Zapri

BETA RAZLIČICA PORTALA JE ZDAJ NA VOLJO!

Obiščite BETA različicoevropskega portala ePravosodje in opišite svojo izkušnjo!

 
 

Navigacijska pot

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Medlemsstaternes lovgivning - Letland

Stran je strojno prevedena in njena kakovost ni zajamčena.

Kakovost prevoda je: nezanesljiva

Ali menite, da je ta prevod koristen?

Her finder du oplysninger om retssystemet i Letland.


Retskilder

Letland er en del af den kontinentale europæiske retsorden. De vigtigste retskilder er den eksterne skriftlige lovgivning til gennemførelse af den lettiske retsorden.

Ekstern lovgivning

Eksterne love og administrative bestemmelser regulerer retsforhold mellem offentligretlige organer og enkeltpersoner eller enheder.

Typer af eksterne retsakter og deres hierarki af retsvirkning:

  • Forfatningen for Republikken Letland (forfatningen)
  • andre love
  • Kabinetsforordninger
  • Bestemmelserne i Letlands centralbank, finans- og kapitalmarkedskommissionen og Public Utilities Commission (i den lettiske retsorden har disse bestemmelser samme juridiske værdi som de bekendtgørelser, der udstedes af kabinettet)
  • Bindende forordninger fra lokale myndigheder

EU-retten finder anvendelse i overensstemmelse med den eksterne lovgivnings forrang. Institutionerne og domstolene bør også tage hensyn til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis i forbindelse med anvendelsen af EU-retten.

De folkeretlige regler skal, uanset deres oprindelse, anvendes i overensstemmelse med deres plads i den eksterne retlige retskraft. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem folkeretten og den lettiske lov med samme retskraft finder folkeretten anvendelse.

De bindende regler i kommunerne er bindende for alle enkeltpersoner og juridiske enheder inden for deres respektive administrative områder.

Den eksterne lovgivning og anden lovgivning offentliggøres i Link åbner i nyt vindue statstidende Latvijas Vēstnesis. Den officielle offentliggørelse er offentlig og bindende. Ingen kan påberåbe sig uvidenheden af retsakter eller officielle meddelelser, der offentliggøres i EU-Tidende.

Enheder, der har ret til at udstede eksterne retsakter:

  • Letlands befolkning — retten til lovgivning (1/10 er ret til at forelægge parlamentet et lovforslag; Retten til at deltage i folkeafstemningen)
  • Saeima (parlamentet), den lovgivende myndighed
  • Ministerkabinettet: retten til at lovgive
  • Letlands centralbank, Financial and Capital Market Commission og Public Utilities Commission — retten til at lovgive
  • lokale myndigheder — Retten til at lovgive.

Intern lovgivning

En intern regelfastsættende retsakt er en retsakt udstedt af et offentligretligt organ med henblik på at fastlægge sin egen interne adfærd eller ordninger for egen regning eller med henblik på fortolkning af bestemmelserne om anvendelse af en ekstern retsakt inden for dens aktivitetsområde. Interne love og forskrifter er ikke bindende for enkeltpersoner. Når en institution træffer en beslutning vedrørende en privatperson, kan dens afgørelse således ikke påberåbe sig den interne regelfastsættende retsakt.

Typer af interne love og forskrifter:

  • forretningsorden, forretningsorden — institutioner, kollegiale organer oprettet af institutionen eller organet og arbejdets tilrettelæggelse
  • henstillinger: de nærmere regler for udøvelsen af det skøn, der er fastsat i love og administrative bestemmelser, med henblik på at sikre en ensartet behandling i tilfælde af ensartede sager. I visse tilfælde kan der gives afkald på henstillinger, hvis der er tilstrækkelig grund til at gøre det.
  • vejledning om anvendelse af principperne i den eksterne lovgivning eller den almindelige lovgivning
  • interne regler om procedurer for vedtagelse af en forvaltningsafgørelse, ledelsens og de øvrige ansattes opgaver, reglerne om adfærd, beskyttelse af beskæftigelsen i institutionen samt alle andre spørgsmål vedrørende institutionens funktion.

