Sådan fuldbyrdes en dom

1 Hvad forstås ved tvangsfuldbyrdelse i civil- og handelsretlige sager?

Ved tvangsfuldbyrdelse forstås håndhævelse af overholdelsen af en pligt, der er pålagt som følge af et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, selv imod den persons vilje, som blev pålagt pligten. Hvis den pågældende ikke frivilligt overholder det, som vedkommende pålægges i medfør af den eksigible dom, kan kreditor anmode en domstol eller en foged om tvangsfuldbyrdelse.

Retten afsiger kendelse om og foretager fuldbyrdelsen, dog ikke i forbindelse med dokumenter som led i forvaltningssager eller skattesager. I civile sager kan kreditor således altid indbringe sagen for en domstol.

Kreditor i henhold til dommen kan også henvende sig til en foged. En foged fuldbyrder en dom med tilladelse fra en domstol. Det gælder dog ikke følgende domme:

• domme om omsorgspligt over for et mindreårigt barn
• domme i sager om beskyttelse mod vold i hjemmet
• domme afsagt af den Europæiske Unions institutioner
• udenlandske domme.

En begæring om fuldbyrdelse kan dog indgives, hvis fuldbyrdelsen skal ske i overensstemmelse med en dom om omsorgspligt over for et mindreårigt barn eller i overensstemmelse med en udenlandsk dom, hvor der er udstedt en erklæring om eksigibilitet i overensstemmelse med direkte gældende EU-lovgivning, en international traktat eller en afgørelse om anerkendelse.

Fuldbyrdelse af en dom via en domstol er omfattet af bestemmelserne i artikel 251-351a i lov nr. 99/1963, den civile retsplejelov, som ændret. Artikel 492-513 i lov nr. 292/2013 om særlige retssager, som ændret, gælder dog for fuldbyrdelse af domme i familieretlige sager.

Fuldbyrdelse af en dom via en foged er primært omfattet af bestemmelserne i artikel 35-73 i lov nr. 120/2001 om fogeder og fuldbyrdelse (fuldbyrdelsesloven), som ændret. Fogeder er desuden underlagt bestemmelserne i den civile retsplejelov, især for så vidt angår bestemmelserne om individuelle metoder til fuldbyrdelse af en dom.

2 Hvilke(n) myndighed(er) har beføjelse til at foretage tvangsfuldbyrdelse?

Generelt har sagsøgtes almindelige domstol kompetence til at afsige kendelse om fuldbyrdelse af en dom, la fuldbyrdelse af en dom og varetage fuldbyrdelsen heraf (artikel 252, stk. 1, i lov nr. 99/1963, den civile retsplejelov, som ændret). Undtagelser fra denne regel er fastsat i artikel 252 i den civile retsplejelov.

Yderligere oplysninger om sagsøgtes almindelige domstol findes i Almindelige regler om retternes stedlige kompetence» (punkt 2.2.1. i dataarket "Hvilket lands domstol er ansvarlig? – Tjekkiet").

Tvangsfuldbyrdelse kan foretages af domstole og fogeder udpeget af en domstol. Den fogedret, der har saglig kompetence, er i overensstemmelse med artikel 45 i lov nr. 120/2001 om fogeder og fuldbyrdelse (fuldbyrdelsesloven), som ændret, distriktsdomstolen. Fogedretten med stedlig kompetence er den domstol, i hvis distrikt sagsøgte har permanent bopæl, eller – hvis der er tale om en udlænding eller en virksomhed – hvor den pågældende har opholdssted eller hjemsted i Tjekkiet afhængig af opholdets art. Spørgsmålet om kompetence er nærmere forklaret i den nævnte bestemmelse i fuldbyrdelsesloven.

Yderligere oplysninger findes i afsnittet "Hvad forstås der ved fuldbyrdelse i civil- og handelsretlige sager?"

3 Hvornår kan der træffes afgørelse om tvangsfuldbyrdelse?

3.1 Proceduren

Fuldbyrdelse af domme

Sagen kan kun anlægges efter begæring fra kreditor, hvis sagsøgte ikke frivilligt overholder det, som han/hun er blevet pålagt i medfør af en eksigibel dom. Selv hvis der ikke er indgivet en begæring i henhold til lov nr. 292/2013 om særlige retssager, som ændret, kan en domstol anordne foreløbige forholdsregler, f.eks. i sager vedrørende beskyttelse mod vold i hjemmet.

