Procedurer for fuldbyrdelse af en retsafgørelse - Nederlandene

Genskab Gem som pdf

1 Hvad forstås ved tvangsfuldbyrdelse i civil- og handelsretlige sager?

Fogedrettens opgaver udføres af de ordinære retter

Retssagen afsluttes med en dom, hvorved en af parterne (skyldneren) kan blive pålagt at opfylde sine forpligtelser over for den anden part (kreditor). Efterkommer skyldneren ikke frivilligt pålægget, kan kreditor gennemtvinge kravet ved skifterettens mellemkomst. Reglerne om tvangsfuldbyrdelse finder anvendelse, når indholdet af en dom, hvorved nogen er blevet pålagt at foretage sig noget, skal gennemføres (fuldbyrdelse). Der er fastsat regler om tvangsforanstaltninger og om, hvordan disse foranstaltninger skal iværksættes. Fogeden (gerechtsdeurwaarders eller blot deurwaarders) har kompetence til at fuldbyrde domme. Det er kreditor, der henvender sig til fogeden, når han ønsker at gennemføre sit krav. Der er to betingelser, der skal være opfyldt for, at de ved lov fastsatte tvangsforanstaltninger kan sættes iværk: Kreditor skal være i besiddelse af eksekutionsfundament, f.eks. en endelig dom, og meddelelse herom skal være kommet til debitors kundskab forinden. Det er først og fremmest kreditor, skyldneren og fogeden, der deltager i fuldbyrdelsesprocessen.

Tvangsmidler

Det vigtigste tvangsmiddel er foretagelse af udlæg (executoriaal beslag). Dette beskrives nærmere i afsnit 2.1.

Yderligere tvangsmidler:

  1. tvangspenge (dwangsom)
  2. tvangsarrest (lijfsdwang/gijzeling).

1. De i en dom fastsatte tvangspenge skal den dømte betale, hvis han eller hun ikke efterkommer hovedforpligtelsen. Denne foranstaltning gennemføres sædvanligvis som en hastesag for at lægge pres på skyldneren. Tvangspenge kan kun komme på tale, hvis hovedforpligtelsen ikke går ud på betaling af et pengebeløb.

2. Tvangsarrest er et middel til at få den domfældte til at opfylde en bestemt forpligtelse. Retterne anordner kun sjældent en sådan arrest, og det er endnu mere sjældent, at den rent faktisk bliver effektueret. Det er kun retten, der kan anordne tvangsarrest. På skyldnerens foranledning kan retten anordne dette tvangsmiddel til fuldbyrdelse af domme og andre retsafgørelser, der går ud på betaling af et pengebeløb. Tvangsarrest kan eksempelvis anvendes, når der i kraft af en dom, en kendelse eller en legaliseret aftale skyldes underholdsbidrag som omhandlet i bog 1 i civillovbogen (Burgerlijk Wetboek) eller børnebidrag som omhandlet i artikel 585 i den civile retsplejelov (Wetboek van Burgerlijke Rechtsvordering).

2 Hvilke(n) myndighed(er) har beføjelse til at foretage tvangsfuldbyrdelse?

3 Hvornår kan der træffes afgørelse om tvangsfuldbyrdelse?

3.1 Proceduren

Proceduren beskrives nedenfor.

Eksekutionsfundamenter

Afgørelser, der træffes af nederlandske domstole (domme og kendelser), dokumenter oprettet for en notar og forskellige andre processkrifter kan udgøre et eksekutionsfundament. Andre processkrifter, der i lovgivningen betegnes som eksekutionsfundamenter, er betalingspålæg udstedt af forvaltningen (Openbaar Ministerie), betalingspålæg udstedt af skattemyndighederne, voldgiftsafgørelser med fuldbyrdelsesbevilling og forlig.

