Zavřít

BETA VERZE PORTÁLU JE JIŽ K DISPOZICI!

Vyzkoušejte si BETA verzi evropského portálu e-Justice a dejte nám vědět, jak se Vám s ní pracuje!

 
 

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Almindelige domstole - Belgien

Tento text byl přeložen strojově. Za kvalitu překladu neručíme.

Kvalita tohoto překladu byla ohodnocena známkou: špatná

Jak byste ohodnotili kvalitu tohoto překladu?

Dette afsnit indeholder en oversigt over de almindelige domstole i Belgien.


Almindelige domstole — indledning

Højesteret

Kassationsdomstolen: denne er den øverste domstol, "domstolenes domstol", og er beliggende i Bruxelles.

Nævningedomstolen

De ti provinser og det administrative distrikt i Bruxelles har en domstol. Dette er ikke en permanent retsinstans, men sættes, hver gang en tiltalt stilles for domstolen.

Appelinstanser

  • Appeldomstole: der er 5 i Belgien:
    • Bruxelles (for retsdistrikter i Brabant Wallon, Leuven og Bruxelles)
    • Liège (for de retlige distrikter Liège, Eupen de Namur og Eugen Luxembourg)
    • Mons (for domstolsdistriktet Hainaut)
    • Gent (for de retlige distrikter Vest- og Østflandern)
    • Antwerpen (for retskredse i Antwerpen og Limburg).
  • Beskæftigelsesdomstolene: der findes 5 i Belgien. Disse er appeldomstole med speciale i arbejdsret. De er etableret i de ovennævnte appeldomstoles jurisdiktioner.

Domstole i første instans

  • Førsteinstansretter: der er 13 i Belgien (1 pr. retskredse og to i Bruxelles, 1 NL og 1 FF).
  • Arbejdsretter: der er 9 i Belgien (i princippet er det en af Appeldomstolens jurisdiktion, bortset fra appelretten i Bruxelles "kompetence, hvor der findes en arbejdsdomstol i Leuven og Nivelles og to arbejdsdomstole i Bruxelles (1nl og 1FR), og med undtagelse af Eupen's retskreds.
  • Virksomhedens domstole: der findes i Belgien 9 (i princippet en af Appeldomstolens kompetence, bortset fra appelretten i Bruxelles "kompetence, hvor en domstol i virksomheden holdes i Leuven, og Nivelles og to af selskabets domstole findes i Bruxelles (1nl og 1FR), og med undtagelse af Eupen's retskreds.

Underretter eller lokale retsinstanser

  • Magistrates "courts: der findes 187 underretter i Belgien (en i hver retskanton).
  • Politiretter: der er 15 i Belgien eller 1 pr. retskredsen med de særlige forhold i Bruxelles, som tæller 4.

Retternes kompetence

Underret

Fredsdommeren behandler alle ansøgninger på under 5 000 EUR, som ikke udelukkende er allokeret til en anden domstol. Den kantonale dommer har også kompetence til at leje, naboskab, servitut og ekspropriationer, uanset hvilket beløb der er tale om, samt foreløbige ordrer mellem ægtefæller. Medmindre der træffes afgørelse om en ansøgning, hvis beløb ikke overstiger 2 000 EUR, skal fredsdommerens retsafgørelser appelleres til Retten i Første Instans.

Politidomstolen

Politiretten er en kriminalret og civil domstol, der overvejer mindre forseelser, overtrædelser af særlige love (f.eks. lov om landbrugsloven og lov om skovbrug), erstatningskrav som følge af trafikulykker og færdselsforseelser. Domme afsagt af politidomstolen kan appelleres til Retten i Første Instans undtagen på de områder, der er nævnt i code judiciaire (retsplejeloven), når der træffes afgørelse om en ansøgning om et beløb, der ikke overstiger 1 240 EUR.

Førsteinstansdomstolen

Førsteinstansretten har kompetence i alle tvistemål, medmindre loven bestemmer, at de skal behandles af andre retsinstanser. Det kaldes førsteinstansrettens retskompetence.

