Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

Sti

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Procedurer for fuldbyrdelse af en retsafgørelse - Frankrig

1 Hvad forstås ved tvangsfuldbyrdelse i civil- og handelsretlige sager?

Fuldbyrdelse (dvs. tvangsfuldbyrdelse, eftersom skyldners frivillige opfyldelse af sine forpligtelser ikke kræver en retssag) omfatter alle sager, der gør det muligt at få opfyldt "eksigible" forpligtelser mod skyldners vilje. Fransk lovgivning indeholder tre kategorier af civilretlige forpligtelser: at betale, at gøre eller afholde sig fra at gøre noget og endelig at udlevere eller returnere.

Retten til fuldbyrdelse vedrører skyldners aktiver: Fuldbyrdelse mod personer findes ikke. En afvisning af at opfylde visse forpligtelser (underholdsbidrag) er imidlertid en strafbar handling, for hvilken skyldner kan retsforfølges og idømmes fængsel. Det samme gælder skyldners svigagtige indledning af insolvensbehandling.

Lovgivningen om fuldbyrdelsesforanstaltninger er baseret på tre elementer, nemlig betaling, handling og udlevering.

Forpligtelser til at betale kan fuldbyrdes ved udlæg. Hvis udlægget vedrører en sum penge, vil den sum, der er foretaget udlæg i, blive tildelt kreditor (f.eks. udlæg i en bankkonto). Hvis udlægget vedrører et aktiv, som tilhører skyldner, vil udlægget medføre tvangssalg af aktivet, og overskuddet fra salget vil blive tildelt kreditor op til det beløb, der svarer til fordringen.

Forpligtelser til at udlevere eller returnere varierer afhængigt af aktivets art. Hvis der er tale om løsøre, beslaglægges aktivet ved udlæg med henblik på returnering til den retmæssige ejer. Hvis der er tale om fast ejendom, returneres ejendommen til ejeren ved at udsætte den person, der bor i den.

Forpligtelser til at gøre eller afholde sig fra at gøre noget fuldbyrdes ved hjælp af en bøde, som er en sum penge, skyldner skal betale ud over den forpligtelse, han/hun skal opfylde. Beløbet, der fastsættes af en dommer, beregnes i forhold til den periode, hvori skyldner har undladt at foretage en handling (i tilfælde af forpligtelser til at gøre noget), eller i forhold til antal overtrædelser af forpligtelsen til at undlade at gøre noget. Eftersom forpligtelserne til at betale, udlevere eller returnere også fortolkes som forpligtelser til at gøre noget, kan der idømmes en bøde ud over andre tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger.

2 Hvilke(n) myndighed(er) har beføjelse til at foretage tvangsfuldbyrdelse?

Fogeder har i princippet monopol på tvangsfuldbyrdelse. To fuldbyrdelsesprocedurer kræver imidlertid altid forudgående tilladelse fra domstolene:

  • udlæg i indkomst, der er godkendt af distriktsdomstolen i det distrikt, hvor skyldner har bopæl, eller hvor den tredjemand, hos hvem udlægget foretages, har bopæl, hvis skyldner bor i udlandet eller ikke har fast bopæl
  • udlæg i fast ejendom, der foretages af fogedretten på det sted, hvor ejendommen er beliggende.

3 Hvornår kan der træffes afgørelse om tvangsfuldbyrdelse?

3.1 Proceduren

Alle tvangsfuldbyrdelsesgrundlag kan være omfattet af tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger. De er defineret i artikel L. 111-3 i lov om civil tvangsfuldbyrdelse (Code des procédures civiles d’exécution):

  • Juridisk bindende afgørelser truffet af almindelige domstole eller forvaltningsdomstole og forlig, som disse domstole har gjort juridisk bindende
  • Udenlandske foranstaltninger og domme og voldgiftskendelser, som er erklæret eksigible ved en kendelse, der ikke kan appelleres med opsættende virkning
  • Uddrag af officielle forligsrapporter underskrevet af dommeren og parterne
  • Notarialakter, der indeholder en klausul med bemyndigelse til fuldbyrdelse
  • Dokument udstedt af en foged i tilfælde af manglende betaling af en check
  • Dokumenter udstedt af offentligretlige juridiske personer som defineret i henhold til loven eller afgørelser, der i henhold til lovgivningen har samme virkning som en dom.

Retsafgørelser, som ikke kan appelleres med opsættende virkning, er eksigible uden en anden dom. Disse afgørelser, f.eks. notarialakter, er alle erklæret eksigible af rettens justitssekretær eller af notaren. Der er ingen anden mellemliggende procedure, der muliggør fuldbyrdelse.

