Procedurer for fuldbyrdelse af en retsafgørelse - Ungarn

1 Hvad forstås ved tvangsfuldbyrdelse i civil- og handelsretlige sager?

Tvangsfuldbyrdelse er en civil udenretslig procedure, hvorved staten håndhæver opfyldelsen af forpligtelser i henhold til domme og notarafgørelser og andre dokumenter som fastsat i lovgivningen ved at anvende tvangsforanstaltninger.

2 Hvilke(n) myndighed(er) har beføjelse til at foretage tvangsfuldbyrdelse?

Domstolene, notarius publicus eller andre instanser og personer, især nedenstående enheder, afsiger kendelse om fuldbyrdelse og træffer fuldbyrdelsesforanstaltninger:

a) den uafhængige foged

b) den regionale foged

c) den assisterende uafhængige foged

d) den assisterende regionale foged

e) fogedkandidaten.

Fogedproceduren er – som civil udenretslig procedure – identisk med domstolenes procedure.

3 Hvornår kan der træffes afgørelse om tvangsfuldbyrdelse?

Et tvangsfuldbyrdelsesdokument kan udstedes, hvis en eksigibel afgørelse indeholder en forpligtelse (sanktion), er endelig, eller der er afsagt kendelse om foreløbig fuldbyrdelse, og fuldbyrdelsesfristen er overskredet.  Der kan udstedes et tvangsfuldbyrdelsesdokument baseret på et forlig, som er godkendt af retten, selv hvis der er indgivet appel mod godkendelsen. Denne bestemmelse gælder også for aftaler godkendt af en notar med samme virkning som et retsforlig. Et tvangsfuldbyrdelsesdokument kan også udstedes på grundlag af en dom afsagt i en procedure i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure, selv om dommen er blevet appelleret. Et tvangsfuldbyrdelsesdokument må ikke udstedes på grundlag af et betalingspåbud, hvis det i den bestemmelse, der gør det endeligt, hedder, at fuldbyrdelse i forhold til genstanden for kravet ikke er tilladt.

En særlig regel gælder for inddrivelse af underholdsbidrag, hvor der kan gives tilladelse til fuldbyrdelse i forhold til beløb, der er forfaldne med mere end seks måneder, hvis den part, der begærer tvangsfuldbyrdelse, anser det for sandsynligt, at det skyldige underholdsbidrag skyldes svigagtig adfærd fra skyldners side, eller hvis den manglende validering af kravet begrundes behørigt. Når retten fuldbyrder udenlandske afgørelser, undersøger den også, om fuldbyrdelse er tilladt i henhold til lovgivning, internationale konventioner, princippet om gensidig anerkendelse og EU-lovgivning.

3.1 Proceduren

Tvangsfuldbyrdelse kan pålægges ved udstedelse af et tvangsfuldbyrdelsesdokument. I visse tilfælde er der ikke tale om en formel afgørelse (men i stedet om et fuldbyrdelsesdokument eller en fuldbyrdelsespåtegning); i andre tilfælde er der tale om et påbud. Retten eller notarius publicus udsteder tvangsfuldbyrdelsesdokumentet på anmodning fra den part, der begærer fuldbyrdelse. Begæringen om fuldbyrdelse indsendes i det nødvendige antal eksemplarer ved anvendelse af formularen til formålet. I sager vedrørende betalingspåbud kan begæringen også indgives elektronisk. Begæringen skal generelt indsendes til retten eller notarius publicus i første instans. I visse tilfælde indeholder lov nr. LIII af 1994 om retslig fuldbyrdelse ("lov om retslig fuldbyrdelse") desuden andre regler om kompetence. F.eks. kan det i forbindelse med udenlandske afgørelser være distriktsdomstolen ved den regionale domstol med kompetence som følge af skyldners bopæl eller hovedsæde eller i mangel heraf på det sted, hvor det aktiv, der er genstand for fuldbyrdelsen, befinder sig, der afsiger kendelse om fuldbyrdelse. I Budapest er det den centrale distriktsdomstol i Budapest (Budai Központi Kerületi Bíróság).

Begæringen om fuldbyrdelse skal indeholde oplysninger om parterne, den eksigible afgørelse, det krav, der skal tvangsfuldbyrdes, og så mange oplysninger som muligt om de af skyldners aktiver, som kan gøres til genstand for fuldbyrdelse.