Der kan kun afsiges kendelse om fuldbyrdelse af en dom, hvis dommen identificerer fordringshaveren og skyldneren, definerer anvendelsesområdet for og indholdet af forpligtelsen til indfrielse af det krav, som der blev indgivet begæring om fuldbyrdelse af, og fastsætter fristen for overholdelse af forpligtelsen. Hvis rettens dom ikke fastsætter fristen for overholdelse af forpligtelsen, forudsættes det, at den forpligtelse, der pålægges ved dommen, skal opfyldes senest tre dage, og i tilfælde af udsættelse senest 15 dage, efter at dommen er blevet endelig. Hvis forpligtelsen i henhold til dommen skal opfyldes af flere sagsøgte, og hvis den er delelig, skal forpligtelsen – medmindre andet er fastsat i dommen – overholdes af alle de sagsøgte på lige fod.

Ved begæring om fuldbyrdelse skal kreditor ikke nødvendigvis være repræsenteret af en advokat.

En begæring om fuldbyrdelse af en dom med påbud om betaling af et beløb skal indeholde oplysninger om den specifikke fuldbyrdelsesmetode og andre ved lov fastsatte oplysninger. En begæring om fuldbyrdelse skal ledsages af en genpart af dommen med bekræftelse af dens eksigibilitet. Den domstol, der afsagde dom i sagen i første instans, forsyner dommen med en sådan bekræftelse. Der skal ikke vedlægges en genpart af dommen, såfremt begæringen om fuldbyrdelse indgives til den domstol, der afsagde dom i sagen i første instans.

Beslutninger træffes altid i form af afgørelser i tvangsfuldbyrdelsessager.

En domstol træffer som regel afgørelse om fuldbyrdelse uden høring af sagsøgte.

Retssager i Tjekkiet er forbundet med et retsgebyr (se lov nr. 549/1991 om retsgebyrer, som ændret). I behørigt begrundede tilfælde giver loven fritagelse for retsgebyrer.

Tvangsfuldbyrdelse ved fogedens mellemkomst

Tvangsfuldbyrdelse varetages af den foged, som kreditor har angivet i begæringen om tvangsfuldbyrdelse. En fogeds foranstaltninger anses for at være foranstaltninger truffet af en fogedret.

Tvangsfuldbyrdelsessager indledes efter begæring fra kreditor eller fra en person, der dokumenterer, at en ret som følge af en dom er overgået eller overført til den pågældende. De indledes på den dato, hvorpå en sådan begæring indgives til fogeden. Fogeden må først begynde at identificere og sikre den sagsøgtes aktiver, efter at en domstol har bemyndiget ham/hende hertil og træffer afgørelse om tvangsfuldbyrdelse.

En begæring om tvangsfuldbyrdelse skal indeholde følgende:

• At udpege fogeden til at udføre fuldbyrdelsen, at få adgang til adressen på fogedens adresse (listen over fogeder findes på webstedet for afdelingen for dommerfuldmægtige i Den Tjekkiske Republik, fogeder har ikke noget territorialt anvendelsesområde for deres aktiviteter: hver foged kan foretage tvangsfuldbyrdelser på hele Den Tjekkiske Republiks område).
• identifikation af den sag, som begæringen vedrører, og det mål, der forfølges
• identifikation af parterne, dvs. fordringshaveren, eller den person, der har i kraft af en retsafgørelse har fået rettighederne overført, og skyldneren når der er tale om fysiske personer: parternes fornavn, efternavn, faste bopæl eller opholdssted i Tjekkiet afhængigt af opholdets art, når der er tale om en udenlandsk statsborger, og i givet fald parternes cpr-nummer eller fødselsdato; når der er tale om juridiske personer: for juridiske personer angives virksomhedens navn, hjemsted og identifikationsnummer
• en præcis identifikation af eksekutionsfundamentet
• den forpligtelse, der skal gennemtvinges ved tvangsfuldbyrdelsen, og oplysninger om, hvorvidt, og i givet fald i hvilket omfang, skyldneren har overholdt den pålagte forpligtelse
• hvor det er relevant, identifikation af den dokumentation, hvorpå fordringshaveren støtter sit krav
• og underskrift.