I mangel af en kendelse kan alle kreditorer få tilladelse til at foretage udlæg eller tage pant. De foranstaltninger, der træffes i henhold til disse vilkår, bortfalder hurtigt, hvis den anden part ikke er blevet underrettet (inden for otte dage), og hvis kreditor ikke har indledt en retssag med henblik på realitetsprøvelse for at opnå en dom, der bekræfter kravet.

Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger vedrørende løsøre og pengebeløb samt udsættelse skal træffes af en foged, som er en offentlig embedsmand, dvs. en retshåndhævende embedsmand udpeget af justitsministeren. Fogeden varetager sit hverv under privatretlige forhold, men har, når det drejer sig om fuldbyrdelse, offentligretlige beføjelser, som er fastsat i specifik lovgivning og et etisk kodeks, som er underlagt streng kontrol.

Udlæg i fast ejendom foretages i henhold til særlige procedurer i en sag, der indbringes for fogedretsdommeren ved den regionale domstol, hvor kreditor skal være repræsenteret af en advokat.

Omkostningerne ved fuldbyrdelsesforanstaltningerne betales i princippet i sidste ende af skyldner, der ud over sin gæld også afholder disse omkostninger.

Omkostningerne ved fuldbyrdelsen er underlagt takster, som fastsætter vederlaget til fogeden for de enkelte fuldbyrdelsesforanstaltninger. I henhold til dekret nr. 96-1080 af 12. december 1996 omfatter vederlaget til fogeder et fast beløb, der er fastsat – enten kumulativt eller alternativt afhængigt af sagen – som faste eller proportionale gebyrer plus, når det er relevant, et gebyr for indledning af retsforfølgningen.

De faste gebyrer skal betales af skyldner. De proportionale gebyrer, der beregnes ifølge en glidende skala for de beløb, der inddrives, betales dels af kreditor og dels af skyldner.

For et inddrevet krav på 10 000 EUR er taksterne for fuldbyrdelsesforanstaltninger f.eks. følgende:

  • arrest i en bankkonto: fast gebyr, inkl. skatter: 187,53 EUR
  • udlæg i løsøre: fast afgift, inkl. skatter: 66,98 EUR
  • udlæg i køretøj ved anmeldelse til præfekturet: fast afgift, inkl. skatter: 133,95 EUR
  • formel meddelelse forkyndt med henblik på udlæg i fast ejendom: fast afgift, inkl. skatter: 80,37 EUR

Ud over disse faste afgifter er der proportionale afgifter, som for hele kravet beløber sig til 723,44 EUR inkl. skatter, hvoraf 121,35 EUR betales af skyldner og 602,09 EUR betales af kreditor.

3.2 De vigtigste betingelser

Det er ikke nødvendigt med en kendelse for at træffe fuldbyrdelsesforanstaltninger på grundlag af et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag.

Kriterierne for godkendelse af forebyggende foranstaltninger til fordel for en kreditor, som endnu ikke er i besiddelse af et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, er som følger: Kravet forekommer principielt begrundet, og der synes at være en risiko for, at fordringen ikke kan inddrives. Den dommer, der har kompetence til at afsige kendelse om udlæg, er dommeren ved fogedretten (en dommer ved den regionale domstol) eller formanden for handelsretten inden for rammerne af den pågældende rets kompetence.

4 Genstanden for og karakteren af tvangsfuldbyrdelsesskridt

4.1 Hvilke former for aktiver kan gøres til genstand for sådanne skridt?

Kreditor kan gøre sit krav gældende mod skyldners samlede ejendom, og der kan derfor i princippet foretages udlæg i alle skyldners aktiver. Der gælder særlige regler, afhængigt af hvilken type aktiver der er tale om: fordringer (husleje, lønninger, beløb på en bankkonto), løsøre af enhver art, fast ejendom og tinglige rettigheder, værdipapirer og anparter, befordringsmidler (køretøjer, skibe eller fly), ophavsrettigheder, pengebeløb anbragt i et pengeskab/en bankboks osv.

Lovgivningen kan imidlertid indeholde bestemmelser om, at der ikke må gøres udlæg i visse aktiver, f.eks.:

  • beløb, som er nødvendige for livets ophold (især en del af lønnen fastsat i henhold til en glidende skala, som afhænger af indkomstniveauet og de personer, som den pågældende har forsørgerpligt over for, og som tages op til fornyet vurdering årligt)
  • løsøre, som er nødvendigt for skyldners hverdag og arbejde, og som der ikke må foretages udlæg i, medmindre det sker til prisen, eller medmindre det er af betydelig værdi
  • aktiver, der er nødvendige for en syg eller handicappet person.

