Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

Sti

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Almindelige domstole - Frankrig

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: fransk er allerede oversat.

Dette afsnit indeholder en oversigt over de almindelige domstole i Frankrig.


De almindelige domstole - indledning

Førsteinstansdomstole

Domstole i civilsager

1. Førsteinstansretten for større sager (Tribunal de grande instance)

Førsteinstansretten for større sager behandler tvister mellem enkeltpersoner (civilretlige sager) om beløb over 10 000 EUR.

Den er desuden, uanset beløbsstørrelse, kompetent til at behandle tvister på følgende områder:

  • Familieret: ægteskab, slægtskab, adoption, borteblivelse
  • Ændring af civilstandsakter
  • Arv
  • Administrative bøder udstedt af personregisterføreren
  • Fast ejendom
  • Opløsning af foreninger
  • Rekonstruktion, betalingsstandsning og konkurs når skyldneren hverken er en erhvervsvirksomhed eller er indskrevet i erhvervsregistret
  • Forsikring mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme for selvstændige i landbrugssektoren
  • Registreringsafgifter, tinglysningsafgifter, stempelafgifter samt tilsvarende skatter og afgifter
  • Forretningslejemål undtagen tvister vedrørende fastsættelse af prisen i forbindelse med nyt eller forlængelse af lejemål, erhvervslejemål og aftaler om midlertidige erhvervslejemål
  • Anfægtelse af ægtheden af officielle dokumenter
  • Civile søgsmål vedrørende ærekrænkelse eller offentlige og ikke-offentlige injurier, mundtlige eller skriftlige.

Den strafferetlige afdeling af førsteinstansretten for større sager hedder tribunal correctionel og er kompetent til at pådømme lovovertrædelser i mellemkategorien (délits) (se nedenfor).

Førsteinstansretten for større sager består af juridiske dommere: en retspræsident, en næstformand, dommere, statsadvokaten, vicestatsanklagere og stedfortrædere.

Der findes også en række specialiserede domstole:

  • Ungdomsretten (le juge des enfants), som er kompetent til at træffe foranstaltninger til beskyttelse af udsatte mindreårige og dømme i sager vedrørende mindre lovovertrædelser (contraventions et délits) begået af mindreårige. Ved private strafferetssager kan den udelukkende idømme opdragende foranstaltninger. Når dommeren er formand for retten, bistås han af to lægdommere, og domstolen kan pålægge opdragende sanktioner og afsige domme.
  • Fuldbyrdelsesdommeren (le juge de l'application des peines), som har til opgave at fastlægge betingelserne for fuldbyrdelse af frihedsstraffe. Når dommeren griber ind i sager, hvor der er idømt frihedsstraf (fængsel), har han beføjelse til at ændre dommen (f.eks. åbent fængsel, udgangstilladelse, betinget løsladelse, elektronisk overvågning). Når dommeren griber ind i et åbent forløb, skal han følge og føre tilsyn med den dømtes strafafsoning (f.eks. betinget fængselsstraf, samfundstjeneste, offentligt tilsyn…).
  • Undersøgelsesdommeren (le juge d'instruction), som under opsyn af appelretten har ansvaret for at træffe alle fornødne foranstaltninger for at få belyst sagen. Undersøgelsesdommeren indsamler alle bevismidler i sagen, uanset om de er belastende eller begunstigende. Når dommeren mener, at undersøgelsen er afsluttet, meddeler han enten tiltalefrafald eller henviser den sigtede til nævningeretten (cour d'assises) eller kriminalretten (tribunal correctionnel) for domfældelse. Undersøgelsesdommeren kan ikke indlede en undersøgelse på eget initiativ, men skal have sagen henvist fra statsadvokaten eller fra ofret i forbindelse med en klage, hvor ofret indtræder som civil part.

Førsteinstansretten for større sager har normalt sæde i departementets hovedby, men kan også findes i andre kommuner. Den 1. januar 2013 fandtes der 161 førsteinstansretter for større sager.

2. Link åbner i nyt vindueFørsteinstansretten for mindre sager (Tribunal d'instance)

Førsteinstansretten for mindre sager behandler tvister mellem enkeltpersoner (civilretlige sager) om beløb under 10 000 EUR.