Originalen eller en bekræftet genpart af tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget skal være vedhæftet begæringen om fuldbyrdelse, som skal være forsynet med en bekræftelse af dokumentets eksigibilitet eller en genpart af notardokumentet med tilladelse til fuldbyrdelse, medmindre det eksigible dokument blev udstedt af fogedretten. Den myndighed, der har udstedt tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget, bekræfter dets eksigibilitet, mens bekræftelsen ved forlig og aftaler afgives af den myndighed, der godkendte dem.

3.2 De vigtigste betingelser

Der kan træffes afgørelse om fuldbyrdelse af en dom (tvangsfuldbyrdelse) på grundlag af et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, hvis den sagsøgte ikke frivilligt har overholdt en pålagt forpligtelse.

Et eksekutionsfundament kan bestå i:

• en eksigibel afgørelse truffet af en domstol eller en foged, hvis den anerkender en rettighed, pålægger en forpligtelse eller vedrører aktiver
• en eksigibel dom afsagt af en domstol eller en anden instans med undersøgelses-, håndhævelses- og afgørelsesbeføjelser, hvis den anerkender en rettighed eller vedrører aktiver
• en eksigibel voldgiftskendelse [NB: den Tjekkiske Republiks højesteret har gentagne gange fastslået, at selv om voldgiftskendelser, der er afsagt i henhold til New York-konventionen om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser, kan danne grundlag for den fuldbyrdelse af en afgørelse uden nogen særlig procedure, kan de ikke anvendes som et egentligt eksekutionsfundament (jf. kendelse af 12.6.2018 i sag 20 Cdo 1754/2018, kendelse af 16.8.2017 i sag 20 Cdo 5882/2016 og kendelse af 3.11.2016 i sag 20 Cdo 1165/2016)]
• et notardokument med tilladelse til fuldbyrdelse udarbejdet i overensstemmelse med særlovgivning
• en eksigibel dom eller et andet tvangsfuldbyrdelsesgrundlag fra en offentlig myndighed
• andre eksigible afgørelser og godkendte forlig og dokumenter, hvis fuldbyrdelse er tilladt ved lov.

Hvis tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget ikke indeholder oplysninger om fristen for overholdelse af en forpligtelse, forudsættes det, at den forpligtelse, som pålægges ved tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget, skal opfyldes senest tre dage, og i tilfælde af udsættelse senest 15 dage, efter at dommen er blevet endelig.

Fuldbyrdelse af domme

Sagsøgtes almindelige domstol har kompetence til at afsige og fuldbyrde en dom, til at varetage de aktiviteter, som en domstol varetager, inden den afsiger kendelse om fuldbyrdelse, og til at afgive erklæringer om aktiver, medmindre andet er fastsat i artikel 252 i lov nr. 99/1963, den civile retsplejelov, som ændret.

Der kan kun træffes afgørelse om fuldbyrdelse i det omfang, som kreditor har anmodet om, og som i overensstemmelse med dommen er tilstrækkeligt til overholdelse af den pågældendes rettigheder (artikel 263, stk. 1, i lov nr. 99/1963, den civile retsplejelov, som ændret).

Retten afviser en begæring om fuldbyrdelse, hvis det allerede fremgår af begæringen, at de indtægter, der ville blive opnået, end ikke ville være tilstrækkelige til at dække omkostningerne ved fuldbyrdelsen (artikel 264, stk. 2, i lov nr. 99/1963, den civile retsplejelov, som ændret). Tvangsfuldbyrdelse

Tvangsfuldbyrdelse ved fogedens mellemkomst

Det gælder dog ikke i forbindelse med de ovenfor nævnte domme (punkt 1).