Justitssekretæren giver sagsøger og sagsøgte, der er mødt op i retten, en udskrift af retsbogen. Hvis der er tale om en endelig dom, der har fået retskraft, forsynes udskriften med en fuldbyrdelsespåtegning. Udskriften er gratis. Der er herved tale om en legaliseret udskrift af retsbogen, der indledes med ordene "i Kongens navn" (In naam der Koning). Kun hvis dommen indledes med denne sætning, kan den fuldbyrdes. Dokumenter oprettet for en notar kan ligeledes forsynes med en fuldbyrdelsespåtegning. Udskriften overgives til fogeden, der således har beføjelse til at gennemføre fuldbyrdelsen.

Før fuldbyrdelsen indledes, forkynder fogeden eksekutionsfundamentet (udskriften fra retsbogen med fuldbyrdelsespåtegning) for parterne. Formålet hermed er at give modparten meddelelse om dommen og om, at kreditor ønsker retsafgørelsen fuldbyrdet.

Forkyndelse af retsafgørelser fra andre medlemslande er reguleret i forkyndelsesforordningen: Link åbner i nyt vindueRådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager.

Fogedretten

Opgaver i forbindelse med fuldbyrdelsen.

Fogeden er den vigtigste person i forbindelse med fuldbyrdelsen. Han handler altid efter de anvisninger, som han får af den, der ønsker fuldbyrdelsen foretaget. Disse anvisninger fremgår af udskriften af retsbogen (en legaliseret kopi af dommen). Fogeden har i almindelighed ikke brug for en yderligere fuldmagt.

Fogeden kan i forbindelse med fuldbyrdelsen bl.a. foretage sig følgende:

  1. forkynde eksekutionsfundamentet for skyldneren
  2. opfordre skyldneren til at opfylde dommen, f.eks. ved at betale det skyldige beløb
  3. modtage betalingen, såfremt skyldneren efterkommer sin betalingsforpligtelse
  4. gøre udlæg i skyldnerens aktiver
  5. om nødvendigt anmode om politiets bistand (f.eks. i forbindelse med udlæggets foretagelse).

Omkostninger ved en fogedforretning

For de handlinger, som fogeden foretager i embeds medfør, beregnes et fast gebyr, som skyldneren kan tilpligtes at betale. Da der ikke gælder faste gebyrer for kreditor, må han indgå en aftale herom med fogeden. De gebyrer, som fogeden kan pålægge skyldneren at betale, er fastsat i bekendtgørelse af 4. juli 2001 om handlinger i embeds medfør og om betaling af gebyrer ved fogedforretninger (Besluit tarieven ambtshandelingen gerechtsdeurwaarders). Yderligere oplysninger herom kan findes i gebyrtabellerne (Tarieven ambtshandelingen) på følgende hjemmeside Link åbner i nyt vinduehttp://www.kbvg.nl.

3.2 De vigtigste betingelser

To almindelige betingelse skal være opfyldt for, at en tvangsfuldbyrdelse kan finde sted:

  • Der skal foreligge et gyldigt eksekutionsfundament.
  • Dette fundament skal tilstilles skyldneren, før tvangsfuldbyrdelsen finder sted.

Det vigtigste tvangsmiddel ved fuldbyrdelsen er som tidligere nævnt foretagelse af udlæg.

Der kan også træffes foranstaltninger, før der udfærdiges et eksekutionsfundament. Sagsøger kan fremsætte en begæring herom, før dommen afsiges, enten mens retssagen verserer, eller før den anlægges. Der er tale om såkaldte sikringsforanstaltninger (conservatoire maatregelen), der tjener til foreløbig sikring af kravet. En af disse er sikringspant (conservatoir beslag), der etableres ved, at godset forsegles (verzegeling), og der udarbejdes en inventarfortegnelse (boedelbeschrijving). Disse informationssider vedrører udlæg.

4 Genstanden for og karakteren af tvangsfuldbyrdelsesskridt

Formålet med og karakteren af tvangsfuldbyrdelsesforanstaltningerne varierer. Der sondres mellem foranstaltninger, der har til formål at få gennemført en betaling, at få en genstand udleveret eller at få den pågældende til at foretage sig noget eller undlade at foretage sig noget. Den hyppigst anvendte foranstaltning har til formål at få inddrevet et pengekrav (verhaalsbeslag).

