Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Procesfrister - Polen

Den originale sprogudgave af denne side polsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Den polske civilproceslov indeholder bestemmelser om 1) lovbestemte, retlige og aftalebestemte frister for processuelle retsskridt, som parterne skal iværksætte og 2) vejledende frister for processuelle retsskridt, som iværksættes af retten.

Lovbestemte og retlige frister er endelige og må ikke overskrides.

Lovbestemte frister, der er defineret som udelukkelsesfrister (dvs. at manglende overholdelse af dem gør et bestemt processuelt retsskridt ugyldigt), er fastsat i den almindelige lovgivning. Disse frister kan ikke forlænges eller afkortes. En lovbestemt frist regnes fra det tidspunkt, der er fastsat i den almindelige lovgivning. Der er to typer lovbestemte frister: frister for, hvornår et processkridt skal være foretaget, og frister for, hvornår et processkridt kan foretages. Lovbestemte frister omfatter frister for iværksættelse af retsmidler, f.eks. fristen for indgivelse af en ankestævning.

Retlige frister er også defineret som udelukkelsesfrister, men de fastsættes af retten eller en dommer. Retlige frister kan forlænges eller afkortes, men kun hvis der er vægtige grunde hertil, og efter der er indgivet en anmodning, før en frist udløber, og der er ikke krav om at høre modparten. Disse frister løber fra det tidspunkt, hvor en afgørelse eller en kendelse om spørgsmålet er afsagt. I de tilfælde hvor civilprocesloven fastlægger, at forkyndelse sker automatisk, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor dommen eller kendelsen forkyndes. Retlige frister omfatter frister for afhjælpning af en retlig eller processuel inhabilitet eller for afhjælpning af formelle mangler i forbindelse med en anke eller anden form for appel.

Aftalebestemte frister fastsættes, som navnet antyder, efter fælles overenskomst mellem parterne. Et klassisk eksempel er udsættelse af sager efter parternes fælles anmodning. Hvis parterne indgiver en sådan anmodning, kan retten (uden at være forpligtet til det) udsætte sagen. Anvendelse af frister af denne type afhænger udelukkende af parterne.

Vejledende frister gælder normalt for de retslige myndigheder (domstole), ikke for parterne. Manglende overholdelse af dem har ingen negative processuelle retsvirkninger. Formålet med dem er grundlæggende at fremskynde behandlingen af retssager. Et eksempel på en sådan frist er fristen for rettens udarbejdelse af en doms præmisser.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Ifølge lov af 18. januar 1951 om arbejdsfrie dage gælder følgende lovbestemte arbejdsfrie dage:

  • alle søndage (lørdage er ikke lovbestemte arbejdsfrie dage)
  • 1. januar - nytårsdag
  • 6. januar - helligtrekongersdag
  • påskesøndag
  • påskedag
  • 1. maj - offentlig helligdag
  • 3. maj - national helligdag af tredje maj
  • pinsesøndag
  • Kristi legemsfest
  • 15. august - Mariæ himmelfart
  • 1. november - allehelgensdag
  • 11. november - national helligdag - uafhængighedsdag
  • 25. december - juledag
  • 26. december - 2. juledag.

I 2017 falder påskesøndag den 16. april, påskedag den 17. april, pinsesøndag den 4. juni og Kristi legemsfest den 15. juni.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Inden for civilretten kan begrebet "frist" betyde to ting. Det kan enten være et bestemt tidspunkt (f.eks. 5. april 2017) eller en bestemt periode med begyndelse og udløb (f.eks. 14 dage).

Er der fastsat en endelig frist (en dato for, hvornår noget skal være udført), er det nøjagtige tidspunkt, hvor den udløber, afgørende. En frist behøver ikke være angivet som en dag, men den kan defineres ved forekomsten af en begivenhed, som de kontraherende parter har fastsat i en specifik situation.

Processuelle frister er fastsat ved enheder som dag, uge, måned eller år. I henhold til artikel 165 i civilprocesloven er metoden til beregning af frister i en civil procedure fastsat i bestemmelserne i civilprocesloven om frister, hvis en frist er fastsat i den almindelige lovgivning, en retsafgørelse, en afgørelse truffet af en anden statslig myndighed eller en retsakt uden at angive, hvordan den beregnes (artikel 110 i civillovbogen). Forsendelse af et processkrift gennem den polske posttjeneste eller et postkontor for en operatør, der leverer universel posttjeneste i en anden medlemsstat, ligestilles med indgivelse af et processkrift til retten. Det samme gælder for indgivelse af et dokument, som en soldat indgiver til enhedens hovedkvarter, som en frihedsberøvet person indgiver til den pågældendes fængsels administration, eller som et medlem af besætningen på et polsk skib indgiver til kaptajnen på det pågældende fartøj.