Retten eller notarius publicus behandler straks – højst 15 dage efter modtagelsen – begæringen med henblik på at fastslå, om sagen skal antages til behandling, afvises uden materiel prøvelse eller (undtagen hvis der er tale om parter med advokatbistand) returneres med en anmodning om fremsendelse af manglende oplysninger; i givet fald træffes de nødvendige foranstaltninger. Der træffes en afgørelse inden for en frist på 15 dage efter modtagelsen eller, hvis der blev anmodet om fremsendelse af manglende oplysninger, senest 15 dage efter indsendelsen af oplysningerne. Hvis begæringen er berettiget, udstedes tvangsfuldbyrdelsesdokumentet; hvis ikke, afvises begæringen.

3.2 De vigtigste betingelser

Se punkt 2.

4 Genstanden for og karakteren af tvangsfuldbyrdelsesskridt

Tvangsforanstaltninger begrænser skyldners økonomiske og personlige rettigheder. Retten og fogeden kan træffe økonomiske foranstaltninger, og politiet kan træffe foranstaltninger over for personen på rettens eller fogedens foranledning. De vigtigste økonomiske tvangsforanstaltninger er følgende:

  • udlæg i løn og andre vederlag
  • beslaglæggelse og salg af løsøre
  • beslaglæggelse af midler, der forvaltes af et pengeinstitut, og spærring af bankkonti
  • beslaglæggelse af skyldners krav mod tredjepart
  • beslaglæggelse og salg af fast ejendom
  • sanktioner og bøder.

4.1 Hvilke former for aktiver kan gøres til genstand for sådanne skridt?

Følgende kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse:

  • skyldners løn, pension eller andre vederlag (dog med visse undtagelser)
  • midler, der administreres af et pengeinstitut (loven indeholder bestemmelser om fritagelse for fuldbyrdelse over for fysiske personer op til et vist beløb)
  • løsøre (nødvendige genstande, der er fritaget for fuldbyrdelse ved lov, må dog ikke beslaglægges, f.eks. nødvendigt tøj, møbler til det antal personer, der er i skyldners husstand, medicin, som er nødvendig for behandling af skyldners sygdom osv.)
  • skyldners krav mod tredjepart eller skyldners aktier
  • fast ejendom, uanset type, brug, rettigheder eller behæftelser og oplysninger i tingbogen (fast ejendom, som ikke kan anses for at udgøre en del af skyldners aktiver i en likvidationssag, er fritaget for fuldbyrdelse).

4.2 Hvad er retsvirkningen heraf?

Fuldbyrdelsesforanstaltninger begrænser grundlæggende skyldners ret til at disponere over sine aktiver.

Når løsøre eller en bankkonto er genstand for fuldbyrdelse, har skyldner ikke længere ret til at disponere over aktiverne. Hvis det beslaglagte løsøre tages i forvaring, vil det desuden ikke længere være i skyldners besiddelse. Hvis fast ejendom beslaglægges, kan skyldner disponere over og sælge ejendommen, men den vil fortsat være behæftet med fuldbyrdelsesret.

Hvis skyldner eller enhver anden person, der er til stede, gør fysisk modstand under udførelsen af en fuldbyrdelsesforanstaltning, henvender fogeden sig til politiet, som kan anvende tvangsforanstaltninger mod den pågældende person med henblik på at bringe modstanden til ophør.

Enhver, der aktivt forhindrer fogedens arbejde (med tvang), kan holdes strafferetligt ansvarlig. Det er også en forbrydelse at fjerne en beslaglagt genstand eller fjerne det segl, der påføres i forbindelse med tvangsfuldbyrdelsen, eller bryde ind i aflåste rum, som bruges til opbevaring af beslaglagte eller låste genstande eller genstande, der er taget i forvaring.

Retten pålægger skyldner eller den person eller organisation, der skal deltage i fuldbyrdelsessagen, en bøde, hvis den pågældende undlader at opfylde de forpligtelser, der følger af fuldbyrdelsen efter loven, eller hvis den pågældende udviser adfærd, der forhindrer fuldbyrdelsesforanstaltningerne.

