Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Procesfrister - Kroatien

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

I Republikken Kroatien er fristerne i forbindelse med civile retssager reguleret ved bestemmelserne i artikel 111 - 114 i civilprocesloven (Zakon o parničnom postupku) (Narodne Novine (NN; Republikken Kroatiens officielle tidende), nr. 53/91, 91/92, 112/99, 129/00, 88/01, 117/03, 88/05, 2/07, 96/08, 84/08, 123/08, 57/11, 25/13 og 89/14; i det følgende: ZPP).

En frist er en specifik periode, inden for hvilken et retsskridt kan foretages, eller inden udløbet af hvilken det ikke kan foretages.

Efter kroatisk procesret gælder der flere forskellige typer frister:

• lovbestemte (zakonski) og retlige (sudski) frister — varigheden af lovbestemte frister er fastsat ved lov og kan ikke ændres af retten eller parterne, og varigheden af retlige frister fastsættes af retten efter dennes skøn i den konkrete sag på grundlag af dennes kompetence.

• frister, der kan forlænges (produživi)og frister, der ikke kan forlænges (neproduživi) — lovbestemte frister kan ikke forlænges, mens retlige frister kan forlænges, hvilket retten afgør, men kun efter en begrundet begæring fra den pågældende (jf. artikel 111(2) ZPP)

• subjektive (subjektivni) og objektive (objektivni) frister — subjektive frister er sådanne, der begynder at løbe, når den relevante person får kendskab til en begivenhed, som er relevant for beregningen af fristen, mens objektive frister beregnes fra den relevante omstændigheds indtræden, uanset om den pågældende har fået kendskab hertil.

• forældelsesfrister (prekluzivni) og vejledende (instruktivni) frister — manglende overholdelse af en forældelsesfrist medfører fortabelse af retten til at foretage retsskridt efterfølgende, mens manglende overholdelse af en vejledende frist ikke har negative retsvirkninger, og de relevante retsskridt kan foretages efterfølgende

• minimums- (dilatorni) og gennemførelses- (paricijski) frister — minimumsfrister betyder, at der ikke kan foretages retsskridt, før der er gået en vis periode, hvorimod fristerne for gennemførelse betyder, at retten ikke kan iværksætte en vis aktivitet, før fristen for gennemførelsen er udløbet

• civilretlige frister (građanskopravni) og processuelle frister (procesnopravni) — civilretlige frister er frister, hvorved der fastsættes en frist for opnåelse af godkendelse eller opfyldelse af forpligtelser, der opstår som følge af materielle bestemmelser inden for civilretten, mens processuelle frister er frister, hvorved der fastsættes en frist for opnåelse af godkendelse eller opfyldelse af pligter i medfør af bestemmelserne i den (civile) retspleje.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

I Republikken Kroatien er listen over arbejdsfri dage reguleret i lov om helligdage, mindedage og arbejdsfri dage i Republikken Kroatien (Zakon o blagdanima, spomendanima i neradnim danima u Republici Hrvatskoj) (NN Nos 33/96, 96/01, 13/02, 136/02, 112/05, 59/06, 55/08, 74/11, 130/11).

Offentlige helligdage i Republikken Kroatien er som følger:

1. januar - nytårsdag

6. januar - helligtrekongersdag

Påskedag og påskemandag

Kristi legems- og blodsfest

1. maj - arbejdernes internationale kampdag

22. juni - den antifascistiske kampdag

25. juni – nationaldagen

5. august - Sejrs- og taksigelsesdag i hjemlandet og veteranernes dag

15. august - Mariæ himmelfartsdag

8. oktober - Uafhængighedsdagen

1. november - Allehelgensdag

25. december -Juledag

26. december - 2. juledag/Sankt Stefans dag

I Republikken Kroatien er offentlige helligdage arbejdsfrie dage.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Frister beregnes som dage, måneder og år.

Reglerne for beregning af frister gælder for alle frister. Fristerne beregnes i hele dage, fra midnat til midnat (computatio civilis, a die ad diem), og ikke fra klokkeslæt til klokkeslæt, ved at beregne timer og minutter (computation naturalis, a momento ad momentum). For flere oplysninger om de almindelige bestemmelser henvises til svaret under 1).