De forskellige typer af intern lovgivning er de samme med hensyn til retsvirkning. Hvis der er uoverensstemmelse mellem interne love og bestemmelser, finder den retsakt, der udstedes af en højere myndighed eller en embedsmand, anvendelse.

Hvis embedsmanden konstaterer en uoverensstemmelse mellem interne love og forskrifter udstedt af institutter eller tjenestemænd i hierarkiet, finder den anvendelse:
  1. den almindelige retsstat, for så vidt dette ikke berører en specifik bestemmelse
  2. den seneste interne lovgivning, hvis begge bestemmelser er generelle eller specifikke. Datoen for vedtagelsen af den interne retsakt er afgørende.
Hvis tjenestemanden opdager en modsigelse mellem den interne ret og den eksterne regelfastsættende retsakt, anvender den den eksterne regelfastsættende retsakt.

Enheder, der er bemyndiget til at udstede interne love og administrative bestemmelser:

  • Kabinettet
  • Kabinetsmedlem;
  • offentligt afledt organ
  • myndighedens øverste leder
  • Chef for institutionens afdeling.

Typer af retskilder — beskrivelse

Typer retskilder:

  • love og administrative bestemmelser — lovgivning, der indeholder bestemmelser, der fastsætter bestemmelser, ændrer dem eller ophæver dem. Love og forskrifter skal opdeles i love og administrative bestemmelser og love og administrative bestemmelser.
  • almindelige retsgrundsætninger — skreven ret eller uskreven ramme for formålet med et offentligt liv
  • sædvaneretlige bestemmelser — adfærdsregler, der har udviklet sig som resultat af en langvarig faktisk anvendelse. Sædvaneret finder anvendelse, hvor loven eller anden ekstern lovgivning ikke fastsætter en passende regulering af sagen samt fortolkning af lovbestemmelser.
  • retspraksis — en samling af retsafgørelser, der indeholder abstrakte retlige meningstilkendegivelser af abstrakt karakter, og som dommere i andre sager kan gøre brug af i deres argumentation
  • den juridiske teori, den eksisterende videnskabelige viden, som afklarer de retlige bestemmelser, deres oprindelse og anvendelse. Retspraksis anvendes i vid udstrækning i forbindelse med retsafgørelser og offentlige myndigheders afgørelser.

Retskildernes hierarki

Primære retskilder

  • lovgivning: en retskilde med en større retlig kraft. Love og administrative bestemmelser skal anvendes i overensstemmelse med deres placering i den nationale rets retsorden.
  • almindelige retsgrundsætninger — en retskilde, der finder anvendelse, når sagen ikke er omfattet af en ekstern lov. De anvendes også ved fortolkning af love og forskrifter. De generelle retsprincipper rangerer ikke på lige fod med hinanden;
  • sædvaneret: hvor en lov eller anden ekstern lovgivning ikke fastsætter en passende regulering af sagen samt oversættelse af juridiske bestemmelser.

Sekundære retskilder

  • retspraksis — Domstolens domme, som i henhold til forretningsordenen er bindende for de retter, der behandler sager. Sådanne retsafgørelser er eksigible, obligatoriske for alle og behandles på samme måde som loven.

Forfatningsdomstolens domme er bindende for alle nationale og lokale myndigheder, institutioner og tjenestemænd, herunder domstolene, samt fysiske og juridiske personer. En bestemmelse (lov), der er anerkendt af forfatningsdomstolen som værende i strid med en lovbestemmelse med en højere retskraft, anses for ugyldig fra datoen for offentliggørelsen af forfatningsdomstolens dom, medmindre forfatningsdomstolen bestemmer andet.

Hvis forfatningsdomstolen har erklæret, at en international aftale, som Letland har undertegnet eller indgået, er forfatningsstridig, skal kabinettet straks tage skridt til at ændre, opsige, suspendere eller inddrage aftalen.