En foged, som modtager en begæring om fuldbyrdelse, anmoder – senest 15 dage efter datoen for indgivelse af begæringen – fogedretten om bemyndigelse og om at træffe afgørelse om fuldbyrdelse. Retten udsteder bemyndigelsen inden for en frist på 15 dage, hvis alle lovbestemte betingelser er opfyldt. Hvis ikke alle lovbestemte betingelser for iværksættelsen af fuldbyrdelsesforanstaltninger er opfyldt, giver retten fogeden anvisning om helt eller delvist at afvise begæringen om fuldbyrdelse eller standse tvangsfuldbyrdelsen. Fogeden er bundet af rettens anvisninger.

Den sagligt kompetente ret er distriktsdomstolen.

Den stedligt kompetente ret er retten i hvis retskreds sagsøgte, hvis der er tale om en fysisk person, har permanent bopæl, eller, hvis der er tale om en udenlandsk statsborger, har opholdssted i Tjekkiet afhængigt af opholdets art. Hvis sagsøgte er en juridisk person, er domstolen med stedlig kompetence domstolen i den retskreds, hvor sagsøgte har sit hjemsted. Hvis skyldneren er en juridisk person, har den ret, i hvis retskreds debitor har sit vedtægtsmæssige hjemsted, stedlig kompetence. Hvis skyldneren, der er en fysisk person, ikke har fast bopæl eller opholdssted i Tjekkiet, eller hvis en skyldner, der er en juridisk person, ikke har hjemsted i Tjekkiet, er den stedligt kompetente ret, retten i den retskreds, hvor skyldneren har sine aktiver.

Visse undtagelser vedrørende retternes stedlige kompetence er fastsat i lov nr. 292/2013 om særlige retssager, som ændret, f.eks. artikel 511.

4 Genstanden for og karakteren af tvangsfuldbyrdelsesskridt

4.1 Hvilke former for aktiver kan gøres til genstand for sådanne skridt?

Der kan træffes fuldbyrdelsesforanstaltninger i forhold til både løsøre og fast ejendom, fordringer og andre aktiver med visse undtagelser.

Der kan ikke træffes fuldbyrdelsesforanstaltninger mod især følgende (i overensstemmelse med artikel 321-322 i lov nr. 99/1963, den civile retsplejelov, som ændret):

• genstande, som det i henhold til særlovgivning er forbudt at sælge, eller som i henhold til særlovgivning ikke kan gøres til genstand for fuldbyrdelsesforanstaltninger
• genstande, der ejes af sagsøgte, og som sagsøgte har brug for for at opfylde sine egne og sin families materielle behov eller til at udføre sit arbejde, samt andre genstande, hvis salg ville være i strid med moralske regler (dvs. især almindeligt tøj, sædvanligt husholdningsudstyr, vielsesringe og andre tilsvarende genstande, medicinsk udstyr og andre genstande, som sagsøgte har brug for som følge af egen sygdom eller fysiske handikap, kontanter op til et beløb svarende til det dobbelte af eksistensminimum for en person i overensstemmelse med særlovgivning, dyr, som ikke primært anvendes til økonomiske formål, og som tjener mennesket som selskab)
• hvis sagsøgte er selvstændig erhvervsdrivende: genstande, som han/hun ejer, og som er nødvendige for varetagelsen af den pågældendes erhvervsaktiviteter (det gælder ikke, hvis de er genstand for en panteret, og hvis panteretten skal sikre inddrivelse af en fordring fra kreditor)
• teknisk udstyr, hvorpå sagsøgte i henhold til særlovgivning fører fortegnelser over investeringsinstrumenter eller lagrer dokumenter vedrørende data i disse fortegnelser, og endvidere teknisk udstyr, der tjener til at tilvejebringe oplysninger om ejere af investeringsinstrumenter i overensstemmelse med særlovgivning
• genstande, som sagsøgte har erhvervet som erstatningsaktiver (det gælder ikke, hvis den sagsøgte har ret til frit at disponere over disse genstande, eller hvis tvangsfuldbyrdelsen indebærer inddrivelse af en afdød persons gæld eller gæld vedrørende forvaltning af genstande erhvervet som erstatningsaktiver).