Den har endvidere materielle kompetencer (f.eks. udlæg i løn, livrente, valgtekniske spørgsmål, lejemål) og administrative kompetencer. Den ledende justitssekretær ved førsteinstansretten for mindre sager kan således udstede erklæringer om fransk nationalitet.

Den strafferetlige afdeling, politiretten (tribunal de police), har kompetence til at dømme lovovertrædelser i kategori fem (se nedenfor).

Dommeren ved førsteinstansretten for mindre sager fungerer desuden som dommer i værgemålssager (juge des tutelles) (med undtagelse af værgemål for mindreårige, som siden en lov af 12. maj 2009 hører under familieretten under førsteinstansretten for større sager (juge aux affaires familiales du tribunal de grande instance)).

Førsteinstansretten for mindre sager består af en eller flere dommere, men sagerne behandles af én enkelt dommer.

Førsteinstansretten for mindre sager har normalt sæde i hovedbyen i retskredsen (arrondissement). Den 1. januar 2013 fandtes der 307 førsteinstansretter for mindre sager.

3. Nærdomstolen (Juridiction de proximité)

Nærdomstolen behandler civilretlige tvister om beløb under 4 000 EUR.

Den er endvidere kompetent til at dømme lovovertrædelser i de fire første kategorier.

Anklagemyndigheden er repræsenteret af en offentlig stævningsmand.

4. Link åbner i nyt vindueHandelsretten (Tribunal de commerce)

Handelsretten behandler tvister vedrørende transaktioner mellem erhvervsdrivende, kreditinstitutter eller mellem erhvervsdrivende og kreditinstitutter samt tvister vedrørende handelsselskaber eller handelstransaktioner mellem personer. Den behandler endvidere sager vedrørende selskaber i økonomiske vanskeligheder.

Handelsretten består af lægdommere, som alle er erhvervsdrivende. De vælges for 2 eller 4 år af en valgforsamling bestående af nuværende og tidligere dommere ved retten samt repræsentanter for erhvervslivet i handelsrettens retskreds.

Den 1. januar 2013 fandtes der 134 handelsretter.

5. Link åbner i nyt vindueArbejdsretten (Conseil de prud'hommes)

Arbejdsretten behandler individuelle tvister mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i forbindelse med en arbejdsaftale eller lærlingeaftale.

Den består af lægdommere (voldgiftsmænd), der vælges af og ligeligt repræsenterer arbejdsgiverne og arbejdstagerne. Den er opdelt i fem specialiserede områder (ledelse, industri, handel og tjenesteydelser, landbrug, øvrige aktiviteter). I tilfælde af stemmelighed mellem de fire voldgiftsmænd, træffer formanden, der er dommer ved førsteinstansretten for mindre sager, afgørelse.

Der findes en eller flere arbejdsretter i hvert departement og mindst én i retskredsen for førsteinstansretten for større sager.

Der findes i alt 210 voldgiftsretter.

6. Link åbner i nyt vindueRetten for socialsikringsspørgsmål (Tribunal des affaires de la sécurité sociale)

Retten for socialsikringsspørgsmål behandler tvister mellem socialsikringsorganer og brugerne (f.eks. problemer ved optagelse i en socialsikringsordning, tildeling og fastsættelse af ydelser…).

Den består af en formand (dommer ved førsteinstansretten for større sager) og lægdommere, som vælges for 3 år af præsidenten for appelretten med udgangspunkt i en liste, der inden for hver retskreds opstilles af regionaldirektøren for ungdom, sport og social samhørighed efter forslag fra de mest repræsentative faglige organisationer. Udvælgelsen kræver også en udtalelse fra formanden for retten for socialsikringsspørgsmål.

Der findes 115 retter for socialsikringsspørgsmål.

7. Retten for tvister vedrørende tab af arbejdsevne (Tribunal du contentieux de l'incapacité)

Retten for tvister vedrørende tab af arbejdsevne behandler tvister vedrørende en socialt sikret persons invaliditet eller tab af arbejdsevne, dvs. arten eller omfanget af tab af arbejdsevne som følge af sygdom eller en arbejdsulykke eller invaliditet som følge af sygdom eller ulykker uden for arbejdet.