Forfatningsdomstolens afgørelse om afslutning af sager, hvor loven fortolkes, er bindende for alle nationale og lokale myndigheder, organer og tjenestemænd, domstole samt fysiske og juridiske personer.

  • retspraksis anvendes i vid udstrækning i forbindelse med retlige og nationale reguleringsafgørelser. Retslitteraturen har ingen retsvirkning og er ikke universelt bindende.

Det institutionelle niveau

Enheder, der er bemyndiget til at udstede eksterne love og administrative bestemmelser

Saeima og det lettiske folks stemmeret — retten til lovgivningsmæssig aktivitet.

Kabinettet kan udstede eksterne love i følgende tilfælde:

  • på grundlag af den tilladelse, der er indeholdt i loven
  • godkende eller suspendere gennemførelsen af en international aftale eller et udkast hertil, medmindre andet er fastsat i forfatningen eller forfatningen
  • hvis EU-retten kræver det, og det relevante retlige spørgsmål ikke er reguleret. Sådanne regler kan ikke begrænse en borgers grundlæggende rettigheder.

Bank of Latvia, Financial and Capital Market Commission og PublicUtilities Commission — retten til at få udstedt en ekstern lovgivning (forskrifter), der kun udstedes på grundlag af et lovbestemt mandat i spørgsmål, der henhører under dens kompetence.

Lokale myndigheder — retten til at være i besiddelse af lovgivningsmæssige eller eksterne retsakter baseret på kabinetsforordninger (bindende bestemmelser).

Procedure for udarbejdelse af retsakter

Dette afsnit indeholder en oversigt over procedurerne for udformning af love og administrative bestemmelser.

Love

Forelæggelse af udkast til love for Saeima

Udkast til love kan indgives til Saeima af præsidenten, ministerkabinettet, Saeima's udvalg, mindst fem medlemmer samt i tilfælde og i overensstemmelse med Republikken Letlands forfatning en tiendedel af vælgerkorpset.

Behandling og vedtagelse af lovforslag i Saeima

Saeima [Parlamentet] behandler lovforslaget ved tre behandlinger. To behandlinger omfatter lovforslag, der betragtes som presserende, statsbudgettet, ændringer af det nationale budget og udkast til lovgivning om godkendelse af internationale traktater.

Et lovforslag anses for vedtaget og bliver til lov, hvis det behandles i tre behandlinger eller, i ovennævnte tilfælde, ved to behandlinger og i det hele taget med et absolut flertal af de tilstedeværende medlemmer.

Bekendtgørelse af love

Teksterne til de love, der vedtages af parlamentet, fremsendes til republikkens præsident.

Formanden bekendtgør de love, som parlamentet har vedtaget, senest ti dage efter og senest den 21. dag efter vedtagelsen. Denne lov træder i kraft 14 dage efter offentliggørelsen i Republikken Letlands statstidende Latvijas Vēstnesis, hvis der ikke er fastsat nogen anden frist herfor i loven.

Ret til at suspendere bekendtgørelsen af loven

Præsidenten for Den Italienske Republik har ret til at anmode om en yderligere prøvelse af loven eller at udsætte offentliggørelsen af loven for en periode på to måneder.

Loven i republikkens præsident gør brug af eget initiativ og udsættelse af offentliggørelsen af loven på eget initiativ efter anmodning fra mindst en tredjedel af valgperioden. Denne ret kan udøves af Saeimaens formand eller en tredjedel af Saeimaens medlemmer senest 10 dage efter Saeima's vedtagelse af loven.

Under disse ordninger sættes loven til folkeafstemning, hvis ikke mindre end en tiendedel af vælgerne anmoder om det under underskriftsindsamlingsprocessen. Hvis en sådan anmodning ikke modtages inden for to måneder, offentliggøres loven. Folkeafstemningen finder dog ikke sted, hvis Saeimaens afstemning om den pågældende lov og vedtagelsen af afstemningen ikke er under tre fjerdedele af alle Saeimaens medlemmer.