Når skyldnerens forpligtelse ikke går ud på at betale et bestemt beløb eller udlevere en bestemt ting, men har til formål at fremtvinge en bestemt handling, kan en feitelijke handeling (der har retsvirkning uanset om det var tilsigtet) eller en rechtshandeling (hvorved der opnås en tilsigtet retsvirkning) være fornøden. Såfremt handlingen ikke er bundet til en bestemt person, kan kreditor anmode om rettens tilladelse til at fremkalde den situation, som ville være opstået, hvis skyldneren havde opfyldt sin forpligtelse. Bestod skyldnerens forpligtelse i en retshandel, såsom accept af et tilbud, kan retshandlen erstattes af en retsafgørelse. Retten kan også pålægge skyldneren at undlade at foretage sig noget bestemt.

4.1 Hvilke former for aktiver kan gøres til genstand for sådanne skridt?

Der kan gøres udlæg i følgende aktiver:

  1. Løsøre, der ikke skal registreres. Der gælder en registreringspligt for fast ejendom, skibe og fly.
  2. Ihændehaverværdipapirer eller værdipapirer til ordre, navnenoterede aktier eller andre registrerede værdipapirer.
  3. Krav på tredjemand, der benævnes fordringspant (executoriaal derdenbeslag).
  4. Fast ejendom.
  5. Skibe.
  6. Luftfartøjer.

Som regel kan kreditor selv bestemme, hvilke aktiver der skal gøres udlæg i.

Som udgangspunkt kan der gøres udlæg i alle skyldnerens aktiver. Der er dog flere aktiver, der er undtaget herfra. Der kan således ikke gøres udlæg i grundlæggende fornødenheder som tøj, fødevarer, værktøj, der benyttes som led i skyldnerens erhverv, faglitteratur og genstande, der benyttes til uddannelsesformål samt kunstneriske og videnskabelige formål. Der kan kun i begrænset omfang gøres udlæg i løn og honorarer, underholdsbidrag og sociale ydelser. Et udlægsbeskyttet grundbeløb skal sikre, at skyldneren kan opfylde sine grundlæggende behov ved hjælp af de resterende indtægter.

Der kan heller ikke gøres udlæg i visse offentlige ydelser. Kreditor kan gøre udlæg i flere aktiver samtidigt, f.eks. fast ejendom og løsøre.

4.2 Hvad er retsvirkningen heraf?

Retsvirkningerne af udlæg i løsøre, der ikke skal registreres

Udlægget indebærer, at kreditors krav ikke kan forringes ved dispositioner, som skyldneren foretager efter udlæggets stiftelse. Hvis skyldneren for eksempel sælger aktivet, kan køberen som udgangspunkt ikke med rette hævde, at han nu er ejermanden. Enhver indtægt, som aktivet kaster af sig, er ligeledes omfattet af udlægget.

Retsvirkningerne af udlæg i værdipapirer og andre formuegoder

Et sådant udlæg har ingen særlige retsvirkninger. Skyldneren beholder sin stemmeret, så længe udlægget består.

Retsvirkningerne af udlæg i fordringer på tredjemand

Der gøres udlæg i fordringer på tredjemand i tilfælde, hvor tredjemand skylder skyldneren penge, eller han har nogle af skyldnerens ejendele i sin besiddelse.

Kreditor er beskyttet mod retshandler, der foretages af modparten. Retshandler, der foretages efter udlæggets stiftelse, kan ikke gøre gældende over for kreditor. To hyppige former for udlæg i fordringer på tredjemand er udlæg i kontant indestående på en bankkonto eller løntilbageholdelse.

