentlig forsyningsvirksomhed – berettiget til at udstede normative love (forskrifter) baseret på love inden for deres kompetenceområde

Lokale myndigheder – berettiget til at udstede normative love (bindende forskrifter) baseret på love eller forskrifter fra ministerkabinettet.

Beslutningsprocedurer

Dette afsnit indeholder en oversigt over lovgivningsprocedurerne for lovbestemmelser.

Love

Fremsættelse af lovforslag

Lovforslag kan fremsættes for Parlamentet (Saeima) af præsidenten, ministerkabinettet, parlamentsudvalg, mindst fem parlamentsmedlemmer eller, i overensstemmelse med de procedurer og sager, der er fastsat i forfatningen (Latvijas Republikas Satversme), af en tiendedel af vælgerne.

Revision og vedtagelse af lovforslag

Lovforslag revideres ved tre behandlinger. Der kræves kun to behandlinger for at vedtage lovforslag, der anses for at være uopsættelige: forslag til statsbudgettet, ændringer til statsbudgettet og lovforslag om godkendelse af internationale aftaler.

Et lovforslag anses for at være vedtaget og bliver til lov, når det har gennemgået tre behandlinger, eller i de ovenfor anførte tilfælde to behandlinger, og når et absolut flertal af de tilstedeværende parlamentsmedlemmer har stemt for vedtagelse ved en afstemning om lovforslaget i sin helhed.

Bekendtgørelse af love

Præsidenten skal bekendtgøre love vedtaget af parlamentet (Saeima) tidligst ti dage og senest 21 dage efter lovens vedtagelse. En lov træder i kraft 14 dage efter dens bekendtgørelse (offentliggørelse) i Republikken Letlands lovtidende (Latvijas Vēstnesis), medmindre andet bestemmes i loven.

Ret til at udskyde bekendtgørelsen af en lov:

Præsidenten har ret til at kræve, at en lov tages op til fornyet behandling, og har ret til at udskyde bekendtgørelsen af en lov i en periode på to måneder.

Præsidenten kan kræve, at en lov tages op til fornyet behandling inden for ti dage efter lovens vedtagelse i parlamentet (Saeima). Mindst en tredjedel af parlamentsmedlemmerne kan anmode om, at bekendtgørelsen af en lov udskydes i en periode på to måneder. Denne rettighed kan udøves af præsidenten eller af en tredjedel af parlamentsmedlemmerne inden for ti dage efter lovens vedtagelse i parlamentet.

Der afholdes folkeafstemning om den suspenderede lov, hvis mindst en tiendedel af vælgerne indgiver anmodning herom. Hvis der ikke er modtaget en sådan anmodning i løbet af suspensionsperioden, bekendtgøres (offentliggøres) loven. En national folkeafstemning finder dog ikke sted, hvis parlamentet (Saeima) stemmer om loven igen, og mindst tre fjerdedele af alle parlamentsmedlemmerne her stemmer for lovens vedtagelse.

En lov, der er vedtaget af parlamentet (Saeima) og suspenderet, kan ophæves ved en national folkeafstemning, hvis antallet af stemmeafgivende svarer til mindst halvdelen af antallet af vælgere, som deltog ved det forrige parlamentsvalg, og hvis flertallet stemmer for at ophæve loven.

Der kan dog ikke afholdes nationale folkeafstemninger om alle love. Der kan ikke afholdes nationale folkeafstemninger om budgettet og love om lån, skatter og afgifter, told, jernbaneafgifter, værnepligt, krigserklæringer og deltagelse i krige, fredstraktater, erklæringer om undtagelsestilstande og ophævelse heraf, mobilisering og demobilisering samt aftaler med andre nationer.

Ikrafttræden af love

En lov træder i kraft 14 dage efter dens offentliggørelse i Republikken Letlands lovtidende (Latvijas Vēstnesis), medmindre andet bestemmes i loven.

Ophævelse af love

En lov kan ophæves:

  • hvis en særlig lov, som indeholder bestemmelser om ophævelse af den pågældende lov, træder i kraft
  • hvis forskrifterne i en anden lov træder i kraft og dermed ophæver den pågældende lov
  • hvis den pågældende lov erklæres ugyldig ifølge en afgørelse fra forfatningsdomstolen
  • hvis gyldighedsperioden for den pågældende lov, der er vedtaget for en fast periode, udløber.

Forskrifter fra ministerkabinettet

Indgivelse af udkast til forskrifter fra ministerkabinettet

Der kan udarbejdes udkast til forskrifter fra ministerkabinettet af ministerierne, premierministerens kontor, statskancelliet, et statsligt forvaltningsorgan under premierministeren, lokale myndigheder eller ikkestatslige organisationer. De kan kun indgives for ministerkabinettet af et af medlemmerne.

Revision og vedtagelse af udkast til forskrifter fra ministerkabinettet

Udkast til forskrifter, som indgives for ministerkabinettet, bekendtgøres og behandles først ved et møde i statssekretariatet.

På møder i statssekretariatet bekendtgøres udkast til forskrifter, og ministerier og andre institutioner (som er identificeret i mødeprotokollen) opfordres til at fremlægge deres udtalelse om udkastet inden for to uger. Justitsministeriet og finansministeriet har pligt til at afgive udtalelse om alle udkast. I løbet af denne periode kan repræsentanter for ikkestatslige organisationer også fremlægge deres udtalelser.

Alle udkast til forskrifter videresendes fra mødet i statssekretariatet til møderne i ministerkabinettet. Hvis udkast til forskrifter fra ministerkabinettet ikke indgives til behandling på mødet i statssekretariatet, sendes de til en komité i ministerkabinettet.

Alle udkast til forskrifter fra ministerkabinettet, som indgives til behandling efter et møde i komitéen i ministerkabinettet, sendes til et møde i ministerkabinettet.