Vedtagelsen af Saeima og statens præsident kan, hvis mindst halvdelen af de valgberettigede deltager i det seneste parlamentsvalg, omstøde folkeafstemningen, hvis mindst halvdelen af vælgerne i den sidste valgperiode deltager, og et flertal stemmer for lovens afskaffelse.

Alle love kan dog ikke sættes til folkeafstemning. Budget og love om låntagning, skatter, told, baneafgifter, krig, erklæring om krig og opstart, fredsopbygning, erklæring om fred og dens afslutning, mobilisering og demobilisering samt valutakontrakter kan ikke stilles til rådighed for afstemningen ved afstemningen i Folkets.

Lovens ikrafttræden

Denne lov træder i kraft 14 dage efter offentliggørelsen i Republikken Letlands officielle tidende i mangel af en anden frist fastsat ved lov. Datoen for denne lovs ikrafttræden begynder dagen efter offentliggørelsen.

Annullation af loven

Loven udløber i følgende tilfælde:
  • med forbehold af, at loven om anerkendelse af den relevante lovgivning træder i kraft.
  • hvor en anden bestemmelse i overgangsbestemmelserne er trådt i kraft, som fastsætter, at den pågældende lov skal være fortabt
  • hvis forfatningsdomstolens dom er trådt i kraft, hvilket indebærer anerkendelse af, at den relevante lovgivning er udløbet
  • lovens ikrafttræden over tid, hvor loven blev vedtaget på et tyndt grundlag.

Kabinetsforordninger

Forelæggelse af et udkast til en kabinetsforordning for ministerkabinettet

Et medlem af ministerkabinettet har ret til at forelægge et udkast til forskrift for ministerkabinettet af et medlem af ministerens kabinet.

Lederne af andre statslige og lokale institutioner samt ikke-statslige organisationer og arbejdsmarkedsorganisationer har ret til at forelægge udkast til lovgivning på kabinetudvalgsmødet eller på et kabinetsmøde kun via det medlem af kabinettet, der er politisk ansvarlig for den pågældende sektor, sektor eller delsektor.

Behandling og vedtagelse af et udkast til en kabinetsforordning

Udkast til forordninger forelagt ministerkabinettet offentliggøres og drøftes på mødet med statssekretærerne. I forbindelse med indkaldelsen sendes udkastet til kabinettets reglement til de kompetente ministerier og, hvor det er relevant, til de øvrige kompetente myndigheder. Justitsministeriet og Finansministeriet afgiver udtalelse om ethvert lovforslag. Repræsentanter for ikke-statslige organisationer kan også afgive udtalelser under forligsproceduren.

Udkastet til harmoniserede regler behandles på et møde i kabinettet, men det er ikke aftalt på et møde for statssekretærerne eller på et møde i kabinettet. De projekter, der er opnået enighed om, er genstand for et ministerkabinet. Hvis udkastet til regler godkendes på kabinetmødet, anses dette for vedtaget og er blevet kabinetsforordninger.

Offentliggørelse af kabinetsforordninger

Regeringsbekendtgørelsen bekendtgøres ved offentliggørelse i Republikken Letlands statstidende Latvijas Vēstnesis.

Ikrafttrædelse af kabinettets reglement

Kabinetsforordningen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Republikken Letlands officielle tidende i mangel af en anden frist for ikrafttræden.

Erklæring fra kabinettet

Kabinetsforordningen ophører med at have virkning i følgende tilfælde:

  • ikrafttrædelsen af kabinetsforordningen om ugyldiggørelse af de relevante kabinetsforordninger
  • i tilfælde af at den endelige udstedelsesregel for ministerkabinettet er trådt i kraft, hvilket giver mulighed for at erklære de relevante kabinetsforordninger ugyldige
  • hvis den lov, på grundlag af hvilken den relevante kabinetsforordning er udstedt, ikke udløber
  • når forfatningsdomstolens dom er trådt i kraft, som fastsætter, at den relevante kabinetsforordning skal erklæres ugyldig
  • tidspunktet for gyldigheden af de bekendtgørelser, der er udstedt af ministerkabinettet, når bekendtgørelser fra ministerkabinettet er blevet truffet midlertidigt.