Et døgn har 24 timer, der begynder og slutter kl. 24.00. En frist, der er angivet i dage, udløber ved udgangen af den sidste dag. En frist udtrykt i uger, måneder eller år udløber ved udgangen af den dag, der ved navn eller dato svarer til den første dag i fristen, eller hvis en sådan dag ikke findes, den sidste dag i den måned. Hvis en frist udtrykkes som primo, medio eller ultimo i en måned, forstås dette som den første, 15. eller sidste dag i måneden, og en halv måned svarer til 15 dage. Hvis en frist er fastsat som måneder eller år, og der ikke er krav om kontinuitet, antages det, at der er 30 dage på en måned og 365 dage på et år. Hvis udløbet af en frist for at foretage et retsskridt falder på en lovbestemt arbejdsfri dag eller en lørdag, udløber fristen den følgende dag, som ikke er en arbejdsfri dag eller lørdag.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Hvis begyndelsen af en frist, der er defineret som dage, er en specifik begivenhed, medregnes den dag, hvor begivenheden finder sted, ikke i beregningen af fristen. Hvis en ret for eksempel den 11. januar 2017 informerede en part om at skulle iværksætte et bestemt processkridt inden for en periode på syv dage, udløb fristen ved midnat (kl. 24.00) den 18. januar 2017.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

En ret kan forkynde et processkrift på flere måder: pr. post, ved en foged, en retsbetjent eller rettens procestjeneste. Forkyndelse for adressaten kan også ske ved at udlevere dokumentet til adressaten i rettens register. Så længe forkyndelsen er sket korrekt, har alle disse metoder samme gyldighed, og valg af metode påvirker ikke fristernes varighed.

Siden den 8. september 2016 giver reglerne en ret mulighed for at forkynde et processkrift via et datatransmissionssystem, hvis adressaten har indgivet dokumenter via et sådant system eller har valgt at gøre det. En adressat, som har valgt at indgive dokumenter via et datatransmissionssystem, kan fravælge elektronisk forkyndelse.

Et dokument, som forkyndes elektronisk, anses for at være blevet forkyndt på den dato, der er påført den elektroniske kvittering for korrespondancen, også selv om denne dato falder på en lovbestemt arbejdsfri dag. Virkningerne af en forkyndelse påvirkes ikke af, at elektronisk korrespondance modtages om natten. Foreligger der ikke en elektronisk kvittering for modtagelse af korrespondancen, anses forkyndelsen for gyldig 14 dage efter den dato, hvor dokumentet er overført til datatransmissionssystemet. Ovennævnte bestemmelse forudsætter, at parterne går ind på deres elektroniske konto mindst en gang hver 14 dag.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Hvis begyndelsen af en frist, der er defineret som dage, er en specifik begivenhed, medregnes den dag, hvor begivenheden finder sted, ikke i beregningen af fristen.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Frister fastsat i dage angives i kalenderdage. Hvis udløbet af en frist for at foretage et processuelt skridt falder på en lovbestemt arbejdsfri dag eller en lørdag, udløber fristen den følgende dag, som ikke er en arbejdsfri dag eller lørdag.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

En frist udtrykt i uger, måneder eller år udløber ved udgangen af den dag, der ved navn eller dato svarer til den første dag i fristen, eller hvis en sådan dag ikke findes, den sidste dag i den måned.

Hvis en frist udtrykkes som primo, medio eller ultimo i en måned, forstås dette som den første, 15. eller sidste dag i måneden. En halv måned svarer til 15 dage.

Hvis en frist er fastsat som måneder eller år, og der ikke er krav om kontinuitet, antages det, at der er 30 dage på en måned og 365 dage på et år.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

En frist udtrykt i uger, måneder eller år udløber ved udgangen af den dag, der ved navn eller dato svarer til den første dag i fristen, eller hvis en sådan dag ikke findes, den sidste dag i den måned.

Hvis en frist udtrykkes som primo, medio eller ultimo i en måned, forstås dette som den første, 15. eller sidste dag i måneden. En halv måned svarer til 15 dage.

Hvis en frist er fastsat som måneder eller år, og der ikke er krav om kontinuitet, antages det, at der er 30 dage på en måned og 365 dage på et år.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Hvis udløbet af en frist for at foretage en handling falder på en lovbestemt arbejdsfri dag eller en lørdag, udløber fristen den følgende dag, som ikke er en arbejdsfri dag eller lørdag.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Kun retlige frister, dvs. frister fastsat af en ret eller retsformanden kan forlænges eller afkortes. En afgørelse om at forlænge eller afkorte en frist kan træffes enten af en retsformand eller en ret, men kun såfremt retten finder, at der er vægtige grunde til, at fristen er overskredet.