4.3 Hvor længe kan disse skridt opretholdes?

Foranstaltningerne forbliver gyldige, indtil fuldbyrdelsen er afsluttet, eller indtil fogeden eller retten har bragt fuldbyrdelsesforanstaltningerne til ophør, eller de bringes til ophør ved lov. Fuldbyrdelsesforanstaltninger kan træffes inden for den forældelsesfrist, der gælder ifølge civilretten (normalt fem år), at regne fra afsigelsen af rettens endelige dom. Der kan ikke afsiges kendelse om fuldbyrdelse, hvis begæringen er indgivet, efter at forældelsesfristen er udløbet, og tidligere fuldbyrdelsesforanstaltninger må ikke genoptages. Ligesom i forbindelse med retssager indledt for at forfølge et krav afbrydes forældelsesfristen af eventuelle fuldbyrdelsesforanstaltninger, hvorefter forældelsesfristen starter forfra.

5 Kan en afgørelse om tvangsfuldbyrdelse appelleres?

a) Tilbagetrækning af fuldbyrdelsesdokumentet og sletning af fuldbyrdelsespåtegningen. Hvis der blev truffet afgørelse om fuldbyrdelse ved udstedelse af et fuldbyrdelsesdokument eller en fuldbyrdelsespåtegning, kan dokumentet trækkes tilbage, og påtegningen slettes som retsmiddel, hvis dokumentet ikke burde have været udstedt. Skyldner eller den part, der begærer fuldbyrdelse, kan anmode om tilbagetrækning af fuldbyrdelsesdokumentet eller sletning af fuldbyrdelsespåtegningen, og retten kan også give påbud herom af egen drift. Begæringen skal fremsættes over for den domstol eller notarius publicus, der traf afgørelse om tvangsfuldbyrdelse. Der er ingen frist for indsendelse af begæringen. Den kan indgives på et hvilket som helst tidspunkt. Hvis begæringen tages til følge, udstedes der et påbud om tilbagetrækning af fuldbyrdelsesdokumentet eller sletning af fuldbyrdelsespåtegningen. Påbuddet kan appelleres.

b) Appel mod tvangsfuldbyrdelsesdokumentet. En appel kan indgives af skyldner eller den part, der begærer fuldbyrdelse, mod et formelt tvangsfuldbyrdelsesdokument. Appellen skal indgives til den domstol, der afsagde kendelse om fuldbyrdelsen, men skal adresseres til appeldomstolen. Appeldomstolen har kompetence til at behandle appellen. Hvis det tvangsfuldbyrdelsesdokument, der blev udstedt af den domstol, der afsagde kendelse om fuldbyrdelsen, ved en realitetsprøvelse viser sig at være korrekt, stadfæster appeldomstolen dokumentet. I modsat fald omstødes det. Hvis appeldomstolen konstaterer formelle mangler, ophæver den tvangsfuldbyrdelsesdokumentet og pålægger den domstol, der afsagde kendelse om fuldbyrdelse, at træffe en ny afgørelse.

c) Appel mod en kendelse om afslag på udstedelse af et tvangsfuldbyrdelsesdokument. Den part, der begærer fuldbyrdelse, kan indgive appel mod en kendelse om afslag på udstedelse af et tvangsfuldbyrdelsesdokument. Appellen skal indgives til den domstol eller notarius publicus, der afsagde kendelse om fuldbyrdelsen, men skal adresseres til appeldomstolen. Appeldomstolen har kompetence til at behandle appellen. Hvis det tvangsfuldbyrdelsesdokument, der blev udstedt af den domstol, der afsagde kendelse om fuldbyrdelsen, ved en realitetsprøvelse viser sig at være korrekt, stadfæster appeldomstolen dokumentet. I modsat fald omstødes det. Hvis appeldomstolen konstaterer formelle mangler, ophæver den tvangsfuldbyrdelsesdokumentet og pålægger den domstol eller notarius publicus, der afsagde kendelse om fuldbyrdelse, at træffe en ny afgørelse.

d) Fogeden træffer tvangsfuldbyrdelsesforanstaltningerne uafhængigt efter afsigelse af kendelsen om fuldbyrdelse. Foranstaltningerne kræver ikke rettens godkendelse. Der er adgang til et særskilt retsmiddel mod fogedens foranstaltninger, nemlig en indsigelse mod fuldbyrdelse. Indsigelser mod fuldbyrdelse kan indgives af skyldner, den part, der begærer fuldbyrdelse, eller en anden interesseret part. Hvis retten accepterer indsigelsen, ophæver den fogedens ulovlige foranstaltninger eller pålægger fogeden at træffe foranstaltninger, som fogeden har undladt at træffe. I modsat fald afviser retten indsigelsen. Indsigelsen skal indgives til fogeden.