Førsteinstansretten er opdelt i tre afdelinger: Civilretten, kriminalretten, familieretten og ungdomsretten. Siden 2007 har der også været en afdeling ved domstolene i første instans i Antwerpen, Bruxelles, Østflandern, Liège og Hainaut.

Civilretten

Civilretten behandlersager, der berører personers retlige status. Den er ligeledes kompetent i tvister om beløb over 1 860 EUR, tvister inden for arveretten eller ophavsrettigheder samt appeller af afgørelser afsagt af underretterne.

Kriminalretten

Strafferetten er en kriminalret, der har til opgave at straffe alle forbrydelser og forbrydelser, der er mindre alvorlige, og forbrydelser, der er mindre alvorlige, såsom bedrageri, bedrageri, manddrab, indbrud og røveri. Den fungerer også som appelinstans for afgørelser afsagt af politiretterne.

En sag kan indbringes for strafferetten ved direkte henvisning fra den offentlige anklager eller fra den civile part eller ved anordning fra undersøgelsesdommeren, som efter undersøgelsen afgør, om sigtede skal stilles for strafferetten eller ikke.

Undersøgelsesdommeren er en dommer fra førsteinstansretten, der sidder alene og undersøger, om der er grund til at indbringe sagen for strafferetten, eller om tiltalen skal frafaldes (tiltalefrafald). Det er også forundersøgelseskammeret, der træffer afgørelse om, hvorvidt den tiltalte skal varetægtsfængsles eller løslades, om nødvendigt på visse betingelser, enten månedligt eller hver tredje måned i tilfælde af en forbrydelse.

Varetægtsfængsling er en sikkerhedsforanstaltning, hvor en person, der mistænkes for at have begået en forbrydelse, fængsles frem til retssagen. Denne foranstaltning anvendes for at forhindre mistænkte i at forsvinde, før vedkommende skal stilles for en dommer, begå andre lovovertrædelser i mellemtiden, forsøge at bortskaffe bevismateriale eller tage kontakt med tredjemand (f.eks. for at påvirke vidner eller medtiltalte). Mistænkte, som løslades, eller som får tiltalefrafald, kan kræve erstatning af justitsministeriet for den tid, den pågældende har tilbragt i fængslet. denne erstatning kaldes for "indemnité en cas de détention inopérante". To betingelser skal være opfyldt for at kunne få denne erstatning: varetægtsfængslingen skal have varet mere end otte dage, og fængslingen eller forlængelsen af fængslingen må ikke skyldes mistænktes personlige opførsel. Ministeren er meget stringent i sin vurdering af sidstnævnte betingelse.

Undersøgelsesdommerens afgørelser kan appelleres til anklagekammeret, Der er undersøgelsesinstansen inden for appeldomstolene.

Ungdomsdomstolen

Ungdomskamrene, der udgør ungdomsdomstolen, har kompetence til at behandle sager vedrørende mindreårige, der er i fare, og mindreårige, der har begået strafbare handlinger.

Kun anklagemyndigheden kan afgøre, om der skal anlægges sag ved ungdomsdomstolen eller ej. Du kan ikke selv gå til dommeren selv, f.eks. på det civilretlige område. En ung kan indbringes for ungdomsdomstolen i to tilfælde:

  • Hvis politiet har begået en lovovertrædelse, meddeler politiet sit navn til anklagemyndigheden. Derefter træffer den afgørelse om, hvorvidt de faktiske omstændigheder er tilstrækkeligt alvorlige til at gøre ungdomsdommeren opmærksom på dem.
  • Hvis han bor i en vanskelig situation, har han sandsynligvis allerede haft kontakt med en ungdomsforsorgstjeneste (SJ). Hvis situationen ikke bliver løst, sender SAJ den pågældende sag til en mæglingskommission, der beskæftiger sig med særlig bistand til unge. Om nødvendigt kan dette mæglingsudvalg anmode anklagemyndigheden om at henvise sagen til ungdomsretten, således at der kan træffes en passende foranstaltning.

Familiedomstolen

Familiedomstolene har kompetence med hensyn til alle familieretlige tvister.

Disse beføjelser er fastsat i retsplejelovens artikel 572a og 577 (3).