Regler for Letlands centralbank, finans- og kapitalmarkedskommissionen og Public Utilities Kommissionen

Proceduren for bekendtgørelse, ikrafttræden og tab af kraft af reglerne for Letlands centralbank, finans- og kapitalmarkedet og den offentlige forsyningskommission er den samme som den, der gælder for ministerkabinetsforordninger, ikrafttræden og tab af magt.

Lokale myndigheder udstedt lovgivningsmæssige bestemmelser (bindende bestemmelser)

Forelæggelse af udkast til lokale myndigheders forskrifter for kommunalbestyrelsen

Udkast til kommunalbestyrelsens regler kan forelægges af rådets formand, kommunalbestyrelsen, byrådet, initiativtager til det ekstraordinære møde og den administrerende direktør for byen eller det civile sogn.

Behandling og vedtagelse af udkast til bestemmelser for lokale myndigheder

Udkast til forordninger, der er bindende for de lokale myndigheder, vedtages og bliver bindende regler, forudsat at mere end halvdelen af medlemmerne af kommunalbestyrelsen i den pågældende tilstedeværelse stemmer for, og loven ikke bestemmer andet.

Rådet sender skriftlige og elektroniske meddelelser til ministeriet for miljøbeskyttelse og regionaludvikling, som skal vurdere lovligheden af de bindende bekendtgørelser, der er vedtaget af kommunen senest tre arbejdsdage efter modtagelsen af de bindende forskrifter, og sende den relevante udtalelse til de lokale myndigheder senest tre arbejdsdage efter, at de bindende regler er underskrevet, og fremsende dem elektronisk senest tre arbejdsdage efter, at de har undertegnet den.

Hvis ministeriet for miljøbeskyttelse og regional udvikling ikke gør indsigelse mod den vedtagne bindende retsstatsprincip eller kommunen inden for lovens tidsfrist, er der ikke afgivet nogen udtalelse, og kommunen erklærer de vedtagne bindende regler.

Efter modtagelse af en udtalelse fra Ministeriet for Miljøbeskyttelse og Regionaludvikling, som begrunder, at bindende regler eller dele heraf er ulovlige, fastsætter kommunalbestyrelsen de bindende bestemmelser i udtalelsen og de bindende bestemmelser. Hvis et kommunalt råd ikke er enigt i udtalelsen helt eller delvist, skal Rådet give en fyldestgørende begrundelse herfor i sin afgørelse og udstede bindende regler. De bindende regler sendes til ministeriet for miljøbeskyttelse og regional udvikling senest tre arbejdsdage efter, at de er undertegnet skriftligt og elektronisk.

Iværksættelse af bindende regler for lokale myndigheder

Republikken Letlands byråd skal offentliggøre de bindende regler og begrundelsen i Link åbner i nyt vinduestatstidende Latvijas Vēstnesis. Kommunalbestyrelsen offentliggør de bindende bekendtgørelser og begrundelsen herfor i statstidende Latvijas Vēstnesis (06.11.2015-) eller i en lokal avis eller i en gratis udgave.

Kommunalbestyrelsen vedtager bindende regler for offentliggørelse af bindende regler og offentliggjort i statstidende Latvijas Vēstnesis. Kommunalbestyrelsen ændrer stedet for offentliggørelsen af de bindende regler med højst et års mellemrum. De lokale eller regionale myndigheders obligatoriske bestemmelser offentliggøres på de lokale myndigheders websted, når de træder i kraft. Der er også sikret adgang til kommunalbestyrelsens bindende regler i kommunalbestyrelserne og i kommunen eller byforvaltningerne.