e) Ud over førnævnte retsmidler kan fuldbyrdelsen bringes til ophør. Retten afsiger kendelse om afslutning af fuldbyrdelsen efter anmodning fra den part, der begærer fuldbyrdelse, forudsat at afslutningen ikke krænker andres rettigheder, eller medmindre andet er fastsat ved lov. Fuldbyrdelsen bringes også til ophør, hvis skyldner f.eks. opfylder forpligtelsen. Retten afsiger også kendelse om afslutning af fuldbyrdelsen, hvis den på grundlag af offentlige dokumenter konstaterer, at den eksigible afgørelse er blevet omstødt ved en endelig afgørelse.

f) I fuldbyrdelsessager er det også muligt for en tredjepart med et krav på et aktiv, der er blevet beslaglagt i forbindelse med fuldbyrdelsen, i medfør af ejendomsrettigheder eller andre rettigheder, som forhindrer salg som led i fuldbyrdelsesproceduren, at rejse krav om fuldbyrdelse mod den part, der begærer fuldbyrdelse, med henblik på at sikre udlevering af aktivet. Hvis retten tager begæringen til følge, udleverer den det pågældende beslaglagte aktiv.

6 Findes der nogen begrænsninger for tvangsfuldbyrdelse, navnlig med hensyn til debitorbeskyttelse og tidsfrister?

Suspension af fuldbyrdelsen:

Den domstol, der afsagde kendelse om fuldbyrdelse, kan – i særlige tilfælde – træffe afgørelse om suspension af fuldbyrdelsen på skyldners anmodning, hvis skyldner er i stand til at dokumentere forhold, der berettiger suspension, og hvis skyldner ikke tidligere er blevet idømt en bøde i forbindelse med tvangsfuldbyrdelsessagen.

Om nødvendigt kan retten høre parterne, når den træffer afgørelse om suspension.

Retten tager navnlig hensyn til følgende som forhold, der berettiger suspension: antallet af personer, over for hvilke skyldner har forsørgerpligt, og det antal personer, som reelt forsørges af skyldner, langtidssygdom eller alvorlig sygdom hos skyldner eller skyldners pårørende og naturkatastrofer, der forekom i løbet af tvangsfuldbyrdelsesproceduren og påvirkede skyldner.

Hvis genstanden for fuldbyrdelsesforanstaltningerne er fast ejendom, kan der afsiges kendelse om suspension én gang på anmodning fra skyldner og i højst seks måneder.

Betaling i rater:

Med undtagelse af skattegæld og offentlig gæld, der inddrives som skat, kan fogeden på anmodning fra en skyldner, der er en fysisk person, fastsætte betingelserne for betaling af en gæld i rater, efter at fogeden har truffet foranstaltninger til at finde og beslaglægge skyldners aktiver, og skyldner allerede har betalt en del af det eksigible krav. Fogeden underretter også en skyldner, der ikke er i besiddelse af aktiver, som kan gøres til genstand for fuldbyrdelsesforanstaltninger, om mulighederne og betingelserne for betaling i rater.

Fogeden udarbejder en rapport om indgåelsen og indholdet af afdragsordningen og forkynder den for parterne. Senest 15 dage efter at have modtaget rapporten, kan den part, der begærer fuldbyrdelse, underrette fogeden skriftligt, hvis den pågældende ikke er enig i indholdet af afdragsordningen. Parten kan desuden fremsætte henstillinger til ordningens indhold og ratebeløbene og anmode om, at skyldner stiller sikkerhed for betalingen. Baseret på en erklæring fra den part, der begærer fuldbyrdelse, kan fogeden ændre afdragsordningens betingelser som følger:

a) Fogeden trækker afdragsordningen tilbage, hvis den part, der begærer fuldbyrdelse, er uenig i afdragene med hensyn til underholdsbidrag, lønninger eller lignende krav, hvis en fysisk person, der begærer fuldbyrdelse, angiver, at hans/hendes levebrød er truet som følge af afdragsordningen, eller hvis en juridisk person, der begærer fuldbyrdelse, er under konkurs, likvidation eller tvangsfuldbyrdelse.