Bortset fra undtagelser har retten, uanset hvor stor en tvist der er tvist om, kompetence:

  • med hensyn til alle anmodninger vedrørende personers status og konsekvenserne heraf: tvister vedrørende ægteskab eller dets forpligtelser, skilsmisse og formueretlige virkninger, etablering og indsigelse mod slægtskab, indsigelser mod visse afgørelser truffet af civilstandsmyndigheder osv.
  • med hensyn til ethvert krav vedrørende et retligt samliv og følgerne heraf: foranstaltninger vedrørende samlevers formue, aflysning af samlevende, osv.
  • for enhver anmodning vedrørende børn: fastlæggelse af forældremyndighedens og/eller indkvarteringens udøvelse, fastlæggelse af retten til personlige forbindelser osv.
  • for enhver anmodning vedrørende underholdspligt: fastsættelse eller ændring af underholdsbidrag til tidligere ægtefæller eller forældre, fastsættelse eller indstilling af et underholdsbidrag osv.
  • for visse ansøgninger vedrørende familietillæg: leasingtagers fastsættelse af børnetilskud eller anfægtelse af betalingen af disse ydelser til leasingtageren.
  • alle ansøgninger vedrørende familiens aktiver: donationer af familieejendom, bodeling i forbindelse med ægtefæller, sager vedrørende arv (f.eks.: › ingen anmodning om et midlertidigt forbud mod ophold i tilfælde af vold i hjemmet.

Retten har også kompetence til at træffe foreløbige og uopsættelige foranstaltninger.

Endelig har det også beføjelse til at behandle klager over afgørelser truffet af fredsdommere om forsøgspersoner uden handleevne.

Domstole til idømmelse af straf

Retterne for strafanvendelse træffer afgørelser om den eksterne juridiske status for personer, der idømmes frihedsstraf. De træffer afgørelse om anvendelsen af følgende: Begrænset tilbageholdelse, elektronisk overvågning, frigivelse og frigivelse og frigivelse til udsendelse fra området eller retur. Anklagemyndigheden og domfældte kan indgive en kassationsbegæring mod afgørelser truffet af retterne for strafanvendelse.

Appel af afgørelser truffet af retten i første instans

Når en af parterne eller den offentlige anklager ikke er tilfreds med en dom afsagt af retten i første instans, kan han, bortset fra afgørelser truffet af fogedretten, appellere dommen, forudsat at den blev afsagt i første instans, dvs. ikke efter appel af en afgørelse, der allerede er truffet af en politidomstol eller en kantonale domstol. I så tilfælde er det appeldomstolen, der skal behandle sagen, uanset om denne stammer fra civilretten, strafferetten eller ungdomsretten.

Arbejdsdomstolen

Arbejdsretten er kompetent i social- og arbejdsretlige spørgsmål: social sikring (pensioner, arbejdsløshed osv.), konflikter i arbejdsmarkedsrelationer (ansættelseskontrakter, arbejdsregler osv.) og arbejdsulykker. Den indeholder også regler for andragender om kollektive forlig vedrørende gæld indgivet af enkeltpersoner.

Arbejdsretten består af forskellige afdelinger. Medmindre andet er bestemt i retsplejeloven, består de af en professionel dommer, der er retsformand, og to dommere fra arbejdsmarkedets parter. Afhængigt af arten af den tvist, som retten skal behandle, repræsenterer dommerne fra arbejdsmarkedets parter enten arbejdstagerne, arbejdsgiverne eller selvstændige erhvervsdrivende. De udpeges efter at være blevet udpeget af organisationer på arbejdsmarkedet (arbejdsgivere, funktionærer, arbejdere eller selvstændige). Her kaldes anklagemyndigheden for "auditorat du travail" og anklageren for "auditeur du travail".

Hvis parterne er uenige i arbejdsrettens dom, kan de appellere den til arbejdsdomstolen.

Rettens ret

Retten i selskabet har kompetence til at afgøre tvister mellem virksomheder vedrørende et hvilket som helst beløb.

En persons handlinger over for en virksomhed kan også indbringes for retten i virksomheden.

