Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Procesfrister - Portugal

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Tid har konsekvenser i den juridiske verden. I civile sager er der to typer frister, som har indflydelse på de juridiske situationer: civile frister og procesfrister. Tidsfristerne fastsættes ved hjælp af særlige regler og beregningsmetoder afhængigt af, om de er materielle eller procesrelaterede.

Medmindre andet er angivet, er lovgivningens frister civile.

Hvad angår frister i civile sager, fastsætter den portugisiske lovgivning specifikke frister for forældelse, bortfald og manglende udnyttelse af rettighed (jf. civillovbogens artikel 298).

Muligheden for at påberåbe sig forældelse foreligger, når en person med en bestemt ret ikke har benyttet sig af den inden for den lovfæstede periode, hvis denne ret er frit tilgængelig for indehaveren af denne ret, og han eller hun ikke er fritaget herfor efter lovgivningen. Formålet er at bekræfte betydningen af visheden og sikkerheden i forbindelse med de juridiske forhold ved at forhindre, at man kan påberåbe sig en ret på ubestemt tid. Det er de personer, der drager fordel heraf, som skal påberåbe sig forældelse. Retterne kan ikke tage sådanne sager op på eget initiativ.

Bortfald af en frist i snæver forstand er ophør, uden tilbagevirkende kraft, af en ret eller en juridisk situation som følge af, at fristen udløber.

Hvis bortfaldet fastslås i tilfælde, som ligger uden for parternes skønsbeføjelser, behandles det af retten på dennes initiativ, og der kan henvises til det på ethvert tidspunkt i sagsbehandlingen. Hvis det henhører under parternes beføjelser, skal det for at have retskraft påberåbes indenretsligt eller udenretsligt.

Der er tale om manglende udnyttelse af en ret, når retten til fuld eller delvis anvendelse af noget, dvs. brugsretten og de hermed forbundne økonomiske fordele ikke udnyttes gennem en periode, der er fastsat i loven. Manglende udnyttelse af en ret betyder, at den bortfalder.

Retten kan ikke på eget initiativ afsige kendelse om manglende udnyttelse.

Procesfristerne er de sagsbehandlingsfrister, der er fastsat i lovgivningen for de enkelte faser i en sagsbehandling (sagsanlæg og svarskrift er f.eks. underlagt sådanne frister), og tidsfristen er enten en minimumsfrist eller en præceptiv frist.

Minimumsfrister har til formål at udskyde muligheden for at foretage en handling eller indledningen af en anden periode til et bestemt tidspunkt.

Hvis en præceptiv frist følger en minimumsfrist, regnes de to perioder som én.

Procesfristerne er enten fastsat i lovgivningen eller fastsættes af retten.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Der findes i Portugal følgende helligdage:

1. januar, langfredag, 25. april, 1. maj, 10. juni, 15. august, 8. og 25. december.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

I den portugisiske civile retspleje er det en generel regel, at hvis der ikke er fastsat særlige bestemmelser, har parterne en frist på 10 dage til at begære retslige skridt, til at gøre ugyldighed eller særlige omstændigheder gældende eller til at udøve enhver anden processuel ret. Der er ligeledes en frist på 10 dage til at formulere et svarskrift over for modparten (jf. artikel 149 i loven om civil retspleje, i det følgende benævnt retsplejeloven).

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Den generelle regel er, at fristen altid begynder at løbe, når der er givet meddelelse om det forhold, som der reageres på (jf. retsplejelovens artikel 149, stk. 2).

Det er de retlige repræsentanter, der modtager meddelelserne til sagens parter.

Når meddelelsen har til formål at få en part til at give møde, gives der ikke blot meddelelse til den retlige repræsentant, men der sendes også en meddelelse ved rekommanderet brev til parten selv med angivelse af dato, sted og formålet med at give møde.

Repræsentanter underrettes pr. e-mail (se yderligere oplysninger i Link åbner i nyt vindueministeriel bekendtgørelse (Portaria) nr. 280/13 af 26. august 2013), og computersystemet certificerer den dato, meddelelsen blev sendt, idet det antages, at det skete på tredjedagen, efter at den blev udarbejdet, eller på den første hverdag herefter, hvis den pågældende dag ikke var en hverdag.

Forkyndelse ved anbefalet brev med modtagelseskvittering anses for at have fundet sted, og brevet anses for at være modtaget af adressaten, den dag modtagelseskvitteringen underskrives – også selv om det er tredjepart, der underskriver, idet det antages, at brevet straks blev leveret til modtageren, medmindre der er bevis for det modsatte (jf. artikel 230, stk. 1, i retsplejeloven).