b) I de tilfælde, der ikke er omfattet af litra a), kan der indføres en afdragsordning for en periode på højst et år for retlige enheder og foreninger, der begærer fuldbyrdelse, og seks måneder for fysiske personer, der begærer fuldbyrdelse.

c) Fogeden kan kræve, at delbetalinger, som står i et rimeligt forhold til fordringen, foretages ud over afdragsordningen, hvis der blev anmodet herom i erklæringen fra den part, der begærer fuldbyrdelse.

Fogeden giver skyldner en betalingsordning på højst seks måneder med betaling af lige store månedlige rater, hvis der er truffet fuldbyrdelsesforanstaltninger i forhold til skyldners midler i pengeinstitutter, løn og løsøre, men hele gælden endnu ikke er indrevet, og

a) der ikke tidligere er indgået en afdragsordning

b) der er indledt fuldbyrdelsesforanstaltninger mod skyldner vedrørende en økonomisk fordring, der ikke overstiger 500 000 HUF, eller der er indledt fuldbyrdelsesforanstaltninger mod skyldner vedrørende en økonomisk fordring, som ikke overstiger 1 000 000 HUF, men der desuden er tinglyst en panterettighed i skyldners bolig som sikkerhed for et andet krav, og

c) skyldners bolig vil skulle sælges på tvangsauktion for at inddrive fordringen.

Den part, der begærer fuldbyrdelse, skal ikke give sit samtykke til en afdragsordning. Rapporten om indgåelse af afdragsordningen skal også forkyndes for den part, der begærer fuldbyrdelse.

De beløb, der er inddrevet fra skyldner ved udlæg, skal indgå i beregningen af det beløb, som skyldner har afdraget.

Boligens anslåede værdi og den første auktion kan kun fastsættes, hvis skyldner har misligholdt en afdragsordning (artikel 52/A-52/B i lov om retslig fuldbyrdelse).

Forældelsesfrist for fuldbyrdelsesretten:

Fuldbyrdelsesretten har samme forældelsesfrist som det eksigible krav. Forældelsesfristen for fuldbyrdelsesretten gøres normalt gældende på anmodning. Den kan også gøres gældende af egen drift, hvis forældelsesfristen for det krav, hvorpå den er baseret, også kan gøres gældende af egen drift. Hvis forældelsesfristen for fuldbyrdelsesretten skal gøres gældende på grundlag af ovenstående, kan der ikke træffes afgørelse om fuldbyrdelse i forbindelse med en begæring indgivet efter forældelsesfristens udløb, og allerede pålagte fuldbyrdelsesforanstaltninger må ikke opretholdes. Forældelsesfristen for retten til tvangsfuldbyrdelse afbrydes af et hvilket som helst eksigibelt dokument.

Begrænsninger:

Det beløb, der danner grundlag for fradrag i løn som led i en tvangsfuldbyrdelse, er det beløb, der er tilbage, når skat (forskudsskat), sygeforsikrings- og pensionsbidrag, bidrag til private pensionsfonde og andre bidrag er fratrukket i henhold til særskilt lovgivning. Generelt kan der højst fratrækkes 33 % eller i særlige tilfælde 50 % af dette beløb.

Den del af månedslønnen, der svarer til den laveste alderspension, er fritaget for fuldbyrdelse. Denne undtagelse gælder dog ikke for fuldbyrdelse i forhold til børnebidrag og bidrag til omkostninger i forbindelse med fødsel.

Højst 33 % kan fratrækkes løn, der udbetales af arbejdsgiveren på grundlag af arbejdsforholdet.

Fradraget kan forhøjes til højst 50 % af medarbejderens løn for krav i forbindelse med følgende:

a) underholdsbidrag

b) krav vedrørende løn mod skyldner

c) løn og socialsikringsydelser modtaget ulovligt (artikel 65, stk. 2, lov om retslig fuldbyrdelse).

Højst 33 % må trækkes fra skyldners sociale pensionsydelser, førtidspension, ydelser udbetalt for lang og tro tjeneste, livrenter til balletdansere og overgangsydelser til minearbejdere (samlet: "pensionsydelser") (artikel 67, stk. 1, i lov om retslig fuldbyrdelse).

