Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Procesfrister - Nederlandene

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Den borgerlige retspleje opererer i store træk med følgende former for frister:

a. Minimumsfrister for stævning af modparten og indkaldelse af eventuelle tredjemænd og vidner i sagen. Den almindelige frist er mindst 1 uge. Også for indkaldelse af parter i begæringsprocedurer (verzoekschriftprocedures) gælder der en frist på mindst 1 uge, medmindre retten fastsætter andet (artikel 114-119 og 276 (indkaldte partnere og tredjemænd) og artikel 170 og 284 (indkaldte vidner) i retsplejeloven (Wetboek van Burgerlijke Rechtsvordering)). Det skal bemærkes, at hvis sagsøgte har en kendt adresse eller rent faktisk opholder sig uden for Nederlandene, er fristen for indkaldelse af denne part mindst fire uger (artikel 115 i retsplejeloven).

b. Maksimumsfrister for brug af retsmidler. For retsmidlet genoptagelse (verzet) gælder den almindelige frist på 4 uger. For appel til en højere instans (hoger beroep og cassatie) gælder i almindelighed en frist på 3 måneder. For ophævelse (herroeping) gælder ligeledes en frist på 3 måneder (se artikel 143 (indsigelse), artikel 339 og 358 (appel), artikel 402 og 426 (kassationsappel til højesteret) og artikel 383 og 391 (ophævelse af en endelig dom) i retsplejeloven).

c. Frister for parternes iværksættelse af proceshandlinger og for rettens beslutninger. Disse varierer i almindelighed fra 2 til 6 uger. Til iværksættelse af proceshandlinger kan retten på ganske bestemte betingelser give udsættelse.

d. Forældelsesfrister for retslige skridt til inddrivelse af fordringer og for udøvelse af beføjelse til eksekution. Den almindelige forældelsesfrist er 20 år. I meget få tilfælde gælder der dog en kortere forældelsesfrist på 5 år. Tvangsbøder forældes allerede 6 måneder, efter at de er pålagt. En forældelsesfrist kan afbrydes, hvorved en ny forældelsesfrist begynder at løbe. Således kan beføjelse til eksekution f.eks. afbrydes ved forkyndelse af dommen eller en gennemførelseshandling (artikel 306-325, bog 3, i retsplejeloven (Burgerlijk Wetboek).

Lovbestemte frister er ligeledes underlagt reglerne i lov om fristforlængelse (Link åbner i nyt vindueAlgemene Termijnenwet).

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Ud over lørdage og søndage specificerer Link åbner i nyt vindue lov om fristforlængelse følgende som officielle fridage:

  • Nytårsdag: 1. januar
  • Langfredag: Fredag før påske
  • Påskedag: Mandag efter påske
  • Kristi himmelfartsdag: Torsdag, 40 dage efter påske
  • Kongens dag: 27. april
  • Befrielsesdagen: 5. maj
  • Anden pinsedag: Mandag efter pinse
  • Juledag og 2. juledag: 25. og 26. december.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Lovbestemte frister er underlagt reglerne i lov om fristforlængelse. I henhold til denne lov forlænges en lovbestemt frist med ophør på en lørdag, søndag eller en officiel fridag, til udgangen af den næste dag, der ikke er en lørdag, søndag eller officiel fridag. Om nødvendigt forlænges en frist på mindst tre dage for at inkludere mindst to dage, der ikke er lørdage, søndage eller officielle fridage.

I de nationale processuelle regler for civile søgsmål indledt af en stævning (Landelijk procesreglement voor civiele dagvaardingen bij de rechtbanken) tages der udgangspunkt i en frist på seks uger for afvikling af parternes proceshandlinger og afsigelsen af dommen. I overensstemmelse med de nationale civilretlige procedurer for kantonale retsinstanser (Landelijk reglement voor de civiele rol van de kantonsectoren), anvender de kantonale domstole i princippet frister på fire uger (Link åbner i nyt vinduehttp://www.rechtspraak.nl/).

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Begyndelsestidspunktet er altid den første dag efter den afgørende begivenhed.

Indkaldelse

Ikke relevant.

Retsmidler

Fristen for retsmidlet genooptagelse (kun mulig i forbindelse med udeblivelsesdomme) har tre forskellige begyndelsestidspunkter:

  1. Personlig forkyndelse for den dømte
  2. Ved en anden form for forkyndelse: den dømte tilkendegiver ved en handling sit kendskab til dommen eller til den påbegyndte fuldbyrdelse, og
  3. Uden for disse tilfælde: endelig fuldbyrdelse af dommen.