4.2 Hvad er retsvirkningen heraf?

Fuldbyrdelsesforanstaltninger i forbindelse med ejendom eller fordringer træffes i to faser. For det første foretager fogeden udlæg i ejendom eller pengebeløb. Dette udlæg betyder, at ejendommen ikke må sælges, men at skyldner fortsat er i besiddelse af den og forvalter den. Hvis skyldner afhænder ejendommen, begår han/hun en lovovertrædelse. Hvis der er tale om pengebeløb, forbliver de på en spærret konto, men tildeles straks, om end virtuelt, til udlægshaver.

Skyldner underrettes om udlægget. Hvis skyldner ikke meddeler dommeren ved fogedretten, at han/hun gør indsigelse mod udlægget, kan fogeden indlede udlæggets anden fase, nemlig beslaglæggelse af ejendommen med henblik på salg på auktion eller anmodning om, at den tredjemand, hos hvem udlægget foretages (som regel en bankmand), udbetaler de beløb, der er gjort udlæg i.

En bankmand – den "tredjemand, hos hvem udlægget foretages" – er forpligtet til på tidspunktet for udlægget at underrette fogeden om alle de beløb, skyldner har stående hos denne tredjemand. Hvis han undlader dette, eller hvis han overdrager de pågældende beløb, der er foretaget udlæg i, til skyldner, er den retslige sanktion efter kreditors anmodning, at han dømmes til at betale gælden i stedet for skyldner.

4.3 Hvor længe kan disse skridt opretholdes?

Tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget bortfalder efter ti år. Fuldbyrdelsesforanstaltninger skal derfor træffes inden for denne frist (L. 111-4 i den civile retsplejelov).

Kendelser om udlæg afsagt af fogedretten bortfalder, hvis den forebyggende foranstaltning ikke anvendes inden for en frist på tre måneder regnet fra kendelsen.

5 Kan en afgørelse om tvangsfuldbyrdelse appelleres?

Dette spørgsmål gælder kun kendelser, der vedrører udlæg. Hvis der eksisterer et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, er appelretten forbundet med en retslig indsigelse mod selve kravet.

Når den forebyggende foranstaltning er anvendt, og skyldner er blevet underrettet herom, kan sidstnævnte gøre indsigelse mod de forhold, der gav anledning til kendelsen, over for den dommer ved fogedretten, der afsagde kendelse om den forebyggende foranstaltning. En indsigelse kan indbringes for dommeren, forudsat at udlægget ikke er blevet konverteret til en tvangsauktion efter retslig bekræftelse af kravet.

6 Findes der nogen begrænsninger for tvangsfuldbyrdelse, navnlig med hensyn til debitorbeskyttelse og tidsfrister?

Med hensyn til frister bortfalder tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget i princippet efter ti år.

Desuden skal fuldbyrdelsesprocedurer begrænses til, hvad der er nødvendigt for at inddrive fordringen, og der må ikke være tale om misbrug i valget af fuldbyrdelsesforanstaltninger.

Kreditor kan i princippet foretage udlæg i alle aktiver, som tilhører skyldner, men der er begrænsninger i form af aktiver, hvori der ifølge lovgivningen ikke må foretages udlæg. Det gælder i princippet for underholdsbidrag, løsøre, som er nødvendigt for skyldners hverdag og arbejde, genstande, som er uundværlige for en handicappet person, visse sociale minimumsydelser og familieydelser, hvori der ikke må foretages udlæg. Desuden må der ikke foretages udlæg i en enligs indestående på en bankkonto, der overstiger minimumsindtægten (kontanthjælp – revenu de solidarité active). Endelig kan der i princippet kun foretages udlæg i indkomst op til et beløb, der er fastsat i en bekendtgørelse, som fastsætter de beløb, hvori der kan foretages udlæg, i forhold til skyldners indkomst og de personer, som skyldner har forsørgerpligt over for.

Enkeltmandsvirksomheder nyder også i visse tilfælde særlig beskyttelse af alle eller en del af deres aktiver.

Endelig må fuldbyrdelsesforanstaltninger kun foretages mellem kl. 6.00 og kl. 21.00 og ikke på søn- og helligdage, medmindre fogedretsdommeren har givet tilladelse hertil. Et udlæg for et beløb på under 535 EUR i boliger kræver også forudgående tilladelse fra dommeren ved fogedretten.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueLegifrance

Link åbner i nyt vindueWebsted for Chambre Nationale des Huissiers de Justice (National Chamber of Judicial Officers)


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 11/08/2017