Retten i selskabet behandler tvister mellem virksomheder, dvs. selvstændige erhvervsdrivende (handlende, fagfolk og administratorer), juridiske personer (selskaber, foreninger og fonde) og organisationer, der ikke har status som juridisk person. Tvister kan ikke indbringes for andre retter, og for så vidt angår fysiske personer kan de ikke vedrøre en foranstaltning, der klart er uden forbindelse med virksomheden.

Retten i virksomheden består af et eller flere kamre. Hver afdeling består af en karrieredommer og to konsulære dommere. Konsulære dommere er ikke professionelle dommere, men er iværksættere, virksomhedsledere, revisorer, virksomhedsrevisorer osv. De hjælper karrieredommeren med deres erfaring i erhvervslivet.

I nogle tilfælde griber den offentlige anklager ind i selskabets ret. Den udøves derefter af den offentlige anklager, en eller flere første stedfortrædere og en eller flere stedfortrædere.

Hvis parterne ønsker at anfægte domstolens afgørelse, kan de klage til Court of Appeal. Den appellerede dom skal imidlertid have været afsagt i første instans.

Appeldomstole og arbejdsdomstole

Appeldomstolen består af flere afdelinger:

  • De civile afdelinger behandler appeller af afgørelser afsagt i første instans af de civile afdelinger ved førsteinstansretterne og af handelsretterne.
  • De strafferetlige afdelinger behandler appeller af afgørelser afsagt af strafferetterne i første instans.
  • Ungdomsafdelingerne behandler appeller af afgørelser afsagt af ungdomsretterne i første instans.
  • Anklagekammeret er en undersøgelsesinstans, der behandler appeller over afgørelser fra undersøgelsesdommeren. Det er ligeledes anklagekammeret, der henviser en mistænkt til nævningedomstolen, fordi vedkommende kan have begået en forbrydelse, have overtrådt presselovgivningen eller en politisk forbrydelse.

Ligesom det er tilfældet med Labour Court udgøres arbejdsrettens afdelinger af en professionel dommer kaldet rådgiver og 2 eller 4 socialrådgivere. Arbejdsdomstolen behandler appeller over afgørelser fra arbejdsretterne.

Nævningedomstolen

Forbrydelser

Når en person anklages for en forbrydelse, der ikke kan eller ikke er blevet reduceret til en forseelse, er han indkaldt til at give møde for nævningedomstolen for at blive dømt af en jury bestående af personer.

Nævningedomstolen har en juridisk dommer som retsformand, og denne bistås af to assessorer, som ligeledes er juridiske dommere. De udtaler sig ikke om, hvorvidt den anklagede er skyldig eller uskyldig. Det er juryens medlemmer, også kaldet nævninger, der skal beslutte, hvorvidt den anklagede er skyldig i den pågældende lovovertrædelse. Jurymedlemmerne udpeges ved lodtrækning blandt befolkningen. Enhver belgisk alder mellem 28 og 65 år, som udøver borgerlige og politiske rettigheder, kan læse og skrive og er aldrig blevet idømt mere end 4 måneders fængsel eller mere end 60 timers samfundstjeneste, hvis der er tale om en nævningetjeneste.

Nævningeprocessen indledes med oplæsning af anklageskriftet, som er et sammendrag af efterforskningen, der omfatter de væsentligste elementer, som er fremkommet under forundersøgelsen. Derefter afhøres vidnerne og de involverede parter. Disse afhøringer skal give nævningerne, som ikke har haft mulighed for at gennemgå sagen, mulighed for at danne sig en mening. Derefter fremlægger anklagemyndigheden sin anklagetale, de civile parter tager ordet, og advokaterne fremfører deres mundtlige indlæg. Den tiltalte afhøres også. Han besvarer spørgsmål stillet af retspræsidenten, giver forklaringer og kan også påberåbe sig sin uskyldighed. Efter retsmødet trækker de 12 nævninger sig tilbage bag lukkede døre. De skal udtaler sig om, hvorvidt den anklagede er skyldig eller uskyldig. De gennemfører en afstemning, og deres afgørelse kan nuanceres. De kan f.eks. kende den tiltalte skyldig og samtidig anerkende, at der foreligger formildende omstændigheder. Hvis den tiltalte kendes skyldig, diskuterer de juridiske dommere og nævningerne samlet, hvilken straf den pågældende skal idømmes. Denne afgørelse træffes med absolut flertal. Afgørelser om tiltaltes skyld skal begrundes.