Fristerne for anke af domme (hoger beroep og cassatie van vonnissen) beregnes fra den dag, dommen afsiges. Fristens første dag er dagen efter dommen. Se også spørgsmål 12.

Fristen for kære af kendelser (hoger beroep en cassatie van beschikkingen) beregnes:

  • for appellanten og de i sagen involverede parter fra den dag kendelsen afsiges, og for andre interesserede parter efter forkyndelsen, eller efter at de er blevet gjort bekendt med kendelsen på anden måde.

Fristen for ophævelse af domme og kendelser begynder at løbe fra det øjeblik, hvor grunden til ophævelsen er opstået, og klageren er blevet bekendt dermed, men under ingen omstændigheder før der foreligger en retskraftig afgørelse, dvs. at den ikke længere kan omgøres ved genoptagelse eller anke.

Proceshandlinger

De faste frister for proceshandlinger løber i almindelighed i hele uger fra den foregående retslistedato. Eksempel: Efter et forberedende retsmøde om onsdagen opføres sagen på retslisten om onsdagen 4 uger senere, og indgivelsesfristen er kl. 10.00. Hvis sagen f.eks. tages af listen, bestemmer retten dernæst den dato, på hvilken den igen vil blive optaget på listen.

Forældelse

Forældelsesfristerne for retlige fordringer afhænger af fordringens art. Således forældes et krav om opfyldelse af en forpligtelse i henhold til aftale om levering af varer eller tjenesteydelser fem år fra dagen efter den dag, hvor kravet er blevet eksigibelt. Eksempel: et krav om ophævelse af en uretmæssig tilstand forældes 5 år fra dagen efter den dag, hvor den umiddelbare ophævelse af denne tilstand kan kræves.

Eksekution

Beføjelse til eksekution forældes i princippet 20 år fra dagen efter den dag, hvor den afgørende begivenhed fandt sted.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Nej. Dog har den måde, hvorpå man bliver bekendt med domsafsigelsen, i nogle tilfælde indflydelse på begyndelsestidspunktet for brug af et retsmiddel. Se også spørgsmål 4.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Nej. Fristen begynder at løbe dagen efter den dag, hvor hændelsen indtraf.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Den nederlandske lovgivning opererer med kalenderdage, medmindre andet er angivet. Den almindelige lovgivning om frister fastsætter dog, at en frist, der falder på en lørdag, søndag eller en officiel fridag, forlænges til den næstfølgende dag, der ikke er en lørdag, søndag eller en officiel fridag.

Desuden forlænges en lovbestemt frist på mindst 3 dage om nødvendigt så længe, at der i denne mindst forekommer to dage, som ikke er en lørdag, søndag eller en officiel fridag.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Det samme gælder også her: kalendermåneder og kalenderår.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Indkaldelse

Ikke relevant.

Retsmidler

I stævningsprocedurer iværksættes retsmidlerne ved forkyndelse af en stævning. Fogeden kan ikke uden tilladelse fra den ret, i hvis jurisdiktion stævningen skal forkyndes, bringe stævningen ud til forkyndelse senere end kl. 20.00. Fristens sidste dag slutter således i realiteten kl. 20.00 I disse procedurer skal der endvidere tages hensyn til, at man ved beregningen af stævningsfristen hverken medregner dagen for stævningen eller den dag, til hvilken der sker indkaldelse (den første retsmødedato). Minimumsfristen for indkaldelse skal derfor fastlægges mellem disse to datoer.

I begæringsprocedurer (verzoekschriftprocedures) iværksættes retsmidler ved indsendelse af en begæring til dommerkontoret. Dette kan gøres pr. post eller ved personlig aflevering i åbningstiderne og pr. fax indtil kl. 24.00 den sidste dag

For anke i familiesager gælder der et noget andet begyndelsestidspunkt end for anke i andre begæringsprocedurer (se spørgsmål 4. "Retsmidler"). I disse sager kan der indsendes anke af appellanten og de personer, der har fået (tilsendt) en afskrift af kendelsen, senest tre måneder efter den dag, hvor der er afsagt kendelse, og af andre interesserede parter senest tre måneder efter forkyndelsen heraf, eller efter at de på anden måde er blevet bekendt med kendelsen.