Kreditor kan også altid ansøge om værdiforringelse af de genstande, der er anført ovenfor, hvis de blev erhvervet af en sagsøgt, som – ved en forsætlig strafbar handling – har forvoldt skade ved uberettiget berigelse ved en sådan strafbar handling, hvis kreditor er den skadelidte i forbindelse med lovovertrædelsen.

Følgende kan heller ikke gøres til genstand for fuldbyrdelse:

• fordringer mod en erstatning, der i henhold til en forsikringspolice er udbetalt af et forsikringsselskab, hvis erstatningen skal bruges til at bygge en ny eller reparere en eksisterende bygning
• sociale sikringsydelser i form af kontante ydelser, subsistensmidler, offentlig social støtte, boligstøtte og offentlige sociale engangsydelser og ydelser til plejefamilier
• fordringer, som sagsøgte har erhvervet som erstatningsaktiver; dette gælder ikke, hvis den sagsøgte har ret til frit at disponere over fordringen, eller hvis tvangsfuldbyrdelsen indebærer inddrivelse af en testators gæld eller gæld vedrørende forvaltning af genstande erhvervet som erstatningsaktiver
• kun to femtedele af krav fra fysiske personer, der er selvstændige erhvervsdrivende, som opstår under deres erhvervsaktiviteter, er omfattet af fuldbyrdelse; hvis der imidlertid foreligger en begæring om fuldbyrdelse af privilegerede fordringer, kan tre femtedele heraf gøres til genstand for fuldbyrdelse
• kun to femtedele af krav om royalties er omfattet af fuldbyrdelse, hvis den sagsøgte er forfatteren; hvis der imidlertid foreligger en begæring om fuldbyrdelse af privilegerede fordringer, kan tre femtedele heraf gøres til genstand for fuldbyrdelse (det samme gælder krav om udøvende kunstneres rettigheder og industrielle ejendomsrettigheder).

Listen beskriver de grundlæggende begrænsninger, der gør sig gældende for værdiforringelse af aktiver ved tvangsfuldbyrdelse. Den civile retsplejelov indeholder yderligere specifikke begrænsninger, f.eks. i artikel 267b.

Metoden til værdiforringelse af ægteskabelige aktiver er fastsat i artikel 262a, stk. 1 og 2, i lov nr. 99/1963, den civile retsplejelov, som ændret, og i artikel 42 i lov nr. 120/2001, fuldbyrdelsesloven, som ændret. Der kan også træffes fuldbyrdelsesforanstaltninger over for aktiver, som er en del af ægteskabelige aktiver, med henblik på inddrivelse af gæld, som er stiftet af den ene ægtefælle under eller inden ægteskabet. I forbindelse med tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget betragtes aktiver – der ikke er en del af de ægteskabelige aktiver, alene fordi en domstol har afsagt kendelse om annullering af de ægteskabelige aktiver eller reducering af deres eksisterende omfang, eller fordi der er indgået en aftale om særeje, eller fordi de ægteskabelige aktivers oprindelse kontraktuelt blev fastsat som datoen for ægteskabets opløsning – også som en del af den sagsøgtes og dennes ægtefælles ægteskabelige aktiver.

Der kan træffes afgørelse om fuldbyrdelsesforanstaltninger i form af tilbageholdelse af sagsøgtes ægtefælles løn eller anden indtægt, beslaglæggelse af midler på sagsøgtes ægtefælles konto i et pengeinstitut, beslaglæggelse af andre pengekrav eller aktiver fra sagsøgtes ægtefælle, i tilfælde af inddrivelse af gæld, der er en del af de ægteskabelige aktiver.

4.2 Hvad er retsvirkningen heraf?

Fuldbyrdelse af domme

Betalingen af et beløb kan ske i form af tilbageholdelse af løn, beslaglæggelse, forvaltning af fast ejendom, salg af løsøre og fast ejendom og beslaglæggelse af et produktionsanlæg samt stiftelse af pant i fast ejendom (artikel 258, stk. 1, i lov nr. 99/1963, den civile retsplejelov, som ændret).