Retten består af en formand (æresdommer eller anden kompetent person), en bisidder, der repræsenterer arbejdstageren, og en bisidder, der repræsenterer arbejdsgiveren eller den selvstændige (begge vælges for 3 år af præsidenten for appelretten i den retskreds, hvor retten har sæde, med udgangspunkt i en liste, der er udarbejdet af regionaldirektøren for ungdom, sport og social samhørighed efter forslag fra de mest repræsentative faglige organisationer).

Der findes 26 retter for tvister vedrørende tab af arbejdsevne.

Den nationale domstol for tvister vedrørende tab af arbejdsevne og fastsættelse af forsikringssummen ved arbejdsulykker (cour nationale de l'incapacité et de la tarification de l'assurance des accidents du travail) fungerer som appelret, men træffer ligeledes afgørelse som eneste instans i tvister vedrørende forsikringssummen ved arbejdsulykker.

8. Link åbner i nyt vindueDen paritetiske jordbrugsret (Tribunal paritaire des baux ruraux)

Den paritetiske jordbrugsret er kompetent til at behandle tvister mellem ejere af landbrugsjord og forpagtere vedrørende forpagtning og delforpagtning, kvægforpagtning, opsigelig forpagtning, forpagtning med dyrkningsforpligtelse, langtidsforpagtning og aftaler om at benytte jord som græsningsarealer.

Formanden for den paritetiske jordbrugsret er en dommer fra førsteinstansretten for mindre sager. Vedkommende bistås af 4 lægdommere (2 ejere og 2 forpagtere), som vælges for 6 år med udgangspunkt i en valgliste udarbejdet af borgmestrene efter forslag fra nævnet for udarbejdelse af valglister.

Domstole i straffesager

1. Nævningeretten (Cour d'assises)

Nævningeretten har kompetence til at dømme de mest alvorlige lovovertrædelser (crimes), som kan straffes med mellem 10 års fængsel og fængsel på livstid.

Hvert departement har en nævningeret, som ikke er permanent, men samles, når det er nødvendigt. I de største departementer er den dog nærmest permanent.

Den består af 3 juridiske dommere: en formand (afdelingsformand eller rådgiver ved appelretten) og 2 assessorer (rådgivere ved appelretten eller dommere ved førsteinstansretten for større sager i det departement, hvor retten er sat) samt et nævningeting (6 tilfældigt valgte borgere). Den behandler også sager, hvor mindreårige har begået forbrydelser. Assessorerne fungerer i disse sager som dommere ved en ungdomsdomstol (juges des enfants).

Visse forbrydelser under terror-, militær- eller narkotikalovgivningen dømmes af en nævningeret, der udelukkende består af juridiske dommere.

Anklagemyndigheden er repræsenteret af en offentlig anklager.

2. Kriminalretten (Tribunal correctionnel)

Kriminalretten har kompetence til at dømme større lovovertrædelser (délits), der kan straffes med mellem højst 10 års fængsel og en bødestraf på 3 750 EUR eller mere. Den er tilknyttet førsteinstansretten for større sager og består normalt af 3 dommere, med undtagelse af de sager, der kan dømmes af en enkelt dommer.

Anklagemyndigheden er repræsenteret af statsadvokaten eller en stedfortræder.

3. Politiretten (Tribunal de police)

Politiretten har kompetence til at dømme mindre lovovertrædelser (contraventions) i kategori fem (f.eks. bøder). Den har sæde i førsteinstansretten for mindre sager, og består af én dommer herfra.

Anklagemyndigheden er repræsenteret af statsadvokaten eller en stedfortræder.

4. Nærdomstolen (Juridiction de proximité)

Nærdomstolen har kompetence til at dømme mindre lovovertrædelser (contraventions) i kategori 1-4. Den har sæde i førsteinstansretten for mindre sager, og sagerne afgøres af én enkelt dommer.

Anklagemyndighedens funktioner udøves normalt af en politidirektør.

5. Specialretter (Juridictions spécialisées)

Der findes også specialretter for visse strafferetlige tvister, f.eks. søretter (i øjeblikket 14), som er kompetente til at dømme visse lovovertrædelser i forbindelse med søfart.

