Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

Sti

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Almindelige domstole - Slovenien

Den originale sprogudgave af denne side slovensk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

 

Der findes ingen officiel oversættelse af den sprogudgave, du ser.
Her kan du få adgang til en maskinoversat udgave af indholdet. Vær opmærksom på, at oversættelsen kun tjener til at give læseren en kontekst. Indehaveren af siden påtager sig intet som helst ansvar for kvaliteten af den maskinoversatte tekst.

Dette afsnit indeholder oplysninger om organisationen af de almindelige domstole i Slovenien.


Almindelige domstole

I henhold til domstolslovens § 98 er der følgende almindelige domstole i Slovenien:

  • byretter (Okrajno sodišče)
  • distriktsdomstole (Okrožno sodišče)
  • landsretter (Višje sodišče)
  • Republikken Sloveniens højesteret (Vrhovno sodišče) (herefter benævnt "højesteret").

Særlige domstole, der er oprettet ved en særlov skal, medmindre andet er anført i loven, have:

  • status af distriktsdomstol: førsteinstansdomstole, hvor appelinstansen er en landsret med særlig kompetence
  • status af landsret: andeninstansdomstole, der pådømmer appelsager i forbindelse med afgørelser truffet af førsteinstansdomstole med særlig kompetence
  • status af landsret: førsteinstansdomstole, hvor appelinstansen er højesteret.

Byretternes kompetenceområder

I henhold til domstolslovens § 99 har byretterne i Slovenien kompetence inden for følgende områder:

Strafferetlige spørgsmål

  1. pådømmelse i første instans af forhold, der kan straffes med bøde eller med hæfte i op til tre år, medmindre sagen vedrører strafbare forhold i forbindelse med ærekrænkelser eller krænkelser af omdømme begået af pressen, via radio, tv eller andre offentlige informationskanaler
  2. undersøgelse af ovenstående strafbare forhold
  3. udførelse af andre lovbestemte opgaver

Civilretlige spørgsmål

Pådømmelse eller afgørelse i første instans:

  1. af civilretlige sager i henhold til lov om borgerlig retspleje
  2. i arvesager, andre sager, der ikke vedrører en retstvist, og sager vedrørende matrikelregistret
  3. i sager om fuldbyrdelse og sikring, medmindre andet er fastsat i loven

Andre spørgsmål

Pådømmelse eller afgørelse af andre spørgsmål som fastsat i loven

Retshjælp

Udførelse af opgaver, der vedrører retshjælp, hvor andre domstole ikke har kompetence i henhold til loven.

Distriktsdomstolenes kompetence

I henhold til domstolslovens § 101 har distriktsdomstolene i Slovenien kompetence inden for følgende områder:

Strafferetlige spørgsmål

  1. pådømmelse i første instans af strafbare forhold, der ikke henhører under byretternes kompetence
  2. gennemførelse af undersøgelser eller efterforskningsaktiviteter vedrørende strafbare forhold (som beskrevet i ovenstående punkt 1)
  3. gennemførelse af indledende procedurer og pådømmelse i første instans af strafbare forhold begået af mindreårige
  4. afgørelse i første instans om fuldbyrdelsen af en strafferetlig dom afsagt af en udenlandsk domstol
  5. fuldbyrdelse af strafferetlige domme (jf. punkt 1, 3 og 4) og fuldbyrdelse af strafferetlige domme afsagt af byretterne
  6. afgørelse vedrørende tilladelse til indgreb i menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder
  7. afgørelser i andre procedurer end retssager (ligeledes vedrørende strafferetlige spørgsmål, der henhører under byretternes kompetence)
  8. udførelse af andre lovbestemte opgaver
  9. tilsyn med hensyn til lovlig og korrekt behandling af dømte og tilsyn med tilbageholdte

Specialiserede afdelinger under (distrikts)domstolene har ansvar for at fuldføre opgaverne i punkt 1, 2, 3, 6, 7 og 8 i mere komplekse sager, som omfatter organiseret og økonomisk kriminalitet, terrorisme, korruption og andre lignende strafferetlige lovovertrædelser.

Civilretlige spørgsmål

I civilretlige spørgsmål til pådømmelse og afgørelse i første instans:

  1. i civilretlige sager i henhold til lov om borgerlig retspleje
  2. om anerkendelse af udenlandske domstoles afgørelser
  3. i sager om obligatorisk opgørelse, konkurs og likvidation inden for domstolens kompetenceområde og i tvister i tilknytning hertil
  4. i tvister vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder
  5. om forslag til iværksættelse af foreløbige retsmidler, der er indgivet forud for behandlingen af en tvist, hvorom domstolen skal træffe afgørelse i overensstemmelse med bestemmelserne om økonomiske tvister, eller for så vidt angår spørgsmål, hvor værnetinget for voldgiftssagen er fastlagt
  6. i sager om frivillig retspleje, hvor parterne er erhvervsvirksomheder, partnere eller aktionærer og medlemmer af organer i forretningsvirksomheder, og hvorpå erhvervsretlige bestemmelser finder anvendelse

Distriktsdomstolenes kompetence omfatter også:

  • administration af handelsregistret
  • pådømmelse og afgørelse af andre spørgsmål, som måtte være fastsat i loven
  • udførelse af opgaver vedrørende retshjælp i sager, hvortil der henvises i ovenstående punkt 1, 2, 3 og 4
  • ydelse af international retshjælp

Landsretterne

I henhold til domstolslovens § 104 har landsretterne kompetence inden for følgende områder:

  1. pådømmelse eller afgørelse i anden instans af appelsager i forbindelse med afgørelser truffet af amts- og distriktsdomstole inden for det pågældende område
  2. afgørelse af tvister om amts- eller distriktsdomstoles kompetence inden for deres område og om overførsel af kompetence til en anden amts- eller distriktsdomstol inden for deres område
  3. udførelse af andre lovbestemte opgaver

Juridiske databaser

Databasens navn og URL-adresse

Link åbner i nyt vindueRepublikken Sloveniens retsinformation

Er der gratis adgang til databasen?

Ja, der er gratis adgang til databasen.

Kort beskrivelse af indhold

Link åbner i nyt vindueRepublikken Sloveniens retsinformation giver adgang til adskillige databaser, som f.eks.:

  • Republikken Sloveniens retssystem
  • Domstolenes opbygning
  • Offentlige registre (matrikelregistre, domstolsregistre)

Relevante links

Link åbner i nyt vindueRetlige organer


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 02/11/2016