Fuldbyrdelsen af en afgørelse, hvorved en person pålægges en anden forpligtelse end betaling af et pengebeløb, afhænger af forpligtelsens art. Fuldbyrdelsesforanstaltninger, der pålægger en anden forpligtelse end betaling af et beløb, afhænger af den pålagte forpligtelses art. Fuldbyrdelsen kan ske ved udsættelse, fjernelse af genstande, deling af fælles genstande, afslutning af arbejde og andre ydelser (artikel 258, stk. 2, i lov nr. 99/1963, den civile retsplejelov, som ændret).

Der kan træffes fuldbyrdelsesforanstaltninger i form af salg af aktiver, der er gjort udlæg i ved salg af pantsat løsøre eller fast ejendom, fælles genstande og sæt af genstande, beslaglæggelse af en pantsat økonomisk fordring og beslaglæggelse af andre pantsatte ejendomsrettigheder, jf. den nugældende affattelse af artikel 258, stk. 3, i lov nr. 99/1963 i den civile retsplejelov).

Når fuldbyrdelsen er registreret i fortegnelsen over indledte fuldbyrdelsesforanstaltninger, vurderer fogeden, hvordan fuldbyrdelsen skal ske, og udsteder eller ophæver en fuldbyrdelsesordre vedrørende de aktiver, der skal være omfattet af fuldbyrdelsen. En fuldbyrdelsesordre er en ordre om at træffe fuldbyrdelsesforanstaltninger ved hjælp af en af de metoder, der er fastsat i lov nr. 120/2001, fuldbyrdelsesloven, som ændret. I fuldbyrdelsesordren skal fogeden vælge en fuldbyrdelsesmetode, der ikke er åbenlyst uhensigtsmæssig. Især skal prisen på den genstand, med hvilken der søges indfrielse af sagsøgtes gæld, stå i et rimeligt forhold til beløbet for sagsøgtes gæld.

Hvis der er tale om en fuldbyrdelsesordre om betaling af et beløb, kan fuldbyrdelsen ske i form af tilbageholdelse af løn og anden indkomst, beslaglæggelse, salg af løsøre og fast ejendom, beslaglæggelse af et produktionsanlæg samt stiftelse af pant i fast ejendom, forvaltning af fast ejendom eller inddragelse af et kørekort.

Fuldbyrdelsen af en afgørelse, hvorved en person pålægges en anden forpligtelse end betaling af et pengebeløb, afhænger af forpligtelsens art. Den kan bestå i udsættelse af en bolig, rådighedsberøvelse, deling af aktiver, der ejes i fællesskab, udførelse af arbejder eller præstation af tjenesteydelser.

Der kan træffes fuldbyrdelsesforanstaltninger i form af la salg af aktiver, der er gjort udlæg i, i forbindelse med en beslaglagt fordring ved salg af pantsat løsøre eller fast ejendom.

Artikel 44a og artikel 47, stk. 5, i lov nr. 120/2001, fuldbyrdelsesloven, som ændret, indeholder bestemmelser om et forbud mod afhændelse af aktiver. Medmindre fogeden beslutter andet, må sagsøgte, efter forkyndelsen af meddelelsen om indledning af tvangsfuldbyrdelsen, ikke disponere over sine aktiver, herunder fast ejendom og aktiver, som er omfattet af de ægteskabelige aktiver, medmindre der er tale om almindelige forretnings- og driftsaktiviteter, opfyldelse af den pågældendes grundlæggende behov og behov hos personer, over for hvem han/hun er underholdspligtig, samt vedligeholdelse og forvaltning af aktiver. Enhver retsakt, hvormed den sagsøgte tilsidesætter denne forpligtelse, er ugyldig. En retsakt vil dog blive betragtet som gyldig, hvis ikke fogeden, kreditor eller en registreret kreditor gør indsigelse mod dens gyldighed for at sikre indfrielse af et tvangsfuldbyrdet krav. Retsvirkningerne af en indsigelse mod gyldigheden indtræder, når retsakten træder i kraft, såfremt fuldbyrdelsesordren eller et andet udtryk for fogedens, kreditors eller en registreret kreditors vilje, er meddelt alle parter i retsakten, mod hvis gyldighed fogeden, kreditor i henhold til dommen eller en registreret kreditor gjorde indsigelse.