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Den indledende dato, som fristen skal beregnes ud fra, er den dato, hvor sagen blev anlagt, eller et andet processuelt skridt blev foretaget (f.eks. forkyndelse, meddelelse). Denne dag medregnes ikke i frister udtrykt i dage, hvorfor fristen begynder at løbe dagen efter.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Den almindelige bestemmelse for forkyndelse er, at den skal foretages på en hverdag mellem kl. 7.00 og 20.00 på den pågældendes bopæl eller arbejdsplads, eller i retten, hvis den vedkommende befinder sig der. Undtagelsen fra ovennævnte regel om, at forkyndelsen kun kan foretages på en hverdag mellem kl. 7.00 og kl. 20.00, finder ikke anvendelse på forkyndelse pr. brev eller ved notar.

Forkyndelsen kan også finde sted på et andet tidspunkt og sted med samtykke fra den person, som forkyndelsen foretages over for.

Hvis retten finder det nødvendigt, kan den bestemme, at forkyndelsen skal foretages et andet sted eller på et andet tidspunkt. Ved denne form for forkyndelse, skal den berørte person have overdraget en genpart af rettens afgørelse om forkyndelsen. Denne afgørelse skal ikke nødvendigvis være begrundet.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Såfremt en frist er beregnet i dage, er den dag, hvor forkyndelsen eller meddelelsen skete eller datoen for den begivenhed, fra hvilken fristen begynder at løbe, ikke medtaget i denne frist. I stedet begynder fristen at løbe den næstfølgende dag.

Hvis den begivenhed, fra hvilken en frist på 15 dage skal begynde at løbe, f.eks. indtraf den 5. februar, udløber fristen ved midnat den 20. februar.

Beregningen af fristen begynder således ikke på den dag, hvor begivenheden indtraf (dies a quo), men på den følgende dag.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Når en frist udtrykkes i dage, henviser det anførte antal dage til kalenderdage. Hvis den sidste dag inden for en frist imidlertid falder på en helligdag eller på en søndag eller på en hvilken som helst anden dag, hvor rettens personale har fri, udløber denne frist ved udgangen af den næstfølgende arbejdsdag.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Frister beregnet i måneder eller år udløber ved udgangen af dagen i den sidste måned eller sidste år, der har samme nummer som den dag, på hvilken denne frist begyndte at løbe.

Hvis en sådan dag ikke findes i den sidste måned, udløber fristen den sidste dag i den pågældende måned.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Se punkt 8.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Ja.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

En frist, der er fastsat af en domstol, kan kun forlænges én gang på begæring fra en berørt person, såfremt der er rimelig grund hertil.

Begæringen skal fremsættes inden udløbet af den frist, for hvilken forlængelsen begæres.

En afgørelse om forlængelse af en frist kan ikke appelleres.

Den forlængede frist begynder den første dag efter udløbet af den frist, for hvilken forlængelsen blev begæret.

12 Hvor lang er ankefristen?

Parterne kan iværksætte appel til prøvelse af en dom, der er afsagt af en domstol i første instans inden for femten dage fra den dato, hvor en genpart af dommen blev forkyndt, medmindre en anden frist er fastsat i den relevante lov. I tvister, der involverer checks og veksler, er denne frist otte dage.

Derudover er fristen i sager om mindre krav, handelssager og arbejdsretlige tvister, otte dage for indgivelse af en appel.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

En frist, der er fastsat af en domstol, kan kun forlænges én gang på begæring fra en berørt person, såfremt der er rimelig grund hertil.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Ifølge de processuelle regler i Republikken Kroatien er der ikke adgang til forlængelse af fristen afhængigt af parternes bopæl.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Retsvirkningerne afhænger af fristernes retlige karakter, dvs. for lovbestemte frister, der ikke kan forlænges, og hvor parten undlader at foretage bestemte retsskridt inden for den fastsatte frist, medfører en sådan manglende overholdelse af fristen fortabelse af retten til efterfølgende at foretage sådanne skridt.

Omvendt findes der frister, for hvilke manglende overholdelse ikke medfører en fortabelse af retten til efterfølgende at foretage retsskridt, og sådanne frister betegnes som vejledende.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Såfremt en part undlader at give møde eller at overholde en frist for at foretage bestemte retsskridt, og retten til at foretage sådanne retsskridt derfor fortabes, kan retten på partens begæring tillade, at parten foretager retsskridt på et senere tidspunkt (begæring om genoprettelse af den tidligere retsstilling), hvis den finder, at der var rimelig grund til undladelsen.

Begæringen skal indgives inden for otte dage efter den dag, hvor grunden til undladelsen ophørte. Såfremt parten fik kendskab til undladelsen på et senere tidspunkt, begynder ovennævnte frist at løbe på den dato, hvor vedkommende fik kendskab hertil. Efter udløbet af to måneder fra datoen for undladelsen kan der ikke længere indgives begæring om genoprettelse af partens tidligere retsstilling.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 23/08/2018