En frist kan kun forlænges eller forkortes efter anmodning fra en part, en deltager i en sag inden for rammerne af den frivillige retspleje, en intervenient, en offentlig anklager, en tilsynsførende, forbrugerombudsmanden, en ikke-statslig organisation, en sagkyndig eller et vidne udpeget af retten, hvis fristen vedrører deres handlinger. Retten kan ikke træffe en sådan afgørelse af egen drift.

En anmodning skal indgives, før den fastsatte frist udløber.

12 Hvor lang er ankefristen?

I den polske civilproceslov er der fastsat lovbestemte frister for iværksættelse af retsmidler afhængigt af typen af retsafgørelse (dom) (wyrok), afgørelse om sagens realitet i sager inden for rammerne af den frivillige retspleje (postanowienie co do istoty sprawy w postępowaniu nieprocesowym), udeblivelsesdom (wyrok zaoczny), påkrav inden for rammerne af en sag vedrørende inddrivelse af pengebeløb (nakaz zapłaty w postępowaniu upominawczym), betalingspåkrav inden for rammerne af en sag om udstedelse af et betalingspåkrav (nakaz zapłaty w postępowaniu nakazowym) og afgørelser (postanowienie)). Navnlig følgende lovbestemte frister er fastsat:

  • en dom og afgørelse om sagens realitet i sager, der henhører under den frivillige retspleje: dommens præmisser skal udarbejdes skriftligt på anmodning fra en part om forkyndelse af dommen og præmisserne, der er indgivet inden for en uge fra den dato, hvor den dispositive del af dommen blev afsagt, og i to tilfælde 1) hvis en part handler uden advokat, når en juridisk konsulent eller patentagent ikke var til stede under domsafsigelsen, fordi vedkommende var frihedsberøvet, og 2) hvis dommen blev afsagt på et lukket retsmøde, inden for en uge fra datoen for forkyndelsen af den dispositive del af dommen. En ankestævning kan indgives til den ret, der har afsagt den dom, der anfægtes, inden for to uger efter forkyndelsen af dommen og dommens præmisser for appellanten. Hvis en part ikke inden for en uge fra den dato, hvor den dispositive del af dommen blev afsagt, har anmodet om, at dommen og præmisserne for den forkyndes, regnes fristen for indgivelse af en ankestævning fra den dag, hvor fristen for indgivelse af en sådan anmodning udløber
  • en afgørelse: fristen for iværksættelse af en appel er en uge og regnes fra forkyndelsen af afgørelsen eller, hvis en part ikke inden for den fastsatte frist har anmodet om, at den afgørelse, der blev truffet under retsmødet, forkyndes, fra afsigelsen af afgørelsen
  • en udeblivelsesdom vedrørende sagsøgte: sagsøgte, overfor hvem der er afsagt en udeblivelsesdom, kan rejse indsigelse inden for to uger efter, at dommen er forkyndt for vedkommende
  • en udeblivelsesdom vedrørende sagsøgeren: retten angiver begrundelsen for en udeblivelsesdom, hvis anmodningen helt eller delvist er blevet afvist, og sagsøger har anmodet om at modtage begrundelsen inden for en uge, efter at dommen er blevet forkyndt, eller hvis en sagsøger, der ikke har indgivet en sådan anmodning, har indgivet en ankestævning inden for den fastsatte frist
  • et påkrav i en sag vedrørende inddrivelse af et pengebeløb: sagsøgte pålægges at betale hele kravet samt omkostninger eller til inden for to uger efter forkyndelsen af påkravet at rejse indsigelse
  • et betalingspåkrav inden for rammerne af en sag om udstedelse af et betalingspåkrav: ved udstedelse af et betalingspåkrav bestemmer retten, at sagsøgte enten skal betale hele kravet samt omkostninger inden for to uger efter forkyndelse af påkravet eller inden for samme frist skal rejse indsigelse.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Et vidne eller en part i en sag er absolut forpligtet til at give møde for retten. Et vidne skal også give møde for retten, selv om vedkommende ikke har kendskab til sagens omstændigheder, eller hvis vedkommende allerede har besluttet at udøve sin ret til at nægte at vidne. Et vidne skal meddele sit fravær (manglende fremmøde) skriftligt inden datoen for retsmødets afholdelse. Indgivelse af en meddelelse om manglende fremmøde på et senere tidspunkt forhindrer ikke retten i under retsmødet at pålægge vidnet en bøde. Et vidne skal vedlægge et dokument, der indeholder en skriftlig begrundelse for ikke at møde op. Et vidnes manglende fremmøde kan undskyldes på grund af sygdom, en vigtig forretningsrejse eller en alvorlig uforudset hændelse. Hvis sygdom påberåbes som begrundelse for ikke at møde op efter en indkaldelse, skal rettens læge udstede en attest, der bekræfter, at vedkommende er ude af stand til at møde op. I sådanne tilfælde fastsætter retten en anden dato for fremmøde.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