Andeninstansdomstole

Appelretten er retten i anden instans. Den genbehandler de retlige og faktiske omstændigheder i sager, hvori der allerede er afsagt dom af retten i første instans.

Den består udelukkende af juridiske dommere: en præsident, afdelingsformænd og rådgivere (med undtagelse af nævningeappelretten, jf. nedenfor).

Hver appelret omfatter specialiserede afdelinger (civil-, social-, handels- og straffesager), som hver består af 3 juridiske dommere: en afdelingsformand og to rådgivere.

Nævningerettens afgørelser pådømmes i appel af et andet nævningeting, der er udpeget af afdelingen for straffesager under kassationsretten (cour de cassation). Appelnævningeretten (cour d'assises d'appel) består af 9 nævninge.

Appelinstansen ved retten for tvister vedrørende tab af arbejdsevne er den nationale domstol for tvister vedrørende tab af arbejdsevne og fastsættelse af forsikringssummen ved arbejdsulykker (cour nationale de l'incapacité et de la tarification de l'assurance des accidents du travail).

Anklagemyndigheden er repræsenteret af statsadvokaten eller en offentlig anklager eller stedfortrædere herfor.

Kassationsretten (Cour de cassation)

Kassationsretten er den øverste domstol, og har sæde i Paris. Den tager ikke stilling til de faktiske omstændigheder og beviser, men har til opgave at kontrollere, at de afgørelser, der er truffet af retterne, er i overensstemmelse med loven og retsplejebestemmelserne. Den udgør dermed ikke en tredje instans, men sikrer retsenheden, og fungerer således som det regulerende retslige organ til at sikre lovformelige retslige procedurer.

Den behandler sager, der forelægges via en "kassationsappel" (pouvoir de cassation) af en person, der har været part i en domsafgørelse, eller af anklagemyndigheden.

Hvis retten finder, at domsafgørelsen ikke er truffet i overensstemmelse med retsforskrifterne, "kasserer" den afgørelsen. Sagen henvises i disse tilfælde til en domstol til fornyet rettergang.

I modsat fald forkaster den appellen, hvorved den anfægtede afgørelse gøres endelig.

Kassationsretten kan undtagelsesvis "kassere" afgørelsen uden at henvise sagen til fornyet rettergang, hvis selve sagens realitet ikke skal pådømmes igen. Ved at kassere sagen uden at henvise den til fornyet rettergang kan den også afslutte en tvist, når de faktiske omstændigheder, der er blevet fastlagt og bedømt i første instans, giver mulighed for at anvende den relevante retsregel.

Kassationsretten er opdelt i afdelinger (tre civile afdelinger, en handelsafdeling, en socialafdeling, en straffeafdeling), som hver består af juridiske dommere, en formand og rådgivere. Afhængigt af sagens karakter kan den træffe afgørelser i blandede afdelinger (mindst tre) eller i plenum (præsidenten, formændene for hver afdeling og rådgiverne).

Anklagemyndigheden er repræsenteret af statsadvokaten (procureur général) og anklagerne.

Juridiske databaser

De juridiske databaser i Frankrig er offentligt tilgængelige på internettet. Webstedet Link åbner i nyt vindueLégifrance indeholder afgørelser fra kassationsretten og appeldomstolene:

  • CASS-databasen indeholder offentliggjorte afgørelser fra kassationsretten
  • INCA-databasen indeholder ikke-publicerede afgørelser
  • CAPP-databasen indeholder afgørelser fra appeldomstolene

Er der gratis adgang til databasen?

Ja, der er gratis adgang til databasen.

Kort beskrivelse af indholdet

Afgørelserne findes på fransk og enkelte afgørelser oversættes også til engelsk, arabisk eller mandarin.

  • CASS-databasen indeholder 120 000 afgørelser, og der registreres årligt 2 100 nye
  • INCA-databasen indeholder 246 000 afgørelser, og der registreres årligt 10 000 nye
  • CAPP-databasen indeholder 19 000 afgørelser, og der registreres årligt 20 000 nye

Relevante links

Link åbner i nyt vindueRetternes kompetence - Frankrig


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 02/10/2013