I tilfælde af sager om opfyldelse af finansielle forpligtelser i henhold til skriftlige aftaler, hvori parterne har valgt adresse til forkyndelse, sker forkyndelsen med post til den valgte adresse, forudsat at sagens værdi ikke overstiger 30 000 EUR, eller i tilfælde af at værdien overstiger det beløb, forpligtelsen til fortsat levering af varer og tjenesteydelser. Hvis adressaten nægter at underskrive modtagelseskvitteringen eller at modtage brevet, registreres dette af postbuddet, inden det returneres, og forkyndelsen anses for at være foretaget, eftersom hændelsen er blevet registreret. Fristen begynder at løbe fra den dato, den relevante hændelse er blevet registreret.

Hvis brevet sendes tilbage, fordi adressaten ikke har afhentet brevet på posthuset inden for den frist, der er fastsat i lovgivningen, eller fordi en anden person end den, der foretages forkyndelse for, nægter at underskrive modtagelseskvitteringen eller at modtage brevet, gentages forkyndelsen ved afsendelse af et nyt anbefalet brev med modtagelseskvittering. I så tilfælde afleveres brevet – i form af en officielt godkendt formular med alle de obligatoriske oplysninger. Postbuddet skal angive datoen og det nøjagtige sted, hvor han afleverede brevet, og straks sende oplysningerne herom til retten. Hvis det ikke er muligt at aflevere brevet i postkassen hos den person, for hvem der skal foretages forkyndelse, efterlader postbuddet en anmeldelse til adressaten. I en sådan situation anses forkyndelsen for at være foretaget på den dato, der er registreret af postbuddet, eller hvis der er afleveret en anmeldelse, på ottendedagen efter denne dato (idet adressaten underrettes herom i det seneste brev, der sendes til ham). Det er fra den dato, at procesfristen, som indledes med forkyndelsen, begynder at løbe.

Hvis der foretages forkyndelse over for en befuldmægtiget, en retsbetjent eller en retssekretær, begynder fristen at løbe, når denne har underskrevet forkyndelsesattesten.

Der er i henhold til retsplejeloven mulighed for at forlænge fristen af hensyn til den geografiske afstand mellem forkyndelsesstedet og den domstol, hvor sagen måtte blive behandlet, eller til, at der ikke er foretaget personlig forkyndelse. I så fald begynder den præceptive frist først at løbe ved udløbet af den forlængede frist.

Hvis der er usikkerhed om, hvor den person, for hvem der skal foretages forkyndelse, opholder sig, foretages der forkyndelse ved opslag og offentliggørelse af annoncer efterfulgt af en opslag på en offentligt tilgængelig webside (se førnævnte artikel 24 i den ministerielle bekendtgørelse nr. 280/13 af 26. august 2013). I en sådan situation anses forkyndelsen for at have fundet sted, når den sidste annonce er offentliggjort. Den tidsfrist, der kan forlænges, begynder fra forkyndelsesdatoen, og fristen for indsendelse af et svarskrift regnes fra udløbet af den lovfæstede forlængelse af tidsfristen.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Ja. Se svaret på det foregående spørgsmål.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Dagen for den pågældende handling, begivenhed, afgørelse, forkyndelse eller meddelelse medregnes ikke.

Dagen for den pågældende handling, begivenhed, afgørelse eller datoen for forkyndelse og/eller meddelelse, som indleder fristperioden, medregnes ikke.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Den procesfrist, der er fastsat i loven eller af retten, er fortløbende. Den suspenderes dog i retsferier, medmindre fristen er på seks måneder eller derover, eller hvis der i henhold til loven er tale om hastende sager, medmindre dommeren efter at have hørt parterne ved begrundet kendelse beslutter at suspendere procesfristen. Når fristen for proceshandlingen udløber en dag, hvor retterne er lukkede, forlænges den til den første hverdag.

Retsferierne falder i perioderne 22. december til 3. januar, fra palmesøndag til 2. påskedag og fra 16. til 31. august.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Hvis fristen er udtrykt i måneder eller år, begynder fristen at løbe på samme måde, dvs. fra dagen efter forkyndelsen, meddelelsen eller den begivenhed, fra hvilken fristen begynder at løbe.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

En tidsfrist udtrykt i dage udløber, når det antal dage, der er lagt til fristens starttidspunkt, jf. besvarelsen af spørgsmålet i stk. b), er gået.

En frist udtrykt i uger, måneder eller år fra en bestemt dato udløber kl. 24.00 den pågældende dag i den sidste uge eller måned eller det sidste år. Hvis den pågældende dag ikke findes i den sidste måned, udløber fristen den sidste dag i den pågældende måned (jf. artikel 279, litra c), i civillovbogen).