Retsvirkningerne af udlæg i fast ejendom

Udlæg i fast ejendom skal registreres i tingbogen (Kadaster). Skibe og luftfartøjer anses for fast ejendom efter indførsel i det relevante register. Tinglysningskontoret kan foretage en søgning i tingbogen/i registrene. Udlægget får retsvirkning, når det er blevet tinglyst. Indtægter hidrørende fra fast ejendom er ligeledes omfattet af udlægget. Kreditor er beskyttet mod retshandler, som skyldneren foretager efter udlæggets stiftelse. Dispositioner over den faste ejendom kan ikke gøre gældende over for kreditor.

4.3 Hvor længe kan disse skridt opretholdes?

Som udgangspunkt forældes en dom med fuldbyrdelsespåtegning 20 år efter, at dommen blev afsagt. Hvis bestemte forudsætninger skal være opfyldt for, at en dom kan fuldbyrdes, og opfyldelsen heraf ikke afhænger af den, der har givet anledning til dommens vilje, forældes fuldbyrdelsespåtegningen 20 år efter den dag, hvor forudsætningerne blev opfyldt.

Forældelsesfristen er kun fem år for beløb, der ifølge dommen skal betales inden et år eller endnu tidligere. Hvad angår renter, bøder og andre yderligere krav, som skyldneren er blevet pålagt at betale, indtræder forældelsen senest på det tidspunkt, hvor fuldbyrdelsespåtegningen på hoveddommen forældes, idet der tages forbehold for afbrydelse af forældelsesfristen eller en forlængelse heraf.

5 Kan en afgørelse om tvangsfuldbyrdelse appelleres?

Tvister i forbindelse med fuldbyrdelsen

Retsplejelovens artikel 438 indeholder almindelige regler for tvister i forbindelse med fuldbyrdelsen (executiegeschillen). I en sådan situation kunne skyldneren forsøge at forhindre fuldbyrdelsen. Tvistighederne kan eksempelvis vedrøre betydningen og omfanget af fuldbyrdelsespåtegningen, virkningen af faktiske omstændigheder, der først er indtrådt efter dommens afsigelse, gyldigheden af et udlæg eller spørgsmålet om, hvem der er ejer af det behæftede aktiv. Disse tvister vedrører udelukkende fuldbyrdelsen. Hovedsagen, der allerede er afgjort, bliver ikke undergivet en fornyet prøvelse.

Under en sådan tvist kan skyldneren eksempelvis hævde, at kreditor har misbrugt sine rettigheder, eller at udlægget ikke står i et rimeligt forhold til dommen. Skyldneren kan på dette stadium af sagen ikke bestride sagens faktiske omstændigheder. Til dette formål skal andre retsmidler bringes i anvendelse, såsom kære (verzet), anke (hoger beroep) eller genoptagelse (cassatie).

Stedlig kompetence

Hvilken ret der har stedlig kompetence, skal afgøres efter de almindelige regler for domstolenes kompetence.

Den kompetente ret er enten den, i hvis retskreds udlægsforretningen foretages, den ret, i hvis retskreds de relevante aktiver befinder sig, eller den ret, i hvis retskreds fuldbyrdelsen skal foretages. For enhver fuldbyrdelse, der skal foretages i Nederlandene, skal der udpeges en stedlig kompetent ret.

Saglig kompetence

Fogedretten (rechtbank) har kompetence til at behandle alle tvister i forbindelse med fuldbyrdelse af en retsafgørelse, uanset hvilken domstol der har truffet afgørelsen. Fogedretten er således også kompetent i tilfælde, hvor det er appeldomstolen (gerechtshof) eller højesteret (Hoge Raad der Nederlanden), der har afsagt dommen.

Tvister i forbindelse med fuldbyrdelse af retsafgørelser bilægges i almindelighed inden for rammerne af en hastesag (kort geding). Retten kan udsætte fuldbyrdelsen eller ophæve de udlæg, der måtte være stiftet.

6 Findes der nogen begrænsninger for tvangsfuldbyrdelse, navnlig med hensyn til debitorbeskyttelse og tidsfrister?


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 12/09/2018