Sådan fuldbyrdes en dom

Når en domstol er involveret i at løse en konflikt, er der to ting, som skal være på plads, når sagen afsluttes. Først skal domstolen afsige en dom, og dernæst skal dommen fuldbyrdes i praksis.

For at tvinge den anden part (sagsøgte eller skyldneren) til at følge dommen mod ham eller hende (f.eks. om at betale sin gæld), må man henvende sig til de fuldbyrdende myndigheder. Det er kun dem, der kan tvinge skyldneren til at betale, evt. med hjælp fra politiet.

Det fremgår af Bruxelles I-forordningen (omarbejdet), der regulerer anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i grænseoverskridende sager, at du, såfremt De har opnået en retskraftig afgørelse i en EU-medlemsstat, kan henvende dig til fuldbyrdelsesmyndigheden i en anden medlemsstat, f.eks. hvor debitor ejer aktiver, uden mellemliggende procedurer (ved forordningen blev exequatur-proceduren afskaffet). Den debitor, som er genstand for din anmodning om fuldbyrdelse, kan fremsætte begæring for retten om, at fuldbyrdelse afslås. Navnene på og beliggenheden af de kompetente domstole og appeldomstole findes her.

Formålet med tvangsfuldbyrdelse er normalt at inddrive pengebeløb, men det kan også være at sikre, at en person udfører en bestemt handling, f.eks. at levere varer eller afslutte et stykke arbejde, eller at vedkommende undlader at udføre en bestemt handling, f.eks. at krænke en anden persons ejendom).

I grænseoverskridende civile sager kan der anvendes forskellige europæiske procedurer (såsom den europæiske procedure for betalingspåbud, den europæiske småkravsprocedure og det europæiske tvangsfuldbyrdelsesdokument), men for dem alle gælder det, at dommen skal fuldbyrdes i overensstemmelse med de nationale regler og procedurer i den fuldbyrdende medlemsstat (normalt den medlemsstat, hvor skyldneren eller hans/hendes aktiver befinder sig).

I praksis skal man have et tvangsfuldbyrdelsesdokument (en dom eller et skøde) for at kunne sikre fuldbyrdelsen. Hvilke tvangsfuldbyrdelsesprocedurer der skal følges, og hvilke myndigheder, der skal udføre dem (domstole, inkassofirmaer og fogeder), fastlægges af den medlemsstat, hvor der er anmodet om tvangsfuldbyrdelse.

Vælg det relevante lands flag for at få detaljerede nationale oplysninger.

Relevant link

Håndhævelsesatlasset, der er udviklet af et EU-finansieret projekt, indeholder information om håndhævelse (procedurer, krav, kompetence, omkostninger og tidsplan) i EU-28's håndhævelsessystemer.

Sidste opdatering: 02/06/2023

Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.