Proceshandlinger

Hvis en sag er opført i retsregistret gælder der med hensyn til indsendelse af procesdokumenter følgende. I princippet indsendes et dokument til en retsmødedato til dommerkontoret inden indsendelsesfristen. Dette er det seneste tidspunkt, hvorpå nogen af procesdokumenterne, med undtagelse af stævningen, og rapporter skal være i rettens besiddelse. I overensstemmelse med de nationale procedureregler er ugedagen og klokkeslættet, der gælder for indsendelsen af dokumenter, følgende: onsdag kl. 10.00. Hvis der ikke afholdes retsmøde, fordi sagen behandles skriftligt, indsendes dokumenterne til dommerkontoret på eller før datoen for retslisten. I kantonsektoren er der altid retsmøde, fordi proceshandlinger her også foregår mundtligt. Procesdokumenter indsendes til mødet eller til dommerkontoret før datoen for den skriftlige procedure.

Forældelse

Se også "Forældelse" under spørgsmål 4. Ved visse fordringer er det det øjeblik, hvor en part er blevet gjort bekendt med en bestemt kendsgerning, der er afgørende. Eksempel: En fordring hidrørende fra et uretmæssigt udbetalt beløb forældes 5 år fra dagen efter den dag, hvor fordringshaver bliver bekendt både med fordringens eksistens og med modtagerens identitet, og under alle omstændigheder 20 år efter at fordringen er opstået.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

En frist, der falder på en lørdag, søndag eller en officiel fridag, forlænges til den næstfølgende dag, der ikke er en lørdag, søndag eller en officiel fridag. Men dette gælder ikke for frister, der er fastsat ved at regne tilbage fra et tidspunkt eller en begivenhed, jf. den almindelige lov om frister. Med andre ord: reglen gælder for maksimumsfrister og ikke for minimumsfrister.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

I nogle tilfælde hjemler loven en forlængelse af en frist. Hvis f.eks. den tabende part dør i perioden for indgivelse af en appel, og denne parts arvinger ønsker at indtræde i dennes sted i appelprocedurerne, gælder en ny periode på 3 måneder.

Imidlertid håndhæves reglerne om frister generelt strengt, selv om Nederlandenes højesteret (Hoge Raad der Nederlanden) har gjort en undtagelse for sager, hvor den appellerende part ikke straks blev gjort bekendt med dommen på grund af en fejl eller undladelse fra rettens side. I et sådant tilfælde overskred denne part fristen uden egen skyld, og der bevilges en kort forlængelse.

12 Hvor lang er ankefristen?

Fristen for indgivelse af en appel er normalt 3 måneder. I visse civile sager, f.eks. sager om foreløbige forholdsregler (hasteprocedurer), gælder der kortere frister for appeller og kassationsappeller til højesteret, nemlig henholdsvis 4 og 8 uger.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Alle frister, der vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en part skal give møde, er minimumsperioder. Der er ikke fastlagt nogen maksimumsperiode.

Stævning

Stævningsfrister kan af retten efter anmodning fra sagsøger forkortes, eventuelt mod opfyldelse af visse betingelser. I sager om foreløbige forholdsregler udsendes der først stævning, når den pågældende dommer (voorzieningenrechter) har fastsat dato og klokkeslæt for behandlingen af sagen. Dette kan eventuelt også være en søndag. Om nødvendigt kan der ske indkaldelse med meget kort frist. Også i begæringsprocedurer kan retten fastsætte en kortere indkaldelsesfrist.

Stævningsfrister kan ikke forlænges af retten. I begæringsprocedurer kan retten dog fastsætte en længere indkaldelsesfrist (se spørgsmål 7 og 8).

Proceshandlinger

Frister for parternes iværksættelse af proceshandlinger kan forlænges af retten, når parterne i fællesskab anmoder herom. Hvis kun en af parterne retter anmodning herom, gives der kun fristforlængelse på grund af tvingende omstændigheder eller i tilfælde af force majeure. Tvingende omstændigheder er f.eks. sagens kompleksitet de facto eller de jure, afventning af en afgørelse i en anden relevant procedure, en parts eller dennes sagførers sygdom eller ferie.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Nederlandsk lov indeholder ikke nogen bestemmelser for en sådan situation.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Stævning

Hvis stævningen er forkyndt med for kort varsel, er stævningen ugyldig, hvis den indstævnede ikke giver møde. Den bliver ikke automatisk erklæret ugyldig. Sagsøger kan genoprette en sådan mangel ved at udstede en ændret fogedkendelse før dagen for første retsmøde.