I princippet kan en dom afsagt af en nævningedomstol ikke appelleres. Domfældte, den civile part og anklagemyndigheden kan imidlertid indbringe afgørelsen for Kassationsdomstolen. Hvis en domfældelse kasseres, dvs. annulleres af Kassationsdomstolen, sendes sagen tilbage til en ny nævningedomstol, der skal træffe en ny afgørelse.

Overtrædelse af presselovgivningen og politiske forbrydelser

For at der kan være tale om en overtrædelse af presselovgivningen, skal man have udtrykt lovstridige meninger gennem tekster, der er formidlet i flere eksemplarer via en teknisk proces. En politisk forbrydelse er en forbrydelse begået med et politisk motiv og med et politisk mål for øje. Nævningedomstolen pådømmer sager om politiske forbrydelser og overtrædelser af presselovgivningen med undtagelse af overtrædelser af presselovgivningen, der bunder i racisme eller fremmedhad.

Kassationsdomstol

Kassationsdomstolen er garant for, at domstole og retter overholder lovgivningen. Den har kompetence over hele Belgien. Cour de cassation udtaler sig ikke om de faktiske omstændigheder, men alene om retlige spørgsmål. En sag kan kun appelleres til Kassationsdomstolen på et juridisk grundlag, dvs. hvis der er tale om en overtrædelse af loven eller et generelt retsprincip. En dom kan kun indankes for Kassationsdomstolen, hvis den er afsagt i sidste instans, dvs. når der er tale om afgørelser, der ikke kan appelleres.

Kassationsdomstolen består af en seniorformand, en formand, sektionsformænd og dommere. Anklagemyndigheden repræsenteres af statsadvokaten ved Kassationsdomstolen eller af en generaladvokat. Domstolen består af tre afdelinger. den første behandler civilsager, handelssager, skattesager og disciplinærsager, den anden straffesager og den tredje sager vedrørende arbejdsret og social sikring. Hver af afdelingerne består af en fransk og en flamsk afdeling. Hver underafdeling sættes normalt med fem dommere.

Før de afsiger dom, hører dommerne konklusionerne fra den offentlige anklager ved Kassationsdomstolen. Kassationsdomstolen kan beslutte at afvise kassationsappellen. Hvis de fremførte argumenter forkastes, afvises appellen, og den anfægtede dom bliver endelig. Hvis Kassationsdomstolen skønner, at den anfægtede afgørelse er truffet i strid med loven, annulleres afgørelsen helt eller delvist, og sagen kan eventuelt henvises til den underliggende retsinstans til fornyet behandling. Denne henvisning sker, hvis der er grund til at genbehandle sagens realitet. Det er aldrig den samme retskreds, der skal behandle sagen på ny.

Bemærkning

Det kan være værd at minde om, at den strafferetlige afdeling af retten i første instans (kriminalretten) og politiretten (når den træffer afgørelse i straffesager) — sammen med de civile domstole, kriminalretterne — den strafferetlige afdeling ved retten i første instans (kriminalretten) og politiretten (når den træffer afgørelse i straffesager) også behandler civile sager anlagt af civile parter, der har anmodet om at blive medlem af straffesagen. der er i det væsentlige tale om erstatningskrav fremsat af ofre for kriminalitet i videste forstand.

Juridiske databaser

Der findes flere oplysninger om domstole og retter i http://www.juridat.be/ Link åbner i nyt vinduehttp://www.juridat.be/

Er adgangen til databaserne gratis?

Ja, adgangen til databasen er gratis.

Links

Link åbner i nyt vindueForbundsretsvæsenet


Dette er en maskinoversat udgave af indholdet. Indehaveren af siden påtager sig intet som helst ansvar for kvaliteten af den maskinoversatte tekst.

Sidste opdatering: 29/10/2019