Fradraget kan forhøjes til højst 50 % af pensionsydelserne i forbindelse med krav vedrørende følgende:

a) børnebidrag

b) pensionsydelser modtaget ulovligt (artikel 67, stk. 2, i lov om retslig fuldbyrdelse).

Højst 33 % må trækkes fra ydelser til jobsøgende (arbejdsløshedsunderstøttelse, førtidspension, aktivitetskompensation) for krav vedrørende følgende:

a) underholdsbidrag

b) ulovligt modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse

c) kontantydelser udbetalt ulovligt som en del af ydelser udbetalt til en erhvervsaktiv person.

Der kan ikke foretages udlæg i følgende:

- den nationale plejeydelse, kontantydelser til krigsofre og livrenter i henhold til lov om skadesløsholdelse af personer, der ulovligt har mistet livet eller deres frihed af politiske årsager

- støtte fra kommunen, ekstraordinær støtte fra kommunen, kontantydelser, der ydes i den erhvervsaktive alder, alderdomspension, arbejdsløshedsunderstøttelse og plejeydelser

- barselsdagpenge

- invalidepension og personlig livrente til blinde

- løntilskud i forbindelse med helbredsskader, midlertidige løntillæg, husstandstillæg, midlertidige indkomsttillæg og livrente til minearbejdere med helbredsskader

- underholdsbidrag som fastsat i lovgivningen, herunder børnebidrag som fastsat af retten, og kontantydelser til beskyttelse af børn i henhold til lov om beskyttelse af børn og værgemål

- uddannelsesydelse, særlig støtte og familieydelse, der udbetales til plejeforældre, og som skal støtte børn, der anbringes midlertidigt eller permanent hos plejefamilier, eller unge voksne efter plejeopholdet

- stipendier, med undtagelse af lønlignende stipendier til videnskabelig videreuddannelse

- refusion for udstationering, tjeneste i udlandet og transport mellem hjem og arbejde

- godtgørelse for særlige udgifter

- invaliditetsydelser (artikel 74 i lov om retslig fuldbyrdelse).

I forbindelse med midler, der håndteres af en udbyder af betalingstjenester, hvor skyldner er en fysisk person, kan et beløb, der er fire gange højere end den laveste alderspension, gøres til genstand for fuldbyrdelse uden begrænsning. For så vidt angår beløbet under denne grænse, kan 50 % af beløbet mellem den laveste alderspension og fire gange den laveste alderspension gøres til genstand for fuldbyrdelse (artikel 79/A, stk. 2, i lov om retslig fuldbyrdelse).

Selv hvis skyldner giver sit samtykke, må aktiver, der er fritaget for fuldbyrdelse ved lov, ikke beslaglægges.

Følgende løsøre er fritaget for fuldbyrdelse:

- aktiver, der er afgørende for, at skyldner kan udøve sit erhverv, navnlig vigtigt værktøj, instrumenter, teknisk, militært og andet udstyr, uniformer, våben til selvforsvar og transportmidler (dog ikke køretøjer)

- nødvendigt undervisningsmateriale, især lærebøger, skoleudstyr og musikinstrumenter

- nødvendigt tøj: tre ydre beklædningsgenstande, en vinterjakke, en overjakke, tre par sko

- nødvendigt linned: et sæt sengelinned med to lagner pr. person

- møbler til det antal personer, der er i skyldners husstand: højst tre borde og tre klædeskabe eller tilsvarende møbler plus en seng eller tilsvarende møbel og en stol eller tilsvarende møbel pr. person.

- nødvendigt varme- og belysningsudstyr

- nødvendige køkken- og husholdningsartikler til skyldners husstand, et køleskab eller fryser og en vaskemaskine

- priser (hædersbevisninger, medaljer, emblemer, platter) udleveret til skyldner, hvis det er dokumenteret

- medicin og medicinsk og teknisk udstyr, der er nødvendig(t) i forbindelse med skyldners sygdom eller fysiske handicap, og skyldners handicapkøretøj

- genstande, som anvendes af mindreårige børn i skyldners husstand, og som er beregnet til børn

- mad til en måned og brændsel til opvarmning i tre måneder, der er nødvendig(t) for skyldner og skyldners husstand

- afgrøder på roden, ikke-høstede afgrøder og frugter

- genstande, der ikke kan anses for at udgøre en del af skyldners aktiver i en likvidationssag

- kulturelle aktiver, som fremgår af det certifikat, der er anført i lov om særlig beskyttelse af udlånte kulturelle aktiver, i hele den periode, hvor de nyder særlig beskyttelse (artikel 90, stk. 1, i lov om retslig fuldbyrdelse).