Hvis den indstævnede ikke giver møde på dagen for første retsmøde, kontrolleres stævningen for ugyldighedsgrunde. Hvis stævningen er i orden, vil der blive afsagt udeblivelsesdom, og sagsøgers påstand vil i almindelighed blive taget til følge. Hvis den indstævnede ikke giver møde, og det er sandsynligt, den indstævnede sagsøgte ikke modtog fogedkendelsen på grund af forsømmelsen, vil retten erklære kendelsen ugyldig.

Hvis den indstævnede ikke giver møde eller udpeger en advokat trods meddelelse om at gøre dette i stævningen, og det viser sig, at fogedkendelsen indeholdt en fejl, der gør den ugyldig, erklæres den indstævnede ikke at have udvist forsømmelse ved ikke at give møde for retten. Retten fastlægger en ny dag for retsmødet og anordner, at der rettes op på denne fejl på sagsøgers regning. Såfremt sagsøgte møder for retten og ikke påberåber sig fejlen, anses stævningen for at være udstedt korrekt.

Retsmidler

Hvis fristen for brug af et retsmiddel overskrides, afvises sagen. Den tilgrundliggende dommerafgørelse får karakter af retskraftig afgørelse, dvs. den kan ikke længere tilsidesættes ved en klage, appel eller appel til højesteret.

Proceshandlinger

Når en proceshandling ikke iværksættes inden for den herfor fastsatte frist, kan der på visse nærmere betingelser indrømmes en forlængelse af fristen (se spørgsmål 10). Hvis der ikke indrømmes fristforlængelse, bortfalder retten til at iværksætte en proceshandling.

Forældelse

Hvis den part, der har et krav, lader fristen for at gøre dette krav gældende ad rettens vej udløbe, består kravet fortsat som et selvstændigt personligt krav. Det kan imidlertid ikke længere effektueres ad rettens vej.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Følgende retsmidler er tilgængelige for parter, der har overskredet indsigelsesfrister.

Indkaldelse

Hvis den indstævnede ikke giver møde på dagen for det første retsmøde, afsiges der sædvanligvis en udeblivelsesdom. Indtil der er faldet endelig dom i sagen, kan den indstævnede endnu nå at omgøre sin udeblivelse ved at optræde som part i sagen. Når der er faldet endelig dom, kan den ved udeblivelsesdom dømte anmode om at få sagen genoptaget. Udeblivelsesdom, forebyggelse af en udeblivelsesdom ved at give møde for retten, og indsigelse finder ikke anvendelse i appelsager. I sådanne tilfælde har den berørte part, der ikke gav møde, mulighed for at indgive appel.

Retsmidler

Fristerne for brug af retsmidler anvendes automatisk. Fristerne for indgivelse af appel og kassationsappel til højesteret kan ikke ændres. Retten er her meget streng i retssikkerhedens interesse. Hoge Raad har imidlertid indført en vis smidighed for så vidt angår anke/kære i begæringsprocedurer. Begæringen skal indeholde grundene til anken/kæremålet, men i tilfælde, hvor kendelsen er afsagt, men endnu ikke sendt ud, og appellanten derfor ikke har kendskab til præmisserne, er det tilladt at fremføre grundene til anken/kæremålet i en senere supplerende begæring. Selve anken/kæremålet skal imidlertid være iværksat inden for fristen. Kun i et enkeltstående tilfælde, hvor retten begik en dobbeltfejl, er fristen blevet forlænget med 14 dage efter modtagelsen af kendelsen/kæremålet. Dette er tilfældet, når appellanten ikke vidste eller kunne vide, hvornår kendelsen forelå som følge af en fejl fra rettens eller dommerkontorets side, og hvor kendelsen først blev sendt eller forkyndt efter udløbet af anke- eller kærefristen som følge af fejl, der ikke kunne tilskrives appellanten. I stævningsprocedurer behøver appellanten ikke at anføre grundene til anken/kæremålet; disse fremføres først senere i sagen.

Proceshandlinger

Til iværksættelse af proceshandlinger kan der under ganske bestemte omstændigheder anmodes om udsættelse (se spørgsmål 13). Hvis der ikke indrømmes udsættelse, bortfalder retten til at iværksætte en proceshandling.

Forældelse

Hvis man har ladet en forældelsesfrist udløbe, findes der ikke noget retsmiddel undtagen afbrydelse af fristen (se spørgsmål 1. d.). Ikke desto mindre kan retten i meget exceptionelle tilfælde pådømme, at påberåbelse af forældelse er i modstrid med rimeligheds- og retfærdighedsprincipperne.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 01/10/2019