SIDENS INDHOLD
Find information efter region
De almindelige domstole omfatter byretter (općinski sud) og distriktsdomstole (županijski sud).
Byretter
- behandler tvister, sager under den frivillige retspleje og sager om tvangsfuldbyrdelse
- behandler arvesager og sager vedrørende matrikelregistre og fører matrikelregistrene
- behandler straffesager bortset fra sager, hvor loven tillægger en anden jurisdiktion kompetence
- behandler lovovertrædelser bortset fra sager, hvor loven tillægger en anden jurisdiktion kompetence
- træffer afgørelse om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser truffet af udenlandske jurisdiktioner og afgørelser truffet af andre myndigheder i en stat, hvor de sidestilles med retsafgørelser
- udfører opgaver vedrørende international retshjælp inden for rammerne af de procedurer, der hører under deres kompetence
- udfører opgaver vedrørende det retlige samarbejde med Den Europæiske Unions medlemsstater inden for rammerne af de procedurer, der hører under deres kompetence
- udfører andre opgaver som fastsat i loven.
Distriktsdomstole (županijski sudovi)
- træffer afgørelse i søgsmål til prøvelse af byretternes afgørelse, medmindre andet er bestemt i loven
- behandler sager i første instans, når de har kompetence hertil efter loven
- gennemfører undersøgelsesprocedurer og fører disciplinærsager som led i notaraktiviteter vedrørende disciplinære overtrædelser og træffer afgørelser i første instans om disse lovovertrædelser, når dette kræves i lovgivningen
- træffer afgørelse om søgsmål til prøvelse af afgørelser i disciplinærsager vedrørende uregelmæssigheder i udøvelsen af notaraktiviteter, når dette er fastsat i loven
- udfører opgaver vedrørende international retshjælp inden for rammerne af de procedurer, der hører under deres kompetence
- udfører opgaver vedrørende det internationale retlige samarbejde med Den Europæiske Unions medlemsstater inden for rammerne af procedurer, der hører under deres kompetence
- fuldbyrder strafferetlige afgørelser truffet af udenlandske domstole
- udfører andre opgaver som fastsat i loven.
Sidste opdatering:
15/04/2020
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.