Ikrafttræden af bindende bestemmelser om lokale myndigheder

De bindende regler træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i de anmeldte udgifter, hvis de ikke angiver en anden ikrafttrædelsesdato.

Ugyldiggørelse af lokale myndigheders bindende forskrifter

De lokale myndigheders bindende forskrifter bortfalder i følgende tilfælde:

  • ikrafttrædelsen af bindende regler for anerkendelse af de relevante bindende regler i tilfælde af bortfald
  • hvor den afsluttende regel for andre bindende bestemmelser trådte i kraft, som fastsætter, at de relevante bindende bestemmelser skal erklæres ugyldige
  • udløb af en højere lovbestemmelse, på grundlag af hvilken de relevante bindende regler blev udstedt
  • hvis forfatningsdomstolens dom er trådt i kraft, som fastsætter, at de relevante bindende bestemmelser skal erklæres ugyldige
  • en bindende bestemmelse gælder i hele den periode, hvor de bindende regler vedtages for en bestemt periode.

Juridiske databaser

Letlands statstidende Latvijas Vēstnesis

Letlands statstidende Latvijas Vēstnesis er Republikken Letlands officielle tidende, og de oplysninger, der offentliggøres heri, er en officiel publikation.

  • Offentliggørelsen er offentlig og juridisk bindende.
  • Ingen kan påberåbe sig uvidenheden af retsakter eller officielle meddelelser, der offentliggøres i EU-Tidende.

Den officielle offentliggørelse af offentliggørelsen finder sted den 1. juli 2012 ved hjælp af den officielle offentliggørelse af statstidende "Latvijas Vēstnesis" på Link åbner i nyt vinduehttps://www.vestnesis.lv. Oplysninger offentliggjort på https://www.vestnesis.lv Link åbner i nyt vinduefør den 1. juli 2012 er informative. Den officielle offentliggørelse af disse oplysninger er tilgængelig i form af avisen Latvijas Vēstnesis.

Konsolideret lovgivning

Konsoliderede love, bekendtgørelser fra ministerkabinettet og andre love og bestemmelser findes på den lettiske lovgivning Link åbner i nyt vinduehttp://www.likumi.lv/. Alle offentliggjorte konsoliderede retsregler er af informativ karakter. Stedet vedligeholdes af den officielle udgiver Link åbner i nyt vindue VSIA Latvijas Vēstnesis.

Officiel udgiver

Den officielle tidende Latvijas Vēstnesis (Latvijas Vēstnesis (Latvijas Vēstnesis) officielle tidende) blev udstedt af Link åbner i nyt vindue VSIA Latvijas Vēstnesis (Latvijas Vēstnesis).

Det officielle forlag arbejder i overensstemmelse med kravene i den internationale standard ISO 9001: 2015 (kvalitetsstyring) og ISO 27001: 2013 (informationssikkerhed).

Er adgangen til databaserne gratis?

Letlands statstidende "Latvijas Vēstnesis" stilles gratis til rådighed. Det er også gratis at få adgang til det elektroniske arkiv over udgivelsen af avisen Latvijas Vēstnesis. Ligeledes gives fri adgang også til konsolideret lovgivning.

Forbindelser

Link åbner i nyt vindueRepublikken Letlands Saeima (parlamentet)

Link åbner i nyt vindueRepublikken Letlands ministerkabinet

Link åbner i nyt vindueLatvijas Banka

Link åbner i nyt vindueKommissionen for finans- og kapitalmarkedet

Link åbner i nyt vinduePublic Utilities Commission

Link åbner i nyt vindueKontaktoplysninger for lokale myndigheder i Letland

Link åbner i nyt vindueStatstidende Latvijas Vēstnesis

Link åbner i nyt vindueRepublikken Letlands lov


Dette er en maskinoversat udgave af indholdet. Indehaveren af siden påtager sig intet som helst ansvar for kvaliteten af den maskinoversatte tekst.

Sidste opdatering: 22/10/2019