Da søn- og helligdage behandles som retsferier, flyttes frister, der udløber på søn- eller helligdage, til den første hverdag, hvis det pågældende forhold skal behandles i retten.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Retterne holder kun åbent på hverdage.

Ved beregning af procesfrister anvendes i alle tilfælde den regel, at udløbet af fristen for gennemførelsen af proceshandlingen overføres til den efterfølgende hverdag, hvis det er falder sammen med en dato, hvor retterne holder lukket.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Den procesfrist, der er fastsat i lovgivningen, kan forlænges i de deri fastsatte tilfælde. Fristen kan med parternes godkendelse forlænges en gang og for en tilsvarende periode (jf. retsplejelovens artikel 141).

12 Hvor lang er ankefristen?

Fristen for at indgive en anke er 30 dage fra meddelelsen af afgørelsen og 15 dage i hastesager og i sager fastlagt Link åbner i nyt vinduei artikel 644, stk. 2, og Link åbner i nyt vindue artikel 677 i retsplejeloven.

Hvis den pågældende part misligholder forpligtelser og ikke skal underrettes i overensstemmelse med artikel 249 i retsplejeloven, begynder ankefristen, når afgørelsen offentliggøres, medmindre den pågældende part indstiller misligholdelsen inden fristens udløb. I så fald skal vedkommende underrettes om dommen eller kendelsen, og fristen begynder fra meddelelsesdatoen.

I tilfælde af mundtlige kendelser eller domme, som gengives i sagen, begynder fristen fra den dag, afgørelserne blev afsagt, forudsat at den pågældende part var til stede eller blev indkaldt for at være til stede under afsigelsen.

Hvis der ikke behøver finde en meddelelse sted bortset fra de førnævnte tilfælde, begynder fristen fra den dag, hvor personen bliver klar over afgørelsen.

Med samme tidsfrist som for indgivelse af anke kan indstævnte reagere på appellantens krav.

I sin påstand kan indstævnte anfægte, at anken kan antages til behandling, eller anfægte timingen af anken samt appellantens legitimitet.

Er formålet med anken en gennemgang af registreret bevismateriale, forhøjes fristen for indgivelse og svar med 10 dage.

Anmoder indstævnte om, at omfanget af anken udvides, kan appellanten svare senest 15 dage efter meddelelse af anmodningen.

Er der flere appellanter eller flere indstævnte, har hvert af deres krav sin egen tidsfrist, også selv om de repræsenteres af forskellige advokater. Sekretariatet har ansvaret for at sikre, at alle deres sager behandles under de tidsfrister, de har fået tildelt.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

De procesfrister, der er fastsat i lovgivningen, kan ikke afkortes.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Fristen for en sagsøgt, som er anmodet om at reagere på et civilt sagsanlæg, kan forlænges, når forkyndelsen er sket uden for den retskreds, hvor retten er beliggende, og hvor sagen skal behandles. En forlængelse af tidsfristen for at indgive et svarskrift afhænger af, om forkyndelsen finder sted uden for den retskreds, hvor retten er beliggende, og hvor sagen skal behandles, og ikke det sted, hvor den person, for hvem der foretages forkyndelse, har sin bopæl – Link åbner i nyt vindueartikel 245 i retsplejeloven.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Udløbet af den præceptive frist indebærer bortfald af retten til at gennemføre den pågældende handling. Handlingen må dog gennemføres uden for tidsfristen i tilfælde af en berettiget hindring, og uanset det må den også gennemføres inden for de første tre hverdage efter fristen med forbehold for omgående betaling af en bøde.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Handlingen kan gennemføres efter fristens udløb, hvis der er tale om berettiget forhindring, jf. 14, dvs. som resultat af en begivenhed, der ikke kan tillægges personer, som er underlagt fristen, eller disses befuldmægtigede, og som forhindrer rettidig gennemførelse af en given handling. I en sådan situation skal den part, der påberåber sig at være forhindret, øjeblikkeligt fremlægge bevis herfor.

Uanset den berettigede forhindring kan handlingen gennemføres inden for de første tre hverdage efter fristens udløb under forbeahold af, at der betales en bøde, jf. ovenfor. Dommeren kan desuden undtagelsesvis beslutte at reducere eller frafalde bøden i tilfælde af åbenbare økonomiske vanskeligheder, eller når beløbet anses for at være åbenbart uforholdsmæssigt, især i sager, som ikke kræver udpegelse af en retlig repræsentant, og handlingen er begået af parten selv.

Yderligere oplysninger


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 10/09/2019