Et udkast til forskrift anses for at være vedtaget og bliver en forskrift fra ministerkabinettet, hvis det godkendes af ministerkabinettet.

Bekendtgørelse af forskrifter fra ministerkabinettet

Alle godkendte forskrifter fra ministerkabinettet sendes til statskancelliet med henblik på offentliggørelse i Republikken Letlands lovtidende (Latvijas Vēstnesis).

Ikrafttræden af forskrifter fra ministerkabinettet

En forskrift fra ministerkabinettet træder i kraft dagen efter dens offentliggørelse i lovtidende, medmindre andet er angivet i forskriften.

Ophævelse af forskrifter fra ministerkabinettet

Forskrifter fra ministerkabinettet kan ophæves:

  • hvis en særlig forskrift fra ministerkabinettet, som ophæver den pågældende forskrift fra ministerkabinettet, træder i kraft
  • hvis overgangsbestemmelser, i medfør af en lov eller en anden forskrift fra ministerkabinettet, træder i kraft og ophæver den pågældende forskrift fra ministerkabinettet
  • ved ophævelse af en juridisk forskrift, som indeholder bestemmelser om udstedelse af den pågældende forskrift fra ministerkabinettet
  • ved afgørelse fra forfatningsdomstolen, hvis denne erklærer, at den pågældende forskrift fra ministerkabinettet skal ophæves
  • ved forskrift fra ministerkabinettet i forbindelse med ophøret af en gyldighedsperiode, hvis forskriften fra ministerkabinettet var vedtaget for en fast periode.

Forskrifter fra Letlands nationalbank, forskrifter fra kommissionen for finans- og kapitalmarkederne og forskrifter fra kommissionen for offentlig forsyningsvirksomhed

Bekendtgørelse, ikrafttræden og ophævelse af forskrifter fra Letlands nationalbank, forskrifter fra kommissionen for finans- og kapitalmarkederne og forskrifter fra kommissionen for offentlig forsyningsvirksomhed har samme status som bekendtgørelse, ikrafttræden og ophævelse af forskrifter fra ministerkabinettet.

Bindende kommunale bestemmelser

Indgivelse af udkast til bindende kommunale bestemmelser

Udkast til bindende kommunale bestemmelser kan indgives for et lokalforvaltningsråd af formanden for et lokalforvaltningsråd, komitéer i en lokalforvaltning, rådsmedlemmer i en lokalforvaltning, initiativtageren til et ekstraordinært møde og formanden for en by- eller distriktsforvaltning.

Revision og vedtagelse af udkast til bindende kommunale forskrifter

Et udkast til en bindende kommunal forskrift vedtages og bliver bindende, hvis over halvdelen af rådsmedlemmerne hos lokalforvaltningen stemmer for det, og hvis ikke andet er angivet i loven.

Bekendtgørelse af bindende kommunale forskrifter

Bindende kommunale forskrifter bekendtgøres ved offentliggørelse i den lokale lovtidende eller en anden gratis publikation og fremlægges på lokalforvaltningens kontorer og hos distrikts- og byforvaltningerne.

Alle lokalforvaltningsråd offentliggør bindende kommunale forskrifter i Republikken Letlands lovtidende (Latvijas Vēstnesis).

Alle bindende kommunale forskrifter sendes også til ministeriet for regionaludvikling og lokalstyre, der sikrer, at disse forskrifter offentliggøres på internettet.

Ikrafttræden af bindende kommunale forskrifter

Bindende kommunale forskrifter træder i kraft dagen efter deres offentliggørelse i den lokale lovtidende, medmindre andet er angivet i forskriften.

Ophævelse af bindende kommunale forskrifter

Bindende kommunale forskrifter kan ophæves:

  • hvis en særlig bindende kommunal forskrift, som ophæver den pågældende bindende kommunale forskrift, træder i kraft
  • hvis en lov, en forskrift fra ministerkabinettet eller andre overgangsbestemmelser i bindende kommunale forskrifter, der ophæver den pågældende bindende kommunale forskrift, træder i kraft
  • ved ophævelse af en juridisk forskrift, som indeholder bestemmelser om udstedelse af den pågældende kommunale forskrift
  • ved afgørelse fra forfatningsdomstolen, hvis denne erklærer, at den pågældende bindende kommunale forskrift skal ophæves
  • hvis gyldighedsperioden for en bindende kommunal forskrift, der er vedtaget for en fast periode, udløber.

Juridiske databaser

Portalen for Link åbner i nyt vindueRepublikken Letlands lovtidende (Latvijas Vēstnesis) har for øjeblikket ikke status af officiel publikation. Oplysningerne på portalen, herunder lovtekster, er udelukkende til information og anvendes kun som reference samt til uddannelses- og informationsformål. Portalen giver ikke adgang til de konsoliderede lovtekster.

Konsoliderede love, forskrifter fra ministerkabinettet og andre lovbestemmelser findes på lettisk på Link åbner i nyt vindueden juridiske portal, der vedligeholdes af den Link åbner i nyt vindueofficielle udgiver af Republikken Letlands lovtidende (Latvijas Vēstnesis).

Er der gratis adgang til databasen?

Den elektroniske udgave af Republikken Letlands lovtidende (Latvijas Vēstnesis) blev oprettet i 1995. Siden 1. januar 2007 har der været gratis adgang til den elektroniske udgave af lovtidende og publikationsarkivet.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueSaeima – Letlands parlament, Link åbner i nyt vindueRepublikken Letlands ministerkabinet, Link åbner i nyt vindueLetlands nationalbank, Link åbner i nyt vinduekommissionen for finans- og kapitalmarkederne, Link åbner i nyt vinduekommissionen for offentlig forsyningsvirksomhed


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 21/01/2011