Den sagsøgte må ikke overdrage aktiver, der er genstand for en fuldbyrdelsesordre, til en anden person eller behæfte eller afhænde dem på nogen som helst anden måde. Enhver retsakt, hvormed den sagsøgte tilsidesætter denne forpligtelse, er ugyldig.

4.3 Hvor længe kan disse skridt opretholdes?

Foranstaltningerne varer, indtil fuldbyrdelsen bringes til ophør og fordringen, dens underordnede elementer og omkostningerne ved fuldbyrdelsen osv. er inddrevet. Der træffes afgørelse om ophævelse af forbuddet mod afhændelse af aktiver, hvis sagsøgte deponerer et beløb, der svarer til den fordring, der søges inddrevet, omkostningerne ved fuldbyrdelsen og kreditors omkostninger, hos fogeden.

5 Kan en afgørelse om tvangsfuldbyrdelse appelleres?

Retsmidler mod retslig fuldbyrdelse af afgørelser

Under den retslige fuldbyrdelse af en dom kan der indgives en appel i henhold til de almindelige bestemmelser om klagesager i den civile retsplejelov. Sagsøgte skal indgive en sådan appel senest 15 dage efter forkyndelsen af den skriftlige genpart af dommen til den domstol, hvis kendelse appellen vedrører. Hvis den indgives af en person, der er bemyndiget hertil, inden for den appelfrist, der er fastsat, træder dommen først i kraft, når en appelret træffer endelig afgørelse i appelsagen (se også artikel 254 i lov nr. 99/1963, den civile retsplejelov, som ændret).

I forbindelse med fuldbyrdelsen af en retsafgørelse er det, i henhold til lovgivningen, ikke muligt at udsætte sagen og give afkald på overholdelse af fristen. Det er heller ikke muligt at indgive et søgsmål om genoptagelse af fuldbyrdelsen. Det er dog muligt at indgive søgsmål om ugyldighed, men udelukkende hvis søgsmålet vedrører appelrettens endelige afgørelse, hvorved en appel blev afvist eller appelsagen afsluttet, samt appelrettens endelige afgørelse, hvorved en kendelse afsagt af retten i første instans om afvisning af en appel eller appelprøvelse blev stadfæstet eller omstødt som følge af forsinkelser (se også artikel 229, stk. 4, og artikel 254, stk. 2, i den civile retsplejelov, som ændret).

En ret til aktiver, der ikke kan gøres til genstand for fuldbyrdelse, kan gøres gældende over for kreditor ved en begæring om at udelukke sådanne aktiver fra fuldbyrdelsesforanstaltningerne i henhold til artikel 267, stk. 1, i den civile retsplejelov.

En ret til aktiver, som er en del af de ægteskabelige aktiver, eller som – i forbindelse med fuldbyrdelsesordren – betragtes som aktiver, der udgør en del af sagsøgtes og dennes ægtefælles ægteskabelige aktiver, kan, selv om den fordring, der søges inddrevet, ikke kan inddrives ved hjælp af disse aktiver, gøres tilsvarende gældende ved en sådan begæring (artikel 267, stk. 2, i den civile retsplejelov).

Afvisning af ægtheden, beløbet, kategorien eller rækkefølgen af et hvilket som helst af de krav, der er registreret med henblik fordeling af overskuddet fra et salg eller på anden vis indfriet i forbindelse med fuldbyrdelsen af dommen, skal også ske over for en kreditor ved en begæring og med ved lov fastsatte fremgangsmåder for nedskrivning af aktiver (artikel 267a i den civile retsplejelov).

En part kan gøre indsigelse mod visse retsafgørelser. Det drejer sig f.eks. om sagsøgtes indsigelser mod opgørelsen af aktiver, indsigelser mod rapporten om forvaltningen af et produktionsanlæg eller indsigelser mod en tildeling.

