menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Procesfrister - Luxembourg

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

I luxembourgsk ret finder man blandt procesfristerne bl.a. klagefrister, frister for indledning af retslige skridt, frister for at give møde og særlige frister, der tager hensyn til afstandene.

Da forældelses- og præklusionsfrister ikke er rent procesrelaterede frister, er de ikke medtaget her.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Alle lørdage og søndage samt følgende officielle helligdage betragtes som fridage:

  • nytårsdag, påskemandag, 1. maj, Kristi Himmelfartsdag, pinsemandag, Luxembourgs nationaldag den 23. juni,
  • Mariæ himmelfartsdag, allehelgensdag samt 1. og 2. juledag.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Procesfristerne kan variere alt efter emnet og den pågældende procedure.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Fristen løber fra midnat på datoen for akten, begivenheden eller afgørelsen eller for aktens forkyndelse.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Ja. Hvis det ved lov fastsættes, at et dokument skal forkyndes ved stævningsmand eller justitssekretær, kan forkyndelsen opfattes som værende udført en anden dag end den, hvor dokumentet rent faktisk blev afleveret personligt til den pågældende person (f.eks. hvis personen afviser at modtage dokumentet, hvis dokumentet forkyndes på personens bopæl osv.).

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Alle procesfrister beregnes fra midnat på datoen for den akt, begivenhed, afgørelse eller forkyndelse, der indleder fristen.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Officielle helligdage samt lørdage og søndage medregnes i fristerne.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Officielle helligdage samt lørdage og søndage medregnes i fristerne.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Alle procesfrister udløber til midnat den sidste dag.

En frist udtrykt i uger udløber den dag i den sidste uge, der har den samme benævnelse som dagen for den akt, begivenhed, afgørelse eller forkyndelse, der indleder fristen.

En frist udtrykt i måneder eller år udløber den dag i den sidste måned eller det sidste år, der har den samme talangivelse som dagen for den akt, begivenhed, afgørelse eller forkyndelse, der indleder fristen. Har den pågældende måned ikke en dag med samme talangivelse, udløber fristen på månedens sidste dag.

Ved beregning af en frist udtrykt i måneder og dage eller i dele af en måned beregnes først de hele måneder og derefter dagene eller delene af en måned. Ved beregning af delene af en måned anses måneden for at bestå af 30 dage.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

En frist, der normalt udløber på en lørdag, søndag, officiel helligdag eller erstatningsfridag, forlænges til den første efterfølgende hverdag. Det samme gælder forkyndelser på kommunekontoret, når kontoret er lukket for offentligheden på fristens sidste dag.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Personer, der bor i udlandet, er omfattet af en særlig frist, der tager hensyn til afstandene, når der lægges sag an mod dem ved en luxembourgsk ret. Denne frist varierer fra 15 til 35 dage alt efter, hvor den person, der modtager stævningen, er bosiddende.

12 Hvor lang er ankefristen?

Appelfristen er normalt 40 dage og forlænges med en særlig frist, der tager hensyn til afstandene, for personer med bopæl i udlandet. En dom, hvis fuldbyrdelse udsættes i tilfælde af appel, kan i øvrigt først appelleres efter otte dage.

Fristen for at gøre indsigelse mod en udeblivelsesdom er 15 dage at regne fra forkyndelsen af meddelelsen.

En hastesagskendelse kan appelleres senest 15 dage efter kendelsens meddelelse. I tilfælde af en parts udeblivelse kan der gøres indsigelse mod kendelsen senest otte dage efter meddelelsen. Indsigelsesfristen løber samtidigt med appelfristen.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

I hastesager indstævnes modparten til et retsmøde, der afholdes på den dag og det tidspunkt, hvor hastesager normalt behandles. Såfremt sagen kræver en hurtig afgørelse, kan retspræsidenten eller den stedfortrædende dommer give mulighed for at indstævne modparten til et retsmøde for åbne døre i retssalen eller på præsidentens embedsbolig på et bestemt tidspunkt, også på helligdage og almindelige fridage.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Når en part, der bor uden for Storhertugdømmet, indstævnes personligt i Storhertugdømmet, finder kun de almindelige frister anvendelse, men domstolen kan om nødvendigt forlænge dem.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

En klagefrists udløb medfører præklusion, fortabelse af en ret. Udløbet af en frist for indledning af retslige skridt medfører normalt forældelse eller slettelse fra retslisten.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Hvis en person ikke har anlagt sag inden for den fastsatte frist, er det inden for alle områder muligt at tilsidesætte virkningerne af, at fristen er udløbet, hvis den pågældende person - uden forsømmelighed fra dennes side - ikke rettidigt er blevet underrettet om den akt, der indledte fristen, eller hvis det var umuligt for personen at anlægge sagen. En anmodning herom kan kun komme i betragtning, hvis den indgives inden for 15 dage at regne fra det tidspunkt, hvor den pågældende er blevet underrettet om den akt, der indledte fristen, eller fra det tidspunkt, hvor det er blevet muligt for personen at anlægge sagen. Anmodningen kan ikke komme i betragtning, når der er gået over et år siden udløbet af den frist, som akten indledte. Disse frister har ikke opsættende virkning.

Alle sager afsluttes, hvis de har været afbrudt i tre år. Denne frist forlænges med seks måneder i sager, hvor det er berettiget at anmode om at få sagen genoptaget eller at antage en ny advokat. Forældelse afslutter ikke selve søgsmålet, men blot proceduren. Den person, der ønsker at anlægge en sag, skal således blot anlægge en ny sag for at gøre sine rettigheder gældende, medmindre fristen for at anlægge en sådan ny sag er udløbet.

En kendelse om slettelse af en sag fra retslisten kan ikke appelleres i tilfælde af advokaternes manglende overholdelse af frister.

Relevante links

Link åbner i nyt vinduehttp://www.legilux.lu/


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 30/04/2019