En part eller et vidne er omfattet af bestemmelserne i den civile retspleje, som anvendes af den retslige myndighed (domstolen).

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Et processuelt retsskridt, der er foretaget af en part efter udløbet af en frist, er ugyldig. Dette princip gælder både lovbestemte og retlige frister. Ugyldigheden af et processuelt retsskridt betyder, at et processkridt, der er udført for sent, ikke afføder de sædvanlige retsvirkninger efter loven. Et processuelt retsskridt, der er foretaget efter udløbet af en frist, er ugyldigt, selv om retten endnu ikke har afsagt den kendelse, som er konsekvensen af, at fristen er udløbet.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Hvis en frist overskrides, kan en part anmode om, at den begynder at løbe på ny og anmode om, at sagen genoptages.

Hvis part har overskredet fristen for at foretage et processuelt retsskridt, uden at vedkommende kan holdes ansvarlig for det, lader retten fristen løbe på ny efter anmodning fra parten. Dette er dog ikke muligt, hvis den manglende overholdelse af fristen ikke har nogen negative processuelle retsvirkninger for den pågældende part. Et processkrift med en anmodning om at på ny at få en frist til at løbe skal indgives til den ret, som et retsskridt skulle foretages for, senest en uge efter, at årsagen til ikke at overholde fristen ophører. De forhold, der ligger til grund for anmodningen, skal anføres i processkriftet. Parten skal iværksætte det processuelle retsskridt samtidig med, at vedkommende indgiver anmodningen. Et år efter den frist, der er overskredet, kan fristen kun undtagelsesvist forlænges. Det er ikke muligt at forlænge en frist for iværksættelse af en anke til prøvelse af en dom om omstødelse af et ægteskab, tilkendelse af skilsmisse eller erklæring om manglende indgåelse af et ægteskab, selv hvis en af parterne har indgået nyt ægteskab, efter dommen blev endelig. En anmodning om at forlænge en frist, der er indgivet for sent, eller som ikke kan accepteres efter den almindelige lovgivning, afvises af retten. Indgivelse af en anmodning om at forlænge en frist, bringer ikke en sag til ophør eller afslutter fuldbyrdelsen af en dom. Retten kan dog, afhængigt af omstændighederne, afslutte en sag eller fuldbyrdelsen af en dom. Hvis anmodningen efterkommes, kan retten fortsætte behandlingen af sagen.

Genoptagelse af en sag gør det muligt atter at behandle en sag, som er afsluttet med en endelig afgørelse. En appel vedrørende en anmodning om genoptagelse af en sag behandles ofte som et ekstraordinært retsmiddel (eller en ekstraordinær anke), der anvendes til at anfægte endelige afgørelser, i modsætning til ordinære retsmidler (der anvendes i forbindelse med ikke-endelige afgørelser). Der kan anmodes om genoptagelse af en sag med den begrundelse, at dommen var baseret på et forfalsket eller ændret dokument eller på en straffedom, der efterfølgende blev ophævet, eller at dommen blev opnået i kraft af en forbrydelse. Der kan også anmodes om genoptagelse af en sag, hvis en endelig dom vedrørende samme retlige forhold fremkommer senere, eller der fremkommer faktiske omstændigheder eller beviser, der eventuelt kan påvirke udfaldet af sagen, og som parten ikke kunne anvende i den tidligere sag, hvis dommens indhold blev påvirket af en afgørelse, som ikke afsluttede sagen, og som blev afsagt i medfør af en normativ retsakt, som forfatningsdomstolen har fundet er i strid med Link åbner i nyt vindueforfatningen, en ratificeret international traktat eller almindelig lovgivning (tilsidesat eller ændret i henhold til civilprocesloven).

Der kan ikke anmodes om genoptagelse af en sag mere end ti år efter den dato, hvor dommen blev endelig (medmindre en part ikke var i stand til at handle eller ikke var korrekt repræsenteret).


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 27/06/2018