Sidst, men ikke mindst, kan sagsøgte, i forbindelse med fuldbyrdelsessagen, indgive en begæring om suspension af fuldbyrdelsen af dommen. Suspension af fuldbyrdelsen af dommen er omfattet af bestemmelserne i den civile retsplejelov og i fuldbyrdelsesloven (især artikel 266, 268 og 269 i lov nr. 99/1963, den civile retsplejelov, som ændret, og artikel 54, 55 og 55a i lov nr. 120/2001, fuldbyrdelsesloven, som ændret).

Appel i tvangsfuldbyrdelsessager

Det er muligt at appellere en afgørelse truffet af en foged i de tilfælde, der er fastsat i fuldbyrdelsesloven (artikel 55C).

Fogedrettens afgørelse om udtagelse af et aktiv fra formuefortegnelsen kan indbringes for fogedretten ved en begæring om, at beslaglæggelsen af denne ejendom ophæves i overensstemmelse med den civile retsplejelovs artikel 267. Søgsmålsfristen er fastsat til 30 dage at regne fra forkyndelsen af fogedrettens afgørelse, hvorved han ikke, om kun delvis, har anmodet om sletning af aktivet i fortegnelsen. Det på listen anførte løsøre må ikke sælges i perioden mellem indgivelsen af begæringen om fjernelse af genstanden fra listen og udløbet af fristen og under retssagen.

En part kan gøre indsigelse mod et krav om betaling af sagens omkostninger senest otte dage efter forkyndelsen af kendelsen.

Oplysninger om begæringer om suspension eller standsning af fuldbyrdelsen findes i afsnittet "Opravné prostředky při soudním výkonu rozhodnutí" ovenfor.

6 Findes der nogen begrænsninger for tvangsfuldbyrdelse, navnlig med hensyn til debitorbeskyttelse og tidsfrister?

Når der er afsagt en fuldbyrdelsesordre (artikel 44 ff. i fuldbyrdelsesloven), finder forbuddet mod afhændelse af aktiver ikke anvendelse på sagsøgtes almindelige forretnings- og driftsaktiviteter, opfyldelse af den pågældendes grundlæggende behov og behov hos personer, over for hvem han/hun er underholdspligtig, samt vedligeholdelse og forvaltning af aktiver. Den sagsøgte kan endvidere anmode fogeden om at udelukke en del af den pågældendes aktiver fra forbuddet. I begæringen skal sagsøgte dokumentere, at hans/hendes resterende aktiver klart og utvetydigt er tilstrækkelige til at indfri det krav, der søges indfriet, herunder kreditors omkostninger og omkostningerne ved fuldbyrdelsen.

Sagsøgte har også mulighed for efter anmodning fra en foged, som skal indeholde oplysninger om fristen for betaling og de potentielle konsekvenser af manglende betaling, at betale den fordring, der søges inddrevet, og depositum til en lavere takst. Forbuddet mod afhændelse af aktiver (artikel 44a, stk. 1, og artikel 46, stk. 6, i fuldbyrdelsesloven) ophæves, når fordringen er indfriet, og depositummet er betalt. I modsat fald iværksætter fogeden fuldbyrdelsesforanstaltningerne.

Sagsøgte nyder særlig beskyttelse i en situation, hvor den pågældende udsættes fra en lejlighed eller anden fast ejendom, hvor han/hun bor, i henhold til artikel 65 i det tjekkiske justitsministeriums bekendtgørelse nr. 37/1992 om forretningsordenen for distriktsdomstole og regionale domstole, som ændret, af 23. december 1991. Det indebærer, at sådanne fuldbyrdelsesforanstaltninger ikke er tilladt, hvis eksekutor i forbindelse med udsættelse fra fast ejendom, en bygning, en lejlighed eller et værelse konstaterer, at den person, der skal udsættes, er sengeliggende på grund af sygdom eller er en kvinde, som lige har født eller er højgravid, og at udsættelse kan indebære alvorlig fare for den pågældende persons helbred. Hvis der ikke foreligger en lægeerklæring, eller hvis fogeden er i tvivl om lægeerklæringens korrekthed, indhenter fogeden en udtalelse fra en speciallæge.

Visse af skyldnerens aktiver er undtaget fra udlæg i medfør af bestemmelserne i den civile retsplejelov. Se afsnittet om, hvilke aktiver, der kan gøres udlæg i.

 

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.