Når et køretøj, som en skyldner, der er en fysisk person, har brug for til at udføre sit arbejde, beslaglægges – medmindre køretøjet er taget i forvaring – er det tilstrækkeligt at beslaglægge registreringsbeviset, der sendes sammen med en genpart af beslaglæggelsesrapporten til den kompetente transportmyndighed eller – hvis det ikke kan konstateres, hvilken myndighed der er kompetent – til den myndighed, der registrerede køretøjet. Medmindre køretøjet er taget i forvaring, kan skyldner bruge køretøjet, indtil det er solgt.

Hvis køretøjets anslåede værdi er lavere end det beløb, der er angivet i den bekendtgørelse, som justitsministeren har udstedt i samråd med skatteministeren, er køretøjet fritaget for fuldbyrdelse.

Tilbagetrækning af fuldbyrdelsesdokumentet og sletning af fuldbyrdelsespåtegningen:

Hvis retten handlede i strid med lovgivningen, da den udstedte fuldbyrdelsesdokumentet, skal det trækkes tilbage.

Hvis retten handlede i strid med lovgivningen, da den påførte fuldbyrdelsespåtegningen, skal den slettes.

Retten trækker fuldbyrdelsesdokumentet tilbage eller sletter fuldbyrdelsespåtegningen, hvis den, efter anmodning fra skyldner, finder, at betingelserne er opfyldt for:

a) at give afslag på fuldbyrdelse i henhold til artikel 21 i forordning (EF) nr. 805/2004,

b) at give afslag på fuldbyrdelse i henhold til artikel 22, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1896/2006 eller artikel 22, stk. 1, i forordning (EF) nr. 861/2007 eller

c) at give afslag på fuldbyrdelse i henhold til artikel 21, stk. 2, andet punktum, i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 eller artikel 46 i forordning (EU) nr. 1215/2012.

Appel mod tvangsfuldbyrdelsesdokument:

Hvis retten har afsagt en kendelse om fuldbyrdelse eller, hvis tvangsfuldbyrdelsesdokumentet afviger fra begæringen, har afsagt en kendelse om denne forskel, kan parterne appellere kendelsen. Appellen har ikke opsættende virkning. Medmindre andet er fastsat ved lov, må der dog ikke træffes foranstaltninger til at sælge beslaglagt ejendom, og det beløb, der er modtaget i forbindelse med fuldbyrdelsen, må ikke udbetales til modtageren.

Indsigelse mod fuldbyrdelse:

Parterne eller andre berørte parter kan gøre indsigelse mod fuldbyrdelsen ved fogedretten vedrørende en foranstaltning, som fogeden træffer eller undlader at træffe, og som udgør en væsentlig overtrædelse af reglerne om tvangsfuldbyrdelse eller af rettighederne eller de lovbestemte interesser for den part, der gør indsigelse mod fuldbyrdelsen. En væsentlig overtrædelse af reglerne om tvangsfuldbyrdelse skal forstås som en overtrædelse, som har væsentlig indflydelse på resultatet af tvangsfuldbyrdelsen (artikel 217, stk. 1, i lov om retslig fuldbyrdelse).

Hvis det anfægtede retsmiddel opfylder de lovmæssige krav eller ikke udgør en væsentlig overtrædelse, stadfæster retten det anfægtede retsmiddel og afviser indsigelsen. Hvis det anfægtede retsmiddel udgør en væsentlig overtrædelse, ophæver retten hele eller en del af det anfægtede retsmiddel eller – hvis det er tilladt efter loven, og de nødvendige forhold kan dokumenteres – ændrer hele eller en del af fuldbyrdelsesforanstaltningen. Hvis indsigelsen vedrørte en udeladelse, pålægger retten fogeden at træffe den udeladte foranstaltning (artikel 217/A, stk. 5, i lov om retslig fuldbyrdelse).


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 16/10/2017